Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 168
Offentligt
2532572_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 8657
ANA
21. februar 2022
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 505 stillet den 15. februar 2022 af
Sjúrður Skaale til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Er udenrigsministeren enig i, at den bedste måde til fortsat at sikre
lavspænding i Arktis og Nordatlanten er gennem fordybet samarbejde og
dialog med de øvrige arktiske stater, herunder også Rusland, og samtidig
at sikre, at Kina og ikkearktiske lande holdes uden for indflydelse i
regionen?
Svar
For mig er det vigtigt at prioritere et nært og konstruktivt samarbejde med
de arktiske stater i Arktisk Råd og ved at opretholde principperne i
Ilulissat-erklæringen om fred, dialog og samarbejde inden for gældende
internationale spilleregler. Trods Ruslands substantielle militære
oprustning i og omkring Ukraine og krav om sikkerhedsgarantier fra USA
og NATO har Rusland hidtil lagt vægt på et stabilt og konstruktivt
samarbejde i Arktisk Råd.
Jeg finder det vigtigt, at også andre lande med interesse i og kendskab til
Arktis inddrages i det arktiske regelbaserede samarbejde. For indeværende
er 13 lande tilknyttet Arktisk Råd som observatørstater, herunder Kina.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod