Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 60
Offentligt
2493190_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-9473
BBB
1. december 2021
Svar på URU alm. del spørgsmål 11 stillet den 14. oktober 2021
af Peter Skaarup (DF) til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren forsikre Folketinget om, at der ikke bliver hentet flere
personer til Danmark, der har forbindelse til borgerkrigen i Syrien og/eller
Islamisk Stat, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for antallet af
personer i centre i og omkring Syrien med dansk indfødsret samt redegøre
for status for regeringens eventuelle planer om at befordre disse personer
her til landet?
Svar
Regeringens holdning er klar. Fremmedkrigere er uønskede i Danmark.
De har vendt Danmark ryggen. Og deres fremtid ligger ikke her. Når det
er sagt kan vi dog ikke udstede garantier for, at fremmedkrigere ikke
kommer til Danmark. Det var også en erkendelse, som den tidligere
regering havde. Personer med dansk statsborgerskab har nogle
fundamentale rettigheder, som danske myndigheder ikke kan se bort fra.
Danmark kan således ikke nægte en person med dansk statsborgerskab
indrejse i Danmark, og i nogle tilfælde vil det være at foretrække, at danske
myndigheder selv henter og strafforfølger fremmedkrigere. Regeringen
har tilbage i efteråret 2019 sammen med et bredt flertal i Folketinget
vedtaget en lov, der gør det muligt administrativt at tage det danske
statsborgerskab fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab. Derved
er antallet af fremmedkrigere, der kunne indrejse i Danmark, reduceret.
Udenrigsministeriet har anmodet Justitsministeriet om bidrag til
besvarelse af spørgsmålet for så vidt angår antallet af personer i centre i
og omkring Syrien med dansk indfødsret, idet Udenrigsministeriet alene
håndterer konkrete personsager, hvor der er anmodet om bistand fra
ministeriet. Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Svar på spørgsmål vedr. personer der har forbindelse til borgerkrigen i Syrien og/eller Islamisk Stat
2
PET bemærker, at efterretningsvirksomhed i et konfliktområde er
særdeles vanskeligt. De anførte tal er derfor forbundet med væsentlig
usikkerhed, og de kan løbende ændre sig som følge af nye
efterretninger mv. Det gælder i særdeleshed oplysninger om børn.
Således har en række af tallene vedrørende de udrejste også ændret sig
i forhold til PET’s seneste udgivelse af Vurdering af Terrortruslen
mod Danmark (VTD’en) den 31. marts 2021.
PET vurderer, at der siden sommeren 2012 er mindst 161 personer,
der er eller har været udrejst fra Danmark til Syrien/Irak for at tilslutte
sig militant islamistiske grupper. Af disse er ca. halvdelen på
nuværende tidspunkt vendt tilbage til Danmark eller har taget ophold
i primært andre europæiske lande. Ca. en tredjedel af det samlede antal
udrejste er ifølge PET’s oplysninger omkommet i konfliktzonen.
29 voksne personer udrejst fra Danmark befinder sig fortsat i
Syrien/Irak eller i omkringliggende lande. Ca. en tredjedel af dem er
kvinder. Ud af disse 29 personer er syv danske statsborgere. De
resterende 22 er udlændinge. 11 af disse udlændinge har haft
opholdstilladelse i Danmark, da de udrejste. De 11 udlændinges
opholdstilladelse er efterfølgende bortfaldet. De resterende 11
udlændinge har fået frataget deres danske statsborgerskab
administrativt.
Der er flere personer udrejst fra Danmark, der medbragte børn til
konfliktzonen, og nogle har fået børn under deres ophold i
konfliktzonen.
Ifølge PET’s
oplysninger opholder der sig ca. 35 børn i eller omkring
konfliktzonen, som har en forælder, der havde dansk statsborgerskab
på fødselstidspunktet. PET har herudover oplysninger om, at ca. 10
børn af personer, som tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark,
også opholder sig i eller omkring konfliktzonen.
Af de i alt ca. 45 børn af personer udrejst fra Danmark opholder ca.
10 sig i det nordøstlige Syrien, primært i lejrene Roj og al-Hol. De
øvrige opholder sig ifølge PET’s oplysninger blandt andet i
det
nordvestlige Syrien og i Tyrkiet.
PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse redegøre
nærmere for efterretningstjenestens arbejde, herunder spørgsmål om
oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af, herunder konkrete
oplysninger om
efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner.”
UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Svar på spørgsmål vedr. personer der har forbindelse til borgerkrigen i Syrien og/eller Islamisk Stat
3
På baggrund af afrapporteringen fra Task Force Evakuering og den
sikkerhedsmæssige vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste i forhold
til en samlet håndtering af tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres
børn i lejrene al-Hol og Roj i det nordøstlige Syrien besluttede regeringen
i maj 2021 at tilbyde evakuering til 19 børn og de tre mødre med dansk
statsborgerskab fra lejrene.
De tre mødre og deres i alt 14 børn er siden kommet til Danmark. Fem
børn opholder sig fortsat i Roj-lejren sammen med deres mødre uden
dansk statsborgerskab. Regeringen er fortsat indstillet på at evakuere de
fem børn uden deres mødre, hvis mødrene måtte ønske at samtykke hertil.
Mødrene er ikke danske statsborgere og vil ikke blive tilbudt evakuering.
Deres fremtid ligger som nævnt ikke i Danmark.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod