Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 52
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-17339
Den 2. december 2021
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
SAMLENOTAT
1. Rådets 18-måneders program
–
trioformandskabet: ....................................................................2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december 2021 (udkast til konklusioner) ....4
3. Det europæiske semester 2022 - Roadmap ..................................................................................7
4. Artikel 7-procedure (Polen) ........................................................................................................ 10
5. Artikel 7-procedure (Ungarn) ..................................................................................................... 13
6. Lovgivningsmæssig programmering: Fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige
prioriteter for 2022 .......................................................................................................................... 16
7. Konferencen om Europas Fremtid ............................................................................................. 19
8. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen ............................................................. 22
9. Afrapportering fra EU Agency for Fundamental Rights: Antisemitisme: overblik over anti-
semitiske hændelser registreret i den Europæiske Union i perioden 2010-2020 ........................... 25
1
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0002.png
1. Rådets 18-måneders program
–
trioformandskabet:
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021 forventes de overordnede prioriteter for Frankrigs,
Tjekkiet og Sveriges trioformandskab at blive præsenteret. Trioformandskabsprogrammet foreligger endnu ikke.
2. Baggrund
I 2006 besluttede Rådet at fremme et tættere samarbejde og koordination mellem de nationale
formandskaber. Det førte til indførelse af de såkaldte trioformandskaber, herunder udarbejdelse
af et fælles 18-måneders program for Rådet. Trioformandskabsprogrammet komplementerer de
nationale formandskabsprogrammer. Med udgangspunkt i Det Europæiske Råds strategiske
dagsorden samt Kommissionens arbejdsprogram redegør trioformandskabsprogrammet således
for de overordnede rammer for Rådets arbejde i de kommende 18 måneder og opregner i den
forbindelse de sager, der efter planen vil skulle behandles inden for de forskellige
rådsformationer. Der er med andre ord tale om et planlægningsmæssigt instrument, der bidrager
til at fremme langtidsplanlægningen over de kommende 18 måneder.
Det vil fortsat være op til de nationale formandskaber at formulere de særlige politiske prioriteter
for deres nationale formandskaber i det nationale formandskabsprogram. Erfaringen viser, at
prioriteterne for Rådets arbejde under de enkelte formandskaber fortsat fastlægges i de nationale
formandskabsprogrammer
–
med respekt for Det Europæiske Råds strategiske dagsorden,
Kommissionens arbejdsprogram og den fælles lovgivningsmæssige programmering, der
fastlægges i samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.
Det kommende trioformandskab for perioden første halvår af 2022 til udgangen af første halvår
2023 består af Frankrig, Tjekkiet og Sverige.
3. Formål og indhold
Der foreligger endnu ikke et trioformandskabsprogram.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Præsentationen af trioformandskabsprogrammet for Rådet kan kun foretages på EU-niveau og
er dermed i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En vurdering af de enkelte prioriteters
overensstemmelse med nærhedsprincippet vil blive foretaget i forbindelse med behandlingen af
de enkelte sager.
6. Gældende dansk ret
Trioformandskabsprogrammet vurderes ikke i sig selv at have nogen lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark.
2
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
7. Konsekvenser
Præsentationen af trioformandskabsprogrammet ventes i sig selv ikke at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i
forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag indeholdt i trioformandskabsprogrammet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trioformandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at hilse trioformandskabets prioriteter velkommen, idet det samtidig
bemærkes, at der primært at tale om et planlægningsmæssigt instrument.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0004.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december 2021 (udkast til
konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. december 2021 forventes udkastet til konklusioner for mødet i
Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og
dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet vil
være en drøftelse af status vedrørende COVID-19,
EU’s krisehåndtering og modstandsdygtighed,
stigende
energipriser, sikkerhed og forsvar samt eksterne aspekter af migration. Derudover vil der være en drøftelse af
EU’s
eksterne relationer
med fokus på situationen på EU’s eksterne grænse
mod Belarus samt forberedelse af EU-
Afrika topmødet, der forventes at finde sted den 16.
–
17. februar 2022.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december 2021. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. december 2021 forventes udkastet til
konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december drøftet. Udkastet til
konklusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På
nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet vil være en drøftelse af status vedrørende
COVID-19,
EU’s krisehåndtering og modstandsdygtighed,
stigende energipriser, sikkerhed og
forsvar samt eksterne aspekter af migration.
Derudover vil der være en drøftelse af EU’s eksterne
relationer med fokus på
situationen på EU’s eksterne grænsen mod Belarus samt
forberedelse af
EU-Afrika topmødet, der forventes at finde sted den 16.
–
17. februar 2022.
COVID-19-koordination er fortsat et fast punkt på Det Europæiske Råds dagsorden og blev
senest drøftet på Det Europæiske Råd den 21.
–
22. oktober. På Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december forventes der på nuværende tidspunkt en status på den epidemiologiske situation
samt vaccinesituationen i EU. Derudover forventes en drøftelse af det globale
sundhedssamarbejde og EU’s vaccinesolidaritet samt behovet for hurtigere at levere på
europæiske vaccinedonationstilsagn.
I opfølgning på Det Europæiske Råd i juni d.å. vil Det Europæiske Råd gøre status på arbejdet
med at forbedre
EU’s krisehåndtering og modstandsdygtighed.
Drøftelsen af energipriser er på dagsordenen i opfølgning på Det Europæiske Råd den 21.
–
22.
oktober 2021. Som opfølgning har ACER (Agenturet for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder) foretaget en uddybende analyse af el- og gasmarkedet og ESMA
(Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) har udgivet en foreløbig analyse det
europæiske karbonmarked. Det er forventningen, at der vil være en drøftelse af de høje
energipriser set i lyset af rapporterne fra ACER og ESMA og de kommende forslag fra
Kommissionen om taksonomi for atomkraft og naturgas.
4
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0005.png
Under drøftelsen af sikkerhed- og forsvars ventes Det Europæiske Råd fokusere på det
strategiske kompas samt det fremtidige EU-NATO samarbejde. Ift. det strategiske kompas er det
forventningen, at stats- og regeringscheferne vil udveksle synspunkter på det første udkast til
kompasset og give guidance til de kommende forhandlinger af kompasset frem mod den
forventede vedtagelse under Det Europæiske Råd i marts 2022. Ift. EU-NATO samarbejdet
forventes fokus at være på den videre udvikling og styrkelse af samarbejdet, herunder
forberedelsen af en ny EU-NATO erklæring.
Under drøftelsen af eksterne aspekter af migration vil Det Europæiske Råd gøre status på
implementeringen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2021.
Under punktet vedr.
EU’s
eksterne relationer vil Det Europæiske Råd have en forberedende
drøftelse af EU-Afrika topmødet, der forventes at finde sted den 16.
–
17. februar 2022.
Topmødet er det primære forum for fastsættelse af de strategiske prioriteter for EU-Afrika-
relationerne.
Herudover vil der være en drøftelse af situationen på EU’s eksterne grænse til
Belarus.
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 16.
–
17. december 2021 ventes ikke i sig
selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på
nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som
finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske
synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.
5
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0007.png
3. Det europæiske semester 2022 - Roadmap
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 14. december 2021 med
henblik på en præsentation samt en indledende drøftelse af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske
semester 2022 ved det indkommende franske formandskab.
2. Baggrund
Det europæiske semester har til formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik
gennem integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbefalinger
forud for vedtagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ramme for den
praktiske gennemførelse af processerne i EU’s samarbejde om reformer og strukturpolitik, der
håndteres af Rådet (økonomi og finans).
Det europæiske semester for 2022 blev indledt med offentliggørelse af Kommissionens
efterårspakke den 24. november 2021.
Efterårspakken består bl.a. af:
•
Den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst (’Annual
Sustainable Growth Survey,
ASGS).
ASGS skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-
landene. I de kommende måneder vil den danne grundlag for horisontale drøftelser af de
økonomiske udfordringer i EU i bl.a. Rådet (økonomi og finans).
•
Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som
helhed, der har til formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik i
eurolandene.
•
Kommissionens varslingsrapport (’Alert
Mechanism Report’,
AMR), der udgør rammen for
samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer, og som er
integreret i det europæiske semester.
Procedurerne under det europæiske semester blev i 2021 tilpasset arbejdet med medlemslandenes
genopretningsplaner under EU’s genopretningsfacilitet.
Det betød bl.a., at Kommissionen i 2021
ikke offentliggjorde udkast til normale landeanbefalinger i 2021 med fokus på bl.a.
strukturpolitiske udfordringer mv., da disse udfordringer generelt blev adresseret ifm. arbejdet
med genopretningsplanerne. Semesteret ventes også i 2022 på enkelte områder midlertidigt
tilpasset arbejdet med genopretningsfaciliteten.
Forløbet for det europæiske semester i 2022 ventes at være som følgende:
-
November 2021: Det europæiske semester indledes med offentliggørelse af
Kommissionens efterårspakke (ASGS, udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til
euroområdet samt varslingsrapport)
7
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
-
-
Januar 2022: Rådet (økonomi og finans) ventes at vedtage konklusioner om ASGS og
varslingsrapporten samt godkende anbefalinger til euroområdet.
Marts 2022: Det Europæiske Råd udstikker politiske anbefalinger til medlemslandene
mht. landenes Stabilitets- eller Konvergensprogrammer samt Nationale
Reformprogrammer.
Marts-april 2022: Medlemslandene indleverer Stabilitets- eller Konvergensprogrammer
samt Nationale Reformprogrammer. De Nationale Reformprogrammer skal også udgøre
den ene af medlemslandenes to halvårlige afrapporteringsforpligtelser under
genopretningsfaciliteten.
Maj-juni 2022: Kommissionen offentliggør sin forårspakke. Forårspakken forventes bl.a.
at bestå af landerapporter, vurderinger af de enkelte landes stabilitets- og
konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt forslag til landespecifikke
anbefalinger
Juni og juli 2022: Rådet (økonomi- og finans) behandler og vedtager rådsudtalelser om
landenes Stabilitets- eller Konvergensprogrammer, Nationale Reformprogrammer samt
landespecifikke anbefalinger.
Sommer 2022: Det Europæiske Råd godkender de landespecifikke anbefalinger
-
-
-
-
I løbet af 2. halvår 2020 færdiggør medlemslandene deres nationale finanslove i
overensstemmelse med de nationale procedurer.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes en præsentation ved det indkommende franske formandskab og en
indledende drøftelse af arbejdsplanen for det europæiske semester i 2022.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der ventes generelt opbakning
til det europæiske semester 2022. Landene forventes at tage præsentationen til efterretning.
8
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage det indkommende formandskabs præsentation af arbejdsplanen for
behandlingen af det europæiske semester 2020 til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0010.png
4. Artikel 7-procedure (Polen)
KOM (2017) 0835
Nyt notat
1. Resumé
I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter EU-traktatens artikel 7, stk. 1, over for
Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen
udgør en systemisk trussel mod retsstatsprincippet, der er en
af EU’s
grundlæggende værdier. Sagen er under
løbende behandling i Rådet (almindelige anliggender) og på rådsmødet den 14. december 2021 forventes en
statusdrøftelse.
2. Baggrund
Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført
en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det
grundlæggende retsstatsprincip. Det var første gang, at proceduren i TEU artikel 7 blev aktiveret
over for et medlemsland.
Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen
–
som deles af et flertal af medlemslandene
–
vedrører særligt den politiske indflydelse på det polske retssystem. Den er konkret kommet til
udtryk i form af bl.a. udskiftning af dommere gennem fremskyndet pensionering og politisk
indflydelse på dommerudnævnelser i Polen. Kommissionen vurderer, at reformerne samlet set
risikerer at skabe tvivl om det polske retsvæsens uafhængighed. Et flertal af medlemslande har
bakket op om Kommissionen og har løbende tilkendegivet deres bekymring over
retsstatssituationen i Polen.
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Polen i Rådet (almindelige
anliggender). Fire høringssessioner er blevet gennemført i hhv. juni, september og december
2018 samt i juni 2021. Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen
en række gange.
Senest har den polske forfatningsdomstol, hvis uafhængighed kan betvivles som følge af de
polske retsreformerne, i en afgørelse den 7. oktober 2021 slået fast, at visse grundlæggende
bestemmelser i EU-traktaten, herunder særligt TEU artikel 19, stk. 1, andet afsnit, om adgang til
domstolsprøvelse og effektiv retsbeskyttelse, ikke er forenelige med den polske forfatning.
Afgørelsen stiller dermed spørgsmål ved domstolenes uafhængighed, som er en grundlæggende
forudsætning i en retsstat.
Afgørelsen indskriver sig samtidig i den generelle udvikling på retsstatsområdet i Polen, som er
blevet gradvist forværret i de seneste år. Det gælder ikke mindst disciplinærsanktionerne mod
polske dommere, der f.eks. udtrykker offentlig kritik af ændringerne i det polske retsvæsen, eller
som træffer beslutninger, der er påkrævede for at håndhæve EU-retten.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire-femtedele af sine medlemmer
(minus det pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-
10
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de værdier,
der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan efter samme
fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
og efter at
have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
–
fastslå, at et
medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og
vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmeret.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. december 2021 forventes en statusdrøftelse af
retsstatssituationen i Polen. Kommissionen forventes indledningsvis at præsentere den seneste
udvikling efterfulgt af en drøftelse med afsæt i Kommissionens præsentation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen på
rådsmøderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte lande har været mere
tilbageholdende eller har
–
for ganske fås vedkommende
–
støttet Polen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i
Kommissionens kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen har løbende udtrykt bekymring
i forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den polske regering.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder
demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier
er afgørende for
legitimiteten og effektiviteten af EU-samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det
indre marked. Dertil kommer, at danske virksomheder og borgere har konkret interesse i et
velfungerende og uafhængigt retsvæsen i Polen.
11
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i
Rådet for at opretholde det politiske pres, herunder ved fortsatte høringssessioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. juni 2021.
12
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0013.png
5. Artikel 7-procedure (Ungarn)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere proceduren i EU-traktatens
artikel 7, stk. 1, over for Ungarn. Sagen, som handler om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier,
behandles derfor aktuelt af Rådet (almindelige anliggender). På rådsmødet den 14. december 2021 forventes en
statusdrøftelse.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om
den Europæiske Union (TEU) over for Ungarn ved at sende et begrundet forslag til Rådet. For
beslutningen stemte 448, mens 197 stemte imod. Ungarn blev dermed det andet medlemsland
imod hvilket, der er åbnet en procedure efter TEU artikel 7, stk. 1.
Sagen handler om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier. Europa-Parlamentet
har
som baggrund for afstemningen udarbejdet en rapport (”Sargentini-rapporten”; 2017/2131
(INL)), som kritiserer forholdene i Ungarn på en række områder:
- Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer
- Retsvæsenets uafhængighed
- Korruption og interessekonflikter
- Privatlivets fred og databeskyttelse
- Ytringsfrihed
- Akademisk frihed
- Religionsfrihed
- Foreningsfrihed
- Retten til ligebehandling
- Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder
- Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder
- Økonomiske og sociale rettigheder
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Ungarn i Rådet (almindelige
anliggender). Tre høringssessioner er blevet gennemført i hhv. september og december 2019
samt i juni 2021. Rådet (almindelige anliggender) begyndte på rådsmødet den 16. september 2019
en høring af Ungarn i henhold til proceduren i TEU art. 7, stk. 1. Ved rådsmødet (almindelige
anliggender) den 10. december 2019 blev anden session af denne høring afholdt. Rådet er
desuden blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen en række gange.
Ungarn har senest vedtaget en kontroversiel lovændring af bl.a. den ungarske pædofililov, som
trådte i kraft den 8. juli 2021. Lovændring indebærer bl.a. betydelige forbud mod LGBTI-indhold
i det ungarske uddannelsessystem og i medierne og skal ses i sammenhæng med den generelle
undergravning af demokratiske institutioner, den akademiske frihed, mediefriheden,
civilsamfundet og minoriteters rettigheder, som fortsat præger Ungarn.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
13
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
Proceduren i TEU artikel 7, stk. 1, indebærer, at Rådet på begrundet forslag af enten en tredjedel
af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire-
femtedele af sine medlemmer (minus det pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og
efter godkendelse af Europa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland
groft overtræder de værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte
medlemsland, og Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
og efter at
have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
–
fastslå, at et
medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og
vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret
flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. december 2021 forventes en statusdrøftelse af
situationen i Ungarn. Kommissionen forventes indledningsvis at præsentere den seneste
udvikling efterfulgt af en drøftelse med afsæt i Kommissionens præsentation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12. september 2018
vedtog det begrundede forslag til Rådet. Der er redegjort nærmere for Europa-Parlamentets
vurdering under ”baggrund” ovenfor.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over situationen i Ungarn og støtte til
artikel 7-proceduren. Enkelte lande har været mere tilbageholdende eller har
–
for ganske fås
vedkommende
–
støttet Ungarn i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er på en række områder meget bekymret over udviklingen i Ungarn og bakker på den
baggrund op om artikel 7-proceduren. Regeringen har også løbende udtrykt bekymring i
forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den ungarske regering.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,
herunder retsstatsprincippet og demokrati. EU’s grundlæggende værdier er afgørende for
14
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
legitimiteten og effektiviteten af
samarbejdet mellem EU’s medlemsstater,
herunder eksempelvis
også hvad angår det indre marked.
Regeringen lægger samtidigt vægt på, at forholdene i Ungarn vurderes ud fra et solidt og
velbelyst grundlag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. juni 2021.
15
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0016.png
6. Lovgivningsmæssig programmering: Fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige
prioriteter for 2022
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2021 sit arbejdsprogram for 2022. På rådsmødet
(almindelige anliggender) ventes formandskabet at præsentere udkast til fælles erklæring om Kommissionens
arbejdsprogram for 2022.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 19. oktober sit arbejdsprogram for 2022.
Kommissionen ønsker, at programmet skal bidrage til, at Europa kommer ud af COVID-19-
krisens sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer styrket og mere modstandsdygtigt.
Lovprogrammet skal således accelerere den grønne og digitale omstilling. De udstukne initiativer
er fordelt på i alt 42 nye politiske målsætninger, som hviler på de seks efterhånden velkendte
overordnede ambitioner i kommissionsformand Ursula von der Leyen politiske retningslinjer.
Det drejer sig om:
1.
”En europæisk grøn pagt” omhandlende initiativer til reduktion
af drivhusgasudledning,
herunder en fælleseuropæisk metode til opgørelse af CO2-optag og revision af CO2-
kravene for tunge køretøjer, samt initiativer til at reducere forurening; lovforslag om
reduktion af mikroplastik og initiativer til yderligere styrkelse af den cirkulære økonomi.
2.
”Et Europa klar til den digitale tidsalder” omhandlende EU’s digitale transformation frem
mod 2030, herunder digital transformation af energi- og transportsektoren, samt
initiativer til at fremme undervisning i digitale færdigheder, gennemgang af
konkurrencepolitikken, et nyt indre markeds-nødinstrument,
en såkaldt ”European Chips
act”, retsakt om modstandsdygtighed
på cyberområdet samt etableringen af pålidelig og
sikker adgang til højhastighedsinternet i hele Europa.
3.
”En økonomi, der tjener alle” indeholdende
et forslag om forbedret beskyttelse af
arbejdstagere mod asbest, en anbefaling om minimumsindkomst, et lovforslag der skal
lette SMV’ers adgang til kapital og kravene til børsnotering samt et initiativ om
harmonisering af visse dele af konkurslovgivningen.
4.
”Et stærkere Europa i verden” omhandlende en ny fælles EU-NATO-erklæring,
styrket
samarbejde inden for modstandsdygtighed, klima, sikkerhed og nye teknologier, en
forsvarspakke med et roadmap for sikkerheds- og forsvarsteknologi, ændring af
”Blocking Statue”, en ny international energistrategi, en handleplan for international
havregulering og endelig et strategisk partnerskab med Golf-landene.
5.
”Fremme af vores europæiske levevis” indeholdende et nyt initiativ til at hjælpe dårligt
stillede unge, opfølgende initiativer under migrations- og asylpagten, fortsat opfølgning på
EU’s sikkerhedsstrategi,
opdaterede regler vedr. forhåndsinformation af passagerer og om
gensidig adgang til sikkerhedsrelateret information for frontlinjemedarbejdere, en strategi
for universiteter og forslag til styrket samarbejde om videregående uddannelse, en ny
plejestrategi, en ny ramme for en dynamisk lægemiddelsektor i EU samt opdatering af
anbefalinger om kræftscreening.
16
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
6.
”Nyt skub i det europæiske demokrati” omhandlende
mediefrihedslovgivning, forbedrede
mulighederne for at få anerkendt forældreskab på tværs af medlemslande, initiativer til
styrket beskyttelse af sårbare voksne, støtteforanstaltninger til bekæmpelse af skadelig
praksis mod kvinder og piger og et initiativ til håndtering af
EU’s demografiske
udfordringer herunder affolkning.
Som en del af arbejdsprogrammet har Kommissionen desuden fremlagt en liste med i alt 6
verserende forslag, som man lægger op til at trække tilbage. Endelig foreslår Kommissionen 26
initiativer til regulatorisk forenkling, den såkaldte REFIT-øvelse (forenkling). Endelig er der
aktuelt 76 prioriterede forslag på bordet.
Det følger af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen
og Europa-Parlamentet
fra 2016, at de tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige og
flerårige programmering med afsæt i Kommissionens årlige arbejdsprogram. Formålet er på årlig
basis at identificere de sager, som bør have særligt prioritet i lovgivningsarbejdet på tværs af
institutionerne, for derved også i praksis at sikre reel samordning af tilrettelæggelsen af
lovgivningsarbejdet i hhv. Europa-Parlamentet og Rådet. Med afsæt i Kommissionens
arbejdsprogram har de tre institutioner indledt dialog om en kommende fælles erklæring om den
lovgivningsmæssige programmering for 2022. Et udkast til den fælles erklæring er endnu ikke
modtaget.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en præsentation af udkast til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet,
Rådet og Europa-Kommissionen om den lovgivningsmæssige programmering for 2022 med
henblik på godkendelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal på lige fod med Rådet og Kommissionen godkende den fælles
erklæringen fra de tre institutioner.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Fælleserklæringen om den lovgivningsmæssige programmering for 2022 ventes i sig selv ikke at
have konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse
med behandlingen af de enkelte forslag fra Kommissionens arbejdsprogram, når de fremlægges.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til udkastet til fælleserklæring om den
lovgivningsmæssige programmering for 2022.
17
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt op om formålet med den lovgivningsmæssige programmering, som
følger op på Kommissionens tidligere udstukne overordnede ambitioner, der samtidig afspejler
prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019-2024.
Regeringen finder det endvidere vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem institutionerne om det
løbende lovgivningsarbejde for at sikre de bedst mulige rammer for at levere konkrete resultater.
Regeringen vil vurdere de konkrete lovgivningsmæssige forslag, når disse fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
18
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0019.png
7. Konferencen om Europas Fremtid
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat (ændringer er markeret med streg i margenen)
1. Resumé
Konferencens to første plenarforsamlinger blev afholdt d. 19. juni og d. 23. oktober 2021 i Strasbourg. Der er
planlagt afholdelse af yderligere 3-4 plenarforsamlinger i perioden frem til og med marts 2022 samt en række
møder i de såkaldte europæiske borgerpaneler. Dertil kommer, at hele Konferencen understøttes af den samtidige
gennemførelse af nationale debatter om Europas fremtid. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede
oplysninger om den kommende drøftelse på rådsmødet, men forventningen er, at formandskabet vil orientere om
den seneste udvikling.
2. Baggrund
Konferencen om Europas fremtid udspringer bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula
von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det var
oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte
udskydes pga. COVID-19. De tre EU-institutioner, Rådet, Europa-Parlamentet og EU-
Kommissionen offentliggjorde deres ønsker og forventninger til Konferencen sidste år og efter
lang tids forhandlinger blev de tre institutioner enige om rammerne for Konferencen.
Formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen underskrev d. 10. marts
2021 en fælles erklæring, som bl.a. fastsatte tidsrammen og den overordnede struktur for
Konferencen. Dermed var den politiske vej banet for at iværksætte den praktiske planlægning af
Konferencen.
Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev
Konferencens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april. Efterfølgende
er der blevet afholdt både en borgerbegivenhed i Lissabon d. 17. juni med deltagelse af
medlemslandenes borgerrepræsentanter, og plenarforsamlinger d. 19. juni og 23. oktober i
Strasbourg.
Der er planlagt afholdelse af yderligere 3-4 plenarforsamlinger i perioden frem til og med marts
2022. Parallelt ventes der afholdt møder i de såkaldte europæiske borgerpaneler. Dertil kommer,
at hele Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om
Europas fremtid. I Danmark har Europa-Nævnet bevilget 3,8 millioner kroner til afholdelse af
yderligere 188 arrangementer over hele landet med tilknytning til Konferencen.
Danmark har været blandt initiativtagerne til et fælles indspil til Konferencen i form af et non-
papir sammen med 11 andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at
Konferencen skal fokusere på at fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske
resultater til gavn for borgerne. Non-papiret fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør have
til formål at øge EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s
lovgivningsarbejde samt ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i
EU’s daglige arbejde.
Derudover er Danmark
–
sammen med Nederlandene og Tyskland
–
hovedinitiativtager i en
åbenhedsalliance, der blev lanceret den 23. september ved en åbenhedspledge, som samtlige
19
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0020.png
medlemslande har tilsluttet sig, foruden EU-Kommissionen, en række medlemmer af Europa-
Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand.
3. Formål og indhold
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse
på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om den
seneste udvikling.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og
forventninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen beskæftiger sig med
en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet
gennemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af
spidskandidater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4.
marts 2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Konferencen om Europas fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at den afsluttende rapport på Konferencen vil
indeholde målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne medføre omtalte konsekvenser,
såfremt de følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først
vurderes, når de konkrete forslag foreligger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvad der bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet den
14. december 2021. Det er dog forventningen, at medlemslandene vil tage formandskabets status
på den seneste udvikling til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning er, at Konferencen så vidt muligt bør fokusere på et politisk indhold og
levering af konkrete, politiske resultater via EU-samarbejdet, inden for rammerne af de
strategiske prioriteter, som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende
Traktat. Samtidig bør Konferencens fokus på institutionelle reformer begrænses.
Regeringen vil desuden arbejde for at fremme horisontale målsætninger som en styrkelse af
nationale parlamenters rolle og øget åbenhed omkring EU’s lovgivningsarbejde. Endvidere er det
20
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0021.png
en prioritet for regeringen, at borgerne inddrages mest muligt, og at de nationale parlamenter har
en stærk, selvstændig rolle i Konferencen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 2021.
21
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0022.png
8. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat (rettelser er markeret med streg i margenen)
1. Resumé
På rådsmødet (generelle anliggender) den 14. december vil Rådet eventuelt skulle vedtage rådskonklusioner om
udvidelsen på baggrund af Kommissionens årlige udvidelsespakke.
2. Baggrund
På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 24. marts 2020 blev der opnået enighed om
indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. Rådskonklusionerne
udtrykte i den forbindelse opbakning til Kommissionens meddelelse om en ny metode for
udvidelsesforhandlinger med det vestlige Balkan. Rådskonklusionerne beskrev endvidere en
række krav, som de to kandidatlande hver især skal leve op til, inden optagelsesforhandlingerne
kan påbegyndes. Det gælder ikke mindst ift. Albanien.
Kommissionen har den 12. maj 2021 fremlagt sin vurdering af Albaniens fremskridt i EU-
integrationsprocessen. Kommissionen vurderer, at Albanien i tilstrækkelig grad har leveret på de
betingelser, der blev fastlagt i rådskonklusionerne i marts 2020.
Alle EU’s medlemslande har
taget denne vurdering til efterretning.
Kommissionen fremlagde den 19. oktober 2021 sin årlige udvidelsespakke. Generelt tegnes der
et billede af, at der i de fleste lande ikke har været store fremskridt siden sidste år. Det skyldes i
høj grad COVID-19 pandemien, men afspejler også, at flere af landene kun i begrænset omgang
har gennemført reformer af betydning. Albanien og Nordmakedonien er de to lande, der har
gjort størst fremskridt i perioden. Også Serbien har gjort begrænsede fremskridt.
Der er stor opbakning i Rådet til indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og
Nordmakedonien. Forinden skal Rådet nå til enighed om de forhandlingsrammer, der skal
strukturere optagelsesforhandlingerne. Imidlertid blokerer et enkelt medlemsland for
forhandlingsrammen for Nordmakedonien pga. en bilateral strid. Selvom vetoet ikke vedrører
forhandlingsrammen for Albanien, kan den heller ikke godkendes, da en række lande ikke har
ønsket at opsplitte vedtagelsen af forhandlingsrammerne for de to lande.
Der var heller ikke enighed om indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og
Nordmakedonien på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 24. november, hvor
udvidelsesprocessen senest blev drøftet, da et enkelt medlemsland fortsat blokerer.
3. Formål og indhold
Formålet med dagsordenspunktet er at vedtage rådskonklusioner om udvidelsespakken, såfremt
der kan opnås enighed om disse.
Fsva. spørgsmålet om indledning af optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien
vil det i givet fald kræve, at det medlemsland, der blokerer for Nordmakedoniens
forhandlingsramme, ophæver sit veto. Det er endnu uklart, om det vil ske.
22
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0023.png
Der planlægges afholdt regeringskonferencer med kandidatlandene Montenegro og Serbien i
december. Begge lande forhandler om optagelse i EU efter den nye metode for udvidelsen. Fsva.
Montenegro er alle forhandlingskapitler (under den nye metode samlet i såkaldte
clusters,
dvs.
kapitelgrupperinger) åbnet. Fsva. Serbien er 18 ud af 35 kapitler åbne. Mange medlemslande gav
på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 24. november deres opbakning til, at der kan
åbnes yderligere kapitler/kapitelgrupperinger med Serbien. Det er forventningen, at det også vil
være tilfældet på rådsmødet den 14. december.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel drøftelse på rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om de udkast til forhandlingsrammer med Nordmakedonien og Albanien,
der blev forhandlet sidste år, men som ikke kunne vedtages grundet vetoet fra en enkelt
medlemsstat. Regeringen tager Kommissionens meddelelse om, at Albanien har opfyldt de krav,
der blev stillet af Rådet i marts 2020, til efterretning. Regeringen støtter på den baggrund
afholdelsen af regeringskonferencer med Albanien og Nordmakedonien, når der kan opnås
enighed om forhandlingsrammerne. Regeringen vil arbejde for, at forhandlingsrammerne med
Albanien og Nordmakedonien forbliver i overensstemmelse med de principper, der blev knæsat i
den nye metode. Det gælder især ift. følgende elementer: 1) udvidelsesprocessen skal være
baseret på en strengt meritbaseret tilgang, 2) det skal være muligt at skrue processen tilbage, hvis
udviklingen tilsiger det (reversibilitet), og 3) der skal større fokus på den reelle implementering og
håndhævelse af reformer, særligt inden for de væsentlige områder, der vedrører demokratiske
institutioner og retsstatsprincipper.
Når det kommer til rådskonklusioner om udvidelsen støtter regeringen, at de på bedst mulig vis
reflekterer den faktiske situation i landet som beskrevet i Kommissionens årlige udvidelsespakke.
Derudover er det vigtigt for regeringen at sende klare signaler til alle landene i regionen om, at
tempoet i reformprocessen
–
særligt inden for retsstatsområdet
–
skal øges. Regeringen arbejder
for kritiske konklusioner om Tyrkiet, som udtrykker bekymring over, at Tyrkiet bevæger sig
længere væk fra EU; at udviklingen indenfor bl.a. retsstaten, ytringsfriheden og på
menneskerettighedsområdet går i den forkerte retning, og som konstaterer, at
udvidelsesforhandlingerne reelt er sat i bero.
23
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0024.png
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg modtog den 3. juni 2021 et grund- og nærhedsnotat om
Kommissionens vurdering af Albaniens fremskridt i EU-integrationsprocessen. Punktet
udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen har senest været forelagt for Folketingets
Europaudvalg til orientering på mødet den 18. november 2021.
24
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
2492575_0025.png
9. Afrapportering fra EU Agency for Fundamental Rights: Antisemitisme: overblik over
anti-semitiske hændelser registreret i den Europæiske Union i perioden 2010-2020
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
EU’s agentur for fundamentale rettigheder
(FRA) ventes at præsentere sin rapport om udviklingen i
antisemitiske hændelser, som er registreret i EU’s medlemslande i perioden 2010-20.
Det er forventningen, at
drøftelsen vil fokusere på vigtigheden af en intensiveret indsats for bekæmpelse af antisemitisme blandt
medlemslandene, herunder bl.a. indsamling af data og udarbejdelse af nationale handlingsplaner på området.
2. Baggrund
Der er stigende opmærksomhed om udviklingen i antisemitismen i EU og behovet for
bekæmpelse heraf. Dette er senest adresseret i Kommissionens meddelelse om en EU strategi for
bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) KOM (2021) 615 final, som
ventes drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender). Rådet forventes i henhold til TEU artikel 2
og 3 (1), TEUF artikel 19 (1) at drøfte FRA rapportens konklusioner, og tage rapporten til
efterretning.
3. Formål og indhold
FRA konkluderer i sin rapport, at pga. mangler i dataindsamlingen i medlemslandene og
underrapportering, kan data i rapporten ikke blive taget som udtryk for et fuldt ud akkurat
billede af forekomsten af antisemitisme i de angivne medlemslande, og disse data bør ikke
anvendes til at sammenligne situationen i de forskellige medlemslande. Ungarn og Portugal
indgår ikke i opgørelsen pga. manglende data. FRA konkluderer endvidere, at data dog viser, at
antisemitisme fortfarende er et seriøst problem, og at afgørende og målrettede tiltag er
nødvendige. Implementeringen af sådanne tiltag vurderes også at kunne give et klar signal om, at
alle folks fundamentale rettigheder er beskyttet i EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres men ventes at drøfte rapporten.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
25
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. december 2021
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslandes holdninger til rapporten kendes endnu ikke, men der forventes
generelt stor opbakning til det fortsatte arbejde med at bekæmpe antisemitisme og sikre, at
medlemslandene implementerer nationale strategier om bekæmpelse af antisemitisme.
10. Regeringens generelle holdning
Bekæmpelse af antisemitisme ventes at blive en prioritet for det indkomne formandskab og
Kommissionen. Danmark støtter op omkring denne prioritet og ventes også inden længe at
kunne fremlægge en national strategi til bekæmpelse af antisemitisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
26