URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 181
Offentligt

–

REDEGØRELSE

FOR UDVIKLINGEN

I UDVIKLINGS-

SAMARBEJDET

APRIL 2022

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

INDHOLD

II.

INDLEDNING....................................................................................... 2

LOKALE OG GLOBALE PARTNERE ........................................................... 4

III. DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER SOM FUNDAMENT .................... 6

IV. SKABE HÅB OG HJÆLPE FLERE BEDRE, HVOR DET ER SVÆREST ............... 8

KAMPEN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ ................................................ 10

VI. ÅRET DER KOMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET ............................. 13

INDLEDNING

Mennesker tvinges fra deres hjem som aldrig før. Allerede før Rusland angreb Ukraine, nåede antallet af

flygtninge og fordrevne i verden en sørgelig rekord. I 2021 rundede antallet af flygtninge og fordrevne 84

mio. mennesker. Hertil har Ruslands angreb på Ukraine skabt den største flygtningekrise i Europa siden 2.

Verdenskrig. Krigen i Ukraine har vendt op og ned på stabiliteten i Europa og på den internationale

retsorden.

Danmarks udviklingssamarbejde skal give svar på de udfordringer, Danmark står overfor, i tæt samklang

med udenrigs- og sikkerhedspolitikken, klimadiplomatiet og det økonomiske diplomati. Otte partier i

Folketinget indgik i juni 2021

en aftale om den nye udviklingspolitisk strategi, ”Fælles om Verden”.

Aftalekredsen har en fælles ambition om, at Danmark skal løfte sin del af det internationale ansvar og

skabe internationale forandringer for en bedre og mere bæredygtig verden.

”Fælles

om Verden”

understreger, at Danmark fortsat vil leve op til FN’s mål om, at

verdens rigeste lande skal give mindst 0,7

pct. af deres BNI i udviklingsbistand. Og den understreger, at Danmark skal gøre en forskel, der hvor

behovene er størst, særligt i skrøbelige og klimaudsatte lande og i nærområder til konflikt.

Udviklingen

siden lanceringen af ”Fælles om Verden”

har vist, at Danmarks udviklingssamarbejde skal være

omstillingsdygtigt. I flere af Danmarks partnerlande er udviklingen gået baglæns. Militærkup, autoritære

regimer og konflikt udfordrer fremskridtene for befolkningerne i allerede skrøbelige lande og regioner,

herunder Myanmar, Afghanistan, Mali, Burkina Faso og Etiopien. Det har flere gange det sidste år været

nødvendigt at omlægge danske engagementer for at fastholde støtten til lokalbefolkningerne uden samtidig

at understøtte militære regimer eller krigsøkonomier.

Denne redegørelse til Folketinget om udviklingssamarbejdet er et nyt initiativ og en central del af den

politiske aftale bag ”Fælles om Verden”. Den

giver et indblik i, hvordan regeringen har grebet udrulningen

af strategien an fra lanceringen i juni 2021 til og med første kvartal af 2022. Med udvalgte eksempler viser

redegørelsen, hvordan målsætningerne i

”Fælles om Verden”

i perioden er blevet omsat fra ord til handling.

Redegørelsen følges op af en debat i Folketinget.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

II.

LOKALE OG GLOBALE PARTNERE

Danmarks partnere i udviklingssamarbejdet

Det er det brede folkelige engagement og samarbejde med partnere i Danmark, globalt og lokalt, som

udviklingssamarbejdet står på ryggen af. Det er gennem partnerskaber, at Danmark sætter dagsordener

og laver udviklingssamarbejde i verdensklasse. De danske civilsamfundsorganisationer er centrale for

udrulningen af Danmarks udviklingssamarbejde. Samlet afsættes ca. 1,5 mia. kr. af udviklingsbistanden i

2022 direkte til de danske civilsamfundsorganisationer. I december 2021 indgik regeringen 18 nye

strategiske partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer for perioden 2022-2025: ADRA, CARE

Danmark, Caritas, Danmission, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp,

International Media Support, Mission Øst, MS ActionAid, Oxfam IBIS, Plan Børnefonden, Red Barnet, Sex

& Samfund, SOS Børnebyerne, Verdens Skove, WWF og konsortium mellem 3F, Dansk Industri og

Ulandssekretariatet. De strategiske partnerskaber sikrer, at samarbejdet med civilsamfundet flugter med

den politiske retning, som partierne bag den udviklingspolitiske strategi har udstukket, samtidigt med at

civilsamfundsorganisationerne bidrager med deres unikke kompetencer, lokalt kendskab og netværk.

Danmarks samarbejde i EU om udviklingssamarbejde er afgørende for at opnå en større gennemslagskraft

i udviklingsindsatserne. EU og EU’s

medlemsstater er tilsammen verdens største udviklingsaktør. Budgettet

for EU’s nye udviklingspolitiske instrument (NDICI)

udgør ca. 600 mia. kr. for perioden 2021-2027.

Danmark skal udnytte den store tyngde, EU-fællesskabet har. Derfor arbejder

regeringen også for, at EU’s

udviklingsinstrument understøtter danske prioriteter i verden. Danmark har skubbet på, for at

udviklingsmidlerne skal løfte Afrika og imødegå irregulær migration mod EU. Det har været med til at sikre,

at mere end en tredjedel af EU’s udviklingsmidler er øremærket Afrika, og at minimum 10 pct. af

udviklingsmidlerne går til indsatser målrettet migration og tvungen fordrivelse.

Partnerskabet med FN, udviklingsbankerne og multilaterale organisationer har været et omdrejningspunkt

i det forgangne år.

FN’s brede mandat

og tilstedeværelse gør det muligt at arbejde i de mest skrøbelige

lande og regioner og blandt de allermest udsatte mennesker. I forbindelse med den globale udrulning af

COVID-19 vacciner sikrede

FN’s Børnefond,

at vacciner og værnemidler også nåede ud til de steder i

verden, hvor adgangen er allermest begrænset. Regeringen har i 2021 styrket det multilaterale

engagement i FN, bl.a. gennem øget støtte til

FN’s Børnefond

FN’s Udviklingsprogram,

men også i kraft

af et styrket diplomatisk engagement på den danske FN-repræsentation og lancering af dansk kandidatur

til FN’s Sikkerhedsråd

for perioden 2025-2026. Danmark er i 2021 gået forrest for en grønning af

udviklingsbankerne og har presset på, for at de påtager sig globalt lederskab frem mod COP27 for

finansiering af udviklingslandenes klimatilpasning.

Danmarks samarbejde med den Afrikanske Union (AU) er vigtigt, fordi det er den eneste organisation, hvor

alle afrikanske lande er med. AU ønsker at være stedet, hvor afrikanske løsninger på kontinentets

udfordringer skabes. Det gælder ikke mindst freds- og sikkerhedsdagsordenen. Danmark samarbejder med

AU’s afdeling for politiske anliggender, fred og sikkerhed og støtter

f.eks.

AU’s konfliktmæglingsenhed, der

forebygger og træder ind i verserende konflikter, og

AU’s enhed for demokrati og valgstøtte,

som laver

valgobservationer og opbygger de afrikanske landes valginstitutioner. Samtidigt støtter Danmark

udrulningen af den afrikanske frihandelsaftale, som sigter mod at øge væksten og den økonomiske

integration i Afrika.

Partnerskaber med dansk erhvervsliv er vigtige for, at innovative danske løsninger også kommer fattige

lande til gavn, og dansk viden og teknologi kan bidrage til at skabe vækst og jobs i udviklingslandene. Her

kan udviklingsbistanden bruges til at bygge bro imellem kommercielle interesser og udviklingslandenes

ønsker og behov. Det gør sig gældende ift. udvikling af bæredygtig infrastruktur, hvor danske løsninger i

spildevandsrensningsanlæg i Bangladesh, Kenya og Uganda er blevet mulige gennem subsidierede lån fra

Danida Sustainable Infrastructure Finance. I 2021 har Danmark styrket det grønne fokus på

partnerskabsprojekter mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og civilsamfundsaktører under Danida

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

Market Development Partnerships. Det skal fremme udviklingen af kommercielle bæredygtige klima- og

miljøprojekter i udviklingslandene og bidrage til vækst og nye jobs.

Danske virksomheder og private fonde spiller også aktivt sammen med Danmarks øvrige partnere, når der

opstår krisesituationer. Udenrigsministeriet har sammen med Dansk Industri og Globalt Fokus etableret et

Humanitært Kontaktforum for Ukraine. Her deltager erhvervslivet, private fonde, civilsamfund,

fagbevægelsen, FN-organisationer i Danmark og danske myndigheder. Kontaktforummet bidrager til

vidensdeling og koordination mellem aktørerne og hurtig og effektiv humanitær respons. Det har f.eks. sat

danske virksomheder i stand til at sende lastbiler med fødevarer afsted til Ukraine og til de udsatte ofre for

krigen.

Det brede folkelige engagement i Danmarks udviklingssamarbejde er altafgørende. Tidens store

udfordringer skal løses i fællesskab. I 2021 er der derfor udviklet to nye puljeordninger med armslængde

til Udenrigsministeriet: Oplysnings- og Engagementspuljen og GLOBUS (Puljen for Globalt engagement,

Uddannelse og Samarbejde). Begge skal fra foråret 2022 engagere danskerne i udviklingssamarbejdet på

nye måder. I år udkommer også et nyt medie, Tingenes Verden, som vil engagere unge i

udviklingssamarbejdet. Det overvældende engagement, som danskerne har udvist i forbindelse med krigen

i Ukraine, viser, at det ligger danskerne meget på sinde, hvad der sker i verden.

Dynamiske landepartnerskaber

Danmarks tilstedeværelse i verden skal fokuseres der, hvor Danmark kan gøre mest for flere, og hvor

behovene er størst. Og hvor Danmark har flest interesser på spil. Danmark engagerer sig i udgangspunktet

med et langt perspektiv, men dybden og karakteren af partnerskaberne er dynamisk og kan enten

udvides

eller

målrettes

afhængigt udviklingen og behov. Ikke mindst i lyset af, at rammebetingelserne for

samarbejdet i en række af Danmarks partnerlande har gennemgået store forandringer det sidste års tid.

I Somalia udvider Danmark partnerskabet og tilstedeværelsen i 2022. Det sker i erkendelsen af Somalias

betydning for stabiliteten på Afrikas Horn, som er afgørende for fattigdom, fordrivelse og for det samlede

migrationspres. Derfor er der blevet udpeget en ny dansk ambassadør i Somalia, som skal have base i

Nairobi og styrke Danmarks arbejde med opbygning af staten, beskyttelse af kvinder og børn og det lange

seje træk for bæredygtig udvikling. Det går hånd i hånd med, at Afrika er geografisk omdrejningspunkt for

størstedelen af Danmarks udviklingsengagement. Mange lande i Afrika kæmper med klimaforandringer,

krig og konflikt. Her bor de mest fattige. I starten af 2022 har regeringen påbegyndt arbejdet med nye

strategiske rammer for Danmarks brede udenrigs- og udviklingspolitiske engagement i Uganda og Niger. I

andre partnerlande i Afrika har der dog været behov for at sætte samarbejdet på pause: Udviklingen i Mali

og Burkina Faso har skabt behov for, at regeringen ser på det samlede engagement i landene, så Danmark

siger klart fra over for et autoritært styre, uden at lade befolkningerne i stikken. I Etiopien fastholder

Danmark et markant pres på regeringen for humanitær adgang, våbenhvile og politisk dialog og har

samtidigt tilpasset udviklingssamarbejdet, så det understøtter den etiopiske befolknings behov.

Gennem målrettede partnerskaber bruger Danmark udvalgte instrumenter i udviklingssamarbejdet til at

løse problemer af særlig betydning for Danmark og for danske partnere. Det giver mening på områder,

hvor danske erfaringer kan gøre en markant forskel. Eksempelvis målrettes partnerskabet med Sydafrika

mod grøn omstilling, fordi Sydafrika er Afrikas største CO₂-udleder, og Danmark har erfaringen med at

skabe grønne jobs parallelt med grøn omstilling og reduktion i udledning. I Kosovo har Danmark i 2021

indledt et nyt målrettet partnerskab med fokus på grøn omstilling, hvor danske erfaringer og kompetencer

inden for energieffektivisering kan bringes i spil. Regeringen er i 2021 og 2022 gået i gang med at udvikle

rammerne for de målrettede partnerskaber, så de skaber en stærk strategisk platform for Danmarks

bredere interesser i verden.

Når Danmark styrker indsatsen i de mest skrøbelige lande, kræver det en prioritering. Derfor besluttede

regeringen i 2021 at udfase det brede udviklingssamarbejde med Tanzania fra 2024 for at frigøre ressourcer

til at sætte ind andre steder. Samarbejdet med Tanzania vil derfor overgå til et målrettet partnerskab.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

III.

DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER SOM FUNDAMENT

Der udkæmpes lige nu en global værdikamp. Danmark skal kæmpe for demokratiske værdier og menneskerettigheder på alle

niveauer. Det gælder ikke mindst i udviklings-samarbejdet. Derfor er demokrati og menneskerettigheder også en rød tråd, når der

udvikles nye strategiske rammer for landepartnerskaber og i samarbejdet med civilsamfundet. Både som en tværgående prioritet

gennem

udviklingsindsatser,

der fokuserer målrettet på at fremme demokrati og menneskerettigheder.

DEBAT MED CIVILSAMFUNDET OM AT STYRKE DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER

Globalt Fokus afholdt i marts 2022 en debat om udrulningen af ”Fælles om Verden”. Her forslog civilsamfundet at

fokusere arbejdet med demokrati og menneskerettigheder gennem fire specifikke målsætninger og 46 delmål.

Intentionen er at bidrage til at gøre strategiens fundament - demokrati og menneskerettigheder - lettere at omsætte i

praksis.

Demokrati, menneskerettigheder og frie civilsamfund i digitaliseringens tidsalder

Danmark skal fremme forkæmpere, lokale institutioner og fællesskaber, som spiller en særlig rolle for et

levende civilsamfund. For aktive civilsamfund og velfungerende demokratier går hånd i hånd med større

velstand og bedre muligheder for et godt liv. Derfor støtter Danmark fonde, der fremmer mangfoldige og

stærke civilsamfund. Som en del af Naboskabsprogrammet, der er målrettet samarbejde med Danmarks

østlige naboer, er samarbejdet om Den Ny Demokratifond blevet udbygget. Indsatserne under fonden skal

styrke civilsamfundspartnerskaber, demokratiske fællesskaber, samhørighed og netværk mellem Danmark,

Ukraine, Moldova, Georgien, Belarus, Aserbajdsjan og Armenien. Da corona-pandemien i 2020 og 2021

satte civilsamfundet i det globale syd under ekstra hårdt pres med stigende menneskerettighedskrænkelser

og restriktioner, der indskrænkede civilsamfundets råderum, støttede Danmark Civilsamfund i Udviklings

(CISU) arbejde for at imødegå de ekstraordinære svære kår. En corona-hjælpepakke bidrog f.eks. til

etableringen af en civilsamfundspulje hos CISU målrettet små og mellemstore organisationer, som kunne

modvirke den ekstraordinære situation, som pandemien skabte for partnere i syd.

Danmark har i 2021 fortsat støtten til dem, der går forrest for demokrati og menneskerettigheder. Globalt

Fokus’

mekanisme

Claim Your Space har gjort det muligt at hjælpe menneskerettighedsforkæmpere i bl.a.

Myanmar, Palæstina, Bangladesh og Kenya med alt fra evakuering og sikrede boliger til medicin.

Militærkuppet i Myanmar i 2021 satte civilsamfundet under ekstraordinært hårdt pres. Som reaktion på

militærkuppet i Myanmar omlagde Danmark udviklingssamarbejdet for ikke at støtte et militært regime og

etablerede en ny civilsamfundsfond til at styrke civilsamfundets modstandskraft. Den har sat lokale

partnere i delstaten Chin i stand til at dokumentere grove menneskerettighedskrænkelser og sikre

formidling og opmærksomhed fra omverdenen, når militærstyret ellers forsøgte at lukke delstaten ned. I

delstaten Kayah har fonden støttet lokale partneres arbejde med at evakuere kvinder og børn og give

adgang til hospitaler trods kampene.

Sammen med tech-virksomheder og civilsamfundet er Danmark gået ind i forsvaret for det digitale

demokrati og rettigheder. Teknologi skal fremme demokrati og menneskerettigheder og ikke misbruges til

undertrykkelse. Den internationale konference i København, Tech for Democracy, i november 2021 skød

et år med fokus på handling i gang for regeringer, virksomheder og civilsamfund. Det skal lede til nye

partnerskaber og løsninger, så teknologien kan fremme potentialet for demokrati og menneskerettigheder.

Marginaliserede gruppers rettigheder og værdighed

Ingen skal lades i stikken. Danmark har et særligt fokus på de mest sårbare og udsatte grupper, som

rammes hårdest i kriser og konflikt, og har vedvarende opmærksomhed på de mange brud på LGBTQ+-

personers rettigheder. Det indebærer både en stemme til marginaliserede grupper i globale fora såsom i

FN’s Generalforsamling, og at danske ambassader går forrest for rettighedsforkæmpere og LGBTQ+-

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I UDVIKLINGSSAMARBEJDET

personer, når der er et direkte beskyttelsesbehov. I 2021 brugte Danmark også World Pride Copenhagen

til at sætte fokus på LGBTQ+-personers rettigheder i udviklingslandene.

Regeringen har fortsat arbejdet for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed med danske partnere, bl.a.

gennem et styrket dansk bidrag til Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde. Centeret støtter

partnerskaber og initiativer, der fremmer trosfrihed og fredelig sameksistens og forebygger religiøst

motiveret vold i lande, hvor religiøse mindretal ofte har stået for skud. Den danske ambassadør for

religions- og trosfrihed samler de danske aktører og går forrest for at fremme dagsordenen globalt.

Regeringen har netop iværksat en ny kortlægning af, hvordan det danske udviklingssamarbejde fremmer

religions- og trosfrihed og beskytter religiøse mindretal i danske partnerlande. Det er nødvendigt, for at

dansk udviklingssamarbejde kan lære af erfaringerne og forbedre indsatserne bredt.

Ligestilling, piger og kvinders rettigheder

Ligestilling og kvinder og pigers rettigheder er en mangeårig dansk prioritet, som også står

centralt i ”Fælles

om Verden” –

både som en tværgående prioritet i humanitære indsatser og i det langsigtede

udviklingsengagement og i kraft af målrettede indsatser, som skal fremme kvinder og pigers rettigheder

og økonomiske og politiske deltagelse. Det afspejler den nye strategiske ramme for det danske engagement

i Burkina Faso for perioden 2021-2025, hvor kvinder og pigers rettigheder fremhæves som en tværgående

kerneprioritet på tværs af alle indsatser, imens der også er sat fokus på at støtte målrettet arbejde, der

fremmer kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.

Kvinder og unge piger er ekstra udsatte i konfliktramte områder og i humanitære krisesituationer. Netop

derfor er piger og kvinders rettigheder også gjort til en særlig prioritet i den nye fase af Freds- og

Stabiliseringsprogrammet for Syrien og Irak, herunder kvinders deltagelse i fredsforhandlinger for en

løsning på konflikten i Syrien. I 2021 overtog Danmark også formandskabet for det globale Call to Action-

partnerskab til bekæmpelse af seksuel og kønsbaseret vold i humanitære kriser. Partnerskabet mellem

stater, FN-organisationer og civilsamfundet arbejder for at stoppe vold mod kvinder, omskæringer og

børneægteskaber og skabe adgang til sundhedsklinikker og social støtte. Det skal styrke hurtige indsatser

mod seksuel og kønsbaseret vold i akutte kriser, f.eks. gennem udsendelse af kønseksperter til

krisesituationer, så man hurtigst muligt får afstemt behovene.

Meningsfuld inddragelse af unge

I Danmark er unge mennesker aktive i foreningslivet, og der er stærke erfaringer med at fremme unges

demokratisk deltagelse gennem samarbejde mellem myndigheder og foreninger. Når lokale og syriske unge

kan mødes og diskutere politik i et moderne ungdomshus i Jordans hovedstad, Amman, sker det med dansk

udviklingssamarbejde i ryggen. Liwan hedder ungdomshuset, som Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram har

støttet udviklingen af. Her er der plads til, at unge kan mødes og indgå i sociale og politiske aktiviteter og

drøfte de ting, som optager dem.

I FN har Danmark

fortsat et tæt samarbejde om unges ret til politisk deltagelse med FN’s særlige

ungeudsending. Og regeringen omsætter ord til handling: I 2021 sad to af de danske FN-ungdomsdelegater

i Danmarks stol i FN og forhandlede om FN’s ungeresolution på vegne af Danmark,

så den reelt afspejlede

de unges holdninger og perspektiver. Også på

FN’s Klimatopmøde i Glasgow, COP26, i november 2021 var

to ungedelegater en del af den danske delegation. Danmark vil fortsætte arbejdet, for at unge i højere grad

skal kunne komme med ind, hvor beslutningerne træffes, og opnå indflydelse.

Danmark har i 2021 også nedsat et internationalt ungepanel med deltagelse af danske og afrikanske unge.

På linje med ungepanelerne på de danske ambassader i Uganda, Mali, Burkina Faso, Palæstina og Kenya

skal det give unge mulighed for at indgå i dialog og rådgive udviklingsministeren om Danmarks

udviklingsindsatser.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I UDVIKLINGSSAMARBEJDET

Effektive, demokratiske og ansvarlige stater

Legitime og ansvarlige stater er afgørende for udviklingen af lige og stærke samfund. Skat er en del af

fundamentet for, at stater kan tage ansvar for sin egen udvikling og tilbyde skoleadgang, basal sundhed

og sikkerhed for sine borgere. Regeringen har tilsluttet Danmark den nye fase af Addis Tax Initiative 2025,

som støtter fair og effektiv skatteopkrævning i udviklingslandene. Danmarks engagement i initiativet i år

vil fokusere på indsatser, som styrker partnerlandenes kapacitet til at bekæmpe skattely og ulighed.

Danmark har også arbejdet målrettet med partnerlandenes evner til at leve op til menneskerettighederne.

I Etiopien og Palæstina har Danmark gennem en årrække samarbejdet med Dansk Institut for

Menneskerettigheder og de nationale menneskerettighedskommissioner om deres rolle som vagthund for

rettigheder.

I 2021 støttede Danmark bl.a. den etiopiske menneskerettighedskommissions og FN’s

Højkommissær for Menneskerettigheders undersøgelse af krænkelser under den væbnede konflikt i

Etiopiens Tigray-region. Det resulterede i en kritisk rapport med krav til de etiopiske myndigheder om

opfølgning. Samtidig har Danmark været med til at sikre en særsamling

i FN’s Menneskerettighedsråd

Etiopien i december 2021, da konflikten var på sit højeste. Det har blandt andet ført til, at et internationalt

eksperthold skal undersøge omfanget af krænkelser i Etiopien. Særsamlingen afrundede også Danmarks

treårige medlemskab

af FN’s Menneskerettighedsråd. Medlemskabet gjorde det muligt at sætte et dansk

aftryk på den globale menneskerettighedsdagsorden og rejse sager på områder med stor betydning for

danske værdier.

IV.

SKABE HÅB OG HJÆLPE FLERE BEDRE, HVOR DET ER SVÆREST

Med ”Fælles om Verden”

har Danmark styrket fokus på nogle af de mest skrøbelige lande og på nærområder

til konflikt og fordrivelse. Det er her, at ekstrem fattigdom i stigende grad koncentreres, og det er her, at

de fleste flygtninge og internt fordrevne opholder sig. På den måde kan Danmark via udviklingssamarbejdet

hjælpe flere. Som en del af opfølgningen på den udviklingspolitiske strategi har regeringen iværksat en

reform af Danmarks udviklingsbistand, som sikrer, at der er et økonomisk fundament for prioriteterne i

”Fælles om Verden”.

Reformen målretter blandt andet en stigende andel af udviklingsbistanden til

skrøbelige lande, nærområder til konflikt og forebyggelse af irregulær migration. På den måde afsætter

regeringen gradvist flere penge til dem, der er allermest udsatte.

DANMARKS INDSATSER I AFGHANISTAN

Da Taliban overtog magten i Afghanistan i august 2021, handlede Danmark hurtigt. Både i den store

evakueringsopgave og i omlægningen af det danske udviklingssamarbejde. Udviklingssamarbejdet med de

afghanske myndigheder blev sat i bero, imens Danmark øgede den humanitære hjælp sammen med danske partnere

i nærområderne for at afværge en potentiel ny humanitær - og flygtningekrise. Det indebar basal sundhed, mad, tag

over hovedet og beskyttelse af de mest sårbare, særligt piger og kvinder. Danmark var blandt andet med til at

etablere en humanitær luftbro, som sikrede hjælp til de isolerede egne.

FN og Verdensbanken har peget på, at verdenssamfundet skal gøre mere for afghanerne, der står i en dyb krise. En

krise, der kan føre til regional ustabilitet, øget terrortrussel og nye flygtninge- og migrationsstrømme. Derfor er

regeringen klar til at fortsætte sit humanitære engagement via multilaterale organisationer og

civilsamfundsorganisationer. Men bredere engagement i Afghanistan skal knyttes til krav: Fremskridt på

menneskerettighederne, humanitær adgang og fri udrejse for dem, der ønsker det. Afghanistan må ikke igen blive

en international terrorrede.

Mål 1: Danmark skal forebygge fattigdom, skrøbelighed, konflikter og vold og skabe

bæredygtige alternativer til irregulær migration og fordrivelse

De menneskelige konsekvenser ved migration og fordrivelse er enorme. Det kræver handling på flere

niveauer, hvis danske indsatser skal skabe reelle alternativer til irregulær migration og fordrivelse.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I UDVIKLINGSSAMARBEJDET

Danmark har igangsat arbejdet med fremtidens flygtningerespons, som skal sikre bedre inklusion af

flygtninge i de lokale værtssamfund. Det skal gøre det muligt for flygtninge at forsørge sig selv og give

adgang til uddannelse og sundhedsklinikker, så de bedre kan se en fremtid i nærområderne til deres eget

hjem. Det er inspireret af Ugandas progressive flygtningepolitik: Uganda huser Afrikas største

flygtningebefolkning på 1,5 millioner mennesker, men frem for at blive placeret i flygtningelejre tildeles

flygtninge jord til direkte bosættelse, adgang til arbejde og fri bevægelighed. Det gør Uganda til et ledende

pilotland for implementeringen af FN’s Flygtningekompakt og det dertil hørende såkaldte Comprehensive

Refugee Response Framework (CRRF). I Uganda har Danmark bygget videre på det mangeårige

samarbejde om Ugandas progressive tilgang til flygtninge og arbejder målrettet med klimasmart landbrug

og styrkelse af kvinder og unges rettigheder for både flygtninge og værtssamfund.

Danmark har også styrket fokus på bedre fremtidsudsigter for fordrevne fra Syrien og Irak. I Libanon, der

som nærområde til Syrien er det land i verden, der huser flest flygtninge per indbygger, samarbejder

Danmark

med FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisation (FAO) om at styrke livsgrundlaget for flygtninge

og værtssamfund. I 2021 har samarbejdet ledt til flere nye jobs for flygtninge og lokale i landbruget og

byggebranchen, skabt adgang til vand og ført til, at brakjord er sat under ploven, så flygtninge og

værtssamfundene kan forsørge sig selv.

I Irak har Danmark arbejdet for, at de nord- og vestlige dele af landet igen skal blive beboelige. Freds- og

Stabiliseringsprogrammet har blandt andet støttet rydning af miner og vejsidebomber i tidligere ISIS-

besatte områder. Det er en vigtig forudsætning for, at fordrevne irakere kan vende hjem.

Mål 2: Danmark skal bekæmpe irregulær migration og hjælpe flere bedre langs

centrale migrationsruter

Det nuværende asylsystem har spillet fallit. Det kræver nye løsninger, hvis menneskesmuglernes kyniske

forretningsmodel skal knækkes. Danmark samarbejder blandt andet med landene langs migrationsruterne,

så de bedre kan håndtere og bistå flygtninge og irregulære migranter, som krydser deres grænser. Det

indebærer samarbejde om forbedret grænsekontrol langs de store migrationsruter i Nordafrika, på Afrikas

Horn, på Vestbalkan og i Tyrkiet, Irak og Pakistan for at undgå, at mænd, kvinder og børn begiver sig ud

på farlige rejser mod Europa. I Marokko har Danmark samarbejdet med myndigheder og

civilsamfundsorganisationer om akut social støtte og uddannelse til uledsagede mindreårige migranter, der

ofte lever på gaden. I Tunesien er Danmark med til at træne grænsevagter i rettighedsbaseret tilgang til

grænseforvaltning og i aktioner til søs, når bådflygtninge stævner ud. I Somalia har Danmark været med

til at styrke myndighedernes kapacitet til at afsløre dokumentfalskneri. Og på Vestbalkan samarbejder

Danmark med myndighederne om træning af grænsevagterne i rettighedsbaseret tilgang til

grænsehåndtering og har et særligt fokus på udsendelse og bekæmpelse af menneskesmuglere og -

handlere. Indsatserne langs migrationsruterne skal både forebygge og bekæmpe, at man kan tjene penge

på andres ulykke.

Over halvdelen af de mennesker, der søger asyl i EU, ender med at få afslag, fordi de ikke har et

konventionsbetinget beskyttelsesbehov. Alle lande er forpligtet til at tage imod deres egne statsborgere,

hvis de ikke har lovligt ophold i et andet land. Dog er hjemtagelse af borgere for nogle lande en udfordring,

som regeringen samarbejder med landene om at løse. Regeringen har i 2021 skærpet noget-for-noget

tilgangen i dialogen med oprindelseslande om hjemtagelse. Fra udgangen af 2021 har fremskridt i

samarbejdet med en række lande om hjemtagelse af egne statsborgere betydet, at der ikke længere er

lande, som modtager dansk udviklingsbistand uden at samarbejde om hjemtagelsen af deres egne

statsborgere.

Mål 3: Danmark skal forebygge humanitære kriser og være en stærk humanitær partner

Flere mennesker end nogensinde har brug for humanitær bistand. I 2021 landede Danmarks humanitære

bistand på 3,18 mia. kr. Det gør Danmark til en solid humanitær donor på verdensplan. Danmark var

eksempelvis

i 2021 den sjette største donor til FN’s centrale nødhjælpsfond. Fonden har spillet en central

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I UDVIKLINGSSAMARBEJDET

rolle i en række af de kriser, der har ramt verden de seneste år, såsom i Syrien, Ukraine, Yemen og Etiopien

og under jordskælvet i Haiti.

Situationen på Afrikas Horn og i det centrale Sahel er stadig mere skrøbelig. Tørke har sat

fødevaresikkerheden under pres. Danmark har gennem større bevillinger til humanitære fonde i Somalia

og Etiopien været med til at beskytte befolkningen mod sult og sygdom. Danmark har også samarbejdet

målrettet med FN’s Fødevareprogram (WFP) om forebyggende indsatser og varslingssystemer i blandt

andet Etiopien, Kenya og Uganda, så der kan sættes ind, før en humanitær krise eskalerer. I det centrale

Sahel har konflikter og presset fra klimaforandringer allerede skabt en akut fødevarekrise, lukning af skoler

og en af verdens hurtigst voksende fordrivelseskriser. Derfor har Danmark i 2021 været en af de ledende

kræfter bag en ny regional FN-fond til humanitære indsatser i Vestafrika og Sahel, der kan redde liv.

Ruslands invasion af Ukraine har udviklet sig til en humanitær krise og en flygtningekrise uden europæisk

fortilfælde i generationer. Her er Udenrigsministeriet hurtigt trådt sammen med blandt andet FN, EU,

Internationalt Røde Kors, danske civilsamfundsorganisationer og Beredskabsstyrelsen for at afhjælpe

akutte behov i Ukraine og nabolandene. Det gælder blandt andet levering af mad, hygiejne-pakker,

medicin, sundhed, medicin, tæpper og indkvartering af fordrevne.

Mål 4: Danmark skal sikre tryghed og sikkerhed gennem fredsopbygning og stabilisering

Den humanitære indsats kan ikke stå alene. Der er behov for samtænkning af konfliktforebyggelse,

fredsopbygning og den langsigtede udviklingsindsats. FN er afgørende for international fred og sikkerhed

og en hovedaktør i verdens konflikter. Det gælder også i Danmarks egne nærområder. Derfor styrker

Danmark engagementet

i FN’s arbejde for en sikker verden. I 2021 annoncerede Danmark sit kandidatur

til FN’s Sikkerhedsråd i 2025-26.

Regeringen skyder for alvor den internationale kampagne for kandidaturet

i gang i år. I Sikkerhedsrådet vil Danmark være med til at håndtere konflikter, der har stor betydning for

global fred og sikkerhed og dermed også for Europa og Danmark.

Danmark arbejder allerede i dag for fred, tryghed og sikkerhed igennem FN’s forebyggende

indsatser. I

2021 fortsatte Danmark støtten

til FN’s Fredsopbygningsfond,

der har fokus på de mest skrøbelige lande,

f.eks. i Sahel-regionen og på Afrikas Horn. Fonden arbejder målrettet med kvinder og unges rolle i

fredsopbyggende projekter, der bekæmper vold relateret til kvinders politiske deltagelse og fremmer

forsoning.

I Mali har Danmark f.eks. været blandt de største partnere i FN’s MINUSMA Trustfund, der

bidrager til at skabe fred i den nordlige og centrale del af Mali gennem at styrke lokal selvbestemmelse,

igangsætte forsoningsaktiviteter og udvikle infrastrukturen.

Forud

for

Ruslands

invasion

Ukraine

samarbejdede

Danmark

igennem

Freds-

Stabiliseringsprogrammet med Ukraine om civile og militære indsatser, der kunne styrke Ukraines

modstandsdygtighed. Den russiske invasion af Ukraine har betydet, at alle indsatser lige nu er koncentreret

om at redde liv og beskytte de mange fordrevne i Ukraine, i nabolandene og i Danmark.

KAMPEN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

Klimaforandringerne er en af verdens største udfordringer. Og de rummer den uretfærdighed, at de mindst

udviklede lande og fattige østater, som rammes hårdest af klimaforandringerne, samtidig er dem, der

udleder mindst og har færrest midler til at stå imod med. Det haster med klimatilpasning og opbygning af

modstandsdygtighed. Danmark har erfaringen til at gå forrest og skabe grøn bæredygtig udvikling blandt

verdens fattigste. Regeringens reform af udviklingsbistanden har hævet barren yderligere. For første gang

har en dansk regering sat mål for den grønne bistand: Allerede fra 2023 skal mindst 25 pct. af bistanden

til udviklingslandene gå til klima og mindst 5 pct. til miljø og biodiversitet. Det vil sige, at mindst 30 pct.

af den bilaterale udviklingsbistand til udviklingslandene bliver grøn.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I UDVIKLINGSSAMARBEJDET

KLIMATILPASNING FOR DE MEST UDSATTE ER EN DANSK MÆRKESAG

Ved klimatopmødet, COP26, i Glasgow satte Danmark solide aftryk på udviklingsdagsordenen og markerede sig

som brobygger til de mest udsatte lande. Under FN’s Generalforsamling i september 2021 samlede Danmark de

ligesindede samarbejdspartnere i den uformelle Champions-gruppe for klimatilpasningsfinansiering. Med fælles

front op til COP26-forhandlingerne bidrog det til momentum og mobiliserede flere klimatilpasningsmidler til de mest

udsatte lande, så de kan sikre deres levegrundlag i fremtiden. Danmark fortsætter lederskabet i klimadiplomatiet

frem mod klimatopmødet COP27 i Egypten. Her er fokus fortsat på klimatilpasning og på finansiering til klimaskabte

tab og skader, der er særligt efterspurgt af de fattigste og mest sårbare udviklingslande.

Også i de multilaterale partnerskaber har Danmark skærpet fokus på klimatilpasning. F.eks. i samarbejdet med

Verdensbankens fond til de fattigste lande, hvor Danmark har presset på for at sikre, at mindst halvdelen af fondens

klimafinansiering går til klimatilpasning for de mest udsatte. Danmark har også styrket sit engagement i fonden for

de mindst udviklede lande (LDCF), som er en vigtig mekanisme for at finansiere løsninger for de mest klimaudsatte

lande. Klimatilpasning gennem privatsektorudvikling og bæredygtige fødevaresystemer, der skaber

fødevaresikkerhed, og naturbaserede løsninger vil være i fokus det kommende år.

I Danmarks landepartnerskaber har klimatilpasning fået en mere markant rolle, idet et fokus på klimatilpasning

skal indgå i alle nye strategiske rammer for de udvidede partnerskaber. I Bangladesh, som er et af verdens mest

klimatruede lande, har Danmark fortsat det flerårige samarbejde med de mest udsatte menneskers håndtering af

ændrede vandstande og saltvandsindtrængning i drikkevandet. Sammen med civilsamfundsorganisation BRAC

etablerer Danmark små systemer til at opsamle regnvand og organiserer lokalbefolkning i beredskaber, så

lokalbefolkningen ved, hvad de skal gøre i tilfælde af oversvømmelser.

Mål 1: Danmark skal styrke indsatsen for klimatilpasning, natur og miljø og

modstandsdygtighed i de fattigste og sårbare land

Klimaforandringerne, mangel på vand og fødevarer og nedbrudte økosystemer forstærker konflikter og

skrøbelighed. Det er afgørende, at udviklingssamarbejdet holder hånden under de mest udsatte og standser

den negative spiral. Det gør Danmark

blandt andet gennem samarbejde med FN’s Miljøprogram (UNEP)

om naturbaserede løsninger. Naturbaserede løsninger tackler klima- og biodiversitetsudfordringer og

udfordringerne for de berørte mennesker. I Indonesien har

samarbejdet med FN’s Miljøprogram

ført til

genopretning af mangroveskov, der på én gang binder store mængder CO₂, udgør vigtige levesteder for

dyr og beskytter kystområderne. Det kommer både miljøet og de mennesker til gavn, der bor i området.

Adgang til rent vand er en vigtig faktor for fred og sikkerhed i nogle af de mest vandfattige egne i verden.

Mangel på vand kan skabe og forværre konflikter og lede til fødevareusikkerhed. I et nyt flagskibsprojekt

med EU og andre medlemslande støtter Danmark håndteringen af rent vand på tværs af grænser i Afrika.

Sammen med den Afrikanske Udviklingsbank arbejder Danmark for at forbedre adgangen til vand for op

mod 1 mio. mennesker i Sahel og på Afrikas Horn.

I 2050 anslås klodens befolkning at være steget til 10 mia. mennesker. Derfor er det afgørende, at Danmark

er med til at skabe klimatilpasset landbrug og bæredygtig produktion af mad. Danmark engagerer sig aktivt

i opfølgningen på

FN’s fødevaretopmøde (UN Food Systems Summit), der fandt sted i september 2021.

Fokus er på danske styrkepositioner som klimavenlig kost, madspild, antimikrobiel og forebyggelse af sult

gennem skolemadsprogrammer i udviklingslandene. Samtidigt har Danmark et stort fokus på, at

produktionen af mad ikke må lede til afskovning, som udfordrer biodiversiteten og menneskers levevilkår.

Som opfølgning på fødevaretopmødet har Danmark støttet topmødets Trust Fund, der skal fremme

udviklingslandenes arbejde med bæredygtige fødevaresystemer, så udviklingslandene kan opnå større

fødevaresikkerhed. Samtidigt tilsluttede Danmark sig en aftale under COP26 om at standse afskovning og

genoprette verdens skove inden 2030, fordi afskovningen udfordrer biodiversiteten og udsatte menneskers

levevilkår.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I UDVIKLINGSSAMARBEJDET

Mål 2: Danmark skal tage internationalt lederskab inden for reduktioner,

grøn omstilling og adgang til ren energi

Hurtig omstilling fra sort til grøn energi er afgørende for at imødegå den globale klimaudfordring. Danmark

går forrest blandt de udviklede lande i den grønne omstilling og arbejder for at få Afrika med på en retfærdig

grøn omstilling. På COP26 i Glasgow tog Danmark udgangspunkt i Nordsøaftalen om afvikling af Danmarks

olie- og gasudvinding til at skabe en alliance mellem stater, der arbejder for stop af olie og gasproduktion,

Beyond Oil and Gas Alliance. Her arbejder Danmark for, at både de rige lande og de store vækstøkonomier

kommer med. Det lykkedes også at få bl.a. Tyskland og Sverige til at investere mere end 1 mia. kr. i den

dansk-oprettede Sustainable Energy Fund For Africa under den Afrikanske Udviklingsbank, der skal fremme

grøn omstilling i Afrika gennem adgang til ren energi, energieffektivisering og decentrale mini-energinet.

Det viser, at Danmark trækker andre med, når Danmark går forrest i finansieringen af grøn omstilling.

For vækstlandene skal reduktioner og grøn omstilling rime på nye jobs og vækst. Myndighedssamarbejdet

bringer danske løsninger og erfaringer med offentlig- private partnerskaber i spil for at bidrage til det.

Danmark har myndighedssamarbejder med 11 udviklings- og vækstøkonomier, som arbejder for social

retfærdig omstilling. I Kina har samarbejdet mellem Energistyrelsen og de kinesiske myndigheder fået CO₂-

udledningen ned med ca. 22 mio. ton, hvilket svarer til mere end 80 pct. af hele Danmarks udledning fra

energiforbrug i 2020. I Indonesien har lokale myndigheder og Energistyrelsen samarbejdet om

energieffektivitet i bygninger. I Indien har Danmark brugt det grønne strategiske partnerskab til at

videreudvikle samarbejdet om miljø, vand og energi. I februar 2022 indgik Danmark og Sydafrika et nyt

grønt strategisk partnerskab, som skal styrke Danmarks samarbejde om grøn omstilling med Afrikas største

CO₂-udleder.

Den grønne omstilling skal også fremme adgang til grøn energi i Afrika. For første gang i årevis er adgangen

til energi i Afrika gået den gale vej. I samarbejde med FN og andre multilaterale partnere har Danmark

igangsat nye initiativer, som skal give adgang til energi for 5,8 mio. afrikanere. Danmark har arbejdet

målrettet med at skabe adgang til solenergi for fattige ugandere, der bor langt fra forsyningsnetværket,

og sikre grøn energi til madlavning i Rwanda. Det gavner især de kvinder og børn, som på den måde undgår

at blive udsat for en stor mængde sodpartikler i forbindelse med madlavning over åben ild.

Mål 3: Danmark skal øge mobilisering af finansiering og fremme grønne

danske løsninger inden for klima, natur og miljø

På COP15 i København i 2009 forpligtede de udviklede lande sig til kollektivt at mobilisere 100 mia. USD i

2020 til klimafinansiering fra bl.a. både offentlige og private kilder.

Udviklingsbistand alene kan ikke sikre det niveau af klimafinansiering, som verden har brug for. Men

udviklingsbistand er en afgørende del af løsningen og kan derudover være katalysator for ny privat kapital

til grøn omstilling. Kapital kan ellers være svært at rejse i lande, hvor risikoen er høj. Derfor lancerede

Danmark i 2021 en statslig garantiordning sammen med Investeringsfonden For Udviklingslande (IFU),

som udvikles i samarbejde med Sverige. Det skal fremme private investeringer i udviklingslandene, udlån

til små og mellemstore virksomheder og grønne investeringer i f.eks. solcellevirksomheder og

energieffektiviseringer. Forventningen er, at det over de næste fire år mobiliserer 3-4 mia. kr. fra private

investeringer.

I 2021 vedtog regeringen et stop for dansk offentlig finansiering og eksportfremmeindsatser til fossile

brændstoffer i udlandet med enkelte undtagelser på særlige områder i de fattigste udviklingslande. Den

beslutning påvirker blandt andet Danmarks samarbejder med de store udviklingsbanker, hvor den danske

beslutning har været med til at skubbe investeringerne i en grøn retning.

Mål 4: Danmark sikrer håb og fremtidsmuligheder gennem en grøn og socialt retfærdig

økonomisk genopretning og fattigdomsorienteret udvikling

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I UDVIKLINGSSAMARBEJDET

Corona-pandemien har skabt behov for retfærdig økonomisk genopretning, så de fattigste lande ikke sakker

længere bagud. Mange lande står stadig midt i pandemien og de økonomiske dønninger heraf. I 2020 og

2021 var Danmark tidligt ude med hjælp til de steder, hvor krisen ramte hårdest. Samlet gav Danmark

over 2 mia. kr. i akutrespons og hjælpepakker, som især gik til lande i Afrika. Derudover har Danmark

bidraget til global vaccineudrulning. Danmark har både givet tilsagn om 10 mio. vaccinedoser, hvoraf 8,8

mio. doser er leveret til udviklingslandene, og givet

ekstraordinære bidrag til FN’s Børnefond i København.

For at styrke den grønne vækst har Danmark sat fokus på privatsektorudvikling

i Afrika. Gennem IFU’s

High Risk, High Impact-initiativ bidrager Danmark til at fremme investeringer i projekter med betydelige

lokale udviklingseffekter i de fattigste og skrøbeligste lande i Afrika. Her er investeringerne målrettet

projekter, der bidrager til grøn omstilling og anstændige jobs.

Mange danske virksomheder har stor interesse i og god mulighed for at medvirke til at skabe bæredygtig

vækst i udviklingslandene. Derfor skal regeringens erhvervs- og finansieringsinstrumenter og

myndighedssamarbejderne både understøtte vækst i udviklingslandene og bidrage til en bæredygtig og

sundhedsmæssig forsvarlig produktion. Det nye grønne partnerskabsinstrument, Danida Green Business

Partnerships, er etableret for at fremme samarbejde mellem erhvervslivet og civilsamfundet, så de i

fællesskab kan udvikle nye grønne, solide forretningsmodeller til vanskelige markeder. Med stort

lokalkendskab og faglig ekspertise skal forretningsmodellerne kunne stå distancen selv i skrøbelige lande.

Bedre fremtidsmuligheder bygger også på udsigten til anstændige jobs, der kommer alle til gode. Det nye

strategiske partnerskab med et konsortium bestående af Ulandssekretariatet, Dansk Industri og 3F

arbejder målrettet med at fremme grønne jobs, bæredygtig produktion og ordentlige arbejdsvilkår i mere

end 30 forskellige lande. På Filippinerne har danske erfaringer inspireret arbejdsmarkedets parter til at

komme til forhandlingsbordet, så de sammen kan fremme en grøn og retfærdig omstilling af det filippinske

samfund. I Kenya arbejder konsortiet for at sætte fokus på flere ordentlige jobs og bedre

erhvervsuddannelser inden for bæredygtig økonomi, genbrug og renovation.

VI.

ÅRET DER KOMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

I det kommende år fortsætter

udrulningen af den udviklingspolitiske strategi ”Fælles

om Verden”

i de spor,

der allerede er lagt: At hjælpe flere, hvor det er sværest i nærområder til krise og konflikt og skrøbelige

lande. At gå forrest i kampen for klima, natur og miljø. Og at fremme demokratiske værdier og

menneskerettigheder.

Regeringen ser frem mod en række større

udviklingspolitiske processer, hvor prioriteterne i ”Fælles om

Verden” vil sætte sit præg.

Det indebærer blandt andet udarbejdelsen af nye strategiske rammer for

samarbejdet med Uganda, Niger og Bangladesh og arbejdet med strategiske rammer for de målrettede

partnerskaber. I 2022 står regeringen også over for udformning af nye strategiske partnerskabsaftaler med

en række af Danmarks største FN-partnerne, som skal sikre, at de danske prioriteter forfølges i de

multilaterale partnerskaber. Hertil ser regeringen frem mod en grøn reform af erhvervs- og

finansieringsinstrumenter og en grøn gennemgang af myndighedssamarbejdet, så erhvervs- og

myndighedssamarbejdet bidrager på bedste vis til grøn, retfærdig omstilling, vækst og innovative løsninger

i udviklings- og vækstlandene. For at styrke Danmarks målrettede arbejde med demokrati og

menneskerettigheder vil regeringen i år blandt andet etablere en ny demokratifacilitet, som kan støtte

institutioner og organisationers arbejde med demokrati offline og online, ligesom regeringen vil fortsætte

arbejdet for forfulgte mindretal og afslutte kortlægningen af, hvordan dansk udviklingssamarbejde fremmer

religions- og trosfrihed og beskytter religiøse mindretal.

2022 står allerede i skyggen af Ruslands invasion af Ukraine og krig i Danmarks nærområde. Det vil også

sætte sit præg på året, der kommer i udviklingssamarbejdet. Den ekstraordinære situation har stillet

krav til ekstraordinære løsninger. Med en krig i eget nærområde påhviler der Danmark et særligt ansvar

for at hjælpe ukrainske flygtninge, også på dansk jord. Det ansvar har Danmark allerede vist sig parat til

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Redegørelse udviklingen i udviklingssamarbejdet, april 2022

REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I UDVIKLINGSSAMARBEJDET

at leve op til. På samme måde vil regeringen også støtte op om Ukraines store genopbygningsindsats af

basal infrastruktur, såsom vand- og elektricitetsforsyninger, sundhedsfaciliteter og boligområder, der er

blevet hårdt ramt af krigen. Den ekstraordinære situation medfører nødvendige omprioriteringer i

udviklingssamarbejdet. Det sker med størst mulig hensynstagen til danske partnerskaber og langsigtede

prioriter og i overensstemmelse med OECD/DACs regler for udviklingsbistand. Fokus har været på at

nedjustere programmer, som endnu ikke har fundet partnere, eller konkrete projekter såsom en række

indsatser under Nærområde- og Migrationsfonden samt midler til Danida Sustainable Infrastructure

Finance (DSIF), hvor der bl.a. var planlagt et spildevandsprojekt i Ukraine.