Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 119
Offentligt
2523079_0001.png
Fra:
Dansk-Cubansk Forening [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. februar 2022 13:41
Til:
Udenrigsminister Jeppe Kofod <[email protected]>
Cc:
Amalie Bentsdatter Andresen <[email protected]>
Emne:
Dansk virksomheder kommer faktisk "i klemme" pga. USA's blokade mod Cuba
Til udenrigsminister Jeppe Kofod
Vi har med interesse læst de spørgsmål, som formand for Udenrigsudvalget, Bertel Haarder, har
stillet til dig efter at Dansk-Cubansk Forening har haft foretræde for udvalget.
Og vi har med interesse læst dine svar på spørgsmålene.
Vi er meget forbavsede over især denne del af svarene:
"FN og EU vurderer, at den amerikanske blokade har negativ betydning for cubansk økonomi og
samhandel. Dermed er det muligt, at danske virksomheders eksport- og investeringsmuligheder i
Cuba kan være berørt.
Udenrigsministeriet har dog ikke kendskab til konkrete eksempler på,
at danske virksomheder er kommet i klemme.
"
Forbavsede over, at det ikke er ministeriet bekendt, at der er en række eksempler på, at USA's
blokade har betydelige og konkrete konsekvenser.
Det gælder blandt andet rederierne/shippingselskaberne DSV og Mærsk, som lige nu er trukket i
retten i USA med krav om at betale erstatning til en US-borger for losning og lastning af containere
og anden skibslast i Cubas nye internationale Mariel-havneterminal. Netmedier
ShippingWatch
har
berettet om sagen i august 2021, og vi har skrevet om det på vores
hjemmeside
og i Cubabladet.
I svaret til Bertel Haarder henvises der til EU's Blocking Statute som en sikring af, at virksomheder
og andre, der måtte blive ramt af USA's blokade kan søge hjælp og kompensation. Vi har ved flere
lejligheder påpeget, at intet tyder på, at denne Blocking Statute er tilstrækkeligt til at værne EU-
erhvervsinteresser i Cuba.
Pt er EU-parlamentet i gang med en undersøgelse af netop spørgsmålet om, hvorvidt The
Blocking Statute er effektiv og tilstrækkelig.
Dansk-Cubansk Forening har i den forbindelse udfyldt et omfattende spørgeskema, hvor vi
påpeger de svagheder og konkrete eksempler, som vi har kendskab til og selv været udsat for!
Når du i svaret til Bertel Haarder skriver, at 'Udenrigsministeriet ikke har kendskab til konkrete
eksempler på, at danske virksomheder er kommet i klemme'. forudser og frygter vi, at den danske
regering - når EU-parlamentet måtte forespørge i sagen om The Blocking Statute" - svarer EU, at
der ikke er problemer set fra et danske perspektiv....
Et sådant svar ville være forkert, og det kunne modvirke, at EU foretager en stærkt tiltrængt
opgradering af The Blocking Statute og hele sin politik over for USA i spørgsmålet om blokaden
mod Cuba.
På vegne af Dansk-Cubansk Forenings hovedbestyrelse
Med venlig hilsen
Sven-Erik Simonsen
Dansk-Cubansk Forening
Høffdingsvej 10
2500 Valby
Tlf: 38 10 15 50
cubavenner.dk