Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 86
Offentligt
2620965_0001.png
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Kulturministeriet
Att.: Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen
Dato: 8. september 2022
Sagsnummer: 20.07.05-Ø00-1-21
Henv. til: H.C. Østerby
Direkte tlf.: 9611 7501
Afdeling tlf.: 9611 7500
[email protected]
Ønske om en permanent løsning for
MGK Midt-Vest, MGK Syd og MGK Sjælland
For godt og vel et år siden modtog politikerne i de tre MGK-centres kommuner den glædelige
nyhed om, at der var fundet en midlertidig løsning på de markante budgetreduktioner, de tre
centre stod overfor. Budgetreduktionerne var et resultat af Statens Kunstfonds beslutning om
at omfordele ressourcer fra MGK-centrene i de tyndt befolkede områder til MGK-centrene i
storbyregionerne. Den midlertidige løsning kom via en bred politisk aftale på Christiansborg,
hvor aftaleparterne fandt ekstra midler til de tre MGK-centre i 2022 og 2023 via årets
kulturelle aktstykke.
Statens Kunstfonds nye model for fordeling af ressourcer består imidlertid også i 2024 og
fremefter. Som borgmestre og udvalgsformænd fra kommuner, der bliver hårdt ramt af
omfordelingen, benytter vi igen lejligheden til at understrege, at vi finder modellen dybt
urimelig og stik imod grundtanken om MGK, der jo i sit udgangspunkt blev oprettet med netop
det modsatte formål: At sikre alle unge lige vilkår for at dygtiggøre sig inden for deres felt,
også – og især – de unge, der skal udvikle deres musikalske talent langt væk fra
musikkonservatorierne og storbyernes mange muligheder og miljøer.
MGK-modellen har vist sig bæredygtig og effektiv, og derfor er det naturligt, at de store byer
også gerne vil tilbyde modellen til deres unge. Det bør bare ikke være på bekostning af vores
unge/de unge i yderområderne, som på trods af at centrene er spredt strategisk ud i landet,
stadig ofte må rejse langt for at få kvalificeret undervisning.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi blev glade for at læse den pressemeddelelse,
der blev sendt ud fra kulturministeriet (se vedhæftede) i forbindelse med, at den midlertidige
løsning blev offentliggjort. Her fremgår det med al tydelighed, at et bredt udsnit af
folketingets partier anerkender de negative konsekvenser for vores centre som følge af den
nye model, og ikke mindst, at der er en velvilje til at finde en varig løsning. Vi anerkender det
politiske benarbejde, der er blevet gjort for at få en løsning på plads, og læser det som et
tegn på, at man stadig ønsker en lige adgang til kulturtilbud til alle på tværs af landet.
Vi sender dette brev som en venlig erindring om, at det er ved at være på tide at få set på en
permanent løsning, hvis den skal være klar til implementering, når den midlertidige aftale
løber ud i 2023. MGK-centrene opererer med skoleår, og derfor er det af afgørende betydning,
at vi kender præmisserne og økonomien inden starten af skoleåret 2023-2024 – altså et halvt
år inden den midlertidige ordning udløber.
Vi håber og tror, at der stadig er politisk vilje til en permanent løsning, og vi stiller os
selvfølgelig til rådighed for en dialog om fremtidens MGK-centre, så vi kan sikre en
bæredygtig fremtid for den musikalske talentudvikling nu og i fremtiden.
Side 1/2
ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: Kopi af henvendelse til kulturministeren om ønske om en permanent løsning for MGK-centrene, fra borgmestre og kulturudvalgsformænd
2620965_0002.png
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Med venlig hilsen
Borgmester Knud-Erik Langhoff, Kolding Kommune
Formand for Kulturudvalget Eva Kjer Hansen, Kolding Kommune
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Jakob Lose, Esbjerg Kommune
Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune
Formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab Christel Leiendecker, Sønderborg
Kommune
Borgmester Maria Stærke, Køge Kommune
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Ken Kristensen, Køge Kommune
Borgmester Dorte West, Herning Kommune
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Johs. Poulsen, Herning Kommune
Borgmester Peder Chr. Kirkegaard, Skive Kommune
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Morten Enggaard, Skive Kommune
Borgmester Ulrik Wilbek, Viborg Kommune
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mads Panny, Viborg Kommune
Borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Lene Dybdal, Holstebro Kommune
Side 2/2