Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 197
Offentligt
2586390_0001.png
FORBYD ATOMVÅBEN
ICAN i Danmark
11. maj 2022
Til statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofoed, forsvarsminister Morten Bødskov
og sundhedsminister Magnus Heunicke
Vi opfordrer regeringen til at gøre, hvad den kan for at forhindre en atomkrig mellem
Rusland og USA og til at
deltage som observatør i statspartsmødet om FN’s forbudstraktat
om atomvåben i Wien til juni.
Folketinget behandlede den 22 januar sidste år et forslag fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om
dansk tilslutning til
FN’s traktat om forbud mod atomvåben,
som af stort flertal af verdens lande var
blevet
vedtaget på FN’s generalforsamling i 2017 og
som trådte i kraft og blev del af folkeretten den
22. januar 2021.
På trods af en meningsmåling, der viste, at 78% af danskerne ønskede, at Danmark tilsluttede sig
traktaten, blev forslaget afvist af et stort flertal af partierne i Folketinget. Man gjorde det med
henvisning til, at de ni atommagter ikke havde tilsluttet sig forbudstraktaten, og at man derfor ville
arbejde for ned- og afrustning i regi af FN’s ikke-spredningstraktat fra 1970.
Under debatten og i et efterfølgende samråd redegjorde udenrigsminister Jeppe Kofoed for de konkrete
skridt til afrustning, han forud for den 10. gennemgangskonference for Ikke-spredningstraktaten ville
opfordre atommagterne til at tage.
Vi blev opmuntret, da vi i forbindelse med lancering af den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske
strategi kunne læse, at regeringen ville
”stemple
Danmark ind i kampen for nedrustning og øget
våbenkontrol”
og
”fremme
tidssvarende internationale aftaler, der sænker risikoen for militær
eskalation mellem lande i verden med stadig flere våben.”
Men så kom der en krig i vejen, og der er nu indgået et bredt nationalt kompromis om øgede
forsvarsbevillinger angiveligt for at imødegå Ruslands trusler mod Danmarks sikkerhed.
Selv om vi mener, at USA og NATO bærer et politisk medansvar for, at krisen med Rusland er
eskaleret, så fordømmer vi naturligvis Ruslands ulovlige angrebskrig og i særdeleshed landets trusler
om at anvende atomvåben.
Den russiske regerings specifikke trussel om at anvende atomvåben, hvis USA og NATO overtræder en
i øvrigt ubestemmelig grænse for indblanding i krigen, er en klar overtrædelse af FN-pagten, hvor man
ikke må true med handlinger, der er ulovlige at føre ud i livet.
Vi frygter nu, at stormagtsrivaliseringen eskalerer til en 3. verdenskrig, der udkæmpes med
atomvåben, derfor er det vigtigste at undgå yderligere eskalering.
Der er brug for direkte tillidsskabende kontakter mellem regeringerne i Rusland og USA - mellem
præsident Putin og præsident Biden. Der er brug for diplomati og fredsforhandlinger, der også
inkluderer det ukrainske folk, og her må Danmark bidrage mest muligt.
Stormagternes atomarsenaler forhindrer åbenlyst ikke krige, men bruges til at opnå politiske mål og
eventuelt bane vej til militær sejr. Atommagternes afskrækkelsespolitik har siden 1945 været brugt
som trusler og afpresning og har gjort alle konflikter og krige imellem dem farlige for alverdens
befolkninger. I forlængelse af krigen efterlyser vi en debat om sikkerhed med udgangspunkt i de
katastrofale humanitære konsekvenser af atomkrig.
1
URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 197: Henvendelse af 11. maj 2022 fra Forbyd atomvåben - ICAN i Danmark om opfordring til, at Danmark deltager som observatør i møde om forbud mod atomvåben
2586390_0002.png
Ruslands trussel om at bruge atomvåben har fået mange til at indse, at en verden med atomvåben er
fundamental usikker og at kun et globalt forbud mod atomvåben kan forhindre fremtidige trusler.
Under folketingsdebatten i januar sidste år blev det tydeligt, at alle partierne ønsker en atomvåbenfri
verden, og vi er overbevist om, at alle også er enige om at ville undgå en atomkrig. Hvis Folketinget
og regeringen mener, at atomkrige ikke kan vindes og derfor heller ikke føres, så skal der handles
resolut over for brug og trusler om brug af atomvåben.
Vi er enige med regering og Folketinget om, at det næste store globale forum om atomvåben
hvor
også de ni atommagter deltager - er den 10. gennemgangskonference for Ikke-spredningstraktaten til
august.
Derfor skal Danmark, som udenrigsministeren har lovet, lægge så meget pres som muligt på
atommagterne til at tage skridt til afrustning og dermed aftale praktiske skridt til at reducere faren for
atomkrig.
Som FN er indrettet, kan ingen presse Rusland og USA til atomar afrustning i øjeblikket. Danmark bør
derfor tage initiativ til at samle det store flertal af ansvarsbevidste lande og foreslå, at USA og Rusland
genopliver den strategiske dialog om atomar stabilitet. Man bør samtidig udarbejde en resolution, der
med henvisning til atomvåbens katastrofale humanitære konsekvenser, fordømmer trusler om brug af
dem
især trusler, der fremsættes for at intimidere, tvinge eller beskytte nøgen aggression imod ikke-
atommagter.
FN’s
forbudstraktat er blevet til som flertallets reaktion på, at ikke-spredningstraktaten har været
frosset fast i årtier, fordi atommagterne ikke levede op til deres forpligtelser om fortsat gensidig
afrustning, men tværtimod moderniserede og oprustede deres arsenaler.
Forbudstraktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel
om brug af atomvåben
og især på rund af det totale forbud også mod trusler om brug af atomvåben
- udfylder den et tidligere stort hul i Folkeretten.
Vi har tidligere opfordret den danske regering og Folketinget til at følge opfordringen fra FN's
generalsekretær António Guterres og den danske befolknings flertal om at tilslutte sig traktaten.
Den 21.-23. juni mødes de 60 stater, som indtil videre har ratificeret forbudstraktaten, til
statspartsmøde i FN-regi for at udrulle traktatens mange artikler. Mødet foregår i Wien og dagen før
har den østrigske regering arrangeret en ekspertkonference om de humanitære følger af atomkrig. Vi
foreslår, at den danske regering deltager i disse møder som observatør i lighed med regeringerne i
vores nabolande, Sverige, Norge og Tyskland.
Med venlig hilsen
Hasse
Schneidermann
Koordinationsgruppen
Forbyd Atomvåben
ICAN i Danmark
er et folkeligt samarbejde, der har til formål at oplyse om atomvåbens
farlighed og arbejde for dansk tilslutning til FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
www.atomvaabenforbud.nu
ICAN
- Den internationale kampagne til afskaffelse af kernevåben er en koalition af over 600 ikke-statslige
organisationer i mere end hundrede lande, der virker for at fremme tilslutning til FN's traktat om forbud mod
atomvåben. Denne epokegørende traktat blev vedtaget i FN's Generalforsamling den 7. juli 2017 og trådte i kraft den
22. januar 2021.
www.icanw.org
2