UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Svar på spørgsmål vedr. udsendelsen af Esbern Snare til Guineabugten

Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 10
Offentligt

Beslutningsforslag nr.

B 295

Folketinget 2020-21

Fremsat den 16. april 2021 af udenrigsministeren (Jeppe Kofod)

Forslag til folketingsbeslutning

om danske militære bidrag til Guineabugten

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære

bidrag indsættes til pirateribekæmpelse i Guineabugten.

AS002000

UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Svar på spørgsmål vedr. udsendelsen af Esbern Snare til Guineabugten

Bemærkninger til forslaget

Guineabugten er vigtig for dansk og international sø‐

fart. Som verdens femtestørste søfartsnation er retten til fri

sejlads af afgørende betydning for Danmark. I gennemsnit

sejler 30-40 danskopererede skibe gennem Guineabugten på

daglig basis. Den danske tilstedeværelse udgør en vigtig kil‐

de til beskæftigelse og velstand for såvel landene i regionen

som for Danmark.

Den maritime sikkerhedssituation i Guineabugten er mar‐

kant forværret i det seneste år og har haft væsentlig negativ

betydning for danske rederier. F.eks. blev ’MÆRSK CAR‐

DIFF’ angrebet syd for Nigeria den 13. januar 2021, og

den 19. december 2020 blev ’MÆRSK CADIZ’ angrebet

af pirater i samme område. Måneden inden blev ’TORM

ALEXANDRA’ udsat for pirateriangreb. Alle tre skibe var

danskopererede.

I 2020 fandt omkring 40 procent af alle rapporterede pira‐

tangreb på verdensplan sted i Guineabugten, heraf størstede‐

len ud for Nigeria og med et lavere antal ud for Ghana,

Togo, Benin, Cameroun og Gabon. Endvidere fandt op mod

95 procent af alle kidnapninger til søs i 2020 sted i Guinea‐

bugten. Samtidig ses en tendens til, at piraterne i højere

grad angriber alle typer og størrelser af handelsskibe og

fiskefartøjer, inkl. større containerskibe, helt ud til 200 sømil

fra kysten.

II.

Danmark har et bredt samtænkt engagement i regionen,

som bl.a. omfatter stabiliserings- og diplomatiske indsatser

i samarbejde med kyststaterne, den regionale maritime sik‐

kerhedsarkitektur (Yaoundé Code of Conduct), Det Vestafri‐

kanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) samt med FN-

organisationer som Den Internationale Søfartsorganisation

(IMO) og FN’s Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og

Kriminalitet (UNODC). Gennem det maritime freds- og

stabiliseringsprogram for Guineabugten har Danmark siden

2015 bidraget til at fremme udvikling og sikkerhed samt

kapacitetsopbygning i regionen. Freds- og stabiliseringspro‐

grammet har en integreret tilgang, som er med til at håndtere

de kortsigtede sikkerhedsudfordringer, og også en langsigtet

indsats for at fremme udbygningen af nødvendige nationale

kompetencer, f.eks. til retsforfølgelse af formodede pirater

og fængselsafsoning.

Den danske indsats er i januar 2021 blevet styrket med

udnævnelsen af den særlige repræsentant for maritim sikker‐

hed, som skal være med til at fremme Danmarks relationer

til allierede og partnere på området. Dette vil bl.a. ske

ved at styrke dialogen med kyststaterne, den nationale og

internationale rederibranche, med EU, herunder i forhold til

initiativet om en koordineret maritim tilstedeværelse (CMP)

i regionen, med regionale og internationale organisationer

og partnere. Danmark er derudover med i det fransk-ledede

European Intervention Initiative (EI2), hvori Danmark leder

en arbejdsgruppe om maritim sikkerhed i Guineabugten,

hvis formål er at undersøge, hvordan man kan forbedre det

operative militære samarbejde i regionen. Særligt Frankrig,

Italien, Portugal og Spanien er aktive i Guineabugten med

bl.a. flådebidrag.

Danmark har et tæt samarbejde og løbende dialog om

maritim sikkerhed med særligt Nigeria, Ghana og flere re‐

gionale samarbejdsfora, herunder den regionale sikkerheds‐

arkitektur – Yaoundé Code of Conduct, som samler 25

vestafrikanske kyststater. Danmark deltager desuden i G7+

+ Friends of the Gulf of Guinea, der omfatter en række

internationale partnere, herunder USA, Canada, Frankrig,

Tyskland, Norge, Nederlandene, samt en række internationa‐

le organisationer.

III.

Der anmodes om Folketingets samtykke til udsendelse

af danske militære bidrag på op til ca. 195 personer, som

indsættes til pirateribekæmpelse i og omkring Guineabug‐

ten.

Konkret drejer det sig om et fregatbidrag med tilhøren‐

de Seahawk-helikopter og en maritim indsatsstyrke, stabs-

eller forbindelsesofficerer samt indsættelse af den danske

cyberkapacitet. Fregatbidraget med tilhørende helikopter og

maritim indsatsstyrke vil have en samlet besætning på op

til ca. 175 personer. Den maritime indsatsstyrke udgør op

til ca. 25 personer, hvori der bl.a. vil indgå specialoperati‐

onsstyrker samt personel fra Militærpolitiet og Søværnets

dykkertjeneste. Den nøjagtige størrelse og sammensætning

af den maritime indsatsstyrke vil kunne variere over tid,

idet der kan være behov for periodevis udsendelse af op til

yderligere 15 personer til evt. højrisikoopgaver. Fregatbidra‐

get indsættes i Guineabugten i fem måneder i perioden fra

omkring november 2021. Derudover vil der kunne indsættes

op til ca. 5 stabs- eller forbindelsesofficerer før, under og

efter fregatbidraget.

Fregatbidragets opgave vil være forebyggelse og bekæm‐

pelse af pirateri, herunder etablering af et maritimt situa‐

tionsbillede med henblik på at understøtte retten til fri

sejlads. Opgaverne kan omfatte overvågning og rekogno‐

scering; områdebeskyttelse; ledsagelse eller eskortering af

skibe; samt eftersøgning og redning. Helikopteren vil bi‐

drage til fregatbidragets samlede opgaveløsning, herunder

etablering af maritimt situationsbillede, overvågning, rekog‐

noscering, ledsagelse af skibe, indsættelse af den maritime

indsatsstyrke med videre. I visse tilfælde vil den maritime

indsatsstyrke kunne indsættes i opgaver med højere risiko

såsom indsættelse af bordinghold på kaprede skibe, undsæt‐

telsesoperationer og særlige rekognosceringsopgaver. Fre‐

gatten skal som udgangspunkt operere under national kom‐

mando, med mindre der etableres en passende international

eller multinational ramme.

Stabs- og forbindelsesofficerer vil kunne udsendes til rele‐

vante hovedkvarterer, koordinationscentre samt andre landes

militære bidrag til regionen med henblik på at understøtte

den samlede indsats mod pirateri, herunder ved at bidrage til

indhentning af oplysninger og koordination mellem operati‐

ve hovedkvarterer.

UPN, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Svar på spørgsmål vedr. udsendelsen af Esbern Snare til Guineabugten

Endvidere vil den danske cyberkapacitet kunne blive ind‐

sat til imødegåelse af piraters evne til at forberede, under‐

støtte og gennemføre piraterioperationer. Kapaciteten vil

kunne indsættes selvstændigt eller som en del af de øvrige

danske militære indsatser og kan indsættes fra vedtagelse af

beslutningsforslaget og indtil seks måneder efter hjemtagel‐

se af fregatbidraget.

Operationsområdet for de danske militære bidrag vil være

internationalt farvand (åbent hav og eksklusiv økonomisk

zone) i Guineabugten. De militære bidrag vil efter omstæn‐

dighederne og med respekt for folkeretten derudover kunne

operere på kyststaters territorium, herunder søterritoriet og

indre farvande.

De danske militære bidrag vil have mandat til magtan‐

vendelse i medfør af FN’s havretskonvention, herunder til

bekæmpelse af pirateri mod danskflagede og ikke-danskfla‐

gede skibe i regionen, samt i selvforsvar.

Det kan ikke udelukkes, at der som led i skibsbidragets

opgavevaretagelse vil blive foretaget frihedsberøvelse af

personer i forbindelse med indsættelsen, hvorfor der vil

blive afsøgt mulighed for indgåelse af aftaler med relevan‐

te stater i regionen om overdragelse til retsforfølgelse. En

tværministeriel task force vil håndtere særlige situationer

med frihedsberøvede personer, hvis behovet skulle opstå.

Under indsættelsen bevarer forsvarschefen fuld komman‐

do- og instruksionsbeføjelse over de danske militære bidrag,

idet det endelige kommando- og kontrolforhold for stabs- og

forbindelsesofficerer fastlægges under hensyn til de konkre‐

te opgaver.

IV.

Det folkeretlige grundlag for de danske militære bidrag

vil være FN’s havretskonvention, der i kapitel VII bl.a. in‐

deholder generelle bestemmelser om flådefartøjers adgang

til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af pirateri i

internationalt farvand. Såfremt de danske militære bidrag

skal operere på kyststaters sø- og landterritorium, søges i

nødvendigt omfang samtykke fra de relevante stater.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra

piratangreb generelt er HØJ i hele Guineabugten, idet an‐

grebene hyppigst forekommer i farvandene ud for Nigeria,

Ghana, Togo, Benin, Cameroun og Gabon. Truslen fra pira‐

tangreb mod civil skibsfart med henblik på kidnapning for

løsepenge er HØJ i hele Guineabugten, idet sådanne angreb

hyppigst forekommer i farvandene ud for Nigeria, Ghana,

Togo, Benin, Cameroun og Gabon.

Truslen fra berigelsestyveri rettet mod civile skibe og

ombordværende skibsbesætninger er HØJ i hele Guineabug‐

ten. Det er Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at

der ikke er udsigt til, at de økonomiske og sociale proble‐

mer, der forårsager pirateriet, vil blive løst på kort til mel‐

lemlangt sigt. Kyststaternes maritime sikkerhedskapaciteter

er generelt begrænsede, det transnationale samarbejde svagt,

og de juridiske strukturer mangelfulde.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra pi‐

ratangreb mod et dansk sømilitært bidrag med henblik på

bortførelser er LAV. Piraterne afbryder generelt set angreb,

såfremt de erkender, at der er bevæbnede vagter om bord på

skibe, eller hvis et sømilitært fartøj nærmer sig.

VI.

Da de danske militære bidrag vil indgå i indsatser, hvor

der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler,

forelægges sagen for Folketinget under henvisning til grund‐

lovens § 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketinget giver

sit samtykke til udsendelse af de danske bidrag som beskre‐

vet ovenfor.

VII.

Regeringen vil løbende vurdere de danske bidrags

sammensætning med henblik på at sikre effektiv opgaveløs‐

ning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at genud‐

sende, væsentligt justere eller væsentligt forlænge bidrage‐

ne, eller såfremt der skulle ske væsentlige ændringer i for‐

hold til de ovenfor beskrevne opgaver eller operationsområ‐

der, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske

Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for

Folketinget.

VIII.

Meromkostningerne forbundet med bidraget estimeres

at udgøre ca. 80 mio. kr., heraf 17 mio. kr. i 2021. Merom‐

kostningerne til bidraget finansieres af Forsvarsministeriets

reserve til internationale operationer.