Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 23. maj 2022.
a.
Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der afgives et tilsagn om tilskud
på i alt 70,0 mio. kr. i 2022 til støtte til FN’s Børnefonds (UNICEF) vand, sanitet og hygiejne
(WASH) program i Etiopien 2022-2025.
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2022 opførte bevilling under § 06.34.01. Natur-
ressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
En stor del af Etiopiens befolkning har ikke adgang til helt basale vand-, hygiejne- og sanitetsfor-
hold. I 2020 havde knap halvdelen af befolkningen adgang til basale drikkevandsfaciliteter, omkring
8 pct. havde adgang til basale hygiejnefaciliteter i hjemmet, og knap 9 pct. havde adgang til
basale sanitetsforhold. COVID-19-pandemien har øget Etiopiens mange udfordringer i forhold til
at sikre befolkningens adgang til vand, sanitet og hygiejne. Etiopiens One-WASH-strategi udstikker
rammerne for arbejdet på området og skal sikre en ensartet og velkoordineret tilgang til indsatser-
ne. UNICEF har siden 2013 været en vigtig partner for den etiopiske regering i gennemførelse af
strategien.
Etiopien har siden november 2020 været påvirket af den igangværende og alvorlige væbnede
konflikt i Tigray-regionen, der har spredt sig til andre regioner i den nordlige del af landet. I
november 2021 indførte den etiopiske regering undtagelsestilstand, da Tigray People’s Liberation
Front (TPLF) var på fremmarch mod Addis Ababa og på et tidspunkt kun var ca. 200 km fra
hovedstaden. Konflikten er sidenhen trukket tilbage til det nordlige Etiopien, og der er ikke længere
undtagelsestilstand. Men konflikten har ført til massiv fordrivelse af hundredetusindvis af mennesker
og medført enorme humanitære behov hos den berørte befolkning i de konfliktramte områder. Kon-
flikten har nu stået på i ca. 17 måneder, og der er fortsat enorme humanitære behov i Etiopien, både i
Tigray og øvrige dele af landet, herunder særligt ift. adgang til vand og sanitet som følge af konflikt
og tørke.
Projektbeskrivelse
Dette tilsagn vil bidrage til at finansiere implementeringen af UNICEF’s WASH program i Etiopi-
en, der løber til medio 2025. WASH-programmet i Etiopien har til formål at fremme en universel
og lige adgang til vand- og sanitetsserviceydelser til en overkommelig pris samt at etablere en
passende hygiejnepraksis i husholdninger, lokalsamfund og på institutionelt niveau for børn og deres
familier i både land-, by- og flygtningeområder. Programmet forventes at skabe adgang til basale
AS002079
b.
Udenrigsmin., j.nr. 2021-12663