Forsvarsudvalget 2021-22, Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
FOU Alm.del Bilag 1, UPN Alm.del Bilag 5
Offentligt
2456864_0001.png
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde 2021
2456864_0002.png
Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
/
Oktober 2021
Indhold
RESUMÉ ......................................................................................................... 3
Redegørelse
.................................................................................................... 4
1. Introduktion .............................................................................................. 4
2. Nordisk forsvarssamarbejde ...................................................................... 4
Resultater i 2021 i NORDEFCO............................................................................. 5
Internationalt samarbejde................................................................................... 5
3. Nordisk beredskabssamarbejde ................................................................. 6
Haga-samarbejdet ............................................................................................. 6
Nordisk beredskabssamarbejde og redningsoverenskomst ...................................... 7
Forebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling ................................................ 7
International Humanitarian Partnership ................................................................ 8
Ekspertberedskaber ........................................................................................... 9
4. Nordisk hjemmeværnssamarbejde ............................................................ 9
02
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde 2021
Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
/
Oktober 2020
Resumé
Danmark tillægger et stærkt nordisk samarbejde på forsvarsområdet og
beredskabsområdet stor betydning. Samarbejdet i vores nærområde bygger på en fælles
historie, kultur og værdigrundlag. Udviklingen af den sikkerhedspolitiske situation og de
generelle tendenser i regionen kalder på tættere forsvars- og beredskabssamarbejde i
Norden.
I 2021 underskrev Norge, Sverige og Danmark en hensigtserklæring om styrket operativt
samarbejdet i bl.a. Østersøen, Skagerrak og Kattegat.
I NORDEFCO arbejder Danmark i 2021 aktivt for et styrket nordisk samarbejde inden for
Arktis, styrkede nordisk-transatlantiske samt nordisk-baltiske relationer, styrket evne til
at samarbejde i fred, krise og konflikt, samt et styrket samarbejde på materielområdet.
NORDEFCO krisekonsultationsmekanisme har ligeledes i 2021 været anvendt til
drøftelser om evakueringen fra Afghanistan.
Det nordiske beredskabssamarbejde styrkes som følge af det fælles nordiske Haga-
samarbejde på beredskabsområdet. Der arbejdes i 2021 videre med Haga udviklingsmål
vedr. civil-militært samarbejde med vægt på de civile aspekter. Dette i samarbejde med
NORDEFCO. Herudover er der et tæt samarbejde på beredskabsområdet i nordisk regi
om bl.a. redningsoverenskomst, forebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling samt
ekspertberedskaber.
Der pågår herudover et aktivt samarbejde
03
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde 2021
Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
/
Oktober 2020
Redegørelse
1. Introduktion
Denne redegørelse omfatter det nordiske samarbejde på forsvars- og beredskabsområdet
i rammerne af henholdsvis Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO), Haga-samarbejdet
samt andre nordiske samarbejdsfora på beredskabsområdet.
Forsvarssamarbejdet indenfor NORDEFCO og beredskabssamarbejdet i regi af bl.a. Haga-
samarbejdet er selvstændige nordiske samarbejdsområder.
Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde bidrager til øget regional sikkerhed og
stabilitet i nærområdet og til missioner og indsatser i internationale krise- og
katastrofeområder. Danmark tillægger et stærkt nordisk samarbejde på begge områder
stor betydning.
2. Nordisk forsvarssamarbejde
Det nordiske forsvarssamarbejde finder primært sted inden for rammerne af NORDEFCO,
som udgøres af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. NORDEFCO blev
formaliseret i 2009 med indgåelsen af en såkaldt ’Memorandum of Understanding’
mellem de nordiske forsvarsministerier og det islandske udenrigsministerium. I tillæg
hertil er der indgået bilaterale militære samarbejdsaftaler mellem flere af de nordiske
lande.
Formandskabet for NORDEFCO roterer årligt med kalenderåret mellem de nordiske lande
(minus Island). I 2021 overtog Finland formandskabet fra Danmark. Med formandskabet
følger også ansvaret for sekretariatsopgaver, idet NORDEFCO ikke har eget sekretariat.
Det overordnende formål med NORDEFCO er at styrke deltagerlandenes nationale forsvar
og søge at finde fælles synergier og løsninger. I NORDEFCO drøftes også gensidige
sikkerhedsudfordringer, og der indgås konkrete tekniske og operative aftaler. Et
eksempel herpå er en aftale om lettere adgang til hinandens sø-, land- og luftterritorier.
En anden omhandler bedre radardatadeling mellem landene. Der er endvidere en bred
vifte af militære samarbejdsområder inden for blandt andet kapacitetsudvikling,
materielanskaffelser, øvelser og træning, HR og uddannelse samt operationer.
Et særligt vigtigt arbejde i NORDEFCO er at skabe fremdrift i implementeringen af
NORDEFCO Vision 2025, som er rettesnoren for udviklingen af det nordiske
forsvarssamarbejde frem mod 2025.
I 2021 har NORDEFCO
krisekonsultationsmekanisme
været aktiveret i forbindelse
med drøftelser om evakueringen fra Afghanistan. Aktiveringen af mekanismen har givet
anledninger til drøftelser om udviklingen af dette værktøj i relation til sikkerhed i
nærområdet og styrket interoperabilitet blandt NORDEFCO medlemmerne.
Forsvarsministrene fra Sverige, Norge og Danmark underskrev
hensigtserklæringen
om styrket operativt samarbejde
mellem i områder af fælles interesse fx Østersøen,
Kattegat og Skagerrak. Erklæringen skaber bedre rammer for et tættere samarbejde
04
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde 2021
Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
/
Oktober 2020
både på operativt og politisk niveau. Erklæringen bidrager til NORDEFCO Vision 2025 om
styrket interoperabilitet i Norden.
Resultater i 2021 i NORDEFCO
Det finske formandskab i 2021 arbejder for et styrket nordisk forsvarssamarbejde på
følgende konkrete områder:
•
Arktis.
Styrkelse af dialog om aktiviter og erfaringer i Arktis. Se nærmere på
muligheder for potentielt operativt samarbejde blandt de nordiske lande om Arktis.
•
Styrkede nordiske-transatlantiske samt nordisk-baltiske relationer.
Samarbejdet med USA og de baltiske lande er centralt for at opretholde sikkerheden i
den nordiske region. Gennemførelse af
’Arctic Challenge Exercise’ med USA’s deltagelse
er et vigtigt bidrag til sikkerheden i den nordiske region.
•
Styrke evnen til at samarbejde i fred, krise og konflikt.
Det nordiske
forsvarssamarbejde i NORDEFCO er allerede stærkt, men har hidtil begrænset sig til et
samarbejde i fredstid. For at sikre, at de rette mekanismer og værktøjer er til stede også
under krise eller konflikt undersøges muligheder for yderligere at styrke samarbejdet.
Blandt andet ser man nærmere på at
udvide konceptet for alternative
landingsbaner
i Norden.
•
Styrket regional sikkerhed.
Med tværgående bilateriale og trilaterale erklæringer
blandt de nordiske lande styrkes NORDEFCO’s Vision-2025
om styrket
interoperationalitet i nærområdet.
Internationalt samarbejde
De nordiske lande samarbejder internationalt i forskellige sammenhænge og
sammensætninger. Et konkret eksempel er det nordisk-initierede samarbejde om
udsendelse af transportfly til
FN’s mission i Mali, MINUSMA. Som en del af
rotationsordningen skiftes de deltagende lande til at udsende et transportfly, som
transporterer personel og materiel i rammen af MINUSMA. Danmark bidrog senest til
ordningen fra november 2019 til juli 2020 og der er truffet beslutning om et fornyet
bidrag fra maj til november 2022. Det danske bidrag vil består af et transportflybidrag,
inkl. op til ca. 65 personer.
Et andet nordisk samarbejdsområde er rådgivningsstøtte til opbygning af et NATO-
Georgien Fælles Trænings- og Evalueringscenter (NATO-Georgia Joint Training and
Evaluation Centre (JTEC)) i Georgien. Danmark bidrager pt. med en udsendt militær
rådgiver fra Hjemmeværnet, der som en del af NATO’s indsats indgår i et norsk-dansk
ledelsesteam for den internationale stab af rådgivere tilknyttet JTEC.
De nordiske lande, især Danmark og Norge, samarbejder også i regi af NATO Mission
Iraq og den kommende indsættelse af danske specialoperationsstyrker til Task Force
Takuba i Mali.
I rammen af NORDEFCO bliver der endvidere udbudt en række kurser, som kan være
åbne også for andre end de nordiske lande.
05
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde 2021
Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
/
Oktober 2020
3. Nordisk beredskabssamarbejde
På beredskabsområdet er der en lang tradition for samarbejde i nordisk regi, som bygger
på såvel formelle samarbejdsstrukturer som på mere uformelle fora og relationer. Det
nordiske samarbejde supplerer samarbejdet om civilbeskyttelse i regi af EU og NATO.
Haga-samarbejdet
Det nordiske Haga-samarbejde er et politisk initieret samarbejde fra 2009. Formålet er at
fremme det nordiske samarbejde om
samfundssikkerhed og beredskab.
Målet er at
reducere landenes sårbarheder, forstærke den fælles responsevne, øge effektiviteten
samt opnå større fælles gennemslagskraft i Europa og i internationale fora.
Haga-samarbejdet skifter formandskab årligt. Retningen for Haga-samarbejdet er
formuleret som udviklingsmål. Udviklingsmålene er ikke bindende for de enkelte lande
men har karakter af hensigtserklæringer.
De nordiske ministre med ansvar for beredskab besluttede i oktober 2019 under det
norske formandskab at arbejde videre med tre
Haga-udviklingsmål,
der dækker
perioden 2019-2021. Udviklingsmålene har som målsætning at styrke det nordiske
samarbejde inden for skov- og naturbrande, CBRN (kemisk, biologisk, radiologisk og
nukleart beredskab) samt nødkommunikation.
Det
danske formandskab
satte i 2020 fokus på cybertrusler under kriser. Der blev sat
fokus på, hvordan cybertrusler kom til udtryk under COVID-19 pandemien
–
også over
for myndigheder, som er involveret i krisehåndteringen; herunder hackeraktiviteter fra
fremmede stater og kriminelle samt misinformation, desinformation og
påvirkningskampagner. Ligeledes iværksatte det danske formandskab et arbejde vedr.
civil-militært samarbejde med vægt på de civile aspekter, dvs. civil støtte til militære
operationer og anvendelsen af militære kapaciteter under civile kriser, ulykker og
katastrofer.
Den danske formandsskabsperiode blev afsluttet med et virtuelt Haga-ministermøde i
december 2020, hvor status for udviklingsmål og fremtidige samarbejdsområder blev
drøftet.
Mødet blev afsluttet med vedtagelse af
Københavnskonklusionerne,
hvori status på
samarbejdet opsummeres. Konklusionerne noterer, at der skal arbejdes videre med den
gensidige forståelse mellem Haga-samarbejdet og Nordisk Råd, at
beredskabsmyndighederne skal arbejde for at mindske operative grænsehindringer, samt
at der også i perioden efter 2021 skal arbejdes med flerårige udviklingsmål.
Danmark videregav Haga-formandskabet til Finland, der har formandsskabet i 2021. Det
finske Haga-formandskab har i 2021 bl.a. arbejdet med fastlæggelse af udviklingsmål for
perioden efter 2021. Det finske formandskab har i 2021 desuden fokus på at forbedre det
nordiske samarbejde på operativt niveau, samt at fortsætte udviklingen af civil-militært
samarbejde.
Nordisk beredskabssamarbejde og redningsoverenskomst
Den overordnede målsætning for beredskabssamarbejdet er at skabe robuste samfund,
der kan forebygge og håndtere ulykker og katastrofer, men også at kunne yde gensidig
06
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde 2021
Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
/
Oktober 2020
assistance mellem de nordiske lande eller fælles indsatser til tredjelande i
krisesituationer.
Der er løbende kontakt mellem de nordiske myndigheder, og der udveksles systematisk
viden og erfaringer på baggrund af øvelser og konkrete hændelser samt beredskabsfaglig
metodeudvikling, analyser, vejledninger m.v. I 2021 har der været afholdt månedlige
møder mellem landenes beredskabsdirektører for at drøfte håndteringen af COVID-19,
eventuelle muligheder for at yde hinanden støtte samt videndeling om internationale
COVID-19 indsatser. I januar 2021 mødtes beredskabsdirektørerne endvidere virtuelt på
baggrund af en hasteindkaldelse fra Norge for at drøfte den igangværende indsats ved
jordskredet i Gjerdrum, hvor flere af de nordiske lande, inklusiv Danmark, tilbød deres
støtte. Der er endvidere planlagt et ordinært nordisk beredskabsdirektørmøde i Helsinki i
november 2021.
Nordisk Chefkursus
er en årligt tilbagevendende konference for nordiske
beslutningstagere fra nationale og lokale myndigheder, civilsamfund og forskere.
Konferencen blev udskudt i 2020 grundet COVID-19 rejserestriktioner.
Beredskabsstyrelsen planlægger at afholde konferencen i december 2021. Under
overskriften
”Strategisk planlægning i en klimatid” vil konferencen belyse temaet
klimarobuste samfund i Norden.
RescEU
er en fælles europæisk overbygning på de nationale beredskaber i form af en
reservestyrke af beredskabskapaciteter til håndtering af skovbrande samt
katastrofemedicinske og CBRN-hændelser. De nordiske lande har aftalt at drøfte CBRN-
samarbejdet i både en nordisk og EU-kontekst, da disse kapaciteter er særligt
avancerede og omkostningstunge.
Danmark har koordinationsansvaret for at drive samarbejdet om Haga udviklingsmålet
vedr. CBRN. Beredskabsstyrelsen har i 2021 afholdt en møderække, hvor de nordiske
lande har præsenteret deres erfaringer og udfordringer indenfor fire fokusområder på
CBRN området: energi-gas, reach back, civilt militært samarbejde samt uddannelse og
øvelser. Der arbejdes på en fællesnordisk rapport med henblik på at dele resultater fra
dette arbejde.
Forebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling
På
brandforebyggelsesområdet
deltager Beredskabsstyrelsen i fire nordiske fora, som
dækker bredt indenfor brandforebyggelsesområdet.
1) Nordisk brandforebyggelsesforum. Forummet samler beredskabsmyndighederne i de
nordiske lande og tjener som forum for udveksling af viden, erfaring og praksis
vedrørende taktisk og teknisk brandforebyggelse. Der er bl.a. fokus på det strategiske
arbejde i de kommende år, herunder at nedbringe antallet af branddøde, tilskadekomst
og omkostninger som følge af brand mv.
2) Nordisk samarbejdskomité for offentligt tilsyn med brandfarlige og eksplosive varer
(Nordex). Komiteen er et samarbejds- og erfaringsudvekslingsforum for de nordiske
myndigheder på styrelsesniveau. ”Tilsyn” skal forstås meget bredt, da myndighedernes
fokus i høj grad også er på den forebyggende del af lovgivningen.
07
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde 2021
Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
/
Oktober 2020
3) Nordisk komité for samordning af sikkerhedsspørgsmål vedr. eksplosionsfarlige
områder (NKS-ATEX). Komiteen er et uformelt samarbejds- og
erfaringsudvekslingsforum for de nordiske myndigheder på styrelsesniveau. Komiteens
fokus er EU’s ATEX-direktiver
om eksplosionsfarlige områder.
4) Nordiske møder om transport af farligt gods. Møderne er et uformelt samarbejds- og
erfaringsudvekslingsforum for de nordiske myndigheder på styrelsesniveau.
På
krisekommunikationsområdet
samarbejder beredskabsmyndighederne i de
nordiske lande bl.a. om at afholde konferencer om krisekommunikation hvert andet år,
senest i Oslo i 2019. Forhold vedrørende risiko- og krisekommunikation ved nukleare
ulykker koordineres løbende i regi af Nordic Working Group on Public Communication. I
forbindelse med, at alle EU-lande skal indføre
Mobilbaseret Varsling
i 2022 er der
ydermere jævnlig erfaringsudveksling mellem de nordiske lande i et varslingsforum.
På
krisestyrings- og beredskabsplanlægningsområdet
udveksler de nordiske
beredskabsmyndigheder viden og erfaringer bl.a. i Nordic Forum for National Risk
Assessments and Strategic Foresight Analysis. Beredskabsstyrelsen har værtskabet for
det næste møde i forummet i efteråret 2021. På mødet skal der primært drøftes
eventuelle fællesnordiske holdninger til et kommende arbejde i EU, hvor Kommissionen i
samarbejde med medlems- og partnerlande skal formulere resiliensmål på
civilbeskyttelsesområdet, jf. den reviderede EU civilbeskyttelsesmekanismes artikel 6. Et
andet emne, som vil blive drøftet, er de forskellige nordiske tilgange til kortlægning af
vitale samfundsfunktioner og kritisk infrastruktur. Herudover vil nordiske erfaringer med
brug af fremtidsanalyse under COVID-19-pandemien blive delt på mødet. Et nyt
kommissorium for forummets virke vil ligeledes blive udarbejdet.
På
statistikområdet
har Beredskabsstyrelsen i 2021 værtskabet for det årlige
NORDSTATmøde. Her drøfter beredskabsmyndigheder fra Sverige, Norge, Finland,
Estland, Litauen og Danmark fællesnordiske holdninger til definition og opgørelse af
f.eks. branddøde og bygningsbrande for på den måde at sikre en ensartet
sammenlignelig statistik på tværs af redningsberedskaberne i Norden. Endvidere drøftes
videreudvikling af analyse- og registreringspraksis for at tilvejebringe et bredt og
nuanceret vidensgrundlag for Redningsberedskabet.
International Humanitarian Partnership
De nordiske lande er bidragsydere til internationale indsatser under katastrofer langt fra
den nordiske region. Dette operative samarbejde koordineres bl.a. via International
Humanitarian Partnership (IHP). IHP-samarbejdet bygger på et netværk mellem
beredskabsmyndighederne i bl.a. Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Beredskabsstyrelsen har i 2020 og 2021 deltaget i en fælles IHP-kordineret og af FN
ønsket humantær katastrofeindsats i Sudan i samarbejde med bl.a. Sverige og Norge.
Ekspertberedskaber
Inden for det
nukleare ekspertberedskab
finder der et omfattende nordisk samarbejde
sted. I Nordic Emergency Preparedness gruppen er der under dansk formandskab i 2020-
2021 især fokus på at opdatere nordiske retningslinjer for beskyttelsesforanstaltninger
ved radiologiske og nukleare ulykker. Danmark deltager fortsat i Nordisk
Kernesikkerhedsforskning (NKS), og der blev i samarbejde med nordiske kollegaer i 2020
gennemført to udviklingsprojekter inden for nukleart beredskab.
08
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde 2021
Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
/
Oktober 2020
Inden for det Kemiske ekspertberedskab deles viden og kompetencer i tæt
samarbejde med de andre nordiske lande for at sikre robuste beredskaber både nationalt
og internationalt.
4. Nordisk hjemmeværnssamarbejde
Hjemmeværnet har i over 50 år deltaget i samarbejdet om udvikling af det frivillige
Hjemmeværn i Danmark, Norge og Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn
mødes en gang årligt til en konference, SKANDIA, som er rammesættende for
samarbejdet.
SKANDIA-konferencen omhandler emner af fælles relevans for de frivillige
forsvarsorganisationer i Norden, f.eks. om kapaciteter og organisering, optimering af
uddannelse og træning, samt rekruttering og fastholdelse af frivillige soldater. Under det
danske værtsskab i 2020 var de to hovedtemaer udvikling af underafdelinger og
ligestilling.
Landenes frivillige enheder har en lang tradition med udvekslingsbesøg, der på tværs af
nationalitet giver mulighed for deltagelse i enhedernes uddannelses-, øvelses- og
skydeaktiviteter. Mange af SKANDIA-samarbejdsaktiviteterne, der planlægges for et år af
gangen, har været gennemført siden det danske Hjemmeværns oprettelse. Som følge af
COVID-19 har der dog ikke været gennemført udvekslingsbesøg i 2020 og 2021.
SKANDIA 2020 gennemførtes som videokonference pga. COVID-19, og det er derfor
aftalt, at Danmark også i 2021 vil være værtsland for konferencen, der er planlagt
gennemført som fysisk arrangement i november 2021.
Desuden samarbejder de tre landes hjemmeværnsskoler gennem SAMSKANDIA, bl.a. om
udvikling af specialkurser, udveksling af elever, fælles nordisk chefkursus samt
nyttiggørelse af skolernes erfaring med simulation.
SKANDIA og SAMSKANDIA bidrager til ressourceoptimering på uddannelsesområdet,
erfaringsudveksling samt til udvikling og fornyelse af uddannelses- og kursusvirksomhed.
Samarbejdet afdækker fælles udfordringer og anvendes til at dele erfaringer fra frivillige
forsvarsorganisationer i en nordisk kontekst.
09
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde 2021
2456864_0010.png
Redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
/
Oktober 2020
Holmens Kanal 9
1060 København K
Telefon: + 45 7281 0000
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5800002012000
CVR: 25775635
10