Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-40830
CKE
2. December 2021
URU alm. del - svar på spørgsmål fra Michael Aastrup Jensen
(V) stillet den 10. november 2021 til udenrigsministeren og
uddannelses- og forskningsministeren som alternativ til det
aflyste samråd der var skemalagt til d. 12 november 2021.
Spørgsmål
Vil ministrene redegøre for hensigtsmæssigheden i statsministerens besøg
i Israel under den israelske valgkamp i marts 2021, samt om ministrene
mener, at besøget har været med til at hjælpe Danmark ud af covid-19-
krisen?
Svar
Det er vigtigt at huske hvilken situation, Danmark stod i i marts 2021.
Landet var kun langsomt på vej ud af vinterens lange nedlukning. Kun
omkring 9 pct. af danskerne havde påbegyndt COVID-19 vaccination, og
kun 6,7 pct. var færdigvaccinerede. Det skyldtes, at vaccinerne på det
tidspunkt stadig blev leveret meget langsomt. I Israel var situationen
anderledes. I marts 2021 var Israel det land, der var kommet længst med
udrulningen af vacciner og dermed havde den mest aktuelle forståelse for
deres effekt som led i bekæmpelse af COVID-19 smitten. Over 50 pct. af
befolkningen var påbegyndt vaccination, og 36 pct. var færdigvaccineret.
Derfor var Israel også et naturligt sted at kigge hen i regeringens
bestræbelser på at stille Danmark bedre.
Regeringen har igennem hele pandemien stået fast på vigtigheden af at
vende hver en sten i bestræbelserne på at stille Danmark bedst muligt.
Regeringen har i den forbindelse stærkt prioriteret internationalt
samarbejde. Igennem EU har Danmark indkøbt vacciner til den danske
befolkning, og vi har engageret os i
EU’s bestræbelser i ’Breton Task
Forcen’ på at
styrke den europæiske vaccineproduktion og i udformningen
af det fremtidige europæiske pandemiberedskab igennem HERA. I tillæg