Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 67
Offentligt
2501120_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Michael Aastrup Jensen (V) har den 12. novem-
ber 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 27, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
Hvornår blev der truffet beslutning om, at Jægerkorpset skulle indsæt-
tes i Kabul i forbindelse med den danske evakueringsindsats i august i
Afghanistan?
Svar:
Indtil søndag den 15. august 2021 var Forsvarets transportstøtte til
evakueringsindsatsen baseret på anvendelsen af civilt chartrede fly.
Lørdag den 14. august besluttes det at flyve en række militære kapaci-
teter, herunder personel fra Jægerkorpset, til en fremskudt placering i
en lufthavn tættere på Afghanistan. Jægerkorpsets opgave var på det
tidspunkt at kunne fungere som sikring for det militære transportfly på
jorden.
Baggrunden for at etablere en fremskudt tilstedeværelse var at have
en fleksibel og indsættelsesparat militær løsning, såfremt situationen i
Kabul blev forværret, og en evakuering under anvendelse af militære
kapaciteter blev nødvendig.
Som følge af udviklingen godkendte jeg, på baggrund af en anmodning
fra Udenrigsministeriet, søndag den 15. august ved middagstid indsæt-
telse af Forsvarets militære kapaciteter i evakueringsoperationen.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
10. december 2021
TIDN
2021/008106
308841
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1