Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 57
Offentligt
2493206_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-19048
MENA
29. november 2021
URU alm. del - svar på spørgsmål 25 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 1. november 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Israel har stemplet seks palæstinensiske civilsamfundsorganisationer som
»terrororganisationer«, hvilket i praksis betyder, at de nu er forbudte. Det
drejer sig om Al-Haq, Defense for Children International-Palestine (DCI-P),
Addameer, Bisan Center, Union of Palestinian Women's Committees og
Union of Agricultural Work Committees. Ifølge den israelske regering
fungerer de seks organisationer som facader for organisationen Popular
Front for the Liberation of Palestine (PFLP), som figurerer på listerne over
terro-rorganisationer i både EU, USA og en række andre lande.
Sverige støtter to af organisationerne, Al-Haq og Defense for Children
International-Pa-lestine (DCI-P). Göran Paulsson, der leder sektionen for
udviklingssamarbejde på det svenske generalkonsulat i Jerusalem, er meget
overrasket, men siger til OmVärlden, at Israel tidligere har været ude med
lignende anklager, som ikke altid holder vand. Göran Paulsson mener ikke, at
der umiddelbart er grund til, at Sverige afbryder samarbejdet med de to
organisationer, »Sverige fortsätter samarbete med terroranklagade organisati-
oner«, https://www.omvarlden.se/, den 25. oktober 2021.
a) Hvordan ser den danske udenrigsminister på Israels terrorstempling af de
seks organisationer?
b) Vil Israels terrorstempling få betydning for danske organisationers
samarbejde med disse organisationer?
c) Hvordan har eller vil den danske udenrigsminister reagere over for Israel
på terror-stemplingen?
Svar
Regeringen tager de israelske terrordesigneringer alvorligt, og jeg har
derfor taget sagen op med min israelske kollega og efterspurgt
dokumentation for terroranklagerne.
UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Svar på spørgsmål vedr. Israels terrorstempling af civilsamfundsorganisationer
2
De seks organisationer, som Israel nu har terrordesigneret, har alle
modtaget støtte fra EU eller EU-lande. To af organisationerne har
modtaget danske udviklingsmidler, hvoraf den ene fortsat indgår i det nye
landeprogram for Palæstina for 2021-25.
Vi er lige nu i en situation, hvor vi skal have skabt klarhed i forhold til
grundlaget for Israels terrordesigneringer samt de praktiske og juridiske
implikationer heraf, for at kunne fortsætte støtten. Vi er i denne sag
selvfølgelig i tæt dialog med både EU og andre donorer.
Ligesom EU anser regeringen støtte til civilsamfundsorganisationerne, der
arbejder i Palæstina, som et vigtigt element i fredsbestræbelserne.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod