ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Notat fra landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer om pointerne fra oplæg om tilflytning til landdistrikterne ved den åbne høring den 27. april 2022

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 68
Offentligt

Notat vedr. tilflytning til landdistrikterne til

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Indhold

1. Indledning .............................................................................................. 2

2. Modurbanisering stiller nye krav til boligudbuddet i landdistrikterne . 2

3. Behov for flere lejeboliger og almene boliger

–

både på øer og i øvrige

landdistrikter ............................................................................................. 2

4. Finansieringsudfordringer ved nybyggeri og energiforbedringer i

landdistrikterne ......................................................................................... 3

5. Byggelovgivning og fordyrende energioptimering begrænser

renoveringsprojekter på landet................................................................. 4

5.1 Krav om fuld byggetilladelse ........................................................... 4

5.2 Fordyrende energieffektivisering .................................................... 4

6. Planloven hæmmer bosætning og erhvervsudvikling i landdistrikterne

................................................................................................................... 5

6.1 Manglende fleksibilitet mellem land-, byzone og nybyggeri .......... 5

6.2 Behov for flere omdannelseslandsbyer........................................... 5

6.3 Planloven § 37 fastholder en ældre bygningsmasse ....................... 6

6.4 Nødvendigt at etablere boliger i tiloversblevne driftsbygninger .... 6

6.5 Behov for bedre muligheder for at opføre og omplacere boliger i

det åbne land ......................................................................................... 7

Rådhusgade 100

DK-8300 Odder

Tlf.: 61 313 636

www.landdistrikterne.dk

Dato:

14.06.2022

Enhed:

Sekretariatet

Ansvarlig:

Nikoline Jakobsen

[email protected]

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Notat fra landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer om pointerne fra oplæg om tilflytning til landdistrikterne ved den åbne høring den 27. april 2022

2/7

1. Indledning

På opfordring af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer i forbindelse

med den åbne høring om tilflytning til landdistrikter og øer den 27. april 2022

præsenterer Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Små-

øer i det følgende en uddybende liste over centrale udfordringer, som hæm-

mer et varieret og tilstrækkeligt boligudbud i de danske landdistrikter og på

øerne.

2. Modurbanisering stiller nye krav til boligudbuddet i landdistrikterne

Efter årtier med vedvarende urbanisering er der opstået nye flyttemønstre i

Danmark. Særligt under coronakrisen har vi set en blomstrende tendens til, at

flere og flere flytter fra de store byer og ud i landdistrikterne. Det gælder sær-

ligt børnefamilier og andre unge mennesker, der i højere grad vælger at bo-

sætte sig der, hvor der er natur, frisk luft og mulighed for en mere overskuelig

hverdag. I 2021 overgik antallet af flytninger fra København og Aarhus ligefrem

antallet af flytninger til de to største byer.

Udover en længsel efter det landlige livs rekreative fordele har coronakrisen

også afstedkommet flere permanente ændringer, der har skubbet til disse ten-

denser. Nedlukninger i forbindelse med COVID-19 har nemlig blotlagt mulighe-

den for i højere grad at kunne arbejde hjemmefra. På den måde kan man flytte

relativt langt væk og samtidig beholde sit arbejde, indtil man eventuelt finder

et nyt arbejde tættere på. Det er er godt nyt for landdistrikterne og øerne, men

det stiller også nye krav til selvsamme

–

blandt andet, når det kommer til bolig-

udbuddet

–

hvis det fulde potentiale af udflytningsbølgen skal indfries. Lige nu

stiger efterspørgslen efter et varieret boligudbud, som blandt andet indebærer

bæredygtige og moderne boliger generelt, herunder nybyggeri, lejeboliger og

alment boligbyggeri, bofællesskaber (seniorbofællesskaber, generationsbofæl-

lesskaber og bæredygtige bofællesskaber) samt mere alternative boformer

som eksempelvis mulighed for opstilling af tiny-houses.

3. Behov for flere lejeboliger og almene boliger

–

både på øer og i øv-

rige landdistrikter

På både øerne og i flere landdistriktskommuner opleves der lige nu stor efter-

spørgsel på lejeboliger. Det gælder både lejeboliger målrettet forskellige gene-

rationer og forskellige familiestørrelser samt tilflytterboliger, hvor nye tilflyt-

tere kan afprøve livet i det pågældende område i en kortere periode. Ligesom

tilflytterboligen giver lejeboligen tilflytterne mulighed for at afprøve livet på

landet og se området an, inden de træffer et mere afgørende valg og køber en

bolig. Dermed er både tilflytterboligen og lejeboligen central i forhold til at

opnå tilflytning. Almennyttige boligselskabers lejeboliger er også meget efter-

spurgte, blandt andet af seniorer, som ønsker at sælge deres hus og flytte i en

bolig med færre kvadratmeter samtidig med, at de forbliver i landsbyen tæt på

deres netværk. Dermed er almennyttige boliger fremmende for boligrotationen

i området, da de i mange tilfælde frigiver gode ejerboliger i lokalområdet, som

er egnet til børnefamilier. Boligaftalen fra november 2021, som giver 10

3/7

millioner til etablering af almene boliger i ø-kommunerne og Bornholms Regi-

onskommune og 10 millioner til etablering af almene boliger på de danske

småøer er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Forslag til løsning:

Det bemærkes, at behovet for flere almene boliger også i

høj grad eksisterer i landdistrikterne generelt, hvorfor en pulje til de landfaste

landdistriktskommuner, især yderkommunerne, også vil være til stor gavn for

bosætningen. For de små øer gælder det desuden, at det er afgørende nødven-

digt, hvis den afsatte pulje til alment boligbyggeri skal virke på småøerne, at

der

både

kan dispenseres fra maksimumbeløbet

og samtidig

ydes tilskud fra

puljen til alment boligbyggeri på småøerne. Adskillige af småøernes kommuner

og boligselskaber har meddelt, at det ikke er muligt at bygge almene boliger på

småøerne uden at få en dispensation fra maksimumbeløbet og samtidig mod-

tage engangstilskuddet fra puljen. Desuden bør der i ordningen ikke være en

prioritering af familieboliger fremfor andre boligtyper, da lokale forhold på den

enkelte ø kan gøre det mere hensigtsmæssigt at bygge eksempelvis seniorboli-

ger.

4. Finansieringsudfordringer ved nybyggeri og energiforbedringer i

landdistrikterne

Et ”forkert” postnummer har i en

årrække gjort det sværere at flytte i drømme-

boligen på landet. En ulige adgang til finansiering på tværs af landet medvirker

til igangsættelsen af en selvforstærkende negativ spiral for udviklingen i landdi-

strikterne. Det er problematisk, ikke kun for de enkelte områder, der går glip af

bosætning, men også for samfundet i generel forstand, da det skaber en skæv-

vredet udvikling mellem land og by. Aftalen om statsgaranti på boliglån i land-

distrikterne er således et vigtigt skridt i den rigtige retning. Imidlertid er der

fortsat behov for initiativer, der imødekommer finansieringsudfordringerne i

landdistrikterne

–

blandt andet hvad angår nybyggeri, da den voksende gruppe

af børnefamilier, som søger mod landdistrikterne, i stigende grad efterspørger

moderne og bæredygtige boliger, herunder nybyggeri. For flere udgør det lige-

frem et krav til en kommende bolig. Borgerne oplever dog, at det kan være

vanskeligt at optage lån til lige netop nybyggeri i landdistrikterne, da kreditgi-

verne vurderer, at gensalgsværdien på boligen efter opførslen vil være et

stykke under byggeprisen.

Det samme gælder ved lån til energiforbedringer af boliger, som ikke har fri-

værdi til belåning til fx energirenovering af klimaskærmen (tag, murværk, vin-

duer, døre og efterisolering) samt ved udskiftning af energikilder fra fx olie- og

gasfyr. Derfor ser vi, at der er et efterslæb på energiforbedringer af boliger i

landdistrikterne. Efter endt renovering vil boligejer ofte opnå bedre boligkom-

fort i kraft en sundere bolig, som er billigere i drift på grund af lavere udgifter

til varmeforsyning. Endelig vil boligen have en højere gensalgsværdi. Alligevel

oplever vi ofte, at kreditgiverne som ved nybyggeri ikke vil tilbyde en tillægsbe-

låning. Derfor er en statsgaranti for tillægsbelåning til energirenoveringer også

meget vigtigt, hvis ikke boligerne og boligejerne skal sidde i en umulig klemme.

4/7

Forslag til løsning:

Igangsættelse af en undersøgelse af, om forslaget om stats-

garanti på boliglån i landdistrikterne kan skrues sammen på en måde, så det

også omfatter nybyggeri. Dette kan bl.a. ske inden for rammerne af den gæl-

dende model, men hvor kvadratmeterprisen ved nybyggeri sættes op til maks.

17.000 kr. pr. kvm og et indbygget loft på den samlede statsgaranti.

Etablering af statsgaranti for tillægsbelåning i boliger som energiforbedres eller

hvor der foretages udskiftning af energikilde. Udskiftning af energikilder bør

desuden kunne gå op til 100% og i særlige situationer 110 % af ejendomsvurde-

ringen ved salg efter endt energirenovering og efter udskiftning af varmekilde.

5. Byggelovgivning og fordyrende energioptimering begrænser renove-

ringsprojekter på landet

I landdistrikterne er størstedelen af boligmassen ældre og et stort antal huse

kræver derfor et eller flere renoveringsprojekter

–

både hvad angår almen

istandsættelse og energioptimering. Det kan dog være en dyr fornøjelse for bo-

ligejerne i landdistrikterne.

5.1 Krav om fuld byggetilladelse

Når man køber en ældre bolig, skal man ved større renoveringsprojekter have

en fuld byggetilladelse og dermed opfylde alle krav iht. det nyeste byggeregle-

ment om bl.a. energiforbrug. Det gør det ekstra dyrt at renovere en ældre bolig

på landet, og begrænser dermed særligt unge børnefamiliers muligheder for at

købe et ældre hus med henblik på at foretage løbende istandsættelsesprojek-

ter. Samtidig spænder denne regel ben for en generel opgradering af boligmas-

sen på landet. Samme problematik gælder, når man vil konvertere et fritidshus

i en landsby til en helårsbolig, så den igen kan benyttes til helårsbeboelse. Også

her kræves der, at boligen efterfølgende efterlever alle krav i det nyeste bygge-

reglement. Det tvinger i praksis ejeren til at beholde boligen som fritidshus og

begrænser dermed tilflytningen af familier i forholdsvis velholdte boliger.

Forslag til løsning:

At man lemper på reglerne i byggelovgivningen, så det bli-

ver muligt at foretage løbende istandsættelsesprojekter uden at byggetilladel-

sen stiller krav om, at det skal kunne leve op til nyeste niveau i bygningsregle-

mentet. At man giver bredere muligheder for at konvertere et fritidshus til et

helårshus, uden at det efterlever samtlige krav i det nyeste byggereglement.

5.2 Fordyrende energieffektivisering

At boligmassen i landdistrikterne generelt er af ældre status medvirker, som

nævnt ovenfor, at et stort antal huse er i energimæssig dårlig stand. Fra 1. april

2022 blev dele af BoligJobordningen afskaffet, nærmere bestemt fradraget på

lønudgifter til håndværksydelser. Energibesparelse har de seneste år udgjort

omkring halvdelen af BoligJobfradraget, mens yderligere en fjerdedel stammer

fra andre grønne håndværksydelser. Der bør fortsat være fokus på at gøre

5/7

boligerne i landdistrikterne mere energieffektive, således at disse områder bli-

ver mere attraktive at bo og arbejde i.

Forslag til løsning:

At man under Pulje til landsbyfornyelse afsætter nye midler

til en energieffektiviserings-pulje til ældre ejendomme samt at boligejere i

landdistrikter fortsat kan få fradrag for lønudgifter til energibesparende hånd-

værksydelser i BoligJobordningen.

6. Planloven hæmmer bosætning og erhvervsudvikling i landdistrik-

terne

Det aktuelle behov for at kunne udvikle et blandet og attraktivt boligudbud i

landdistrikterne

–

og dermed også give mulighed for at leve et moderne og al-

ternativt liv på landet

–

er udfordret af planlovens nuværende udformning. Det

danske planlovssystem har overordnet set fremmet udvikling og bosætning i

byer og det modsatte i landdistrikter. Selvom der er sket lempelser i den oprin-

delige planlov, indeholder den fortsat en række bestemmelser, som besværlig-

gør erhvervsudvikling og bosætning i landdistrikterne. Helt centralt står beho-

vet for at gentænke relationen mellem by og land for herigennem at under-

støtte udviklingen af det moderne liv på landet.

6.1 Manglende fleksibilitet mellem land-, byzone og nybyggeri

I flere områder ønsker man at sikre de grønne områder mellem byzone og ny-

byggeri, idet tilstedeværelsen af naturområder er en del af attraktiviteten for

mange, der ønsker at bosætte sig på landet. Sagt med andre ord: Flytter man

på landet, er det i mange tilfælde for at bo på landet - ikke nødvendigvis for at

bo i et parcelhuskvarter. I dag må der ikke ligge landzoneområder mellem den

eksisterende byzone og nybyggeri, idet byudvikling som bekendt skal ske i til-

knytning til eksisterende byzone. Det betyder, at den nuværende zoneinddeling

ofte er en barriere for at kunne lave en meningsfuld byudvikling med afsæt i

specifikke lokale behov.

Forslag til løsning:

Kravet om zoneinddelinger bør blødes op således, at lands-

byernes attraktivitet og naturkontakten bevares i takt med, at nybyggeri etab-

leres. Det er i den henseende værd at bemærke, at bebyggelsen i form af boli-

ger naturligvis ikke må udvides i støj og lugtkonsekvenszoner i forhold til er-

hverv og landbrug.

6.2 Behov for flere omdannelseslandsbyer

I forlængelse af ovenstående udfordring med at skabe nye naturskønne og at-

traktive byggemuligheder vil det være gavnligt for udviklingen på landet, hvis

ordningen om omdannelseslandsbyer udvides, således at endnu flere lands-

byer er omfattet af ordningen.

6/7

Forslag til løsning:

På sigt bør alle landsbyer få de samme muligheder i forhold

til videre rammer for en ny og udvidet afgrænsning af landsbyen og nye bygge-

muligheder. Det kræver først og fremmest at kravet om, at landsbyen skal have

befolkningsnedgang for at blive udpeget som en omdannelseslandsby, bortfal-

der. Dertil bør der for hver ny kommuneplan skabes plads til at gøre 25 pct. af

landsbyerne til en del af ordningen om omdannelseslandsbyer. På den måde vil

det tage 16 år, før alle landsbyer kan blive omdannelseslandsbyer.

6.3 Planloven § 37 fastholder en ældre bygningsmasse

Planloven § 37 opleves som en hæmsko for en meningsfuld gentænkning af li-

vet på landet, idet den har fokus på, at der ikke må ombygges eller tilbygges

væsentligt omfang.

Denne bestemmelse er med til at fastholde en ældre byg-

ningsmasse på landet, som med fordel kunne fornyes, gentænkes og videreud-

vikles med afsæt i nutidens forventninger til at drive erhverv og skabe andre

boformer - ikke mindst med afsæt i den grønne omstilling og nye byggemeto-

der relateret dertil. Man bør i stedet understøtte udviklingen af bofællesska-

ber, flergenerationsboliger og lignende på nedlagte landbrug ved at muliggøre

etableringen af et større antal boliger i de nedlagte driftsbygninger.

Forslag til løsning:

At der blødes op på planlovens § 37, så det i højere grad end

hidtil bliver muligt at bygge tidssvarende erhvervs- og boligbyggeri på landet.

6.4 Nødvendigt at etablere boliger i tiloversblevne driftsbygninger

Der mangler boliger på de små øer

–

og det er oplagt at etablere boliger i til-

oversblevne driftsbygninger jf. ovenstående problematik. Udfordringen opstår

ligeledes, når planloven ikke tillader etablering af boliger i tiloversblevne byg-

ninger indenfor strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen, hvis der ikke

er udlagt udviklingsområder.

Alle 27 småøer har hele deres areal inden for kystnærhedszonen og med en

forholdsmæssig stor andel indenfor strandbeskyttelseslinjen. Øerne er ofte un-

derlagt diverse naturbeskyttelsesforordninger (f.eks. Natura 2000 og det

grønne Danmarkskort). Der er derfor endnu ikke udpeget udviklingsområder på

småøerne, da udviklingsområder kun kan udpeges, hvor der ikke er særlige

landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Det betyder, at det på mange af små-

øerne ikke er muligt at gøre brug af planlovens intentioner om at benytte til-

oversblevne driftsbygninger.

Forslag til løsning:

At der indføres en mulighed for, at det på de 27 små øer un-

der Sammenslutningen af Danske Småøer, såfremt der er enighed mellem

kommune og lokalbefolkningen på den enkelte ø, bliver muligt at benytte til-

oversblevne driftsbygninger til fx bolig eller erhverv, hvad enten de ligger in-

denfor de 300 meter strandbeskyttelseslinje eller ’blot’ i kystnærhedszonen.

7/7

6.5 Behov for bedre muligheder for at opføre og omplacere boliger i det åbne

land

Det er afgørende, at planloven understøtter udviklingen af attraktive boliger i

landdistrikterne

–

ikke mindst i det åbne land. Derfor bør det være muligt at

omplacere boliger i det åbne land, så fjernelsen af én bolig giver plads til etab-

leringen af en anden ny bolig på en attraktiv placering. Samtidig er det i dag

næsten umuligt at opføre nye boliger i en landzone. Når der nedlægges boliger

i landzonerne, kan der ikke opføres nye boliger i en landzone, medmindre der

aktuelt ligger en bolig i forvejen. Det er et benspænd for opdateringen af den

samlede boligmasse med henblik på at gøre den mere attraktiv for tilflyttere.

Der er, med andre ord, behov for ny udlægning til boliger i landzonerne i visse

dele af landet for at styrke bosætningen. Det er ikke mindst aktuelt i særligt ud-

fordrede kommuner, der kæmper med fraflytning.

Forslag til løsning:

At der, som foreslået af Udvalget for Levedygtige Landsbyer,

nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en model for

omplacering af boliger i det åbne land. Det er desuden højaktuelt i forbindelse

med placering af nye energianlæg.