URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Redegørelse vedr. møde i Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20.-21. april 2022 i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i Washington

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 184
Offentligt

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-møder 20.-21. april 2022

Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgi-

vende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder møde 20.-

21. april 2022 i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i Washington

18.-22. april 2022.

IMFC-mødet vil blive ledet af Spaniens finansminister, Nadia Calviño, som er ko-

mitéens formand. Danmark skal på mødet i IMFC repræsentere den nordisk-balti-

ske valgkreds i IMF, og finansministeren vil på mødet afgive indlæg på vegne af

valgkredsen med afsæt i en fælles skriftlig nordisk-baltisk erklæring til IMFC.

EU-landene, som vil være repræsenteret af det franske EU-formandskab, afgiver

ligeledes en fælles skriftlig erklæring til IMFC.

Udviklingen i verdensøkonomien

20. april 2022

IMF vurderer i april-udgaven af World Economic Outlook 2022 fortsat, at det dybe

tilbageslag i den globale økonomiske aktivitet ifm. COVID-19 resulterede i en vækst

på -3,1 pct. i 2020. Den globale vækst vurderes at have været på 6,1 pct. i 2021,

jf.

tabel 1.

Vækstskønnene for 2022 og 2023 nedjusteres i den nye prognose, så væksten nu

ventes at lande på 3,6 pct. i både 2022 og 2023 (det er en nedjustering på 0,8 pct.-

point for 2022 og 0,2 pct.-point for 2023). Nedjusteringerne i 2022 og 2023 dækker

over en bred nedjustering i de fleste større økonomier, hvor bl.a. EU, Storbritannien

og især Rusland i 2022 ventes at blive meget negativt ramt af effekter af den russiske

invasion af Ukraine. Invasionen ventes at have globale konsekvenser for økono-

mien via bl.a. stigende energipriser, der øger den i forvejen høje inflation og lægger

et opadgående pres på renterne, stigende råvare- og fødevarepriser og opbrud i han-

del og værdikæder. IMF lægger i prognosen til grund, at krigen forbliver afgrænset

til Ukraine, at energimarkederne fortsat går fri af sanktioner, og at COVID-19-pan-

demien gradvist aftager.

I euroområdet forventes væksten at aftage fra 5,3 pct. i 2021 (opjusteret 0,2 pct.-

point ift. januar 2022) til 2,8 pct. i 2022 (nedjusteret 1,1 pct.-point ift. januar 2022)

og 2,3 pct. i 2023 (nedjusteret 0,2 pct.-point ift. januar 2022).

IMF forventer, at Tysklands BNP-vækst vil aftage fra 2,8 pct. i 2021 til 2,1 pct. i

2022 (nedjustering på 1,7 pct.-point) for derefter at stige til 2,7 i 2023 (opjustering

på 0,2 pct.-point). Frankrigs BNP-vækst skønnes at aftage fra 7,0 pct. i 2021 til 2,9

pct. i 2022 (nedjustering på 0,6 pct.-point) og 1,4 pct. i 2023 (nedjustering på 0,4

pct.-point). For Italien vurderes BNP-væksten at have udgjort 6,6 pct. i 2021, mens

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Redegørelse vedr. møde i Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20.-21. april 2022 i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i Washington

Side 2 af 8

den ventes at aftage til 2,3 pct. i 2022 (nedjustering på 1,5 pct.-point) og 1,7 pct. i

2023 (nedjustering på 0,5 pct.-point). For Spanien ventes væksten af aftage fra 5,1

pct. i 2021 til 4,8 pct. i 2022 (nedjustering på 1,0 pct.-point) og 3,3 pct. i 2023 (ned-

justering på 0,5 pct.-point).

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, april 2022

Vækstprognose april

2022

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Japan

Storbritannien

Danmark

Sverige

Finland

Norge

Emerging markets og udvik-

lingsøkonomierne

Rusland

Kina

Indien

Brasilien

2021

6,1

5,2

5,7

5,3

2,8

7,0

6,6

5,1

1,6

7,4

4,1

4,8

3,3

3,9

6,8

4,7

8,1

8,9

4,6

2022

3,6

3,3

3,7

2,8

2,1

2,9

2,3

4,8

2,4

3,7

2,3

2,9

1,6

4,0

3,8

-8,5

4,4

8,2

0,8

2023

3,6

2,4

2,3

2,7

1,4

1,7

3,3

2,3

1,2

1,7

2,7

1,7

2,6

4,4

-2,3

5,1

6,9

1,4

Ændring ift. januar

2022

-0,8

-0,6

-0,3

-1,1

-1,7

-0,6

-1,5

-1,0

-0,9

-1,0

-1,1

-11,3

-0,4

-0,8

0,5

2023

-0,2

-0,3

-0,2

0,2

-0,4

-0,5

0,5

-1,1

-0,3

-4,4

-0,1

-0,2

Ændring ift. oktober

2021

2022

-1,3

-1,2

-1,5

-2,5

-1,0

-1,9

-1,6

-0,8

-1,3

-0,7

-0,4

-1,4

-0,1

-1,3

-11,4

-1,2

-0,3

-0,7

2023

0,0

0,2

0,1

0,3

1,1

-0,4

0,1

0,7

0,9

-0,7

-0,2

-0,1

0,2

-0,3

-0,2

-4,3

-0,2

0,3

-0,6

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, januar 2022. (2) Ændring (pct.-point)

i forhold til World Economic Outlook, oktober 2021

Kilde: World Economic Outlook, april 2022 og World Economic Outlook, oktober 2021.

Væksten i USA vurderes have udgjort 5,7 pct. i 2021 faldende til 3,7 pct. i 2022 og

2,3 pct. i 2023 (nedjusteret med 0,3 pct.-point i både 2022 og 2023).

I UK ventes væksten at falde fra 7,4 pct. i 2021 til 3,7 pct. i 2022 (nedjustering på

1,0 pct.-point) og 1,2 pct. i 2023 (nedjustering på 1,1 pct.-point).

For emerging markets og udviklingsøkonomierne vurderer IMF, at væksten var 6,8

pct. i 2021. I 2022 ventes en vækst på 3,8 pct. (nedjusteret med 1,1 pct.-point), mens

væksten i 2023 ventes at lande på 4,4 pct. (nedjustering på 0,3 pct.-point). Kinas

vækst vurderes at udgøre 8,1 pct. i 2021 faldende til 4,4 pct. i 2022 (nedjusteret 0,4

pct.-point) og derefter stigende til 5,1 i 2023 (nedjusteret 0,1 pct.-point).

Side 3 af 8

Risici

IMF vurderer, at det samlede risikobillede hælder til den negative side. De negative

risici omfatter bl.a. en forværring af krigen i Ukraine, som bl.a. kan øge flygtninge-

strømme, udfordringer med energiforsyning og svække handelsforhold

–

særligt

hvis konflikten også breder sig til andre lande. I forlængelse af stigende energi- og

fødevarer priser ser IMF også risiko for øget social uro. Inflationspres

–

særligt hvis

det forplanter sig til højere mellefristede inflationsforventninger (som endnu er for-

ankret på et moderat niveau)

–

kan samtidig føre til en hurtigere normalisering af

pengepolitikken i form af stigende renter mv. end tidligere ventet, hvilket kan tage

luften ud af økonomien og føre til udfordringer i lande og virksomheder med høj

gæld. IMF peger også på fortsat risiko for nye varianter af COVID-19 og ser risici,

hvis Kinas vækst aftager hurtigere, herunder pga. en meget stram COVID-19-poli-

tik. Endelig nævnes også tiltagende klimaforandringer som en risiko for økonomien.

På den positive side kan primært fremhæves, at ovenstående risici kan udvikle sig

bedre end ventet, herunder vil særligt en hurtig løsning på krigen i Ukraine kunne

forbedre de økonomiske udsigter.

Den globale økonomisk-politiske

dagsorden, herunder IMF’s rolle

Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport

(”Global

Policy Agenda”)

fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva.

Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale

bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter

og udstikker prioriteterne for

IMF’s arbejde.

Overskriften for synteserapporten er ”The

Global Economy under Stress: Repercussions,

Response, and Resilience”

(Den

globale økonomi under stress: Eftervirkninger, mod-

svar og modstandsdygtighed), og drøftelserne i IMFC ventes hovedsageligt at fo-

kusere på de økonomiske og politiske implikationer af Ruslands invasion af Ukra-

ine, som udgør et betydeligt stød til verdensøkonomien, svækker den økonomiske

genopretning efter COVID-19-krisen og udsætter den makroøkonomiske stabilitet

for øgede risici. Samtidig stiller krisen store krav til landenes økonomiske politikker

og til IMF’s arbejde med at understøtte lande direkte eller indirekte påvirket af kri-

gen og de afledte konsekvenser, jf. nedenfor.

Politiske prioriteter

IMF vurderer, at krigen i Ukraine har medført nye store pres på verdensøkonomien,

som vil have omfattende og bredt forgrenede konsekvenser. Ukraine er i sagens

natur hårdest ramt med tragiske menneskelige og økonomiske tab, men omkost-

ningerne for Rusland vil også være omfattende. De afsmittende virkninger af krisen

på verdensøkonomien via markant øget usikkerhed, svækket handel, øgede råvare-

priser, flygtningestrømme og strammere finansielle markedsvilkår vil sprede sig til

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

Side 4 af 8

mange lande og regioner, hvor de vil forstærke eksisterende svagheder i lyset af

pandemien og forværre de globale økonomiske udsigter.

Der er ifølge IMF behov for, at landene igen søger til krisehåndteringstiltag og retter

fokus for de økonomiske politikker mod opretholdelse af makroøkonomisk stabi-

litet

–

dette samtidig med, at mange lande stadig kæmper med COVID-19. For

mange lande vil det indebære en svær balancering af potentielt modsatrettede hen-

syn: Styrke den økonomiske genopretning, indramme den stigende inflation, under-

støtte de mest sårbare befolkningsgrupper, genopbygge finanspolitisk råderum, op-

retholde finansiel stabilitet samt understøtte og fremme den sociale samhørighed.

Samtidig er der behov for fortsat at håndtere risici fra COVID-19-pandemien, her-

under styrke indsatsen for at sikre retfærdig adgang for alle lande til vacciner, test-

udstyr og behandlinger. IMF påpeger behovet for fleksibilitet i indretningen af den

økonomiske politik, idet man bør være forberedt på uforudsete hændelser. Sunde

makroøkonomiske politikker udgør sammen med social samhørighed ifølge IMF et

vigtigt fundament for at kunne sikre en inklusiv tilpasning til fremtidige udfordrin-

ger.

Fsva.

finanspolitikken,

som udfordres af hensyn til den svagere vækst og stigende

inflation, omkostninger ved flygtningemodtagelse samt sociale pres for fx energi-

og fødevarerelaterede kompensationsordninger, er der behov for at sikre velfoku-

serede tiltag til støtte af de mest sårbare samt opretholdelse pandemirelaterede

sundhedsudgifter. I lande med begrænset finanspolitisk råderum, som presses af

stigende offentlige udgifter, vil der være behov for at øge de offentlige indtægter og

tilpasse de udgiftsmæssige prioriteter. Sikring af troværdige mellemfristede finans-

politiske rammer vil være afgørende for at opretholde gældsholdbarhed. I andre

lande, hvor genopretningen fortsætter, bør den økonomisk-politiske normalisering

efter pandemien fortsætte med henblik på at genopbygge råderum, hvilket også vil

bidrage til at håndtere inflationsudfordringer. Samtidig udgør rekordhøje gældsni-

veauer en omfattende risiko, ikke mindst for de mest sårbare økonomier.

På det

pengepolitiske område

indebærer krigen i Ukraine fornyet inflationært pres

–

Europa særligt som følge af energipriser og i andre dele af verden som følge af

fødevarepriser. I lande, hvor de direkte konsekvenser af krigen er mindre udtalte,

men hvor inflationen er bredt funderet og der er kapacitetspres på arbejdsmarke-

derne, bør normaliseringen af pengepolitikken fortsætte. I lande, hvor krigens kon-

sekvenser er mere udtalte, bør de pengepolitiske stramninger nøje afmåles, samtidig

med at troværdigheden af de pengepolitiske rammer opretholdes. De potentielt

store afsmittende virkninger af pengepolitiske stramninger på sårbare tredjelande

bør tages med i betragtning i indretningen af og kommunikationen om pengepoli-

tiske stramninger.

IMF betoner, at landene trods de aktuelle udfordringer for verdensøkonomien ikke

fjerner fokus fra udfordringen med at sikre modstandsdygtige økonomier, herunder

i lyset af

klimaforandringer, ulighed og digitalisering.

IMF ser behov for resolutte tiltag i

forhold til klimaforandringer, hvor stigende energipriser har blotlagt risici ved fossil

Side 5 af 8

afhængighed og tydeliggjort den grønne omstilling som den eneste holdbare vej

frem. Fastsættelse af en pris på CO2-udledning eller tilsvarende tiltag skal være en

central del af den globale klimastrategi.

IMFs rolle

IMF vil spille en central rolle i at understøtte landene via finansiel assistance hvor

nødvendigt, overvågning og politikanbefalinger samt kapacitetsopbygning. Det gæl-

der især i forhold til de lande, som er direkte ramt af krigen i Ukraine og de mest

sårbare lande i verden.

IMF står parat med

låneassistance

til at understøtte lande, som er ramt af konsekven-

serne af krigen i Ukraine mhp. at håndtere betalingsbalanceudfordringer. IMF har

ydet nødlån til Ukraine med henblik på at håndtere akutte finansieringsbehov. Sam-

tidig pågår der i lyset af betydelig låneefterspørgsel blandt lavindkomstlande et ar-

bejde med at styrke ressourcerne til rådighed i IMF’s særlige fond for fattigdomsre-

duktion og vækst (Poverty

Reduction and Growth Trust, PRGT),

der yder lån til lavind-

komstlande på særligt favorable vilkår, herunder med henblik på at øge fondens

lånekapacitet. Det gælder også i forhold til skrøbelige og konfliktramte stater, som

er særligt sårbare over for stigende fødevare- og oliepriser. Samtidig vil IMF arbejde

for at sikre finansiering fra IMF-landene til den nyoprettede IMF-fond for mod-

standsdygtighed og bæredygtighed (Resilience

and Sustainability Trust, RST),

som skal

yde finansiering til sårbare lande i forhold til at adressere langsigtede og makrokri-

tiske strukturelle udfordringer fra klimaforandringer og fremtidige pandemier.

IMF vil nøje

overvåge

den globale økonomi og udviklingen i lyset af krigen i Ukraine

med henblik på at kunne bidrage med økonomisk-politiske råd og anbefalinger, der

er skræddersyet til landenes forskellige udgangspunkter. IMF vil styrke sin multila-

terale overvågning, herunder i forhold til monitorering af afsmittende virkninger af

krisen og vil prioritere analytisk arbejde i relation til de mest presserende politikud-

fordringer, herunder inflation, finansielle sårbarheder, finanspolitiske tilpasninger

og håndtering af de økonomiske konsekvenser af pandemien.

Høje

gældsbyrder

udgør en særlig udfordring for mange lande, og IMF vil arbejde

sammen med G20 og de multilaterale udviklingsbanker om styrket implementering

af G20/Parisklubbens særlige ramme for gældshåndtering og se på mulighederne

for at styrke gældsrestruktureringsprocesserne for lande, som endnu ikke er omfat-

tet heraf. Samtidig vil IMF gøre brug af sine styrkede ramme for gældsholdbarheds-

analyser til at adressere gældsudfordringer og -gennemsigtighed samt styrke vurde-

ringerne af sårbarheder og risici i landenes gældssituation.

IMF lægger vægt på, at der mere end nogensinde er behov for

globalt samarbejde.

Udfordringerne for IMF-landene i form af pandemihåndtering, afsmittende effek-

ter af krigen i Ukraine samt klimaforandringer og digitalisering, er globale af natur,

og kræver derfor globale løsninger. Risikoen for fragmentering af den globale øko-

nomi og det multilaterale system er steget over de senere år, hvilket risikerer at for-

Side 6 af 8

stærke den globale divergens og de langsigtede negative økonomiske følgevirknin-

ger, som pandemien har afstedkommet. Svaret er ifølge IMF mere multilateralisme,

herunder via samarbejde i IMF, som over de seneste årtier har understøttet øget

økonomisk integration, stærk økonomisk vækst, fattigdomsreduktion og velstands-

fremgang.

Danske holdninger

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds’

skriftlige erklæring

til IMFC-mødet ventes at

lægge vægt på følgende:

De nordiske og baltiske lande fordømmer på det kraftigste

Ruslands uprovokerede,

uforsvarlige og ulovlige militære invasion af Ukraine.

Angrebet påfører det ukrainske folk

ubeskrivelige lidelser og underminerer den europæiske og globale sikkerhed, stabi-

litet og velstand. De nordisk-baltiske lande står urokkeligt bag Ukraine og dets folk,

idet de står over for en umenneskelig krise, der koster både menneskeliv og tvinger

millioner til at flygte. Man er forpligtet til fortsat at yde økonomisk og humanitær

assistance til Ukraine. I tæt samarbejde med internationale partnere arbejdes på at

implementere hårde og omfattende sanktioner mod Rusland og Belarus. Konse-

kvenserne af sanktionerne for russisk økonomi og finansielle kapaciteter vil være

omfattende.

Ruslands krig i Ukraine

risikerer at føre til en global fragmentering

med konsekvenser for

den langsigtede økonomiske og finansielle stabilitet og fremgang. Den nuværende

situation kalder på endnu stærkere multilateralt samarbejde og styrkede internatio-

nale institutioner. De nordisk-baltiske lande anerkender IMF for dens omgående

tiltag til at yde finansielle nødlån til Ukraine og for at assistere Ukraine i implemen-

tering af effektive krisehåndteringstiltag.

Krigen i Ukraine har kastet mørke skyer over

den globale økonomiske genopretning

indebærer exceptionelt store usikkerheder for verdensøkonomien. Krisen vil blive

følt via øget usikkerhed, øget inflationspres, handels- og forsyningskædeudfordrin-

ger samt strammere finansielle forhold. Samtidig er der bekymring for implikatio-

nerne af de fødevare- og energipriser i lavindkomstlandene og blandt de mest sår-

bare husholdninger. Samtidig er håndtering af pandemien globalt en vigtig forud-

sætning for den globale økonomiske genopretning, og det er afgørende med fortsat

opbakning til tiltag, der kan bidrage til global distribution af vacciner, behandlinger

og sundhedsudstyr.

Det er afgørende, at den nuværende krise ikke fjerner fokus fra

vigtigheden af den

grønne omstilling.

Håndtering af klimaforandringerne er vores tids store definerende

udfordring. De nuværende høje energipriser og bekymringer i forhold til energifor-

syning understreger vigtigheden af at accelerere den grønne omstilling, og de glo-

bale og nationale ambitioner må styrkes. Fastsættelse af en pris på CO2-udledninger

er det mest omkostningseffektive instrument til at reducere udledninger.

Side 7 af 8

De aktuelle udfordringer og usikkerheder kræver

fleksibilitet og omstillingsparathed i den

økonomiske politik.

Centralbanker skal være meget opmærksomme på inflationspres,

så inflationsforventningerne forbliver forankret på et niveau i overensstemmelse

med de pengepolitiske målsætninger, og pengepolitikken fortsat kan understøtte

økonomisk vækst og finansiel stabilitet. Sund finanspolitik og troværdige mellem-

fristede finanspolitiske rammer er forudsætninger for makroøkonomisk stabilitet og

finanspolitisk holdbarhed. Finanspolitikken bør nøje tilpasses de landespecifikke

forhold og det finanspolitiske råderum. Hvor nødvendigt bør understøttende tiltag

være målrettet de mest sårbare grupper.

Multilateralt samarbejde

er afgørende for en bredt forankret økonomisk genopretning

og håndtering af langsigtede globale udfordringer. Fokus på handel og oprethol-

delse af åbne økonomier er vigtigt. Det er afgørende at sikre en reform af verdens-

handelsorganisationen WTO, afstå fra protektionistiske tiltag og handelsbarrierer

samt sikre et effektivt regelbaseret handelssystem, der er i stand til at håndtere unfair

handelspraksis og fremme modernisering af de internationale handelsregler.

IMF spiller en central rolle

i understøttelse af landene i at håndtere de store usikkerhe-

der og håndtere gældsrelaterede udfordringer. IMF’s risikobaserede overvågnings-

tilgang vil understøtte landene i at forebygge choks til økonomien og indrette deres

økonomiske politikker, mens IMF’s nye klimastrategi vil gøre det muligt for IMF at

styrke sin assistance til landene i deres grønne omstilling.

De stigende renter og globale økonomiske risici kan skubbe til eksisterende

gældsud-

fordringer, særligt i sårbare lavindkomstlande.

En sammenhængende tilgang til at fremme

vækst og sikre gældsholdbarhed og -gennemsigtighed bør være en central prioritet

for IMF. Samtidig bør IMF hvor nødvendigt fremme rettidige og passende gælds-

restruktureringer. Der er behov for at styrke effektiviteten og implementeringen af

det internationale gældhåndteringsinitiativ i G20 og Parisklubben.

Det gradvise

skift i IMF’s udlånsfokus fra kortsigtede nødlån

under pandemien til mere

mellemfristede låneprogrammer bør fortsætte, også for at kunne understøtte lan-

dene i håndtering af nye udfordringer, herunder potentielle betalingsbalanceproble-

mer som følge af det geopolitiske chok fra krigen i Ukraine. Implementering af og

opfølgning på effektive sikkerhedsforanstaltninger

i IMF’s udlån,

så korruptionsbe-

kæmpelse og retsstatsprincipper sikres, bør fortsat være en prioritet. De nordisk-

baltiske lande fremhæver vigtigheden af at sikre genopfyldning af donorressourcer

i IMF’s særlige fond for fattigdomsreduktion og vækst (Poverty

Reduction and Growth

Trust, PRGT)

for at opretholde fondens selvbærende karakter. Flere lande i valg-

kredsen har allerede givet tilsagn om nye låne- og donormidler til PRGT, og flere

lande ved at se på hvordan man vil kunne bidrage.

Den generelle SDR-tildeling til alle lande i IMF, som gennemførtes i august 2021,

har styrket den globale likviditet. Fra nordisk-baltisk side støtter man en kanalisering

af ressourcer på frivillig basis i retning af

de mest sårbare lande, enten via IMF’s

PRGT-fond eller via etableringen af en ny IMF-fond (Recovery

and Sustainability Trust,

Side 8 af 8

RST),

der skal have fokus på mere langsigtede udfordringer forårsaget af klimafor-

andringer og pandemier. Tæt koordinering mellem IMF og Verdensbanken og an-

dre multilaterale udviklingsbanker vil være afgørende.

Fra nordisk-baltisk side støtter man et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF.

Det nuværende samlede ressourceniveau i IMF vurderes tilstrækkeligt på både kort

og mellemlagt sigt. De nordisk-baltiske lande er parate til at støtte en kvotereform,

der styrker IMF som en kvotebaseret institution samt adresserer nogle landes un-

derrepræsentation i IMF. Den nuværende formel for bestemmelse af landes kvote-

og stemmeandele i IMF fungerer efter hensigten og afspejler en nøje kalibreret ba-

lance mellem de forskellige hensyn.