s
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del - Bilag 71
Offentligt
Policy Brief | 05.22
Policy brief på baggrund af forskningsrapporten
’Lokale med på råd og borgere i forening –
kortlægning af lokalsamfundsforeningers
udbredelse, karakteristika, aktiviteter og
samarbejde’. Dokumentet indeholder udvalgte
resultater, konklusioner og anbefalinger. For den
fulde indsigt henviser vi til hovedrapporten.
Projektets formål
Center for Landdistriktsforskning
Projektet undersøger, hvilken rolle lokalsamfundsforeninger
som borgerforeninger og lokalråd spiller for udviklingen og
demokratiet i de danske lokalområder her 15 år efter den kom-
munale strukturreforms ikrafttræden. Projektet foretager den
første landsdækkende kortlægning af danske lokalsamfunds-
foreningers indsatser. Kortlægningen bygger på en spørgeske-
maundersøgelse udsendt til 1468 danske lokalråd og borgerfor-
eninger med en opnået besvarelsesprocent på 58.
Udvalgte resultater og konklusioner
Overordnet viser undersøgelsen, at lokalsamfundsforeninger
spiller en stor udviklingsmæssig og demokratisk rolle i lokal-
samfundene. Foreningerne er med til at sikre, at borgerne føler
sig hørt og har adgang til at gøre deres indflydelse gældende i
lokalsamfundet:
→
Hvad angår Sociale og kulturelle aktiviteter,
er foreninger, der
ligger længst væk fra rådhuset, lidt mere optaget af disse akti-
viteter end foreninger, der ligger relativt tæt på rådhuset.
Hvad angår politisk og strategisk orienterede aktiviteter,
er
foreninger med betegnelsen lokalråd og lignende lidt mere
involverede end borgerforeninger og lignende. Afstand spiller
også her en rolle: Lokalsamfundsforeninger, der ligger længe-
re væk fra rådhuset, er generelt mere optaget af politiske og
strategiske aktiviteter end foreninger, der ligger tæt på.
→
→
Hvad angår aktiviteter på miljø-, klima- og transportområdet,
er lokalråd og lignende mere optaget af dette område end
foreninger med andre betegnelser. Kortlægningen viser des-
uden, at foreninger, der hører til i tæt befolkede områder, er
signifikant mere optaget af miljø, klima og transport, end det
er tilfældet for foreninger, der hører til i tyndt befolkede om-
råder. Derudover er de yngste foreninger generelt lidt mere
optaget af miljø, klima og transport end de ældre foreninger.
Policy Brief | 02.22
Lokalsamfundsforeningernes
rolle i lokalsamfundenes
udvikling
→
Lokalsamfundsforeninger findes i 81 ud af 98 kommuner.
Hovedparten er dannet på initiativ af folk i lokalområdet,
mens resten er nedsat af kommunerne. Borgerforeninger-
ne er oftest dannet før strukturreformen, mens lokalrådene
er dannet omkring og efter 2007.
Foreningerne varetager opgaver, der vedrører lokalområ-
dets udvikling og er især optaget af emnerne ’forskønnelse,
bygningssanering og byfornyelse’, ’trafik og transport’,
’natur og friluftsliv’ og ’kulturelle tiltag’. De kan opdeles i
tre grupper ud fra, hvilke aktiviteter de orienterer sig imod:
Sociale og kulturelle aktiviteter, Politiske og strategisk
orienterede aktiviteter samt aktiviteter knyttet til Miljø,
klima og transport.
→
→
Udover at tage sig af opgaver, der vedrører lokalområdets ud-
vikling, er foreningerne talerør for lokalsamfundets borgere,
når særlige sager og interesser skal varetages over for kommu-
nen. Det giver lokale aktører mulighed for at deltage i lokalpo-
litiske beslutninger og tage initiativ til forandring. Lokalråd og
lignende foreninger deltager i langt højere grad end borger-
foreninger og lignende i årlige faste møder med kommunen.
Foreningerne dannet i årene 2007-2010 er dem, der i højest
grad deltager i faste årlige møder med kommunen.