UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Svar på spørgsmål vedr. danske organisationers problemer med at overføre midler til humanitære aktiviteter i skrøbelige stater

Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 64
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. december 2021

Besvarelse af spørgsmål 52 alm. del stillet af udvalget den 11. novem-

ber 2021 efter ønske fra ikkemedlem Christian Juhl (EL)

Spørgsmål:

Hvad påtænker ministeren at gøre ved det problem, at danske forenin-

ger/organisationer er henvist til at overføre private midler og donormidler

til humanitære aktiviteter i skrøbelige stater igennem relativt uregulerede

og uformelle kanaler (Hawallah, og Financial Service Providers (FSPs)),

fordi danske pengeinstitutter ikke ønsker at påtage sig opgaven med hen-

visning til hvidvask og antiterror-regulering?

Svar:

Hvidvaskloven indeholder ikke et forbud mod, at danske pengeinstitutter

eller deres kunder, herunder foreninger og organisationer, der donerer mid-

ler til humanitære aktiviteter, overfører midler til højrisikotredjelande.

Hvidvaskloven indeholder et krav om, at pengeinstitutter skal gennemføre

skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis deres kunder vil overføre mid-

ler til

lande på EU’s liste over

højrisikotredjelande.

Begrebet ”hawala” om-

fatter bl.a. systemer til pengeoverførsel, hvor midler overføres via andre

kanaler end det traditionelle banksystem. En dansk hawalavirksomhed vil

derfor som udgangspunkt være omfattet af definitionen på en pengeover-

førselsvirksomhed efter lov om betalinger. Pengeoverførselsvirksomheder

i Danmark skal have tilladelse af Finanstilsynet og er underlagt Finanstil-

synets tilsyn. Tilsvarende gælder andre Financial Service Providers. Pen-

geoverførselsvirksomheder er omfattet af hvidvaskloven og hermed bl.a.

kravene om gennemførelse af skærpede kundekendskabsprocedurer ved

overførsler til højrisikotredjelande.

Et dansk pengeinstitut, der overfører midler til et højrisikotredjeland, vil

typisk være nødsaget til at anvende en udenlandsk korrespondentforbin-

delse, hvis det danske institut ikke selv har en korrespondentforbindelse i

det pågældende højrisikotredjeland, hvad det i praksis meget sjældent har.

Den udenlandske korrespondentforbindelse kan imidlertid vælge at afstå

fra at yde risikofyldte aktiviteter, f.eks. overførsler til højrisikotredjelande.

Dette kan indebære, at det i praksis reelt ikke er muligt for et dansk penge-

institut at medvirke til en overførsel til sådanne højrisikotredjelande.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Svar på spørgsmål vedr. danske organisationers problemer med at overføre midler til humanitære aktiviteter i skrøbelige stater

2/3

Det er vigtigt at understrege, at der her er tale om en fælles international

udfordring, som også kendes i andre EU-medlemslande.

Jeg har fundet anledning til at forelægge spørgsmålet for Udenrigsministe-

riet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Den udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden” slår fast, at Dan-

mark skal forebygge humanitære kriser og være en stærk humanitær part-

ner under og efter kriser. Det er derfor vigtigt, at den danske støtte til hu-

manitære indsatser og udviklingsaktiviteter kan komme frem i de skrøbe-

lige lande, hvor Danmark har et udviklingspolitisk engagement. Overførs-

ler af midler kan i sådanne sammenhænge være forbundet med store van-

skeligheder for de danske organisationer. Dette har blandt andet været til-

fældet i Syrien og Afghanistan, og har også givet udfordringer i lande som

Yemen og Myanmar.

Skrøbelige stater er ofte præget af svag regeringsførelse, et svagt eller ikke-

eksisterende bankvæsen, i nogle tilfælde er de også pålagt internationale

sanktioner, og der kan være en højere grad af risiko for økonomisk krimi-

nalitet, hvidvask og terrorfinansiering.

Sanktioner er et vigtigt værktøj i den internationale indsats for at fremme

fred og stabilitet samt opretholde og understøtte fundamentale demokrati-

ske principper og menneskerettigheder. Sanktioner indtager derfor også en

vigtig plads i Danmarks og EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

I forhold til de gældende sanktionsregimer er der humanitære undtagelser

på plads. Dermed er der principielt intet til hinder for, at humanitære ind-

satser kan gennemføres. Alligevel vurderer nogle banker, at det er for risi-

kabelt at overføre midler til visse skrøbelige lande.

Det kan tilføjes, at der også er eksempler på skrøbelige lande og regioner,

hvor banksektoren generelt ikke fungerer, og hvor der ud fra et humanitært

imperativ være behov for at benytte uformelle kanaler til at få humanitære

midler ind, så lønninger kan udbetales og humanitære aktiviteter fortsætte.

Udenrigsministeriet har løbende dialog med danske nødhjælpsorganisatio-

ner om de forskellige udfordringer, der er forbundet med finansielle over-

førsler til skrøbelige stater, ligesom der også er dialog med ligesindede

lande og i EU-kredsen om denne type udfordringer.

”

Afslutningsvist skal det bemærkes, at Erhvervsministeriet er i kontakt med

Udenrigsministeriet i forsøget på at finde en løsning på denne udfordring,

herunder har der været dialog med berørte danske organisationer og invol-

verede pengeinstitutter.

UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Svar på spørgsmål vedr. danske organisationers problemer med at overføre midler til humanitære aktiviteter i skrøbelige stater

3/3

Med venlig hilsen

Simon Kollerup