Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 185
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-98
Den 7. marts 2022
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 22. marts 2022
SAMLENOTAT
1. Forslag til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.
1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og
europæiske politiske fonde ...............................................................................................................2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.
–
25. marts 2022 (udkast til konklusioner) ..........9
3. Det europæiske semester ............................................................................................................ 11
4. Konferencen om Europas Fremtid ............................................................................................. 13
1
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0002.png
1. Forslag til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,
Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske
politiske partier og europæiske politiske fonde
KOM (2021) 0734.
Nyt notat.
1. Resumé
Det franske formandskab har sat forslaget til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde på dagsordenen for
rådsmødet (almindelige anliggender) d. 22. marts 2022 med henblik på drøftelse og eventuel vedtagelse af et
udkast til Rådets delvise generelle indstilling.
Kommissionen fremsatte d. 25. november 2021 forslag til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Den danske
sprogversion blev modtaget den 16. januar 2022. Forslagets dele relateret til politisk reklame ventes ikke at indgå
i udkastet til delvis generel indstilling.
Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen blandt andet at styrke kontrol og gennemsigtighed med finansielle
kilder, især fra kilder uden for EU, lette administrative byrder og skabe øget klarhed om de retlige rammer.
Kommissionen ønsker også at styrke europæiske politiske partier og fondes finansielle bæredygtighed og at lette
deres samspil med de nationale medlemspartier, herunder i forbindelse med nationale kampagner om EU-
spørgsmål. Der lægges også op til at øge kravene til gennemsigtighed i forhold til politisk reklame.
Forslaget indeholder blandt andet konkrete tiltag til styrkelse af transparens og kontrol med finansiering samt
reducering af administrative byrder. Det tydeliggøres også, at forpligtigelsen
til at efterleve EU’s traktatfæstede
grundlæggende værdier ikke blot gælder for europæiske politiske partier og fonde, men at de europæiske politiske
partier og fonde også bør sikre, at deres medlemmer respekterer disse værdier. En række bestemmelser omhandler
øget gennemsigtighed omkring politisk reklame, herunder ved brug af målretnings- eller forstærkningsteknikker,
der indebærer behandling af personoplysninger. I denne henseende stilles der krav om, at europæiske politiske
partier skal sikre, at de udbydere af politiske reklametjenester, som de anvender i forbindelse med politisk
reklame, overholder relevante bestemmelser i den kommende, særskilte forordning om gennemsigtighed og
målretning i forbindelse med politisk reklame (KOM(2021) 731).
Forslaget lægger endvidere op til at ændre i en række finansieringsbestemmelser. Ændringerne indebærer, at
europæiske politiske partier og fonde vil kunne modtage økonomiske bidrag fra deres medlemspartier og
medlemsorganisationer i Europarådets lande, samt at medfinansieringskravet sænkes. Enkelte bestemmelser
indeholder skærpede krav til europæiske politiske partiers nationale medlemspartier. Endelig fjernes forbuddet
mod, at europæiske politiske partier og fonde kan anvende midler fra EU-budgettet i folkeafstemningskampagner
om spørgsmål vedrørende gennemførelsen af traktaterne.
Regeringen støtter generelt forslagets overordnede formål om at opdatere og sikre hensigtsmæssige rammer for de
europæiske politiske partiers virke og deres samvirke med de nationale medlemspartier. For regeringen er det
centralt, at der med forslaget lægges op til at fremme respekten for
EU’s grundlæggende værdier.
Regeringen støtter
samtidig, at der med forslaget lægges op til øget transparens og kontrol omkring finansielle donationer og partiernes
anvendelse af midler samt mulighed for mere graduerede sanktioner. Regeringen støtter hensigten med krav om
gennemsigtighed i forbindelse med politiske reklamer, herunder de særligt skærpede krav, der særligt gælder for
2
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
digitale reklamer, som gør brug af målretnings- og forstærkningsteknikker, der indebærer behandling af følsomme
personoplysninger.
Regeringen er skeptisk over for forslaget om eksplicit at tillade bidrag fra medlemmer af europæiske politiske
partier fra ikke-EU-lande. Regeringen er kritisk over for muligheden for, at europæiske politiske partier og fonde
med forslaget får mulighed for at kunne finansiere kampagner i regi af folkeafstemninger vedrørende gennemførelse
af traktaten.
For så vidt angår finansiering finder regeringen, at der fortsat bør sikres en tilstrækkelig grad af egenfinansiering
fra partierne. Endeligt bør det undgås, at nationale myndigheder pålægges nye uforholdsmæssigt store
administrative byrder. Nye tiltag i forbindelse med omarbejdning af forordningen bør finansieres inden for de
eksisterende økonomiske rammer på EU-niveau.
2. Baggrund
Forslaget om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.
1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og
europæiske politiske fonde blev fremsat af Kommissionen ved KOM(2021) 734 af 25. november
2021. Forslaget blev oversendt til Rådet den 16. januar 2022 i dansk sprogversion. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 224 og artikel 106a i traktaten om oprettelse af det
Europæiske Atomenergifællesskab og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure
i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget blev bebudet i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer og
Kommissionens arbejdsprogram for 2021. Det udspringer af Kommissionens prioritet om at
sætte nyt skub i de europæiske demokratier. Forslaget indgår i Kommissionens såkaldte
”Demokratipakke” og
hænger tæt sammen med de andre initiativer i pakken. Forslaget er
endvidere udarbejdet som led i Handlingsplanen for europæisk demokrati (KOM(2020) 790),
som omfatter en række initiativer, der skal bidrage til at beskytte valgintegriteten og fremme
demokratisk deltagelse.
Forslaget bygger endvidere på Europa-Parlamentets (A9-0294/2021) og Kommissionens
(KOM(2021) 717) evalueringer af den gældende Forordning om statut for og finansiering af
europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde.
Det er Kommissionens oplæg, at ændringerne til forordningen skal træde i kraft og gennemføres
fuldt ud af medlemsstaterne senest i foråret 2023, for at de kan være på plads et år før næste valg
til Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. marts 2022 forventes der en drøftelse af forslaget
til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af
europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Formandskabet har lagt op til en
drøftelse af et udkast til delvis generel indstilling. Der forventes også at være mulighed for at
fremhæve generelle betragtninger om forslagets bestemmelser om politisk reklame, trods at de
ikke ventes at indgå i den delvise generelle indstilling.
Formålet med forslaget til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut
for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde er ifølge
Kommissionen bl.a. at forbedre europæiske politiske partiers og fondes finansielle levedygtighed,
3
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0004.png
og at lette deres samspil med de nationale medlemspartier, således at europæiske politiske partier
fx lettere kan deltage i nationale kampagner om EU-emner. Forslaget adresserer desuden en
række spørgsmål knyttet til finansieringskilder og gennemsigtighed i finansieringen af europæiske
politiske partier og fonde. Desuden foreslås der specifikke ændringer af forordningen, som ifølge
Kommissionen er rettet mod at sikre høje gennemsigtighedsstandarder samt at modgå risikoen
for udenlandsk indblanding og brud på databeskyttelsesreglerne i forbindelse med politisk
reklame.
Om Kommissionens forslag til hovedændringer af forordning (EU) nr. 1141/2014 og Rådets
drøftelser kan følgende fremhæves:
Øget transparens og kontrol med finansiering samt reducering af administrative byrder
•
Kommissionens forslag vil indføre en due-diligence-mekanisme, hvormed europæiske
politiske partier og fonde skal indhente identifikationsoplysninger fra donorer, som giver
donationer til en værdi af over DKK 22.318, således at donoren kan identificeres korrekt.
Der tegner sig i Rådet et billede af støtte til mekanismen.
•
Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde får beføjelse til
at anmode om yderligere oplysninger direkte fra donorer, hvis den har grund til at formode,
at der er givet en donation i strid med forordningen. Blandt medlemslandene synes der at
være støtte til at præcisere, at Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske
Politiske Fonde kan samarbejde med nationale myndigheder om kontrol i mistænkelige sager
om donationer.
•
Kommissionens forslag medfører, at der, i de seks måneder, som leder op til et
europaparlamentsvalg, på ugentlig basis, i tillæg til donationer, skal indberettes til
Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde, hvilke
udgifter europæiske politisk partier og fonde har finansieret via de donationer, som de har
modtaget. Der tegner sig et billede af en vis skepsis mod kravet om at indberette udgifter
finansieret via disse donationer, da kravet vurderes vanskeligt at implementere og kontrollere
i praksis.
•
Det skal være muligt i højere grad at pålægge europæiske politiske partier og fonde
graduerede finansielle sanktioner for ikke-kvantificérbare overtrædelser af forordningen.
Derudover forlænges forældelsesfristen for sanktioner fra 5 til 10 år.
•
For at beskytte Unionens finansielle interesser skal udbetalinger til partier, der afregistreres,
stoppes hurtigere. Det sker ved at afskaffe tremåneders-perioden mellem en beslutning om at
afregistrere et parti, og indtil beslutningen træder i kraft.
•
For at muliggøre mere retvisende klassificering af indtægter foreslår Kommissionen at oprette
en ny kategori for såkaldte ”egne indtægter”, som et europæisk politisk parti eller en
europæisk politisk fond har genereret gennem fx konferencegebyrer, salg og publikationer.
Indtægten må ikke udgøre mere end 5% af partiets eller fondens samlede årlige budget.
Blandt medlemsstaterne er der umiddelbart ønske om en lavere grænse.
•
Kravet om at europæiske politiske partier og fonde skal udarbejde årsregnskaber på grundlag
af de internationale regnskabsstandarder bortfalder. Det sker ifølge Kommissionen, fordi
kravet ikke i praksis tilføjer megen ekstra information, udover hvad partierne og fondene i
forvejen skal oplyse i henhold til de øvrige revisionskrav, de i forvejen er underlagt.
Tydeligere krav om efterlevelse af de grundlæggende værdier
•
Det tydeliggøres, at forpligtigelsen til at efterleve EU’s traktatfæstede grundlæggende værdier
ikke blot gælder for europæiske politiske partier og fonde, men at de europæiske politiske
4
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0005.png
partier og fonde også bør sikre, at deres medlemmer respekterer disse værdier. De europæiske
partier og fonde skal således fremadrettet afgive erklæring om, at også deres nationale
medlemmer respekterer de grundlæggende værdier. Dette er en forudsætning for, at de
europæiske partier kan registreres og dermed opnå økonomiske tilskud fra EU-budgettet. Der
tegner sig et billede af opbakning blandt medlemslandene til et tydeligere krav om efterlevelse
af de grundlæggende værdier.
Øget gennemsigtighed omkring politisk reklame (bestemmelserne om politisk reklame ventes jf.
ovenfor
ikke
at indgå i det udkast til delvis generel indstilling, som ventes drøftet på Rådet for
almindelige anliggender den 22. marts 2022).
•
Der skabes mere gennemsigtighed omkring politisk reklame ved at fastlægge en nærmere
definition af begreberne ”politisk reklame”, ”politisk annonce” og ”politiske
reklametjenester”,
i overensstemmelse med definitionerne i den kommende forordning
(KOM(2021) 731) om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.
•
Der stilles krav til europæiske politiske partier om, at de skal have en politik for deres brug af
politisk reklame, som de, ved ansøgning om EU-midler, skal kunne dokumentere, at de har
implementeret gennem de forudgående 12 måneder. Europæiske politiske partier skal årligt
udgive en rapport om implementeringen af deres politik for politisk reklame. Rapporten skal
indeholde information om de politiske annoncer, som partiet har offentliggjort inden for de
seneste fem år, samt information om konkrete skridt, som partiet har taget for at overholde
forordningens krav vedrørende politisk reklame. Rapporten skal være tilgængelig på partiets
hjemmeside.
•
Samtidig skal europæiske politiske partier sikre, at kontrakter indgået med udbydere af
politiske reklametjenester, som de samarbejder med, forpligter udbyderne til at overholde
artikel 7 (vedrørende gennemsigtighed ifm. politiske annoncer) og artikel 12 (om målretning
og forstærkning) i den kommende forordning om gennemsigtighed og målretning i
forbindelse med politisk reklame (KOM(2021) 731).
•
Ligeledes skal de europæiske partier også selv overholde artikel 12 i KOM(2021) 731, såfremt
de anvender såkaldte målretnings- eller forstærkningsteknikker, der indebærer behandling af
personoplysninger til brug for politisk reklame.
•
Når europæiske partier sponserer eller offentliggør en politisk reklame, skal dette, inden for
fem dage, oplyses til Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske
Fonde, som skal offentliggøre oplysningerne.
•
Der kan via vedtagelse af delegerede retsakter, hvis der opstår behov herfor, tilføjes eller
fjernes elementer fra listen over oplysninger, der skal fremsendes til databasen, som
administreres af Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske
Fonde, og de oplysninger, der indgår i politikken for anvendelse af politisk reklame.
•
Endelig forpligtes medlemsstaterne til at udpege uafhængige nationale myndigheder eller
organer til at føre tilsyn med overholdelsen af forordningens krav vedrørende
gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame. Desuden skal de nationale
tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 51 i KOM(2016) 679 (GDPR), føre tilsyn med
europæiske politiske partiers overholdelse af artikel 12 i den nye forordning KOM(2021) 731
ved anvendelse af målretnings- eller forstærkningsteknikker, der indebærer behandling af
personoplysninger til brug for politisk reklame.
Ændrede finansieringsbestemmelser
•
Forslaget indebærer, at europæiske politiske partier og fonde kan modtage økonomiske
bidrag fra deres medlemspartier og medlemsorganisationer i Europarådets lande. Sådanne
5
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0006.png
bidrag må dog ikke overstige 10 % af de samlede medlemsbidrag, som samtidig ikke må
overstige 40 % af et europæisk politisk partis eller fonds årlige budget. Der tegner sig et
billede af betydelig modstand blandt medlemslandene mod forslaget om, at give mulighed for
at europæiske politiske partier og fonde kan modtage bidrag fra deres medlemmer i
tredjelande.
•
Kommissionens forslag medfører, at medfinansieringskravet for europæiske politiske partier
sænkes generelt fra 10 % til 5 % og yderligere til 0 % i de år, hvor der er valg til Europa-
Parlamentet. Blandt medlemslandene synes der ikke at være opbakning til Kommissionens
ændringsforslag.
Justerede bestemmelser om politisk kampagneføring
•
Kommissionen foreslår at justere definitionen af ”europæisk politisk parti”, så det fremgår at
der er tale om en
politisk alliance, der forfølger politiske mål, ”og som søger at forfølge disse
mål i hele Unionen”.
•
Kommissionens forslag
lægger op til at præcisere begrebet ”indirekte finansiering”.
•
Kommissionens forslag medfører en afskaffelse af totalforbuddet mod at europæiske
politiske partier kan anvende midler fra EU-budgettet i forbindelse med
folkeafstemningskampagner. Det lægger konkret op til at tillade finansiering af
folkeafstemninger, såfremt de vedrører implementering af traktaten. Blandt medlemslandene
er der samlet bred opbakning til at bibeholde det eksisterende totalforbud mod, at europæiske
politiske partier kan anvende midler fra EU-budgettet i forbindelse med
folkeafstemningskampagner.
Skærpede krav til nationale medlemspartier
•
Kommissionens forslag stiller krav om, at de europæiske partier, i deres statutter, skal
pålægge deres nationale medlemspartier at vise det europæiske partis logo øverst på forsiden
af de nationale partiers hjemmesider. Drøftelserne blandt medlemslandene om forslaget
peger mod en opblødning af forslaget.
•
Der stilles krav om, at de europæiske partiers statutter skal indeholde regler for ligelig
kønsfordeling. Derudover pålægges de europæiske politiske partier at dokumentere, at deres
nationale medlemspartier, på deres hjemmesider, har information om kønsfordelingen blandt
deres kandidater til det seneste Europa-Parlamentsvalg og om udviklingen i kønsfordelingen
blandt deres medlemmer i Europa-Parlamentet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294)
medlovgiver.
I Europa-Parlamentet er Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (ACFO) ansvarlig for sagen.
Der foreligger endnu ikke nogen tidsplan for udvalgets behandling af forslaget.
Der foreligger heller ikke endnu en udtalelse specifikt om Kommissionens forslag vedr.
forordningen om europæiske politiske partier og fonde.
AFCO drøftede d. 9. december 2021 Kommissionens samlede Demokratipakke. Her fik
forslaget om europæiske politiske partier og fonde en blandet modtagelse. Nogle partiers
repræsentanter fandt forslaget for uambitiøst, mens andre bl.a. kritiserede, at forslaget gik for
langt ved at tillade finansiering fra medlemspartier og medlemsorganisationer i tredjelande.
6
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at de foreslåede ændringer er i fuld overensstemmelse med
nærhedsprincippet, da der kun på EU-plan kan fastsættes regler vedrørende statut for og
finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Regeringen deler den
vurdering.
6. Gældende dansk ret
Der er ingen nationale regler i Danmark for statut for og finansiering af europæiske partier og
europæiske politiske fonde.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser i form af afledte nationale udgifter
forbundet med kravet om nye nationale tilsynsopgaver i forhold til de europæiske politiske
partiers anvendelse af politisk reklame. Det må forventes, at ressourceforbruget stiger hos den
eller de myndigheder, der udpeges til håndhævelsesmyndigheder, i det omfang forordningen
medfører en øget sagsmængde eller en udvidet opgaveportefølje. Det er dog på nuværende
tidspunkt ikke muligt at kvantificere udgifterne. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som
følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme,
jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Forslaget vil have begrænsede budget- og personalemæssige implikationer i relation til EU-
budgettet. Kommissionen oplyser i forslaget, at udgifterne skal afholdes inden for det
eksisterende budget, idet dette vil kræve ændringer i de bidragende myndigheders
stillingsfortegnelser.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos alle danske partier, som er opstillingsberettigede til
Folketinget og/eller til Europa-Parlamentet. Der er ikke modtaget nogen høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Blandt medlemslandene tegner der sig bred støtte til formandskabets udkast til en delvis generel
indstilling, som der forventes at være flertal for.
En bred kreds af medlemslande støtter blandt andet at fastholde det nuværende totalforbud mod
at europæiske politiske partier og fonde kan yde finansiering i forbindelse med
folkeafstemningskampagner.
Der tegner sig også et billede af betydelig modstand blandt medlemslandene mod forslaget om,
at give mulighed for at europæiske politiske partier og fonde kan modtage bidrag fra deres
medlemmer i tredjelande.
Samtidig lader der til at være opbakning blandt medlemslandene til, at de europæiske partier skal
indgive erklæring om, at også deres nationale medlemmer respekterer de traktatfæstede
grundlæggende værdier.
10. Regeringens generelle holdning
7
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0008.png
Regeringen støtter generelt forslagets overordnede formål om at opdatere og sikre
hensigtsmæssige rammer for de europæiske politiske partiers virke og for deres samvirke med de
nationale medlemspartier.
For regeringen er det centralt, at der med forslaget lægges op til at fremme respekten for
EU’s
grundlæggende værdier, idet at en erklæring om de nationale medlemspartiers efterlevelse af de
grundlæggende værdier fremadrettet vil være en forudsætning for, at de europæiske politiske
partier kan registreres og opnå økonomisk støtte.
Regeringen støtter samtidig, at der med forslaget lægges op til øget transparens og kontrol
omkring finansielle donationer og partiernes anvendelse af midler, samt at der indføres mulighed
for mere graduerede sanktioner afhængig af forskellige forseelsers karakter.
Regeringen støtter hensigten med øget regulering af politiske reklamer, herunder de særligt
skærpede krav, der gælder for ikke mindst digitale reklamer, som gør brug af særlige målretnings-
og forstærkningsteknikker, der indebærer behandling af personoplysninger. Det er dog samtidig
vigtigt for regeringen, at legitime politiske aktørers mulighed for at benytte politisk reklame som
led i den demokratiske debat ikke forringes eller mistænkeliggøres.
Regeringen er skeptisk over for forslaget om eksplicit at tillade bidrag fra medlemmer af
europæiske politiske partier fra ikke-EU-lande.
Regeringen er kritisk over for muligheden for, at europæiske politiske partier og fonde med
forslaget får mulighed for at finansiere kampagner i regi af folkeafstemninger vedrørende
gennemførelse af traktaten.
Regeringen finder, at der fortsat bør sikres en tilstrækkelig grad af egenfinansiering fra partierne
mhp. at sikre ejerskab til og kvalitet i anvendelsen af partiernes samlede midler.
Endelig bør det undgås, at nationale myndigheder pålægges nye uforholdsmæssigt store
administrative byrder. Nye tiltag i forbindelse med omarbejdning af forordningen bør finansieres
inden for de eksisterende økonomiske rammer på EU-niveau.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen indgik som delelement i en overordnet forelæggelse af Kommissionens Demokratipakke
for udvalget d. 20. januar 2022. Et grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets
Europaudvalg d. 10. februar 2022. Derudover er Folketingets Europaudvalg d. 11. februar 2022
blevet forelagt en kort status for forhandlingerne og samtidig varslet en mulig forelæggelse af et
FO i marts.
8
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0009.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.
–
25. marts 2022 (udkast til konklusioner)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. marts 2022 forventes udkastet til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd den 24.
–
25. marts præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og
dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. Indtil videre er der lagt op til, at der på mødet i Det
Europæiske Råd den 24.
–
25. marts vil være en statusdrøftelse af Covid-19 efterfulgt af en drøftelse af
sikkerhed og forsvar med forventet endossering af EU’s strategiske kompas. Dernæst vil der være en drøftelse af
det europæiske semester samt en drøftelse af
EU’s
eksterne relationer, med afsæt i den aktuelle udenrigspolitiske
situation. Det er dog
–
særligt i lyset af den alvorlige udvikling i Ukraine
–
sandsynligt, at dagsordenen vil ændre
sig frem mod mødet.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 24.
–
25. marts 2022. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. marts 2022 forventes udkastet til konklusioner
for mødet i Det Europæiske Råd den 24.
–
25. marts præsenteret og drøftet. Udkastet til
konklusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse.
Indtil videre er der lagt op til, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 24.
–
25. marts vil være
en statusdrøftelse af Covid-19 efterfulgt af en drøftelse af sikkerhed og forsvar med forventet
endossering af EU’s strategiske kompas. Dernæst vil der være en drøftelse af det europæiske
semester samt en drøftelse af EU’s eksterne
relationer, med afsæt i den aktuelle udenrigspolitiske
situation. Det er dog
–
særligt i lyset af den alvorlige udvikling i Ukraine
–
sandsynligt, at
dagsordenen vil ændre sig frem mod mødet.
Covid-19-koordination er fortsat et fast punkt på Det Europæiske Råds dagsorden og blev senest
drøftet på Det Europæiske Råd den 16. december 2021. På Det Europæiske Råd den 24.
–
25.
marts forventes der på nuværende tidspunkt, at de reviderede henstillinger på rejseområdet samt
arbejdet med at forlænge det europiske coronapas hilses velkommen. Derudover ventes en status
på den epidemiologiske situation, vaccinesituationen i EU samt en drøftelse af det globale
sundhedssamarbejde og EU’s vaccinesolidaritet.
Under sikkerhed og forsvar vil der være en strategisk drøftelse af Europæisk sikkerheds- og
forsvarspolitik i lyset af den nye sikkerhedspolitiske situation. Derudover forventes Det
Europæiske Råd at blive inviteret til at endossere EU’s strategiske kompas. Kommissionens
forsvarspakke fra den 15. februar 2022 forventes desuden at blive et element i drøftelserne.
Det europæiske semester er et fast, tilbagevendende emne på forårsmøderne i Det Europæiske
Råd. Som en del af det europæiske semester forventes der for nuværende en drøftelse af de
9
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0010.png
overordnede økonomiske-politiske retningslinjer til EU-landene som helhed, samt en forventet
endossering af de økonomiske-politiske anbefalinger til euroområdet.
Under punktet vedrørende
EU’s
eksterne relationer forventes en drøftelse med afsæt i de
aktuelle udenrigspolitiske forhold.
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet, ikke mindst i lyset af den
aktuelle og presserende udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 24.
–
25. marts 2022 ventes ikke i sig selv
at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på
nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som
finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske
synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0011.png
3. Det europæiske semester
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere den årlige synteserapport om det
europæiske semester for 2022 samt at informere om det opdaterede roadmap for arbejdet med det europæiske
semester i 2022. Udkast til synteserapport foreligger endnu ikke. Rådet (almindelige anliggender) forventes
herudover at viderebringe anbefalinger til euroområdet som helhed til Det Europæiske Råd.
2. Baggrund
Det franske formandskab ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. marts 2022 at
præsentere den årlige synteserapport om det europæiske semester 2022 på baggrund af
Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst for 2022 (Annual Sustainable Growth
Survey - ASGS), som udgør startskuddet til det europæiske semester. Processen var i 2021
tilpasset arbejdet med EU’s genopretningsfacilitet, men følger i 2022 en mere almindelig
procedure.
Undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2022 blev præsenteret den 23. november 2021. I
undersøgelsen fastsættes fire prioriteter for det økonomisk-politiske arbejde i EU i 2022: 1)
bæredygtighed, 2) produktivitet, 3) social retfærdighed og 4) makroøkonomisk stabilitet (de
samme prioriteter, som blev fastsat for 2021).
Udkastet til anbefalinger til euroområdet afspejler generelt prioriteterne i ASGS. Eurolandene
anbefales en moderat ekspansiv finanspolitik, der gradvist fokuserer på investeringer, der fremmer
en bæredygtig og retfærdig genopretning.
Dertil anbefales eurolandene bl.a. at styrke ØMU’en ved
at arbejde på bankunionen og kapitalmarkedsunionen samt at implementere OECD-aftalen om
international beskatning.
3. Formål og indhold
Formandskabet vil sammenfatte drøftelserne af Kommissionens undersøgelse for bæredygtig
vækst for 2022 fra de forskellige rådsformationer i en synteserapport, som ventes forelagt for
Rådet (almindelige anliggender) den 22. marts 2022. Synteserapporten indgår i grundlaget for
drøftelserne i Det Europæiske Råd den 24. - 25. marts 2022. Udkast til formandskabets
synteserapport foreligger endnu ikke.
Derudover forventes formandsskabet at informere om det opdaterede roadmap for det
europæiske semester samt at viderebringe anbefalinger for euroområdet som helhed til Det
Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
11
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Det europæiske semester og landenes implementering af national økonomisk politik vil kunne
bidrage til en genopretning af de europæiske økonomier efter COVID-19 og til at afbøde de
konsekvenserne for de europæiske økonomier af Ruslands angreb på Ukraine.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke. Der forventes opbakning fra
medlemslandene til synteserapportens sammenfatning af drøftelserne i de omfattede
rådsformationer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at tage formandsskabets synteserapport, der sammenfatter drøftelserne af
den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst for 2022 i en række forskellige rådsformationer, til
efterretning.
Fra dansk side støtter man generelt et effektivt europæisk semester, der fokuserer på at sikre
sunde europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske
strukturer, der er stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, som især har store
konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet.
Fra dansk side kan man generelt støtte prioriteterne i
undersøgelsen for bæredygtig vækst.
Danmark
støtter også det fortsatte fokus på produktivitet og makroøkonomisk stabilitet, da sunde
økonomier og offentlige finanser er afgørende for at undgå kriser og en forudsætning for at
kunne prioritere bl.a. grøn omstilling, velfærd og sikkerhed.
Fra dansk side noterer man sig
euroanbefalingerne.
Regeringen finder generelt, at arbejdet med f.eks.
ØMU’en og kapitalmarkedsunionen skal ske på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Synteserapporten for 2022 og det opdaterede roadmap har ikke tidligere været forelagt for
Folketingets Europaudvalg.
Der henvises til samlenotat om Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst 2022
og udkast til anbefalinger for euroområdet som helhed for 2022 oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 2. december 2021 forud for GAC den 14. december 2021.
Der henvises til samlenotat om anbefalinger for euroområdet som helhed for 2022 oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 7. januar 2022 forud for ECOFIN den 18. januar 2022.
12
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0013.png
4. Konferencen om Europas Fremtid
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat.
1. Resumé
De europæiske borgerpaneler har afsluttet deres arbejde og fremlagt i alt 178 anbefalinger. Det er fortsat uklart,
hvordan processen frem mod det afsluttende event på europadagen i år tilrettelægges. Der foreligger på nuværende
tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse på rådsmødet, men forventningen er, at
formandskabet vil orientere om status og overvejelser om tilrettelæggelsen af den afsluttende fase.
2. Baggrund
Konferencen om Europas fremtid udspringer bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula
von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det var
oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte
udskydes pga. COVID-19. Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen offentliggjorde
deres ønsker og forventninger til Konferencen sidste år, og efter lang tids forhandlinger blev de
tre institutioner enige om rammerne for Konferencen. Formændene for Rådet, Europa-
Parlamentet og EU-Kommissionen underskrev d. 10. marts 2021 en fælles erklæring, som bl.a.
fastsatte tidsrammen og den overordnede struktur for Konferencen.
Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev
Konferencens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april. Efterfølgende
er der blevet afholdt en borgerbegivenhed i Lissabon d. 17. juni med deltagelse af
medlemslandenes borgerrepræsentanter. Derudover er der blevet afholdt plenarforsamlinger
hhv. d. 19. juni, 23. oktober 2021 og d. 21.-22. januar 2022 i Strasbourg, hvor to europæiske
borgerpaneler fremlagde 90 anbefalinger. Ved plenarforsamlingen d. 11.-12. marts 2022
fremlægger de resterende to europæiske borgerpaneler deres anbefalinger. Der forudses
afholdelse af plenarforsamlinger d. 25.-26. marts, d. 8.-9. april 2022 og muligvis også d. 29.-30
april.
Dertil kommer, at hele Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale
debatter om Europas fremtid. I Danmark har Europa-Nævnet bevilget 3,8 millioner kroner til
afholdelse af yderligere 188 arrangementer over hele landet med tilknytning til Konferencen.
Det er endnu på visse punkter uklarhed om tilrettelæggelsen af processen for Konferencens
slutfase, herunder den måde hvorpå Konferencen behandler, strukturerer og formidler de idéer,
der er indkommet fra borgerne.
Danmark har været blandt initiativtagerne til et fælles indspil til Konferencen i form af et non-
papir sammen med 11 andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at
Konferencen skal fokusere på at fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske
resultater til gavn for borgerne. Non-papiret fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør have
til formål at øge EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s
lovgivningsarbejde samt ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i
EU’s daglige
arbejde.
13
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0014.png
Derudover er Danmark
–
sammen med Nederlandene og Tyskland
–
hovedinitiativtager i en
åbenhedsalliance, der blev lanceret den 23. september 2021 ved en såkaldt åbenhedspledge, som
samtlige medlemslande har tilsluttet sig, foruden EU-Kommissionen, en række medlemmer af
Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand.
Udenrigsministeren har
–
sammen med tysk og nederlandsk ministerkolleger
–
inviteret til et
online åbenhedsarrangement d. 9. marts 2022. Arrangementet er tilgængeligt på Konferencens
flersprogede digitale platform.
3. Formål og indhold
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse
på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om status
og overvejelser om den afsluttende fase på Konferencen, herunder den måde hvorpå
Konferencen behandler, strukturerer og formidler de idéer, der er indkommet fra borgerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og
forventninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen beskæftiger sig med
en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet
gennemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af
spidskandidater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4.
marts 2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Konferencen om Europas fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at den afsluttende rapport på Konferencen vil
indeholde målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne medføre omtalte konsekvenser,
såfremt de følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først
vurderes, når de konkrete forslag foreligger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vides endnu ikke, hvad der bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet den 22. marts 2022.
Det er dog forventningen, at der blandt medlemslandene er forskellige syn på tilrettelæggelsen af
processen for Konferencens slutfase, herunder den måde hvorpå Konferencen behandler,
strukturerer og formidler de idéer, der er indkommet fra borgerne.
10. Regeringens generelle holdning
14
 UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (alm. anliggender) den 22. marts 2022
2540882_0015.png
Regeringens holdning er, at Konferencen så vidt muligt bør fokusere på et politisk indhold og
pege på konkrete, politiske resultater via EU-samarbejdet inden for rammerne af de strategiske
prioriteter, som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende Traktat.
Samtidig bør Konferencens fokus på institutionelle reformer begrænses.
Der er i regeringens optik tale om en idékonference, hvor borgerne er sat i centrum.
Konferencen er ikke et beslutningsorgan.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2022.
15