Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 200
Offentligt
2576689_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Danida
MAJ 2022
EVALUERING
RESUMÉ
Evaluering af dansk støtte
til civilsamfundet
Evalueringen omfatter den udvik-
lingsbistand, Danmark giver til
danske civilsamfundsorganisatio-
ners samarbejde med deres part-
nere i Syd, dels gennem de såkaldte
strategiske partnerskabsaftaler,
dels gennem forskellige puljer. I alt
ca. 1,5 milliarder kr. om året, der
udgør lidt under halvdelen af den
samlede danske udviklingsbistand
til civilsamfund. Evalueringen blev
foretaget i perioden september 2020
til januar 2022 af et konsulenthold
under ledelse af INTRAC (UK) og
Nordic Consulting Group (DK).
Overordnede konklusioner
Den danske model for at yde udvik­
lingsbistand gennem civilsamfunds­
organisationer (CSOer) adskiller sig
fra mange andre donorers ved at
være forudsigelig, langsigtet og
fleksibel og ved at anerkende, at et
stærkt, mangfoldigt og uafhængigt
civilsamfund er et mål i sig selv.
Modellen fungerer på den måde, at
CSOer i Syd modtager støtte gennem
danske CSOer til deres indsatser for
at mindske fattigdom, fremme
menneskerettigheder og dække
humanitære behov. Den model virker,
konkluderer evalueringen, der også
konstaterer, at det giver god mening
at bruge indsatserne i Det globale
Syd til at udbrede kendskabet til og
opbakningen i Danmark til udviklings­
samarbejde. Det samme gør forsø­
gene på at koble udviklingsarbejde
med humanitære indsatser og
fredsinitiativer for at fremme den
såkaldte nexus­tilgang.
Udenrigsministeriet og danske CSOer
bør bygge videre på den eksisterende
model fremfor at forandre for
forandringens skyld, konkluderer
evalueringen, der samtidig advarer
imod at hvile på laurbærrene, for
der er fortsat store udfordringer og
ting, der kan og skal gøres bedre.
FAKTA OM DEN DANSKE STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET
I 2019 udgjorde den danske støtte til civilsamfundet næsten 3,3 milliarder kr. Det svarer til 19,3 pct. af den samlede, danske
udviklingsbistand. Det er en lille stigning fra 2017, hvor den udgjorde 17,9 pct., og faktisk er civilsamfundets andel af den danske
bistand formentlig helt oppe på 25 pct., hvis støtten til CSOer fra andre danske programmer regnes med.
Lidt over en tredjedel af den samlede danske civilsamfundsstøtte, 1,2 milliarder kr. årligt, gik i den periode, evalueringen omfatter,
til i alt 16 danske CSOer med såkaldte strategiske partnerskabsaftaler med Udenrigsministeriet. Denne støtte var fordelt på tre
søjler: Gennem den ene søjle, CIV, gik støtte til udviklingsaktiviteter. Gennem den anden, HUM, støtte til humanitære indsatser og
gennem den tredje, LAB, støtte til arbejdsmarkedsudvikling. CIV var den største med ca. 665 mio. kr. om året, mens der gennem
HUM gik ca. 480 mio. kr. og ca. 60 mio. kr. gennem LAB. Flere danske CSOer modtog støtte både gennem CIV og HUM.
Yderligere blev – og bliver – der hvert år kanaliseret i alt ca. 260 mio. kr. til danske CSOer, der ikke har strategiske partnerskabs­
aftaler med Udenrigsministeriet. Pengene går gennem seks forskellige puljer, som forvaltes af paraplyorganisationer som
Civilsamfund i Udvikling (CISU), Danske Handicaporganisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd og Center for Kirkeligt Udviklings­
samarbejde (tidl. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling).
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Evaluering af dansk støtte til civilsamfundet
2576689_0002.png
Temaevaluering 1:
Det Folkelige
Engagement I
Danmark
Folkeligt engagement har været en
del af fundamentet for det danske
udviklingssamarbejde lige siden 1962,
hvor en tv­transmitteret landsindsam­
ling markerede Danidas fødsel.
Antagelsen var – og har alle årene
været, at et mere udbredt kendskab
til og en øget forståelse for udvikling
blandt danskerne ville føre til større
folkelig opbakning til udviklingssamar­
bejdet. Det er baggrunden for, at der
hvert år afsættes midler fra udviklings­
bistanden til at støtte oplysning og
information. En del af pengene stilles
til rådighed for de danske civilsam­
fundsorganisationer, fordi de – med
deres meget konkrete aktiviteter i
udviklingslandene – har særligt
potentiale for at nå ud til brede dele af
den danske befolkning med informa­
tion om effekten af deres aktiviteter.
Evalueringen anslår, at CSOerne når
ud til 2,4 millioner danskere og
kalder det en betragtelig del af den
danske befolkning. Ca. halvdelen nås
via de sociale medier, mens de øvrige
engageres på vidt forskellige måder:
arbejde i genbrugsbutikker, møder,
kampagner med mere. De nævnte tal
beror på skøn, fordi der mangler
data, der med sikkerhed kan fastslå,
hvor mange danskere CSOerne når
ud til, og for hvor mange af de 2,4
millioner, der er gengangere.
Trods de mangelfulde data vurderer
evalueringen, at CSOerne formår at
engagere store dele af den danske
befolkning i udviklingsbistanden og at
øge danskernes viden om og opbak­
ning til den. CSOerne gør god brug af
de nye og forbedrede muligheder for
at benytte forskellige digitale plat­
forme, og deres oplysningsarbejde
sker i stigende grad i samarbejde
med aktører fra den private sektor
og offentlige institutioner.
Danske CSOer udgør tilsammen en
meget broget flok og har forskellige
tilgange til, hvordan de arbejder på
at skaffe folkelig opbakning. De
traditionelle og etablerede CSOer
fokuserer mest på at rejse midler
til deres arbejde i Det globale Syd,
mens yngre CSOer har mere fokus
på aktivisme og på at skabe politiske
ændringer. Den mangfoldighed er
et plus og med til at sikre, at mange
forskellige målgrupper nås.
tradition for at samle penge ind. Selv
om det for mange CSOer kræver
store ressourcer at samle penge ind,
så er CSOerne enige om, at 5 pct.­
kravet skal bibeholdes, fordi det så
eksplicit ansporer dem til at arbejde
med at udbrede kendskabet til deres
arbejde og deres sag og med at
opbygge alliancer med nye partnere.
Nye puljer og flere
penge til oplysning
For meget solo og silo
Samtidig kritiserer evalueringen
CSOerne for at have mest fokus på
at nå ud til de i forvejen engagerede
og for lidt på at nå ud til nye mål­
grupper. Den kritiserer også CSOerne
for at arbejde i hver deres silo og for
at være mere optagede af hver især
at profilere sig for at skaffe midler
til deres egne aktiviteter end af i
fællesskab at arbejde på mere
langsigtede holdningsændringer
blandt danskerne. Evalueringen
efterlyser mere sammenhængende
strategier, der kan sikre, at CSOerne
når ud til andre end de allerede
’frelste’, herunder ikke mindst til de
danskere, der er skeptiske overfor
omfanget og effekten af dansk
udviklingsbistand. Endelig kritiserer
evalueringen, at CSOerne fortæller
meget om deres aktiviteter, men
meget lidt om effekten af dem.
Egenfinansiering og
folkelig forankring
Da COVID­19­krisen satte ind i 2020
med et stop for stort set al rejseakti­
vitet, suspenderede Udenrigsministe­
riet sin gamle Oplysningspulje og
erstattede den med en midlertidig
Engagementspulje, der i slutningen
af 2021 blev besluttet erstattet med
en ny Oplysnings­ og Engage­
mentspulje, der åbner for ansøgnin­
ger medio 2022. Samtidig er den
tidligere Genbrug til Syd-pulje afløst
af Puljen for Globalt Engagement,
Uddannelse og Samarbejde (GLO­
BUS), der bl.a. har fokus på at
engagere unge danske studerende,
også på erhvervsskolerne. De nye
puljer tager højde for flere af anbefa­
lingerne i Tema 1­vurderingen, bl.a.
om at støtte færre, men mere
ambitiøse oplysningsaktiviteter, at
tilskynde til mere samarbejde mellem
flere aktører, at nå ud til nye mål­
grupper og at sikre, at der sker en
fælles opsamling og udveksling af
erfaringer, viden og resultater.
Herudover anbefaler evalueringen, at
loftet for den del, CSOerne må bruge
af deres projektmidler på oplysning i
Danmark, løftes fra 2 til 3 pct., som
det har været tidligere. Disse midler
er ifølge evalueringen vigtige, fordi
CSOerne kan regne og dermed
langtidsplanlægge med dem og ikke
skal søge om dem fra gang til gang i
særlige puljer. I de nye partnerskabs­
aftaler, der i slutningen af 2021 blev
indgået for 2022­2025, er der kom­
met flere penge til oplysning. Ikke
fordi loftet er hævet, men fordi
muligheden for at bruge op til 2 pct.
på oplysning som noget nyt også
omfatter støtte til CSOer gennem
den humanitære bevilling.
Denne del af evalueringen har også
set på Udenrigsministeriets krav om
egenfinansiering til CSOerne, der
indebærer, at hver CSO selv – dvs.
uden om Danida – skal rejse 20 pct.
af sin samlede finansiering. Herud­
over er det et krav til de strategiske
partnere, at de skal rejse mindst 5
pct. af deres samlede finansiering i
Danmark fra andre kilder end Danida
for at dokumentere deres folkelige
forankring blandt danskerne.
CSOerne synes ikke at have proble­
mer med at opfylde det første krav,
mens flere af dem har problemer
med at opfylde det andet. Det gælder
især nyere CSOer uden større
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Evaluering af dansk støtte til civilsamfundet
2576689_0003.png
Temaevaluering 2:
Danske CSO’ER
styrker civil­
samfundet i Det
globale Syd
Der er rigtig meget godt at sige om
danske CSOers støtte til civilsamfun­
det i Det globale Syd, konkluderer
evalueringen, der roser Udenrigs­
ministeriet for at have skabt et positivt
miljø, som har sat danske CSOer i
stand til at udvikle og styrke deres
partnere i Syd og optræde som stærke
fortalere i deres respektive alliancer
og internationale føderationer.
Mere end 500 partnere i Syd giver
ifølge evalueringen udtryk for, at den
støtte, de har fået fra danske CSOer
gennem de seneste fire år, har gjort
dem stærkere. Den styrkede kapacitet
har blandt meget andet sat dem
bedre i stand til at understøtte deres
egne målgrupper, engagere sig i
fortalervirksomhed og styrke lige­
stilling mellem kønnene. Eksempler
fra case­ studierne bekræfter, at den
danske støtte har styrket fattige
og marginaliserede grupper, som
de danske CSOers Syd­partnere
repræsenterer.
Hertil kommer, at der også for
Udenrigsministeriet er en række
fordele ved at kanalisere dele af
udviklingsbistanden gennem danske
CSOer: Det gør det f.eks. muligt
meget hurtigt at bringe nødhjælp
frem ved akutte katastrofer, det
bygger bro til CSOer i Syd og giver
gode muligheder for bedre at kom­
munikere om udviklingsindsatser i
Syd til danske målgrupper.
Det får alt i alt evalueringen til at
konkludere, at Udenrigsministeriet og
de danske CSOer bør anerkende og
værdsætte den særlige danske model,
der på én gang er sjælden og værdi­
fuld. Og at der ikke er nogen grund til
at gennemføre dramatiske ændringer:
If it ain’t broken, don’t fix it.
Mere støtte til Syd­
kapacitet / Udfordrede
partnere i Syd
et andet, uden at det kræver forudgå­
ende tilladelse fra Udenrigsministeriet.
Men der er også udfordringer. Selv
om partnerne i Syd generelt sætter
pris på samarbejdet med deres
danske partnere, så giver de udtryk
for et stærkt ønske om en bedre
magtdeling og mere lige partner­
skaber. De efterlyser også, at støtten
ikke ’bare’ går til at gennemføre
projekter, men i højere grad til at
styrke Syd­partnernes egen kapaci­
tet, deres fundraising og kommuni­
kation. Alt sammen for at gøre dem
mindre afhængige af støtten fra
danske og andre internationale kilder
og for at skaffe midler til at dække
udgifter til drift. Endelig efterlyser de
bedre exitstrategier for at undgå, at
opnåede resultater undermineres.
Der er eksempler på, at danske
CSOer forsøger at opdyrke nye typer
af partnerskaber i Syd, men de er for
få ifølge evalueringen, der også
konstaterer, at danske CSOer, støttet
af Udenrigsministeriet, gør så meget
for at støtte lokalisering, at Danmark
internationalt anses som en vigtig
aktør på området. Men målene om
nye typer af partnerskaber og
lokalisering bliver modarbejdet af
stramme krav om at opfylde flere
og flere retningslinjer. I en tid, hvor
mere og mere dansk bistand går til
skrøbelige lande og områder, er der
ekstra brug for, at Udenrigsministe­
riet og de danske CSOer tager fat på
at håndtere dén udfordring, f.eks.
ved at afsætte flere midler til innova­
tion, hvor man er parat til at stille
færre krav og løbe større risici.
Evalueringen vurderer, at de rammer,
Udenrigsministeriet udstikker for de
danske CSOer, er meget rummelige,
og den anbefaler, at de danske CSOer
tilbyder deres partnere i Syd tilsva­
rende langsigtet og fleksibel støtte.
Den anbefaling er der skabt en ny
mulighed for at imødekomme i de nye
strategiske partnerskabsaftaler, hvor
lokale partnere som noget nyt får
mulighed for at bruge op til 7 pct. af
projektstøtten til administration på
linje med deres danske partnere og for
at overføre ubrugte midler fra et år til
Påskøn og bevar
mangfoldigheden
Evalueringen understreger overord­
net, at civilsamfund er mangfoldige,
at den mangfoldighed er en værdi i
sig selv og ikke skal undergraves ved
at stille enslydende krav til alle CSOer
fra centralt hold. Kravene skal være
tilpassede konteksten.
Det er ifølge evalueringen en særlig
kvalitet ved den danske civilsamfunds­
støtte, at den gives på flere måder –
herunder gennem de seks forskellige
puljer. Det gør det muligt at nå vidt
forskellige målgrupper og dermed
bidrage til et mangfoldigt civilsam­
fund i Syd. Evalueringen fremhæver,
at støtten gennem puljerne spiller en
særlig rolle for at bevare denne
mangfoldighed, fordi de ikke er – og
ikke bør – underlægges de samme
begrænsninger i forhold til lande og
temaer som CSOerne med strategiske
partnerskabsaftaler. Dermed kan de
sikre, at Danmark f.eks. stadig kan
støtte civilsamfundet i Østafrika, hvis
CSOerne med strategiske partner­
skabsaftaler rykker fokus mere mod
Vestafrika. Puljerne har derudover
den særlige fordel, at de yder direkte
støtte til ligeværdigt samarbejde
mellem mindre danske CSOer og
deres partnere i Syd.
Behov for bedre
dokumentation
Selv om der er masser af eksempler
på aktiviteter, der har gjort en forskel,
så findes der ikke data eller dokumen­
tation, der gør det muligt at opgøre
effekten af den samlede danske
CSO­støtte. Det er et problem, der bør
gøres noget ved, mener evalueringen,
der samtidig anerkender, at danske
CSOer og de lande og sammenhænge,
de arbejder i, er så forskellige, at det
ikke giver mening at forsøge at trække
et fælles sæt af indikatorer ned over
hovedet på dem. Men der bør gøres
mere for at dokumentere og kommuni­
kere de bredere effekter af de forskel­
lige indsatser, anbefaler evalueringen
og bidrager med en række forslag til,
hvordan det kan ske. Den konstaterer
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Evaluering af dansk støtte til civilsamfundet
2576689_0004.png
også, at de danske CSOer hidtil mest
har markeret, hvad de ikke vil være
med til. Måske er det, lyder opfordrin­
gen, nu på tide, at de konkretiserer,
hvad de rent faktisk vil være med til.
Udenrigsministeriet indledte – side­
løbende med evalueringen – i 2021 i
samarbejde med CSOerne en proces for
at udvikle metoder til en bedre opsam­
ling og dokumentation af resultater og
effekter på tværs af et mere overordnet
niveau. Målet er at udvikle et sæt
tværgående indikatorer/forandringer,
som de strategiske partnere skal
afrapportere på med henblik på at
give et klarere billede af den samlede
effekt af CSO-indsatserne.
opskrift på nexus: Nexus­tilgangen
skal tilpasses den konkrete situation.
Skepsis blandt
humanitære CSOer
Temaevaluering 3:
Nexus mellem
humanitære,
udviklingsmæssige
og fredsopbyg­
gende indsatser
Den såkaldte nexus (kobling) mellem
humanitær bistand og udviklingsbi­
stand er relativt ny, og det er først de
seneste år, at den tredje dimension,
fredsopbyggende indsatser, er
kommet til. Derfor er denne del af
evalueringen ikke så fokuseret på
resultater, men mere på at kortlægge
og uddrage læring fra dansk CSO­
støtte på området.
Evalueringen konkluderer, at danske
CSOer generelt har anerkendt
behovet for at sammenkæde humani­
tær bistand og udviklingsbistand, og
at der også er en stigende forståelse
for, at fredsdimensionen er vigtig for
at adressere de grundlæggende
årsager til konflikt og nød. Cirka
halvdelen af de danske CSOer med
strategiske partnerskabsaftaler har
udarbejdet positionspapirer vedrø­
rende nexus, men endnu flere
arbejder i praksis med tilgangen
uden nødvendigvis at bruge begrebet
nexus. Evalueringen understreger
også, at der ikke er én formel eller
Evalueringen kritiserer, at få danske
CSOer praktiserer nexus­tilgangen i
vanskelige og skrøbelige situationer,
selv om CSOerne netop her kan og
bør spille en vigtig rolle. Der er,
hedder det i evalueringen, en
betydelig skepsis blandt mange
humanitære CSOer over for at
engagere sig aktivt i den tredje del
af nexus, fredsopbyggende indsatser.
Hvis de gør det, kan og bliver det,
argumenterer de, let opfattet, som
om de tager aktivt stilling til årsa­
gerne til konflikt og ufred, og det
kan hindre deres adgang til at levere
nødhjælp til alle parter. Men her
efterlyser evalueringen forbedringer
og foreslår bl.a., at CSOerne bruger
det bredt anerkendte, men ikke så
politisk ladede begreb ”Leaving No
One behind” som døråbner.
gennem lokale partnere i Syd, mens
humanitære CSOer typisk selv imple­
menterer humanitære indsatser i Syd.
De strategiske partnerskabsaftaler
har ifølge evalueringen bidraget til at
bygge bro imellem de interne siloer/
søjler i de enkelte CSOer, men der er
behov for at gøre endnu mere. Her
peger evalueringen på, at Udenrigs­
ministeriet kan understøtte nexus­
tilgangen ved at smelte CIV­ og
HUM­søjlerne sammen til én for at gøre
rammerne endnu mere fleksible. Det
er, understreger evalueringen, særligt
vigtigt i en tid, hvor dansk bistand i
stigende grad fokuserer på skrøbelige
lande og områder ramt af konflikt. Den
vurdering er Udenrigsministeriet enig i,
og det har ført til, at CSOerne med
strategiske partnerskabsaftaler i den
kommende fase (2022­2025) hver får
tildelt ét samlet tilskud, som dækker
både udvikling og humanitær bistand.
Slå de to søjler sammen
Udenrigsministeriets støtte til de
danske CSOer har i årevis været delt
mellem den humanitære søjle (HUM)
og udviklingssøjlen (CIV). Mange
danske CSOer arbejder på begge
områder og har fået støtte fra begge
søjler. Sådan var det også i den
periode, evalueringen dækker.
Evalueringen konkluderer, at de
strategiske partnerskaber sikrer
CSOerne fleksible rammer for at
arbejde med nexus og for at afpasse
indsatserne efter den lokale kontekst.
De strategiske partnerskabsaftaler
gør det f.eks. muligt at skifte mellem
rettighedsbaseret udviklingsbistand
og humanitær bistand, når situationen
kræver det. Det kom til udtryk under
COVID­19­pandemien, hvor CSOerne
kunne omlægge dele af deres støtte
uden først at spørge Udenrigsmini­
steriet om lov. Og den fleksibilitet
er meget vigtig, fordi situationen i
skrøbelige lande og områder er
forskellig fra sted til sted og ydermere
kan forandre sig med kort varsel.
Evalueringen beskriver, hvordan
’udviklingsCSOer’ typisk arbejder
Tværgående
anbefalinger
Overordnet fungerer den danske model
for støtte til CSOer godt, konkluderer
evalueringen, men der er en række
områder, hvor modellen kan og bør
forbedres, og de tre tematiske evalue­
ringer kommer tilsammen med hele 26
anbefalinger om, hvordan det kan ske.
Flere af anbefalingerne går på tværs
af de tre temaer:
• De danske CSOer skal arbejde
bedre sammen i Danmark, men
ikke nødvendigvis i Syd, medmin­
dre særlige forhold gør det oplagt.
• CSOerne skal være parate til at tage
større risici, f.eks. i forhold til at
opdyrke nye typer af partnerskaber
og lokalisere en større del af deres
indsats i Syd.
• Danske CSOer og deres arbejde er
så forskelligartet, at det ikke giver
mening at lave et fælles system for
at måle effekten af det. Men der er
mange muligheder for at indsamle
dokumentation af effekten og at
kommunikere bedre om den. Det
bør CSOerne og Udenrigsministeriet
arbejde med i fællesskab.
 URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Evaluering af dansk støtte til civilsamfundet
2576689_0005.png
EVALUERINGEN
Evalueringen omfatter dels den støtte, som Udenrigsministeriet
udbetalte direkte til de 16 danske civilsamfundsorganisationer,
der er omfattet af de såkaldte strategiske partnerskabsaftaler,
dels støtten gennem de seks puljer.
Evalueringen dækker perioden fra 2017 til 2021, og hovedformålet
var at gentænke, hvordan effekten af den danske støtte gennem
civilsamfundsorganisationerne kan dokumenteres bedre. Derfor
blev det besluttet at fokusere evalueringen på tre temaer:
•
•
•
Det folkelige engagement i Danmark
Styrkelse af civilsamfundet i Det Globale Syd
Nexus imellem humanitær bistand, udviklingsbistand
og fredsindsatser
Evalueringen er udført af uafhængige konsulenter under
ledelse af det britiske konsulentfirma INTRAC og danske
Nordic Consulting Group. Den blev gennemført i perioden
september 2020 til januar 2022, parallelt med at en ny fase af
de strategiske partnerskabsaftaler, og med at Danidas støtte til
oplysning og engagement blev radikalt omlagt. Det betød, at
evalueringen fik karakter af en real time-evaluering, og at der
allerede er fulgt op på flere af dens anbefalinger. Det skal også
tilføjes, at COVID 19­pandemien betød, at feltarbejdet i Syd
alene blev udført af lokale konsulenter.
For hvert af de tre temaer er der udfærdiget særskilte
evalueringsrapporter, og en kort synteserapport sammenfatter
konklusioner og anbefalinger på tværs af de tre temaer.
Udenrigsministeriets kommentarer til evalueringen
Udenrigsministeriet hilser evalueringen
velkommen. Processen med at
udarbejde den har i sig selv været
meget værdifuld med masser af
dialog mellem meget engagerede
parter, ikke mindst CSOerne. Det har
bidraget til at gøre anbefalingerne
relevante og præcise. Evalueringen
har allerede i vid udstrækning haft
indflydelse på Udenrigsministeriets
arbejde med civilsamfundspartnere
og med strategier. Den har især haft
stærk indflydelse på udviklingen af
den næste fase af de strategiske
partnerskabsaftaler for perioden
2022­2025, men også på omlægningen
af støtten til oplysning og engagement
i Danmark.
Udenrigsministeriet er enig i de fleste
af evalueringens anbefalinger, og
mange af dem er allerede – helt eller
delvist –ført ud i livet eller i gang med
at blive det, og det arbejde fortsætter.
En enkelt anbefaling kan Udenrigs­
ministeriet ikke tilslutte sig, nemlig at
der er behov for at udarbejde en ny
strategi for støtten til civilsamfundet
som afløser for den strategi, der er
udløbet. Udenrigsministeriet finder,
at Danmarks udviklingspolitiske
strategi ”Fælles om Verden”, og de
tilhørende udmøntningsnoter, der
beskriver, hvordan de strategiske
prioriteringer udmøntes konkret,
overflødiggør en særskilt strategi.
Evalueringsrapporten er udgivet af:
Udenrigsministeriet
Kontoret for Evaluering, Læring & Kvalitet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark
Foto: 2030 beyond
Den fulde evalueringsrapport kan
downloades fra internettet via
https://um.dk/danida/resultater/
evaluering­af­udviklingssamarbejdet
For yderligere oplysninger,
kontakt venligst tlf. +45 33 92 10 83
eller [email protected]