Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 62
Offentligt
2497314_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-39820
HCE
7. december 2021
URU alm. del – svar på spørgsmål 33 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 11. november 2021 til Ministeren for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Påtænker ministeren at indlede et samarbejde med hhv. erhvervsministeriet
og justitsministeriet for at identificere og gennemføre løsninger, så det bliver
muligt for danske humanitære organisationer og foreninger at overføre
midler til humanitære aktiviteter i skrøbelige stater med hjælp fra danske
banker? Som det er nu, ønsker bankerne generelt set ikke at lade mindre
danske foreninger oprette foreningskonti, hvis de har aktiviteter i
”højrisikolande”, og de er uforholdsmæssigt forbeholdne i forhold til at
overføre midler for større danske humanitære organisationer – med
henvisning til sanktioner, hvidvask og antiterror-lovgivning.
Svar
Den udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden” slår fast, at Danmark
skal forebygge humanitære kriser og være en stærk humanitær partner
under og efter kriser. Det er derfor vigtigt for mig, at den danske støtte til
humanitære indsatser og udviklingsaktiviteter kan komme frem i de
skrøbelige lande, hvor Danmark har et engagement. Det er et emne, jeg
også tidligere har svaret på i URU spørgsmål 3 og 4 af 11. oktober 2021.
Skrøbelige lande er ofte præget af svag regeringsførelse og et svagt
bankvæsen. I nogle tilfælde kan de være pålagt internationale sanktioner.
Og der kan være en mærkbart større risiko for økonomisk kriminalitet
samt tilstedeværelsen af terrorgrupper. Derfor bliver skrøbelige lande ofte
anset for højrisikoområder i forhold til netop hvidvask og
terrorfinansiering. Det kan give forskellige udfordringer med overførsler.
Udfordringer for mindre, danske organisationer og foreninger
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Svar på spørgsmål vedr. oprettelse af konti i danske pengeinstitutter til at overføre midler til humanitære og udviklingsaktiviteter i nærområder
2
Overførsler til skrøbelige lande kan især være en udfordring for mindre
danske organisationer og foreninger, som er engageret i
udviklingsbistanden. Det er i praksis nødvendigt at anvende bankkonti i
Danmark, når danske foreninger og organisationer vil overføre midler til
samarbejdspartnerne i udlandet. Jeg ved, at foreninger, organisationer og
pengeinstitutter kan opleve overførslen af midler som besværlig grundet
bekæmpelsen af kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering, som de
senere år har medført øgede og skærpede krav nationalt og internationalt.
Det danske foreningsliv spiller i mine øjne en vigtig rolle i vores
udviklingsengagement. Det bakker regeringen op om, og vi understøtter
arbejdet gennem blandt andet Civilsamfundspuljen, som forvaltes af
Civilsamfund i Udvikling (CISU). Derfor er jeg også glad for, at der i
foråret 2021 har været nedsat en arbejdsgruppe mellem foreningerne og
pengeinstitutterne og med danske myndigheder som observatører til at
kigge netop på muligheder for at lette byrderne mellem foreninger og
pengeinstitutter på området.
Jeg ved, at arbejdsgruppen har leveret en række konkrete anbefalinger, og
at Erhvervsministeriet og Finanstilsynet med input fra relevante
myndigheder på baggrund heraf udarbejder en ny vejledning for
risikoklassifikation, der skal sikre opmærksomhed hos pengeinstitutterne
om, hvordan foreninger risikoklassificeres. Såvel banksiden som
foreningssiden deltager i arbejdet med vejledningen. Jeg er glad for, at
CISU siden september i år også er trådt ind i dette arbejde for at varetage
synspunkterne for CISU’s foreninger og organisationer.
Udenrigsministeriet har været i dialog med Erhvervsministeriet og fulgt
arbejdet med vejledningen igennem CISU. Jeg forventer, at vejledningen
kan bidrage til at gøre foreningernes byrder så lave som muligt i forhold
til særligt dokumentationskravene i mødet med pengeinstitutterne.
Udfordringer for større, danske humanitære- og udviklingsorganisationer
Også større danske organisationer oplever udfordringer med overførsler
til skrøbelige lande. Her er der oftest tale om store finansielle overførsler,
der skal dække organisationernes lokale udgifter til fx lønninger, indkøb
og nødhjælpsaktiviteter.
Her kan især internationale sanktioner skabe udfordringer. Det ses for
eksempel i Afghanistan, hvor sanktionspålagte Taliban-medlemmer sidder
med ansvar for ministerier og myndigheder. Det giver udfordringer for
humanitære organisationer, der skal kunne godtgøre, at midler ikke havner
hos sanktionspålagte personer eller organisationer. Sanktioner er dog et
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Svar på spørgsmål vedr. oprettelse af konti i danske pengeinstitutter til at overføre midler til humanitære og udviklingsaktiviteter i nærområder
3
vigtigt værktøj i den internationale indsats for at fremme fred og stabilitet
samt understøtte demokratiske principper og menneskerettigheder.
Sanktioner vil også fremadrettet indtage en vigtig plads i Danmarks og
EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Netop derfor er det centralt for mig, at der er tilstrækkelige humanitære
undtagelser på plads til de gældende sanktionsregimer. Det arbejder vi
aktivt for. For eksempel har Danmark for nyligt medunderskrevet et brev
til FN’s Sikkerhedsråd, hvor vi sammen med ligesindede lande anmoder
om humanitære undtagelser til NGO’er og internationale organisationer
for FN’s sanktioner i Afghanistan. Ifølge det i New York oplyste tegner
der sig i Sikkerhedsrådet en interesse for at forhandle og finde en løsning.
Fra dansk side ser vi selvsagt gerne, at dette sker hurtigst muligt.
Selv når der er humanitære undtagelser på plads, oplever vi dog, at nogle
pengeinstitutter vurderer, at det er for risikabelt at overføre midler til visse
lande. Det har vi især set i Syrien, hvor det i en periode har været meget
vanskeligt at få penge ind i landet selv til humanitære indsatser. Det kan
også vise sig at være en udfordring i Afghanistan.
Det er vigtigt at understrege, at der her er tale om en fælles international
udfordring. Overførsler til lande som Syrien og Afghanistan er vanskeligt
for en lang række internationale pengeinstitutter – herunder de såkaldte
korrespondentbanker, der i mange tilfælde fungerer som mellemled for
danske pengeinstitutter ved overførsler til lande, hvor de danske
pengeinstitutter ikke selv har direkte samarbejdsaftaler. Derfor er det
heller ikke en problematik, som vi kan løse fra dansk side alene.
Udenrigsministeriet har igennem længere tid været tæt involveret i at søge
løsninger for de danske organisationer. Ministeriet har haft dialog med
flere af de berørte organisationer og siddet med i møder med de
involverede pengeinstitutter. Der er ikke nogen lette løsninger, men også
her fortsættes indsatsen om at finde veje frem sammen med de relevante
myndigheder og berørte organisationer.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen