Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: URU
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2021-34187
ALO
7. oktober 2021
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Ekstraordinær uformel
videokonference for EU’s udviklingsmini-
stre den 11. oktober 2021
Afghanistan
er det eneste punkt på dagordenen for videokonferencen
den 11. oktober 2021. Punktet forelægges til orientering.
Videokonferencen er indkaldt med meget kort varsel i lyset af den dra-
stisk forværrede situation i Afghanistan. Der ventes derfor en uformel
drøftelse med fokus på den humanitære situation. Det drejer sig blandt
andet om sundheds-, undervisnings- og banksektoren. Der forventes en
drøftelse af det internationale engagement og de dilemmaer, der er for-
bundet med et ønske om at undgå socioøkonomisk kollaps samtidig
med, at man ikke ønsker at anerkende Taliban.
Regeringen ser med dyb bekymring på situationen i Afghanistan. Der er
fortsat behov for internationalt pres på Taliban for
at overholde interna-
tional og humanitær ret og til at sikre beskyttelse af basale rettigheder,
herunder særligt for kvinder og piger. Ligeledes er regeringen stærkt be-
kymret for de humanitære behov, som nu forventes at være akut stigende
igennem en forventet kold vinter. Hvis vi ikke adresserer dette, risikerer
vi at se et stærkt stigende flygtningepres på nabolandene, der i forvejen
huser flere millioner afghanske flygtninge.
Det er i den kontekst, at det internationale samfund i disse dage drøfter,
hvordan man skal tilrettelægge den fremadrettede humanitære bistand og
en mulig genoptagelse af dele af udviklingsbistanden uden om Taliban.
Aktuelt er der fokus på, om udviklingsaktører som Verdensbanken, og
de betydelige indefrosne midler der ligger der, kan bringes i spil ift. at
forebygge et kollaps af sundhedssektoren.
Regeringen ser behov for at afsøge muligheden for at afhjælpe og fore-
bygge et forestående kollaps af kritiske sektorer som sundhed, også for at