Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 79
Offentligt
2607054_0001.png
Bilag 4: Tale ved Niels Peter Nielsen
Grøn mobilitet i Sønderborg har haft et særligt fokus i mange år
Søndreborg vil gå forrest, når det gælder CO2-neutralitet og grøn omstilling og synliggøre
Sønderborg Kommune som et attraktivt sted at arbejde, etablere og drive højteknologiske
arbejdspladser og virksomheder inden for grøn omstilling.
Det er ikke muligt at fastholde det nuværende mobilitetsmix og samtidig nå målsætningen om CO2
neutralitet i 2029 uden, at der sker forskellige tiltag, hvor fire
grundlæggende målsætninger er bærende:
Færre køretøjer,
mere samkørsel, mindre kørsel
og
grønnere køretøjer.
Det er skrevet ned i Handleplan for Grøn Transport fra 2016, som
blev udarbejdet af både virksomheder, borgerrepræsentanter og
kommunen med ProjectZero som tovholder. Jeg repræsenterer
landsbylaugene igennem Landsbyforum, og som formand for
Mobilitetsforenin-gen – en ad hoc forening under
Mobilitetsforeningen, hvor formålet bl.a. er at skabe grundlag for
mobilitetsaktiviteter i landdistrikterne i Sønderborg.
Vi tænker: hvad kan det offentlige gøre? Og hvad kan vi selv gøre? De stigende brændstof priser har
pludselig gjort temaet ”Grøn Mobilitet” nærværende og aktuel.
I landsbyer og landdistrikter hører vi DÉT TIT:
”…
offentlig transport bliver mindre og
mindre. Der er meget få busser, og om eftermiddagen stopper de med at køre. Mange har to biler
og vil gerne gå ned til én, hvis de havde andre muligheder, men det har de ikke”
(HVAD VIL VI OPNÅ?)
Vi i landsbyerne arbejder for ”mere
samkørsel”
for at løse ovennævnte udfordring – og samtidig
er det vores bidrag til ”CO2-neutralitet i 2029” i Sønderborg Kommune. Vores alle sammen
”ProjectZero-vision”.
Landsbybusser
er landsbyernes bidrag til at nytænke mulighederne for en grønnere transport og
mobilitet i landdistrikterne, der tager udgangspunkt i lokalsamfundene. Vi har i flere år forsøgt at
nytænke og teste mulighederne for en grønnere transport og mobilitet i landdistrikterne.
Jeg er i bestyrelen for Landsbyforum (en frivillig sammenslutning af alle 36 landsbylaug), og vi har
haft fornøjelsen af at arbejde på tværs med stærke kræfter fra landsbylaugene og Sønderborg
Kommune siden 2015, hvor vi første gang sendte en landsbybus ud på de smalle, idylliske
landeveje. Siden har vi afprøvet nye muligheder og hentet en masse erfaringer.
Vi har testet samkørsel og mobilitet med bl.a. ”Kør-mæ-bænke” i et antal landsbyer – inspireret
af ”mit-fahr-banke” syd for grænsen, en
cykelfærge over Flensborg Fjord, dele el-cykler
på
Kær,
delebiler
i et par landsbyer, en
dele-cykeltrailer.
Vi har bl.a. spurgt vores landsbyborgere, hvad der motivere til at samkøre i stedet for at køre selv,
og de fleste siger:
miljøhensyn.
Dernæst er det muligheden for at
spare penge.
I forbindelse med at ”spare penge”, har vi set på initiativer indenfor ”deleøkonomi”. Vi arbejder p.t.
med at oprette en ”delebank
for landsbyerne”
– eller en ”grej-bank – hvor både
landsbyborgere, foreninger og institutioner kan
låne
udstyr, fremfor selv at købe det
hele.
Her
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 79: Opsamling fra studietur til Sønderborg Kommune den 21. juni 2022
2607054_0002.png
samarbejder vi tæt med naturvejlederne og sundhedsafdelingen. For landsbylaugenes
vedkommende har vi allerede forskellige ting, vi deles om. Se her – borde og bænkesæt på
cykelfærgen indgår i delebanken, og kan lånes af andre uden for sommersæsonen.
Vi skal blot genopfinde behovet for at dele, for vi kender alle til eksempler fra tidligere, hvor folk
kunne dele landbrugsmaskine eller en trailer.
Når vi kommer til Dyvig, vi I kunne se én af vores landsbybusser stå parkeret. Vi tog vores dele-
cykeltrailer med, som alle kan låne til transport af cykler, hvis en gruppe vil ud på en cykeltur andre
steder end i nærområdet. De kan blot booke landsbybussen og tage traileren bagpå med op til. 10
cykler – der er også plads til handicapcykler.
Senest har vi forsøgt at binde det sammen med en smartere og mere simpel booking-portal:
NaboGo-appén.
Vores undersøgelse viser, at flere kender en samkørsels app – men ikke så
mange havde brugt én. Vi ser derfor en opgave i at forsøge at ændre adfærd gennem konkrete
handlinger mod en mere bæredygtig fremtid. Vores pilotprojekt indenfor mobilitet hedder ”Kom
hinanden ve”
– vi synes, det er dét, der handler om … Tak for støtten fra ”Landdistriktspuljen”
både her og i andre sammenhænge – dét er en kæmpe støtte, der sikrer fremdrift og forpligter os til
at anstrenge os.
Men vores
værste modstandere
for at ændre vaner til mere samkørsel er:
o
o
o
Man ønsker
ikke at give afkald
på personlig frihed til at køre, når man vil
Hverdagens faste rutiner
passer dårligt med at skulle koordinere med andre
Transporttiden
anses som et
frirum,
hvor man ikke vil forstyrres af andre
HVAD ER VI OPMÆRKSOMME PÅ?
-
-
-
-
-
-
Timingen
er afgørende for, at vi ændrer adfærd. Det kan være lige efter en flytning,
skolestart eller efter endt ferie.
Corona
var en game-changer og nu er de
stigende brændstofpriser
er en oplagt
mulighed for at ændre adfærd
Vi skal
gøre det nemt
– få folk til at tage dét første lille skridt (f.eks. at downloade appén)
Vi er flokdyr .. skab opmærksomhed om mulighederne og fordelen
Vi har fundet ud af, at de
færreste kender omkostningen
for at have en bil stående i
garagen eller to biler..
Vi
skal dele mere…
HVAD ER UDFORDRINGEN?
-
At få 100% økonomi i landsbybusserne – det er svær at finde en balance mellem
betalingsviljen og dét, det koster at leje en 9-personers bus pr. måned med fuld forsikring
og mulighed for, at alle over 18 år kan sætte sig ind bag rattet. Samt at frivilligheden kan
bære større opgaver over tid.
De fire trafikselskaber fra Nordjylland, Midttrafik, Sydtrafik og Fynsbus har stillede et
forslag til ”ændring af lov om trafikselskaber”, som ville få en positiv virkning på
mobilitetsservicen i landdistrikterne, hvis det blev godkendt. Det ligger i forlængelse af
pilotprojektet omkring landsbybusser, hvor Sydtrafik var én af partnerne. De foreslog d.
-
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 79: Opsamling fra studietur til Sønderborg Kommune den 21. juni 2022
2607054_0003.png
22/1 2018, at ”private
virksomheder kan efter aftale med et trafikselskab yde et tilskud til
nye ruter eller ekstra afgange på eksisterende ruter til og fra virksomheden”.
I forlængelse
af ovenstående foreslår de, at ”der
gives hjemmel til, at trafikselskaber kan udbyde,
finansiere og/ eller indgå samarbejde med leverandører af delebilstjenester, samkørsel,
eller anden form for privat mobilitetsydelse”.
I yderområder kunne trafikselskabet på denne måde være med til at frembringe et
økonomisk attraktivt supplement til rutekørsel eller Flextrafik. Trafikselskabet kunne
eksempelvis medfinan-siere en borgers rejse med en samkørselstjeneste eller i en
opstartsperiode give incitament til etablering af tjenesten i lokalsamfund. Internationalt er
der stadig flere eksempler på, at trafikselskaber har denne mulighed, som anvendes i
områder/ tidspunkter, hvor traditionelle kollektive transportløsninger ikke er økonomisk
bæredygtige. En betingelse for subsidiering kunne være, at rejsen er fremsøgt og betalt via
tjenesten fra det kommende fælles Rejsekort og Rejseplanselskab. Desværre var svaret fra
høringen i “Transport-, Bygnings- og Boligministeriet”, at forslaget faldt uden for
lovforslagets formål. Da vi spurgte Sydtrafik i maj i år, havde de stadig ikke hørt noget, der
kunne bringe forslaget i spil.
-
Vi skal blive meget bedre til at tænke og samarbejde på tværs – at forbinde mulighederne
mellem trafikselskaber, vognmænd, pendlere, frivillige, landsbylaug og kommunen eller
andre - og lytte på, hvad dém, det drejer sig om, ønsker og vil handle på.
Vores erfaringer er, at civilsamfundet i
et stærkt partnerskab med det offentlige,
kan
hjælpe med at løse samfundsøkonomiske udfordring med CO2-udslip, trængsel på vejnettet
samt spild af tid og penge. MEN; som frivillige kan vi ikke gøre det alene. Vi har flere
eksempler på, at et landsby-laug ”føder” et projekt på baggrund af borgerønsker, som
vokser sig større, end bestyrelsen kan håndtere pga. kompleksiteten og et større
driftsansvar. Et landsbylaug
kan ikke
med en det frivillige og ideelle princip (dén
foreningsstruktur vi kender med en almen bestyrelse) drive energiforsyning, kollektiv
transport eller færgeforbindelse mellem to lande. Her kræves fokus på det
erhvervsøkonomiske princip med hver sine logikker, og så er der brug for partnerskaber
med f.eks. forsyningsselskaber, kommunen eller regionale partnere.
Frivillige forventes at bidrage mere og mere til løsning af velfærdsopgaver samt udvikling af
lokaldemokrati, kultur og lokalområderne, hvilket vil sige, at der også er brug for flere og flere
frivillige. Frivillige og frivillighed er et af fundamenterne for vores velfærdsstat. Men
ændringer i de demografiske forhold med færre unge og flere ældre hindrer tilgange af
frivillige hænder – også i foreningerne og råd, hvor de er efterspurgte i et demokratisk
perspektiv. Vores eksempler på samskabelse for at finde fælles løsninger på
samfundsmæssige udfordringer kræver deltagelse i frivillighed. Som frivillig vil vi ikke være
”gratis arbejdskraft”, der klipper dét, som kommunen ikke når eller rydder op ved større
arrangementer for at spare på udgifterne; men vi må anstrenge os for, at frivillighed fortsat
er en attraktiv mulighed for at bidrage til løsningen af meningsfulde opgaver i fællesskab med
andre.
Vi ser, at høj grad af selvbestemmelse tilsyneladende virker motiverende, når vi deltager i
målrettede aktiviteter sammen med andre, vi har et tilhørsforhold til. Og vi tror, at dét, der
driver os er, det skal
give mening
og
skabe vores identitet,
samt at
engagementet skabes i os
gennem fællesskabet
med de andre.
-
-
-
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 79: Opsamling fra studietur til Sønderborg Kommune den 21. juni 2022
2607054_0004.png
-
Vi mener, et ønske om et mere attraktivt civilsamfund kræver både rekruttering og
fastholdelse af frivillige – og det hjælper vores eksisterende foreninger allerede med. Men, vi
oplever, at ”små
bump på vejen”
kommer til at fylde for meget. F.eks. kræver det en forening
med vedtægter, for at søge midler til projekter og dertil en bankkonto, hvor oprettelse og
årlige gebyrer på flere hundrede kroner samt løbende dokumentation kan tage fokus fra
opgaven. Desuden ser vi eksempler på opslidende diskussioner om placering af VE-anlæg
lokalt, som det offentlige og civilsamfundet skal blive bedre til at håndtere i et samarbejde.
Og vi er ikke i mål – vi er på vej …