Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 221
Offentligt
2552915_0001.png
REVIDERET SAMLENOTAT
Forslag om ændring af Forordning (EU) 1303/2013 og Forordning (EU) 223/2014 vedrørende
forøget præfinansiering fra REACT EU midler, KOM(2022) 145 og KOM (2022) 162
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Forordning af (EU) 1303/2013 og Forordning (EU) 223/2014
med henblik på at præfinansieringsraten under REACT EU og den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dår-
ligst Stillede (FEAD) øges. For lande, der har modtaget ukrainske flygtninge svarende til mere end 1 pct. af befolknin-
gen, foreslås præfinansieringsraten øget fra 11 til 45 pct., mens den for de øvrige medlemslande
herunder Danmark
foreslås øget fra 11 til 15 pct. Den hurtigere udbetaling skal støtte likviditeten i de medlemslande, der er mest berørt af
flygtningestrømmen ud af Ukraine, og dermed frigøre nationale midler med henblik på at afholde udgifter i forbindelse
med modtagelse af flygtningene uden at skulle reducere indsatsen under REACT EU-programmet.
Forslaget giver tillige mulighed for, at den øgede præfinansiering kan anvendes til at støtte ukrainske flygtninge under di-
rektivet for midlertidigt beskyttelse uden dokumentationskrav.
Forslaget ventes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser, idet de samlede betalinger under REACT EU og
FEAD ikke ændres.
Regeringen kan i lyset af den aktuelle situation i Ukraine støtte ændringsforslaget.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 8. marts 2022 en meddelelse om europæisk solidaritet med flygtninge
fra Ukraine. Meddelelsen indeholder en redegørelse for flygtningesituationen samt hidtidige EU-tiltag,
ligesom der annonceres en række yderligere tiltag, herunder et nyt kriseinstrument under samhørigheds-
politikken med titlen ”Cohesion’s
Action for Refugees in Europe”
(CARE). Dette forslag ventes vedtaget i
begyndelsen af april.
Kommissionen har den 23. marts fremsat forslaget med yderligere krisetiltag under samhørighedspolitik-
ken.
3. Formål og indhold
Som følge af den russiske invasion af Ukraine, der blev igangsat den 24. februar 2022, har over 4 mio.
flygtninge været tvunget til at forlade landet. Modtagelsen af de ukrainske flygtninge indebærer betrag-
telige udgifter for de modtagende lande.
Kommissionens forslag sigter på at tilføre de medlemslande, der i perioden fra den 24. februar til den 23.
marts 2022 har modtaget ukrainske flygtninge svarende til mere end 1 pct. af befolkningen, øget likviditet
gennem fremrykning af udbetalingerne under REACT EU-mekanismen ved at øge raten for præfinan-
siering fra 11 til 45 pct. Kommissionen vurderer, at Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Tjekkiet, Østrig,
Bulgarien, Estland og Litauen hører til denne gruppe. For de øvrige medlemslande
herunder Danmark
foreslås endvidere, at præfinansieringsraten øges fra 11 til 15 pct.
Forslaget sigter på, at REACT-programmerne
i kraft af tilførslen af likviditet
i de meste berørte lande
kan gennemføres som planlagt og ikke forsinkes som følge af udgifterne i forbindelse med modtagelse af
ukrainske flygtninge. Der stilles med forslaget ikke krav om, at de enkelte landes programmer under
REACT EU tilpasses.
1
UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 221: Udenrigsministeriets rev. samlenotat vedr. forslag om forøget præfinansiering fra REACT EU midler
2552915_0002.png
Forslaget giver tillige mulighed for, at den øgede præfinansiering kan anvendes til at støtte ukrainske
flygtninge under direktivet for midlertidigt beskyttelse
uden at der stilles krav til dokumentation for
deres faktiske opholdsudgifter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da forordningsforslaget alene vedrører ændringer af mulighederne for anvendelse af EU-strukturfonds-
midler under REACT EU, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der forventes ingen ændringer af gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget ventes umiddelbart at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes at
medføre, at midler, der enten ville have været annulleret eller faldet til betaling i efterfølgende år, kan
anvendes hurtigere i medlemslandene. Kommissionen oplyser, at forslaget vil fremrykke udbetalinger af
midler for ca. 3,5 mia. euro. Da REACT-EU finansieres under genopretningsinstrumentet (NGEU), vil
det indebære en fremskyndelse af optagelsen af fælles EU-lån, hvilket alt andet lige skønnes at kunne
medføre øgede renteomkostninger på sigt.
Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have lovgivningsmæssige, erhvervsøkonomiske eller beskyttelsesmæs-
sige konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Som følge af forslagets hastende karakter har det ikke været muligt at sende det i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen har endnu ikke været genstand for forhandlinger i Rådet, men uformelle kontakter tyder på bred
opbakning til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er meget bevidst om de betragtelige udgifter, som en række EU-lande står overfor i forbin-
delse med modtagelse af ukrainske flygtninge. Modtagerlandene skal ikke stå alene med denne opgave.
Fra dansk side støtter man derfor den foreslåede væsentlige forøgelse af præfinansieringsraten under
REACT-EU, der vil fremskynde udbetalingen af midler til særligt de medlemslande, der relativt modta-
ger flest flygtninge. Regeringen kan ligeledes tilslutte sig den foreslåede, mindre forøgelse af præfinan-
sieringsraten for de øvrige medlemslande.
Regeringen kan tilslutte sig, at den øgede præfinansiering kan bruges til at støtte ukrainske flygtninge
under direktivet for midlertidigt beskyttelse uden krav for dokumentation for de faktiske udgifter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2