URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Kopi af L 239 - svar på spørgsmål 113 fra ministeren for udviklingssamarbejde om, hvor stor en andel af Nærområde- og migrationsfonden, som bruges på udgifter i henholdsvis Danmark, EU og til hjemsendelse og migrationsbekæmpende foranstaltninger

Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Finansudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2021 - 33302

MNS og APD

12. oktober 2021

FIU alm. del

–

svar på spørgsmål 113 vedrørende L 239 Forslag til

Finanslov for finansåret 2022 efter ønske fra Rune Lund (EL) stil-

let den 15. september 2021 til ministeren for udviklingssamarbejde

Spørgsmål 113

Vil ministeren udfolde, hvor stor en andel af Nærområde- og migrationsfon-

den, jf. herom på konto 06.32.10, som bruges på udgifter i henholdsvis Dan-

mark, EU og til hjemsendelse og migrationsbekæmpende foranstaltninger? I

forlængelse heraf bedes ministeren oplyse:

a. Hvordan sikres det, at demokrati og menneskerettigheder også er funda-

mentet for den væsentlige andel af bistandsmidlerne, der er afsat til nærom-

råder og migration? Såfremt dele af bistandsmidlerne vil gå til samarbejde om

grænsekontrol, hvordan sikres det da at dette arbejde tager en menneskeret-

tighedsbaseret tilgang (her tænkes bl.a. på aktører som Frontex og nationale

grænseagenturer, der tidligere har været associeret med push back og andre

menneskerettighedskrænkelser)?

b. I lyset af, at migration og nærområder er prominente i den udviklingspoli-

tiske strategi med fokus på at forebygge irregulær migration og skabe sam-

fund, hvor mennesker kan se en fremtid for sig selv, bedes ministeren rede-

gøre for, hvordan der sker et bidrag til dette via de meget signifikante midler,

der er afsat på finanslovsforslaget til at forebygge irregulær migration og for-

drivelse fremfor at investere i at fastholde mennesker, der allerede er flygtet,

i nærområderne for at forhindre videre bevægelse mod Europa. Endvidere

bedes ministeren redegøre for rationalet bag oprettelsen af en nærområde-

og migrationsfond og i forlængelse heraf redegøre for, hvordan civilsamfund

m.fl. kan se, hvad midlerne reelt anvendes på, herunder få vished, om mid-

lerne bidrager til udvikling og ikke finansierer flygtningepolitik.

URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Kopi af L 239 - svar på spørgsmål 113 fra ministeren for udviklingssamarbejde om, hvor stor en andel af Nærområde- og migrationsfonden, som bruges på udgifter i henholdsvis Danmark, EU og til hjemsendelse og migrationsbekæmpende foranstaltninger

c. Hvordan bidrager de 300 mio. kr. af bistandsmidlerne til udvikling? Hvor

mange af midlerne afsat til migration og nærområder vil gå til styrket grænse-

bevogtning, herunder via aktører som Frontex (EU's grænseagentur), EASO

(Europæiske Asylstøtte-agentur), og IOM (Den Internationale Migrationsor-

ganisation)? Kan regeringen garantere, at de indsatser, der finansieres, er

menneskerettighedsbaserede, som den udviklingspolitiske strategi siger er

udgangspunkt for Danmarks udviklingsarbejde?

Svar

Nærområde- og migrationsfondens overordnede formål er at samle, sam-

mentænke og synliggøre, hvad der årligt er afsat på en række budgetlinjer på

Finansloven til nærområder og migration. Derudover har fonden til hensigt

at styrke den strategiske styring og fleksibilitet i forhold til regeringens vision

for og arbejde med at fremme et retfærdigt og humant asylsystem, som også

omfatter at hjælpe flere bedre i nærområderne. Fonden består af fem separate

budgetlinjer, som også var på finansloven i 2021, og som alle på forskellig vis

understøtter visionen.

Konkret foreslås det, at der under nærområde- og migrati-

onsfonden i 2022 afsættes:



300 mio. kr. til et retfærdigt og humant asylsystem, herunder 110 mio. kr. til

at fremme samarbejdet om tilbagetagelse og 190 mio. kr. til teknisk bistand

og kapacitetsopbygning af migrationsmyndigheder.

50 mio. kr. til

FN’s migrationsorganisation

(IOM) til at forebygge irregulær

migration i Afrika.

15 mio. kr. til fremme af fælleseuropæiske migrationsindsatser, herunder til

at understøtte og bidrage til at forme EU’s strategiske migrationspartner-

skaber med tredjelande.

200 mio. kr. til at etablere en pilotmodel for fremtidens flygtningerespons,

der eksempelvis bidrager til at øge flygtninge og fordrevnes adgang til selv-

forsørgelse og offentlige serviceydelser, såsom sundhed og uddannelse.



75 mio. kr. til øvrige nærområde og migrationsindsatser, herunder til at

styrke modstandskraften og skabe bedre lokale levevilkår i Nordafrika.

Den konkrete udmøntning af ovenstående midler i form af indsatsområder

og implementerende partnere er endnu ikke fastlagt. Det er derfor heller ikke

muligt på forhånd at sige, hvor mange midler der i 2022 vil blive anvendt til

eksempelvis grænsekontrol samt hvilke partnere, der konkret vil være mod-

tagere af midlerne. Midlerne udmøntes i dialog mellem Udenrigsministeriet

og Udlændinge- og Integrationsministeriet, mens det forvaltningsmæssige

ansvar alene ligger hos Udenrigsministeriet.

Alle indsatser, der finansieres over fonden, er efterspurgt af modtagerlandene

og har til formål at fremme udviklingen i modtagerlandene. Alle midler under

fonden vil - som det er tilfældet for al udviklingsbistand - blive programmeret

og implementeret i overensstemmelse med OECD DAC’s kriterier for, hvad

der kan opgøres som udviklingsbistand. Det betyder også, at midlerne

ud-

gangspunktet ikke vil blive anvendt i Danmark eller i EU, da ingen EU-lande

fremgår af OECD

DAC’s liste over modtagere af udviklingsbistand.

Midlerne vil blive programmeret ud fra en sammenhængende tilgang til mi-

grationsruterne (”whole

of migratory route”),

hvilket betyder, at oprindelse-, tran-

sit- og destinationslande såvel som værtsamfund for flygtninge- og irregulære

migrationsbevægelser vil være centrale modtagerlande af midlerne under fon-

den. Eksempelvis har lande i Sahel, i Nordafrika og på Vestbalkan modtaget

midler fra den samme hovedkonto i 2021 (§ 06.32.10. Migration).

For så vidt angår spørgsmålet om menneskerettigheder, vil jeg gerne under-

strege, at overholdelsen af menneskerettighederne er en grundsten i Dan-

marks udviklingssamarbejde og desuden udgør fundamentet i den nye udvik-

lingspolitiske strategi 2021-2025

”Fælles om Verden”. Det

er et ufravigeligt

krav til alle vores partnere, at de arbejder ud fra en rettigheds- og kønsbaseret

tilgang. Internationale organisationer, såsom NGO’er og FN-organisationer,

vil være vores foretrukne implementeringspartnere under fonden. Deres ar-

bejde beror på internationale menneskerettighedsstandarder, og vi har tillid

til, at vores partnere sikrer, at projekterne implementeres i overensstemmelse

med menneskerettighederne og inden for projektets rammer. Derudover har

vi altid løbende dialog og tilsyn med vores partnere, herunder ift. resultater

og udfordringer i projektimplementeringen.

I 2021 har Danmark blandt andet

støttet FN’s migrationsorganisation

(IOM),

International Centre for Migration Policy Development (ICMPD) og Mixed

Migration Centre (MMC) over nærværende hovedkonti. Der er ikke planer

om at støtte Frontex over udviklingsbistanden.

Med venlig hilsen

Flemming Møller Mortensen