Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 110
Offentligt
2516511_0001.png
Fra:
Lisa Blinkenberg [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. januar 2022 09:54
Til:
Amalie Bentsdatter Andresen <[email protected]>; Morten Villumsen <[email protected]>
Emne:
Vedr.: Brev om Egypten og din underskrift
Kære medlem af Udenrigsudvalget
Jeg kontakter dig for at høre, om du vil underskrive det vedhæftede brev, der omhandler situationen i
Egypten og er stilet til de europæiske udenrigsministre og medlemmer af FN’s Menneskerettighedsråd.
Formålet med brevet er, at der etableres en FN monitorerings- og rapporteringsmekanisme i Egypten og at
dette vedtages til marts i FN’s Menneskerettighedsråd. Indtil videre har 30 andre europæiske politikere
underskrevet brevet. Du må meget gerne sprede budskabet og underskrive brevet (inden den 31. januar)
ved at gå ind på denne
formular
Baggrunden for brevet er, at de egyptiske myndigheder siden 2013 og med Morsi i spidsen, har styret
Egypten med en jernhånd. Myndighederne undertrykker systematisk al form for modstand og indskrænker
civilsamfundets råderum. Tusindvis af menneskerettighedsforkæmpere, journalister, advokater, fredelige
aktivister
og oppositionspolitikere er anholdt og fængslet. Ifølge FN’s Torturkomite udøver politiet og de
nationale sikkerhedsmyndigheder tortur mod de frihedsberøvede.
Der er få uafhængige menneskerettighedsorganisationer tilbage i landet. Deres aktiviteter er yderst
begrænsede og de udsættes for chikane, rejseforbud og indefrysning af deres kapital. Egypten ligger i top
tre når det gælder antal personer, der bliver dræbt af myndighederne
og i 2020 blev mindst 107
henrettet.
Jeg håber, at du har mulighed for at gå ind på denne
formular
og underskrive inden den 31. januar. Du er
selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Med venlig hilsen,
Lisa Blinkenberg
Seniorrådgiver
Amnesty International, dansk afdeling
Telefon: +45 25 65 20 65