Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 79
Offentligt
2607057_0001.png
Bilag 7: Notat vedrørende ”Termonet og Energifællesskaber” udarbejdet af SEP
Sønderjylland (Strategisk Energiplan Sønderjylland)
Dato: 30. marts 2022
Ref: KSPE/HE
Enhed: SEP - Sønderjylland
Termonet og energifællesskaber
Hvad er et energifællesskab?
Et energifællesskab kan være opbygget af, og dermed repræsentere, forskellige former for samarbejde
omkring varmekilder. Et energifællesskab kan være stiftet til udelukkende at fokusere på etableringen af
VE-baseret produktion af el og varme. Der kan f.eks. være et fokus på distributions aktiviteter såsom
ladestandere til el-biler, så de indgår i leveringen af fleksibilitetsydelser til elnettet.
Ifølge EU’s direktiver behøver et energifællesskab ikke at være bundet til fx at være arealmæssigt
sammenhængende, eller være en lokal organisering af energiaktiviteter, men det kan f.eks. bestå af en
gruppe af energiforbrugere, der driver og ejer en solcelle- eller vindmøllepark i nærheden sammen. Et
eksempel kunne f.eks. være en forening, der drev en park af el-biler og ladestandere.
Et energifællesskabs kerneaktiviteter er forbundet til et lokalt og sammenhængende område. På denne
måde kan energifællesskabet bidrage til den samlede energiomstilling ved fælles at etablere VE-baseret
produktion samt lagring heraf. Dette er specielt interessant i områder, hvor den traditionelle kollektive
varmeforsyning fjernvarme, ikke kan nå ud. Ved at lave fælles/kollektive løsninger kan behovet for at
udbygge forsyningsnettenes kapacitet både regionalt og lokalt minimeres.
Med de nuværende klimaudfordringer er der et øget behov for elektrificering af varme- og
transportsektoren for at sikre udfasningen af fossile brændsler, og på længere sigt udfasning af
biobrændsler. Denne problematik kræver en ændring i regulering og opbygning af energisystemet, som i
stedet støtter op om den øgede integration af fluktuerende energikilder, og derved sætter fokus på at
koordinere produktionen og forbruget af el på en smart måde. Det er her energifællesskaber kan komme
ind og spille en vigtig rolle, fordi det muliggør, at den enkelte forbruger kan deltage i fællesskaber, der har
en væsentlig større grundlast, end den individuelle forbruger. Brugere i et energifællesskab kan hurtigt gå
fra at være forbruger til prosumer (producerende forbruger). For at simplificere det så består et
energifællesskab af fire komponenter:
1.
Den organisatoriske og aktivitetsmæssige ramme, som fællesskabet og samarbejdet leverer.
2.
De deltagende parter, og deres bidrag i form af areal og investeringer hhv. udbytte i form af energi
og komfort.
3.
De nye vedvarende energitekniske anlæg som opføres.
4.
Samarbejdet med og ydelserne til de kollektive energinet og –forsyninger.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 79: Opsamling fra studietur til Sønderborg Kommune den 21. juni 2022
2607057_0002.png
Energifællesskaber i en mindre skala bør derfor overvejes i de mange landsbyer og villakvarterer, der ligger
uden for fjernvarmens rækkevidde, som i dag får deres varme fra olie-, gas-, pillefyr eller elopvarmning.
Disse individuelle opvarmningsformer skal inden for en kort tidshorisont udfases, og her er det oplagt at
etablere energifællesskaber, som kan understøtte indførelsen af effektive varmepumper dvs. vand/vand
varmepumper baseret på en fælles primær kreds, som f.eks. et termonet, der gør brug af et fælles
brinesystem, hvor varmen kan suppleres med mange forskelligartede kilder.
Landdistrikterne og de mindre bysamfund er mindst lige så vigtige for klimaomstillingen i forhold til CO
2
-
målsætningen, som de større centrale byer. Selvom der allerede er incitamenter til at fremme omstillingen
væk fra fossile brændsler i form af individuelle tilskud, er omstilling langsom og domineret af individuelle
løsninger, der formentlig ikke er de mest optimale løsninger.
Der er her tale om luftbaserede varmepumper, som rent energimæssigt og klimamæssigt er mindre
effektive, og som i tiltagende grad ses, at blive et støjende element i landdistrikterne. En vandbaseret
varmepumpe i kombination med f.eks. et termonet eller kold fjernvarme, vil på længere sigt være mere
økonomisk rentabelt, da det blandt andet har et bedre energimæssigt og klimamæssigt aftryk. I disse lokale
energifællesskaber kan der enten være individuelle eller klyngebaserede varmepumper som kører på en
fælles primær kreds. Såfremt det er muligt at anlægge en buffertank vil den nye belastning af elnettet være
væsentlig mindre, fordi varmeproduktion kan foregå i lavlasttimerne således, at elnettet ikke belastes
yderligere af denne løsning. Tværtimod vil der være samfundsøkonomiske fordele ved denne løsning fordi,
varmekilden til varmepumpen er f.eks. 5 grader, hvor temperaturen for en luftbaserede varmepumpe i
vinterhalvåret vil være på f.eks. -10 grader. Det er en ”besparelse” af opvarmning på 15 grader, hvilket har
en væsentlig betydning for elforbruget af varmepumpen, og derved trækket på elnettet.
Suppleres energifællesskabet med solceller, eller eventuelt vindmøller, vil det resultere i en endnu større
fordel for klimaet og pengepungen, og det bidrager yderligere til aflastning af det kollektive
elforsyningsnet.
Det skal dog nævnes, at elopvarmede boliger potentielt kan vise sig, at være en udfordring for de
energifællesskaber der baserer sig på f.eks. ”kold” fjernvarme, termonet osv. Dette skyldtes blandt andet,
at der ikke er et vandbårent system installeret i elopvarmede huse. Det vil derfor ikke være interessant for
disse husejere at tilslutte sig energifællesskabet, da de ikke vil kunne drage stor nytte af fællesskabet. Hvis
det skal være interessant for disse husejere vil det kræve en større renovering af huset, da gulve og vægge
skal brækkes ned, for at installere vandrør rundt i hjemmet som skal levere varmen. Hvis et givent område
hovedsageligt består af elopvarmede boliger vil det potentielt udgøre en forhindring for at etablere et
energifællesskab, der gerne vil byde ind med fleksibilitets ydelser til energisystemet.
Interessen for disse husejere vil nærmere ligge i etablering af solceller eller vindmøller da det kan levere
billigere el til deres varmebehov. Et energifællesskab i landdistrikterne vil dog alligevel være attraktivt
eftersom boliger i landdistrikterne ofte står overfor lave ejendomsvurderinger, lave salgspriser og dårlige
muligheder for at optage lån ved kreditforeninger. Ved at være knyttet til et energifællesskab vil boligen se
mere attraktiv ud for nye købere, da de ikke skal efterinvestere i nye opvarmningsformer.
Energifællesskaber kan derved bidrage til at skabe bedre vilkår i landdistrikterne.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 79: Opsamling fra studietur til Sønderborg Kommune den 21. juni 2022
2607057_0003.png
De vigtigste pointer om et energifællesskab
Et lokalt energifællesskab, der gennem styring af tidspunkter for produktion, konvertering og til dels også
forbrug af energi, vil være i stand til at levere fleksibilitet til det samlede energisystem. Energifællesskaber
udgør derved et vigtigt supplement til de regionale og internationale forsyningsnetværk, samt større
energiproducerende enheder. Fleksibiliteten fra energifællesskaber kan fokusere på at mindske
efterspørgslen af el og varme i perioder med spidsbelastning. Dette kan resultere i et mindsket behovet for
udbygning af forsyningsnettenes kapacitet både regionalt og lokalt. Det funktionelle bidrag ved udjævning
af spidslaster er, at energifællesskabets køb af el og varme kan undgå perioder med høje energipriser. Det
er også muligt, at energifællesskaber kan bidrage med levering af fleksibilitet på tidspunkter, hvor denne
ydelse efterspørges uden for fællesskabets område.
Hvad er et termonet?
I alt sin enkelhed er et termonet et forvokset jordvarmeanlæg, men i stedet for kun at forsyne én bruger
kan termonettet forsyne flere brugere. Et termonet fungerer ligesom et fjernvarmenet, termonettet er et
forsyningsnet, der transporterer termisk energi fra forskellige typer af energikilder. Termonettet løber på
tværs af mange boliger eller bygninger med et temperatursæt mellem 0 – 10 grader. Et termonet
kombineres med en jordvarmepumpe, som leverer varme og varmt brugsvand. Ligesom ved et traditionelt
jordvarmeanlæg henter termonettet varmen fra de horisontale jordvarmeslanger, som enten er udlagt i en
omkringliggende mark eller mellem bygningerne. Der vil typisk ved et termonet også hentes varme fra
vertikale boringer på alt mellem 100 og 300 meters dybde. Grundet termonettet hovedsageligt baseres på
varmepumpe teknologien, muliggør det at kombinere termonettet med andre lokale varmekilder, som
f.eks. overskudsvarme fra industri, spildevand, grundvand eller andre ”kolde” energibærer, fordi
varmepumpen kan udvinde varmen ved meget lave temperaturer. Den lave temperatur i rørene er det, der
adskiller termonet fra et traditionelt fjernvarmenet. Den lave temperatur er det der muliggør at udnytte
mange forskellige varmekilder. Se figur 1 for et uddrag af mulige varmekilder.
Figur 1 Illustration af alle varmekilder inkl. pæleboring. Håndbog om termonet.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 79: Opsamling fra studietur til Sønderborg Kommune den 21. juni 2022
2607057_0004.png
Det eneste krav til temperaturen er, at temperaturen skal være højere end det, der er i termonettet, hvilket
vil sige temperaturer alt over 4-5 grader er en potentiel varmekilde. Grundet den lave temperatur i
termonettet bliver der brugt uisolerede jordvarmerør/plastrør, modsat fjernvarmen som gør brug af
præisolerederør. De uisolerede jordvarmerør/plastrør har den fordel, at de er væsentlig billigere og de har
intet varmetab, fordi de indvinder ”varmen” fra jorden og bruger den omkringliggende jord som et lager.
Dette betyder, at der ikke er behov for en ligeså stor varmetæthed i byen for at anlægge et termonet, som
ved etablering af traditionel fjernvarme. I stedet for et varmetab mellem husstandende vil der i stedet være
et varmeoptag.
Køling og lager i undergrunden:
Et af termonettets mange fordele i forhold til traditionel fjernvarme er, at
det både tilbyder varme, køling og lagring. Med jordvarmepumpen placeret ude ved forbrugerne, er der
langt større fleksibilitet ti,l hvordan jordvarmeboringerne bruges. Om sommeren kan der gøres brug af det
”kolde” net til passiv køling af boligen, hvilket er langt mere effektivt end udvendige blæsere såsom
traditionel aircondition. Overskudsvarmen, varmen der kommer fra boligen i sommerhalvåret, kan lagres i
jordvarmeboringerne således det både fungere som varmekilde og varmelager. Overskudsvarmen varmer
jorden op og lagrer det, indtil der igen er behov for varme. Termonettets varierende funktion er illustreret
på figur 2.
Figur 2 Varmer om vinteren - køler om sommeren. Termonet folder
Hvor kan termonet etableres?
Termonettets styrker består af de uisolerede rør og den lave temperatur, hvilket gør det muligt at forsyne
områder, hvor traditionel fjernvarme ikke er rentabelt. Termonettet er derfor oplagt at etablere i
landdistrikter eller boligområder uden for rækkevidden af fjernvarmeforsyningen. Ved at vælge et
termonet, vælges der en kollektiv løsning samt alle fordelene herved. Fordelene er eksempelvis; mere plads
ved de enkelte huse, mindre støj, fælles omkostninger ved investering og forbrug, fælles serviceaftaler
samt større fleksibilitet i henhold til mulige varmekilder.
Gasområder og byområder uden fjernvarme
I takt med udfasningen af naturgas som varmekilde til boliger, bliver der undersøgt,hvilke alternativer der
findes. Valget står ofte imellem den kollektive løsning i fjernvarmen eller i en individuel løsning såsom en
varmepumpe eller et pillefyr. Et termonet muliggør en kollektiv løsning i en mindre skala end ved
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 79: Opsamling fra studietur til Sønderborg Kommune den 21. juni 2022
2607057_0005.png
traditionel fjernvarmen. Tæt bebyggede landdistriktsområder vil have god gavn af en fælles løsning frem
for individuelle varmepumper, da det medfører visuelle samt støj gener.
Landsbyer
Den kendte og lidt udskældte nærvarmeløsning, er noget mange landsbyer har forsøgt sig med uden at
lykkes med. En nærvarmeløsning kan f.eks. være en mindre halmbaserede ”fjernvarmeløsning”. En af
grundene til, at dette ofte mislykkedes, er fordi det er problematisk at samle en stor nok tilslutning som der
kræves, når der laves ”fjernvarmeløsninger”. Termonettet er mere agilt fordi, der ikke er de samme krav til
tilslutningsgraden. De eventuelt store afstande mellem boligerne, vil ikke medfører et varmetab, men et
varmeoptag. Derfor spiller afstandene mellem boligerne ikke en stor økonomisk rolle. Den økonomisk
”tunge” del af et termonet ligger henholdsvis i investering af varmepumperne, og de dybe vertikale
boringer.
Termonet er også relevant for nybyggeri og storbyområde, men dette gennemgås ikke nærmere i denne
gennemgang.
Hvem kan eje termonetttet?
Inden for ejerskabsmuligheder samt etablering og drift af et termonet, er der mange muligheder. Beboerne
kan selv vælge at eje det, de kan også etablere et andelsselskab, det som der i daglig tale kaldes et
A.M.B.A., hvor de selv driver termonettet. Ligeledes er det også muligt for professionelle aktører at eje
termonettet, som f.eks. det lokale fjernvarmeselskab, der både er ansvarlig for etablering og drift. Ved
kollektive varmeanlæg er der en naturlig sammenhæng mellem størrelse og forbrugsomkostninger. Des
flere forbrugere des flere er der at dele fællesomkostningerne med. Den fælles investering vil ved et
termonet oftest være lavere end ved traditionel fjernvarme. Dette kombineret med termonettets
fleksibilitet af potentielle varmekilder gør, at mange lokalområder har mulighed for at finde én eller flere
overskudsvarmekilder, hvilket gør anlægsomkostningerne billigere, fordi de dybe dyre boringer kan undgås.
Fælles ejet mellem naboer
Termonettet kan ejes af boligejere, som er tilkoblet termonettet. Ved nybyggeri kan termonettet og
boringerne indgå som en del af byggemodningen, og derved kan omkostningerne indgå i boligprisen. Dette
er blevet gjort i Tune og i Middelfart kommune.
Ejet af et A.M.B.A.
Landdistriktsområdet kan etablere et andelsselskab/energifællesskab, som står for etableringen af
termonettet samt boringer og varmepumper. Det vil efterfølgende være muligt for
andelsselskabet/energifællesskabet at indgå en driftsaftale med eksempelvis et forsyningsselskab, eller selv
stå for driften af anlægget. En af fordelene ved et andelsselskab/energifællesskab er, at det kan fremme de
berørte borges interesse for deltagelse i selskabet. Selskabsformen medfører transparens, hvilket sikre et
godt fundament for fælles investeringer. De kollektive rammer omkring termonettet indebærer ofte en
økonomisk gevinst for de enkelte borgere sammenlignet med en individuel løsning. Selskabsformen kan
sagtens være en midlertidig konstellation, hvor der i etaper kan udvikles mere eller mindre tæt samarbejde
med eksempelvis et forsyningsselskab.
Forsyningsselskab som ejer
I det nuværende energisystem, hvor der ses en større tendens til decentralisering af produktionsenheder
kan der antages, at termonet vil komme til at spille en større rolle, som teknologien bliver mere kendt i
offentligheden. Hvis det er tilfældet, vil det give mening at involvere eksisterende professionelle aktører
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 79: Opsamling fra studietur til Sønderborg Kommune den 21. juni 2022
2607057_0006.png
som fjernvarmeværkerne. Grundet deres langvarig erfaring med fjernvarme, vil de hurtigt være i stand til at
udbrede termonet teknologien. Fjernvarmeværkerne vil lettere kunne stå for finansiering og etablering af
et termonet, de vil samtidig have lettere ved at skabe tillid til de kommende forbrugere af termonettet, da
fjernvarmeværker er en kendt konstellation, som borgerne lettere kan relatere til, fremfor selv at skulle
etablere et andelsselskab/energifællesskab. Fjernvarmeselskaberne kan investere i termonet på samme
måde som ved traditionel fjernvarme. Fjernvarmeselskabet vil i dette tilfælde både være operatør og ejer.
Fjernvarmeselskabet er bundet af varmeforsyningsloven som lidt forsimplet siger, at en given investering
ikke må resultere i en dyrere varmepris for de eksisterende forbrugere. Et fjernvarmeselskab har dog den
fordel, at de kan tarif inddele deres varmeforsyningsområder. Det vil sige, at hvis der kommer en ekstra
udgift ved investering af termonettet, i forhold til de eksisterende fjernvarmekunders varmepris, så kan
fjernvarmeselskabet indregne en ekstra ydelse til termonet området. På denne måde sikres varmeprisen
for de eksisterende forbrugere, hvis der skulle ske en ekstraudgift til etablering af termonettet. Som nævnt
i sidste afsnit kan fjernvarmeselskabet agere udelukkende som driftsansvarlig. Det vil sige, at
andelsselskabet/energifællesskabet etablere og investere i termonettet, men fjernvarmeselskabet står for
driften i forhold til afregning af det brugte varme osv.
Skematisk oversigt mellem anlæg under og over 0,25 MW
Anlæg over 0,25 MW
Omfattet af varmeforsyningsloven
Krav om projektgodkendelse
Mulighed for kommunegaranti
Regulering af forbrugerforhold er omfattet af
varmeforsyningsloven
Ingen krav om anmeldelse af budgetter og
Krav om anmeldelse af budgetter og
priseftervisning
priseftervisning*
* ”Hvis
anlægget er omfattet af undtagelsesbekendtgørelsen under VFL, gældende for bl.a.
blokvarmecentraler, så kan der opnås dispensation fra kravet omkring indsendelse af
anmeldelsesbudgetter og priseftervisning.”
Eksempler på termonet til nybyggede boliger, eksisterende boliger, bofællesskab og etableret af
forsyningsselskaber kan ses i bilag 1: Termonet – fremtidens varmepumpebaserede fjernvarme i landsbyer
og byområder.
Anlæg under 0,25 MW
Ikke omfattet af varmeforsyningsloven
Ikke krav om projektgodkendelse
Ingen mulighed for kommunegaranti
Forbrugeraftaleloven skal overholdes
Termonet beregner
For at understøtte varmeplanlæggere i kommuner og forsyningsselskaber til at kunne vurdere grundlaget
for etablering af termonet, er der udviklet en termonetberegner, som indikere på pre-feasibility-niveau, om
det for et gældende område er rentabelt at etablere et termonet. Beregneren er baseret på generelle
beregningsforudsætninger, hvor der med få indtastninger og oplysninger omkring varmebehov, antal
tilslutninger og varmekilde kan genereres resultater som viser et overblik over nøgletal, samfundsøkonomi,
selskabsøkonomi og brugerøkonomi. Ud fra de indtastede data kan der laves en meget grov sammenligning
mellem andre løsninger såsom olie- og gasfyr og luft til vand varmepumpe. Beregneren kan findes på
følgende hjemmeside: www.thermonetcalc.eu