Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 61
Offentligt
2493672_0001.png
Aftale om uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i
Afghanistan i perioden 2001-2021
Udfasningen af den internationale militære tilstedeværelse i Afghanistan markerer afslutningen
på 20 års dansk indsats i landet under skiftende danske regeringer. Sammenbruddet af afghanske
institutioner og sikkerhedsstyrker og Talibans overtagelse af regeringsmagten i august 2021 peger
på behovet for at vurdere og evaluere Danmarks indsats med henblik på læring til brug for
overvejelser om fremtidige freds-, stabiliserings- og genopbygningsindsatser.
På denne baggrund er regeringen (S), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne,
Kristendemokraterne og Alternativet, enige om at anmode Dansk Institut for Internationale
Studier (DIIS) om at igangsætte en uvildig historisk udredning, der gennemføres i
overensstemmelse med opgavebeskrivelsen nedenfor.
Udredningen vil skulle bygge videre på, men ikke duplikere, tidligere erfaringsopsamlinger,
herunder den allerede igangsatte myndighedsevaluering
1
, den historiske udredning
Hvorfor gik
Danmark i Krig?
(2019), erfaringsopsamlingen
Internationale erfaringer med at skabe sammenhæng i
indsatserne i Afghanistan, Udviklingssamarbejde i Afghanistan,
og
Danske erfaringer med
stabiliseringsprojekter og CIMIC 2001-2014
(2016), samt rapporten
Civil-military relations in international
operations
(2009).
Udredningen skal omfatte følgende:
Udredningen vil tidsmæssigt dække hele perioden for det danske engagement i Afghanistan fra
2001 og frem til og med august 2021. Udredningen skal belyse grundlaget for de centrale politiske
beslutninger vedrørende op- og nedskaleringerne af de danske militære og civile engagementer,
herunder udviklingsbistanden. De centrale målsætninger med indsatserne såvel som
exitstrategierne herfor skal ligeledes belyses. Her udgør de internationale rammer for indsatsen
en væsentlig dimension.
Udredningen skal endvidere vurdere, hvordan beslutningsgrundlaget for op- og nedskaleringerne
af de militære og civile indsatser fra 2001 og frem til sammenbruddet af afghanske institutioner
og sikkerhedsstyrker i august 2021 inddrog erfaringer med effekten af disse indsatser i den
forudgående periode.
Det vil være et centralt mål med udredningen, at der identificeres relevante læringspunkter, som
kan være af værdi for fremtidige beslutninger i relation til igangværende og fremtidige danske
militære og civile bidrag til internationale indsatser. Herunder det helt grundlæggende spørgsmål
om hvordan Taleban kunne genvinde magten i Afghanistan efter 20 års massiv civil og militær
international indsats i landet.
”Evaluering og læring af danske myndigheders evakueringsindsats i Afghanistan 2021”,
iværksat af regeringen 27.08.2021, jf.
https://um.dk/da/nyheder-fra-
udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsid=81e8c5a0-86ed-4ea7-924c-1a932b0cf3d8
1
1
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Aftale om uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021
Udredningen
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) anmodes om at lede opgaven med at udarbejde
den historiske udredning med inddragelse af en bred kreds af anerkendte forskere og eksperter i
udviklingen i Afghanistan i den af udredningen dækkede periode. DIIS vurderes at have de rette,
brede kompetencer til at evaluere den samlede militære og civile indsats. Det følger af § 2, nr. 3,
i lov om Dansk Institut for Internationale Studier, at DIIS arbejder for opfyldelsen af sit formål
ved bl.a. at udarbejde redegørelser og udredninger efter anmodning fra Folketinget og regeringen.
Den endelige udredning vil foreligge på dansk, mens arbejdssproget under udarbejdelsen (drafting)
vil være engelsk. Dermed skabes de bedst mulige betingelser for løbende at kunne inddrage
international ekspertise, eksempelvis i form af faglige review af arbejdspapirer, i skriveprocessen.
Den historiske udredning tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at hensynet til rigets
udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande og internationale organisationer,
samt hensynet til statens sikkerhed eller rigets forsvar ikke skades.
Den historiske
udredning skal så vidt muligt være afsluttet
inden udgangen af 2023.
Offentlige seminarer og temadrøftelser
Som opfølgning på udredningen
Hvorfor gik Danmark i krig?
(2019) vedtog Folketinget den 20.
december 2019 enstemmigt et forslag til vedtagelse (nr. V 42) med opfordring til, at den til enhver
tid siddende regering udarbejder erfaringsopsamlinger til drøftelse i regi af Det Udenrigspolitiske
Nævn, når et større dansk bidrag til en international operation er hjemtaget. Udredningen skal
derfor samtidig udgøre en sådan erfaringsopsamling.
Som led i opgaven anmodes DIIS om i perioden frem mod færdiggørelsen af den historiske
udredning at afholde offentlige tematiske seminarer om den danske indsats i Afghanistan, med
bred inddragelse af relevante aktører, herunder evt. også med deltagelse (paneldebat) af
medlemmer af Folketinget, herunder medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn. De tematiske
seminarer vil skulle have fokus på erfaringsopsamling og læringspunkter på følgende centrale
områder i det danske engagement:
-
-
Hvad har indsatsen i Afghanistan lært os om samtænkning af civile og militære indsatser?
Har der været tilstrækkeligt fokus på – og kendskab til – lokale forhold, herunder hvordan
interaktionen i lokale magtstrukturer – herunder bl.a. med korrupte embedsmænd,
krigsherrer osv. – påvirkede den lokale befolkning, deres grundlæggende rettigheder og
deres opbakning til og syn på indsatsen.
Hvad har indsatsen i Afghanistan lært os om tilrettelæggelse af bidrag til
kapacitetsopbygning af lokale sikkerhedsstyrker?
-
2
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Aftale om uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021
Bilag 1
Retningslinjer for adgang til og brug af materiale hos danske myndigheder i forbindelse
med udarbejdelsen af en uvildig udredning af Danmarks militære og civile indsats i
Afghanistan
Følgende retningslinjer – svarende til de retningslinjer, der gjaldt for den historiske udredning
Hvorfor gik Danmark i krig?
(2019) – vil gælde for forskernes og deres medhjælperes (herefter
samlet benævnt ”forskerne”) adgang til og brug af materiale hos danske myndigheder i
forbindelse med udredningen:
1. Forskerne får adgang til relevant skriftligt materiale hos danske myndigheder.
Myndighederne tager dog konkret stilling til forskernes ønsker om gennemgang af særligt
sensitivt materiale.
2. Forskernes adgang til myndighedernes akter, der er afleveret til Rigsarkivet, sker efter
reglerne i arkivloven. Myndighederne bestræber sig på at yde arkivadgang i videst muligt
omfang.
3. Forskernes adgang til materialet sker under forudsætning
sikkerhedsgodkendelse i henhold til sikkerhedscirkulæret.
af
nødvendig
4. Dokumenter må kun kopieres eller medbringes efter aftale med den eller de berørte
myndigheder. Det forudsættes i øvrigt, at klassificerede dokumenter behandles i
overensstemmelse med kravene i cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om
sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU,
andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig
beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret) og efter nødvendig instruks.
5. Forskernes adgang til at offentliggøre, videregive og udnytte optegnelser fra møder i Det
Udenrigspolitiske Nævn, der ligger mindre end 30 år tilbage i tid, sker i henhold til den
særlige samtykkeordning mellem Udenrigsministeriet og Folketinget.
6. Det er endvidere en forudsætning for forskernes adgang til materialet, at de – i det omfang
det er nødvendigt – meddeles et tavshedspålæg med hensyn til fortrolige oplysninger.
Tavshedspålægget indebærer, at forskerne bliver underlagt tavshedspligt efter
straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f. Som led heri forpligter forskerne sig navnlig til at
tage de nødvendige hensyn, herunder ved anonymisering af oplysninger, når det er af
væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar, samt når det er nødvendigt
at hemmeligholde oplysninger til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets
udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale
organisationer. Tavshedspligten gøres i det fornødne omfang løbende til genstand for
konkret drøftelse med myndighederne under hensyntagen til statens sikkerhed, rigets
forsvar og rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller
internationale organisationer.
3
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Aftale om uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021
7. Forskerne vil ikke kunne gengive klassificeret materiale, herunder af udenlandsk
oprindelse, eller fortrolige oplysninger, medmindre der opnås samtykke fra den
myndighed, som måtte være i besiddelse af eller har udleveret det pågældende materiale.
Denne myndighed skal om nødvendigt indhente samtykke fra udstederen af det
pågældende materiale, ligesom myndigheden om nødvendigt bør indhente en udtalelse fra
andre særligt berørte myndigheder eller fysiske og juridiske personer, inden samtykke
gives. Der kan efter konkret aftale med og forudgående godkendelse hos den relevante
myndighed parafraseres over akter, som ikke kan figurere i noteapparatet
4