Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 139
Offentligt
2520819_0001.png
NOTAT til Det Udenrigspolitiske Nævn
Orientering om tilpasning af rejserestriktioner
__________________________________________________________
Nævnet orienteres hermed om, at der per 1. februar 2022 sker en række lempelser af
restriktionerne for indrejse i Danmark. Endvidere orienteres nævnet om, at
aftalekredsen bag aftalen om markante lempelser af rejserestriktionerne som følge af
COVID-19 af 12. oktober 2021 nedlægges.
Den 1. februar ophæves det skærpede krav indført den 27. december 2021 om test
forud for indrejse til Danmark for personer uden bopæl i Danmark og senest 24 timer
efter indrejse for personer med bopæl i Danmark.
Regeringen har endvidere besluttet at foretage en række lempelser til de tidligere
generelle indrejserestriktioner. For det første udvides listen over vacciner, som
anerkendes til indrejsebrug. For det andet ophører kravet om, at man kun anerkendes
som færdigvaccineret, hvis man er vaccineret med en anerkendt vaccine og har fast
bopæl i et EU- eller Schengenland, OECD-land eller i et COVID-19 risikoland (pt. 13
tredjelande, som fremgår af EU’s positivliste). For det tredje ophæves krav om
vaccination, restitution eller negativ test forud for den første ombordstigning på
krydstogtskibe.
Fra 1. februar 2022 vil følgende således gælde ved indrejse til Danmark:
Ingen restriktioner for personer fra alle lande der er indehaver af et gyldigt
bevis for vaccination med en anerkendt vaccine eller tidligere smittede.
Krav om test senest 24 timer efter indrejse med mindre man har en negativ
test forud for indrejse for ikke-vaccinerede eller ikke-tidligere smittede, som
rejser fra EU og Schengen.
Krav om test senest 24 timer efter indrejse ved indrejse fra et COVID-19
risikoland for ikke-vaccinerede eller ikke-tidligere smittede rejsende fra lande
udenfor EU og Schengen.
Krav om test og isolation efter indrejse ved indrejse fra et COVID-19
højrisikoland (resten af verden) for ikke-vaccinerede eller ikke-tidligere
smittede rejsende fra lande uden for EU og Schengen.
Den tværministerielle taskforce for COVID-19 rejserestriktioner vil fortsat udgøre et
beredskab, der kan aktivere en nødbremse og indføre stramme rejserestriktioner, hvis
nye bekymrende virusvarianter opstår og truer epidemikontrollen i Danmark.
I tillæg til lempelserne af restriktionerne for indrejse i Danmark nedlægges
aftalekredsen for rejserestriktioner. Rejserestriktioner vil fremadrettet blive håndteret
sammen med øvrige COVID-19 restriktioner i Epidemiudvalget og af
epidemiordførerne. Baggrunden er, at de eneste tilbageværende indrejserestriktioner er
reguleret i Sundhedsministeriets bekendtgørelse om test og isolation, der har hjemmel
i epidemiloven. Ændringer i reglerne kan indføres eller skærpes, hvis
Til:
Det Udenrigspolitiske
Nævn
Dato:
28. januar 2022
UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Notat fra udenrigsministeriet om tilpasning af rejserestriktioner
Epidemikommissionen indstiller til det, og såfremt et flertal i Folketingets
Epidemiudvalg ikke udtaler sig imod reglerne. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt,
at rejserestriktioner fremadrettet vil blive håndteret sammen med de øvrige COVID-
19 restriktioner i Epidemiudvalget og af epidemiordførerne.
Fremover vil Nævnet blive orienteret, såfremt der skulle blive behov for at iværksætte
større tiltag fx hvis en aktivering af nødbremsen vurderes at kunne have væsentlige
udenrigspolitiske konsekvenser.
Udenrigsministeriet