Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 186
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-96
Den 9. marts 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022
SAMLENOTAT
1. Russisk aggression mod Ukraine ....................................................................................................... 2
2. Mali ........................................................................................................................................................ 4
3. EU’s strategiske kompas
..................................................................................................................... 6
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022
2540884_0002.png
1. Russisk aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Det forventes på nuværende
tidspunkt, at der vil være en generel drøftelse
om situationen samt status for EU’s støtte til Ukraine og tiltag
over for Rusland samt Belarus.
2. Baggrund
Rusland indledte den 24. februar en omfattende militær offensiv mod Ukraine. Samme dag
mødtes EU’s stats-
og regeringschefer til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd og blev
her enige om at indføre omfattende sanktioner mod Rusland. Rusland har sidenhen fortsat sin
helt uacceptable aggression, og der er tale om en stærkt bekymrende og meget flydende
situation. I lyset af Ruslands fortsatte offensiv har der gennemgående været opbakning i EU-
kredsen til at indføre en række yderligere tiltag og sanktioner mod Rusland, herunder et forbud
mod gennemførelse af transaktioner med den russiske centralbank, forbud mod adgang til EU-
landenes luftrum, yderligere indefrysning af midler og indrejseforbud, tiltag mod Ruslands
adgang til SWIFT m.v.
Tiltagene har allerede haft markant indvirkning på russisk økonomi. Sideløbende arbejder
Danmark sammen med EU og en række andre allierede for en omfattende global isolering af
Rusland. Ruslands militære intervention i Ukraine fortsætter dog desværre. Der pågår derfor
løbende drøftelser i EU-regi om, hvordan vi bedst muligt kan understøtte Ukraine og ramme
Rusland med yderligere sanktioner og tiltag for at øge den politiske og økonomiske pris for
Ruslands fortsatte aggression.
3. Formål og indhold
Rådsdrøftelsen ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på, hvordan EU bedst muligt kan
støtte Ukraine samt drøfte mulighederne for yderligere tiltag over for Rusland og Belarus.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022
7. Konsekvenser
EU’s sanktioner over for Rusland må forventes også at få konsekvenser for Europas og dermed
Danmarks økonomi. Rusland kan i øvrigt forventes at fremsætte modsanktioner, der ligeledes
vil kunne få konsekvenser for samfunds- og erhvervsøkonomien herhjemme.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed i EU-kredsen om, at den russiske militære aggression mod Ukraine er
fuldstændig uacceptabel, og at Ruslands ageren skal have store politiske og økonomiske
konsekvenser. Der er bred erkendelse af, at situationen ikke blot vedrører Ukraine, men hele
den europæiske sikkerhedsarkitektur og de principper, der ligger til grund for denne. Der er
opbakning til fortsat tæt koordination med transatlantiske partnere og andre ligesindede.
Endelig er der enighed om at udvise solidaritet med Ukraine og hjælpe ukrainerne mest muligt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder for så hårde sanktioner mod Rusland som muligt. Regeringen støtter fuldt
op om de robuste EU-sanktioner, der allerede har meget betydelige konsekvenser og
omkostninger for Rusland. Så længe Rusland fortsætter sin aggression, skal vi være klar til at
stramme grebet yderligere. I den forbindelse er det fortsat helt centralt med fortsat tæt
koordination med vores partnere og allierede. Vi skal hjælpe Ukraine mest muligt og samtidig
fokusere på ikke at eskalere konflikten unødigt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2022.
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022
2540884_0004.png
2. Mali
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) ventes en drøftelse af situationen i Mali med fokus på EU’s fremadrettede
engagement i landet i lyset af den seneste udvikling.
2. Baggrund
Den politiske situation i Mali har været præget af stor ustabilitet med to militærkup i
henholdsvis august 2020 og maj 2021. Overgangsstyret har ikke levet op til aftalen med Det
Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) om afholdelse af valg inden den 27.
februar 2022, men har udtrykt ønske om en femårig forlængelse af transitionen. Samtidigt har
overgangsstyret øget sit engagement med og orientering mod Rusland. Engagementet
inkluderer bl.a. en aftale med det russiske paramilitære sikkerhedsfirma Wagner Group. Dertil
har Rusland iværksat påvirkningskampagner og iscenesat demonstrationer mod Vesten.
I mangel på fremskridt indførte ECOWAS og det vestafrikanske monetære samarbejde
(UEMOA) omfattende sanktioner mod Mali i januar 2022. Sanktionerne forventes først løftet,
når der er opnået enighed om en plan for afrundingen af den nuværende transitionsperiode. EU
har dertil indført målrettede sanktioner mod fem centrale maliske aktører, der modarbejder den
demokratiske transition.
Udviklingen har skabt spændinger med store dele af det øvrige internationale samfund, ikke
mindst Frankrig. Dette har ledt til en beslutning om at trække anti-terroroperationen Operation
Barkhane og Task Force Takuba ud af Mali. Den militære tilbagetrækning kan få betydning for
både EU’s militære træningsmission (EUTM), EU’s civile krisestyringsmission (EUCAP)
og
FN’s fredsbevarende mission (MINUSMA). Herunder kan vestlige lande forventes at blive
mere tilbageholdende med at bidrage til MINUSMA. Danmark har besluttet at udskyde et
planlagt transportflybidrag til MINUSMA på grund af den ekstraordinære sikkerhedssituation i
Europa. På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i EUTM. Danmark
sekunderede pr. januar 2022 otte danskere til EU i Mali.
Mali er samtidig ramt af en sikkerhedsmæssig og humanitær krise. Terrorgrupper, konflikter
mellem befolkningsgrupper og massiv organiseret kriminalitet skaber ustabilitet, akut
humanitær krise og fordriver tusinder fra deres hjem. Som konsekvens er antallet af internt
fordrevne steget stødt. Ud af en befolkning på omkring 20 mio. mennesker har knap 6 mio.
mennesker behov for nødhjælp. EU og EU’s medlemsstater er den største bidragsyder af
udviklingsbistand til Sahel (8,5 mia. euro i perioden 2014-2020). EU har suspenderet direkte
budgetstøtte til Mali. Danmark har ligeledes sat udviklingsaktiviteter, der støtter eller
gennemføres i samarbejde med centralregeringen, i bero. Ligeledes er forberedelsen af en ny
strategiske ramme for Mali sat i bero.
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022
I december 2021 blev en bistandsforanstaltning på 24 millioner euro vedtaget under Den
Europæiske Fredsfacilitet (EPF) med henblik på at levere ikke-dødbringende militært udstyr til
Malis væbnede styrker. Flere af EU’s medlemslande har påpeget den problematiske timing af en
foranstaltning i Mali set i lyset af den politiske situation. Den konkrete støtte er endnu ikke
blevet iværksat.
3. Formål og indhold
Rådsmødet vil være en anledning for udenrigsministrene til at drøfte den seneste udvikling i
Mali og konsekvenserne for EU’s fremadrettede
engagement i landet, herunder i forhold til
EU’s missioner, EUCAP og EUTM.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om, at EU fortsat skal prioritere Sahel-regionen på grund af den
ustabilitet og de humanitære udfordringer, der præger regionen. Der kan være forskellig
betoning blandt medlemsstaterne ift., hvordan den seneste tids demokratiske og geopolitiske
udfordringer bedst adresseres.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder for, at EU tilpasser sit engagement i lyset af den aktuelle situation. EU bør
fortsat presse på for en tilbagevenden til demokratisk styre i Mali og modarbejde stigende
indflydelse fra autoritære aktører både i Mali og regionalt. Samtidig bør EU fastholde sit fokus
på at undgå en forværring af sikkerhedssituationen i Sahel og forhindre yderligere spredning af
ustabilitet til nabolandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sahel med fokus på Mali har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 12.
november 2021 til orientering.
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022
2540884_0006.png
3.
EU’s strategiske kompas
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022 forventes udenrigs- og forsvarsministeren
at vedtage EU’s strategiske kompas, forud for forventet endossering af kompasset under Det Europæiske Råd
den 24.-25. marts 2022.
2. Baggrund
EU’s strategiske kompas skal sætte retningen for EU’s fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik de
næste 5-10 år. Det første udkast til strategisk kompas blev formelt præsenteret ved det fælles
rådsmøde for udenrigs- og forsvarsministre den 15. november 2021. Kompasset fokuserer på
fire områder: 1) ”Act” (krisestyring), 2) ”Secure” (modstandskraft), 3) ”Invest”
(kapabilitetsopbygning) og 4) ”Partner” (partnerskaber). Fordelt på disse områder indeholder
kompasset en række væsentlige forslag, hvor nogle af de mest fremtrædende bl.a. er et forslag
om en EU-reaktionskapacitet på op mod 5.000 personer, en hybrid værktøjskasse og ønsket om
styrket EU-NATO samarbejde. Forsvarsforbeholdet forhindrer ikke Danmark i at deltage i
udviklingen af kompasset og dets efterfølgende implementering. Kompasset forventes dog at
berøre områder, som Danmark ikke vil have mulighed for at deltage i.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022 forventes udenrigs- og
forsvarsministeren
at vedtage EU’s strategiske kompas, forud for forventet endossering af
kompasset under Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022.
På rådsmødet forventes EU’s
udenrigs- og forsvarsministre også at drøfte det konkrete indhold i kompasset og
implementeringen heraf.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
EU’s strategiske kompas
forventes i sig selv ikke at have statsfinansielle eller administrative
konsekvenser for Danmark. Det er dog muligt, at kompasset vil blive fulgt op med konkrete
retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser, som i
givet fald dog først vil kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 186: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022
Det bemærkes, at forsvarsforbeholdets betydning for dansk deltagelse i konkrete retsakter
ligeledes først vil kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat at være opbakning til EU’s strategiske kompas fra alle medlemsstater,
hvor der generelt er enighed om, at EU skal tage mere ansvar for egen sikkerhed
–
særligt i
vores nærområder. Tidligere har der været forskel i ambitionsniveauet mellem medlemsstaterne
ift.
bredden og dybden af EU’s øgede engagement på
det sikkerheds- og forsvarspolitiske
område, men disse forskelle er blevet mindre efter den russiske invasion af Ukraine. Det er dog
fortsat forventningen, at flere medlemsstater vil udtrykke ønske om, at kompasset skal sigte på
at styrke det transatlantiske samarbejde og forholdet mellem EU og NATO. Nogle
østeuropæiske lande har udtrykt ønske om udskydelse af vedtagelse af kompasset grundet den
russiske invasion, hvilket dog har mødt modstand fra flere medlemslande.
10. Regeringens generelle holdning
I det hidtidige arbejde med kompasset har man fra dansk side lagt vægt på vigtigheden af, at det
strategiske kompas ikke kun fokuserer på militære trusler, men også på at sikre mere robuste og
modstandsdygtige europæiske samfund; samt effektiv udnyttelse af
civilbeskyttelsesmekanismen, den cyber-diplomatiske værktøjskasse og nye redskaber mod
hybride trusler såsom påvirkningsoperationer. Derudover har man fra dansk side understreget
behovet for, at kompasset styrker EU’s partnerskaber med NATO, FN og USA og øger EU’s
evne til at tage et større sikkerheds- og forsvarspolitisk ansvar bl.a. gennem civil krisestyring,
imødegåelse af irregulær migration og styrket maritim sikkerhed. Et gennemgående budskab har
fra dansk side været, at det bør ske i komplementaritet til NATO og det tætte transatlantiske
samarbejde. Desuden har man fra dansk side understreget vigtigheden af, at kompasset bliver
vedtaget i marts 2022, da en udsættelse heraf ville sende et forkert signal under den nuværende
krise med Ruslands invasion af Ukraine.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 12. november
2021 til orientering, mens udvalget også har modtaget skriftlige udkast til kompasset til fortrolig
orientering.