Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 3
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2021-17287
Den 4. oktober 2021
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21.
–
22. oktober 2021 (udkast til konklusioner)........2
2. Den årlige dialog om retsstatsprincippet .....................................................................................4
3. Konferencen om Europas fremtid ................................................................................................6
1
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021
2457523_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21.
–
22. oktober 2021 (udkast til
konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. oktober forventes udkastet til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd den 21.
–
22. oktober 2021 drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og
dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet vil
være en drøftelse af status vedrørende COVID-19, digitalisering, migration og energipriser. Derudover forventes en
drøftelse af eksterne relationer med fokus på forberedelse af ASEM- og Østlig Partnerskab topmøder samt
COP26, ligesom Det Europæiske Råd forventes at sende budskaber vedr. COP15 om biodiversitet.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 21. 22. oktober 2021. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. oktober forventes udkastet til konklusioner for
mødet i Det Europæiske Råd den 21.
–
22. oktober 2021 drøftet. Udkastet til konklusioner
foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende
tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 21.
–
22. oktober 2021 vil
være en drøftelse af status vedrørende COVID-19, digitalisering, migration og energipriser.
Derudover forventes en drøftelse af eksterne relationer med fokus på forberedelse af ASEM- og
Østlig Partnerskab topmøderne samt COP26, ligesom Det Europæiske Råd forventes at sende
budskaber vedr. COP15 om biodiversitet.
COVID-19-koordination er fortsat et fast punkt på Det Europæiske Råds dagsorden og blev
senest drøftet på Det Europæiske Råd den 24.
–
25. juni. På Det Europæiske Råd den 21.
–
22.
oktober forventes der på nuværende tidspunkt en status på den epidemiologiske situation samt
vaccinesituationen i lyset af den seneste udvikling. Derudover forventes en udveksling af de
erfaringer, der hidtil er gjort med forskellige vaccinestrategier, ligesom Det Europæiske Råd vil
gøre status for arbejdet med et styrket pandemiberedskab. Derudover forventes en drøftelse af
vaccinediplomati og international solidaritet og arbejdet i WHO.
Drøftelsen af det digitale område forventes at finde sted med afsæt i Kommissionens digitale
vision og målsætninger for 2030
–
det såkaldte Digitale Kompas. Der er desuden lagt en række
spor ud (senest i DER-konklusionerne fra marts 2021), som Det Europæiske Råd ventes at give
fornyet politisk opmærksomhed. Det gælder bl.a. de igangværende forhandlinger af en række
centrale digitale retsakter, herunder Digital Services Act, Digital Markets Act, Data Act,
Microchips Act og forordningen om kunstig intelligens, samt tilgangen til cybersikkerhed.
Drøftelsen af energipriser er på dagsordenen i lyset af de stigende energipriser i Europa og fokus
på de sociale og økonomiske konsekvenser heraf.
Under drøftelsen af migration vil Det Europæiske Råd gøre status på implementeringen af
konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 24.
–
25. juni 2021.
2
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021
2457523_0003.png
Drøftelsen af
EU’s eksterne relationer
vil fokusere på forberedelse af ASEM- og Østlig
Partnerskab topmøderne, der finder sted hhv. den 25.
–
26. november og den 15. december samt
forberedelse af COP26, der finder sted den hhv. 31. oktober
–
12. november. I forlængelse heraf
forventes Det Europæiske Råd at sende budskaber vedr. COP15 om biodiversitet, hvor første
session finder sted den 11. - 15. oktober 2021 og anden session den 25. april
–
8. maj 2022.
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 21.
–
22. oktober 2021 ventes ikke i sig
selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på
nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som
finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske
synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021
2457523_0004.png
2. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
KOM (2021) 0700
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021 forventes en præsentation af Kommissionens anden
årlige retsstatsrapport. Præsentationen forventes efterfulgt af en horisontal drøftelse af retsstatssituationen på tværs
af EU. Fra dansk side støtter man generelt Kommissionens indsats for at øge monitorering af retsstatsforholdene i
medlemsstaterne. Fra dansk side støtter man ligeledes, at det slovenske formandskab fortsætter retsstatsdialogen,
som indebærer først en horisontal drøftelse og efterfølgende en landespecifik drøftelse på baggrund af Kommissionens
rapport.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 20. juli 2021 sin anden årlige retsstatsrapport. Rapporten
redegør for retsstatsforholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemsstater.
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemsstater
lagde Kommissionen i
en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en
retsstatsrapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på
tværs af EU’s medlemsstater
for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser og
dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning
blandt medlemsstaterne.
Rapporten udarbejdes for anden gang i 2021. Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra
samtlige medlemsstater samt på anerkendte kilder såsom Venedig-Kommissionen og GRECO.
Derudover har Kommissionen gennemført landebesøg under udarbejdelsen af rapporten, som er
blevet gennemført virtuelt grundet COVID-19-situationen.
Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig
tilvejebringer rapporten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som
indebærer først en horisontal drøftelse af retsstatsituationen i EU og dernæst en landespecifik
drøftelse. Siden Kommissionen offentliggjorde sin første retsstatsrapport i 2020, er der indtil
videre blevet gennemført landespecifikke drøftelser af 10 medlemsstater, herunder Danmark. De
landespecifikke drøftelser af de kommende fem medlemsstater (Kroatien, Italien, Cypern,
Letland og Litauen) forventes gennemført på rådsmødet (almindelige anliggender) den 23.
november 2021 og forelægges særskilt.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021 forventes en præsentation af
rapporten efterfulgt af en horisontal drøftelse med afsæt i retsstatsrapportens indledende kapitel
om retsstatssituationen på tværs af EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens
øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemsstater.
Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens øgede monitorering.
Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt det slovenske
formandskabs initiativ om at fortsætte retsstatsdialogen på baggrund af rapporten efter samme
metode som under de seneste formandskaber.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemsstater lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for
både legitimiteten og effektiviteten af
samarbejdet mellem EU’s medlemsstater,
inkl. det indre
marked. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens initiativ om løbende at
monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet. Retsstatsrapporten forventes at kunne
blive et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at forebygge, at
de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt at rette op på.
Regeringen finder samtidig, at retsstatsrapporten er et nyttigt supplement til artikel 7-
procedurerne, EU-Domstolens virke og den kommende retsstatsmekanisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021
2457523_0006.png
3. Konferencen om Europas fremtid
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat (ændringer er markeret med streg i marginen)
1. Resumé
Konferencens første plenarforsamling blev afholdt d. 19. juni i Strasbourg. Der er planlagt afholdelse af yderligere
4-5 plenarforsamlinger i perioden frem til og med marts 2022 samt en række møder i de såkaldte europæiske
borgerpaneler. Dertil kommer, at hele Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale
debatter om Europas fremtid. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den
kommende drøftelse på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om den
seneste udvikling, og at Rådet muligvis vil drøfte forberedelsen af den kommende plenarforsamling d. 23. oktober.
2. Baggrund
Konferencen om Europas Fremtid udspringer bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula
von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det var
oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte
udskydes pga. COVID-19. De tre EU-institutioner, Rådet, Europa-Parlamentet og EU-
Kommissionen offentliggjorde deres ønsker og forventninger til Konferencen sidste år og efter
lang tids forhandlinger blev de tre institutioner enige om rammerne for Konferencen.
Formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen underskrev d. 10. marts
2021 en fælles erklæring, som bl.a. fastsatte tidsrammen og den overordnede struktur for
Konferencen. Dermed var den politiske vej banet for at iværksætte den praktiske planlægning af
Konferencen.
Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev
Konferencens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april. Efterfølgende
er der blevet afholdt både en borgerbegivenhed i Lissabon d. 17. juni med deltagelse af
medlemslandenes borgerrepræsentanter, og den første plenarforsamling d. 19. juni i Strasbourg.
Der er planlagt afholdelse af yderligere 4-5 plenarforsamlinger i perioden frem til og med marts
2022 samt en række møder i de såkaldte europæiske borgerpaneler, hvor tre ud af de fire paneler
har afholdt deres første møde. Dertil kommer, at hele Konferencen understøttes af den
samtidige gennemførelse af nationale debatter om Europas fremtid. I Danmark har Europa-
Nævnet bevilget 3,8 millioner kroner til afholdelse af yderligere 188 arrangementer over hele
landet med tilknytning til konferencen.
Danmark har været blandt initiativtagerne til et fælles indspil til Konferencen i form af et non-
papir sammen med 11 andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at
Konferencen skal fokusere på at fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske
resultater til gavn for borgerne. Non-papiret fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør have
til formål at øge EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s
lovgivningsarbejde samt ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i
EU’s daglige
arbejde.
Derudover er Danmark
–
sammen med Nederlandene og Tyskland
–
hovedinitiativtager i en
åbenhedsalliance, der blev lanceret den 23. september ved en åbenhedspledge, som samtlige
6
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021
2457523_0007.png
medlemslande har tilsluttet sig, foruden EU-Kommissionen, en række medlemmer af Europa-
Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand.
3. Formål og indhold
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse
på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om den
seneste udvikling, og at Rådet muligvis vil drøfte forberedelsen af den kommende
plenarforsamling d. 23. oktober.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og
forventninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen beskæftiger sig med
en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet
gennemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af
spidskandidater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4.
marts 2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Konferencen om Europas Fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget,
for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at den afsluttende rapport på Konferencen vil
indeholde målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne medføre omtalte konsekvenser,
såfremt de følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først
vurderes, når de konkrete forslag foreligger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvad der bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet den
19. oktober 2021. Det er dog forventningen, at medlemslandene vil tage formandskabets status
på den seneste udvikling til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning er, at Konferencen så vidt muligt bør fokusere på et politisk indhold og
levering af konkrete, politiske resultater via EU-samarbejdet, inden for rammerne af de
strategiske prioriteter, som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende
Traktat. Samtidig bør Konferencens fokus på institutionelle reformer begrænses.
Regeringen vil desuden arbejde for at fremme horisontale målsætninger som en styrkelse af
nationale parlamenters rolle og øget åbenhed omkring EU’s lovgivningsarbejde.
Endvidere er det
7
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 3: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 19. oktober 2021
2457523_0008.png
en prioritet for regeringen, at borgerne inddrages mest muligt, og at de nationale parlamenter har
en stærk, selvstændig rolle i Konferencen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. september
2021.
8