ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 67
Offentligt

NOTAT

13. juni 2022

Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om ordning med statsgaranti

på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

1. Indledning

Bekendtgørelsen har til formål at fastsætte nærmere regler om den statsga-

rantiordning, der foreslås indført med lov om etablering af statsgaranti på

en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne (lov nr. 116, fremsat

den 9. februar 2022). Lovforslaget og bekendtgørelsen følger op på forstå-

elsespapiret

”Retfærdig retning for Danmark” fra juni 2019 og regeringens

udspil ”Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund” fra maj

2021.

Bekendtgørelsen fastsætter hvilke oplysninger, en ejendomskreditgiver

skal fremsende til Finansiel Stabilitet i forbindelse med ansøgning om stats-

garanti. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere det nærmere indhold af ga-

rantierklæringen, som Finansiel Stabilitet udsteder som dokumentation for

statsgarantien. Indholdet af ledelseserklæringen, som ejendomskreditgi-

vere årligt skal indsende til Finansiel Stabilitet såfremt de har udstedt ejen-

domskreditaftaler med statsgaranti, fastsættes også i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen fastsætter desuden regler for, hvordan udbetaling under

garantien skal ske, samt nærmere regler om beregning af garantiprovision,

herunder de konkrete garantiprovisionssatser, som ejendomskreditgivere

skal betale i forskellige belåningsintervaller af boligejendommens kontant-

værdi.

De administrative konsekvenser ved bekendtgørelsen er kvantificeret til

under 4 mio. kr., og disse er nærmere præciseret i høringsnotatet.

Bekendtgørelsen blev sendt i høring den 12. april 2022 med frist for hø-

ringssvar den 10. maj 2022. Der er modtaget 12 høringssvar, heraf 3 med

bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter gennemgås og kommen-

teres nedenfor.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

2/9

2. Generelle bemærkninger

Finans Danmark mener overordnet ikke, at der er behov for en statsgaran-

tiordning, selvom man anerkender de gode hensigter bag initiativet. Den

foreslåede model er efter Finans Danmarks opfattelse kompleks og dyr at

implementere og står ikke i rimeligt forhold til, at ordningen ikke forventes

at få en større udbredelse. Modellen bør derfor gøres mere simpel. Samtidig

understreger Finans Danmark, at en statsgaranti ikke er en forsikring mod

at få afslag på et boliglån. Ifølge Finans Danmark får langt de fleste bolig-

købere det lån, de ønsker, og når der bliver givet et afslag, skyldes det ofte

utilstrækkelig økonomi hos låntager. Det er vigtigt at fastholde denne for-

brugerbeskyttelse.

De Samvirkende Købmænd mener, at statsgarantiordningen er velment,

men ikke er tilstrækkelig, idet hensigten alene er at skabe bedre muligheder

for at finansiere private boliger i landdistrikterne. De Samvirkende Køb-

mænd mener, at lovens anvendelsesområde også burde omfatte erhvervs-

ejendomme i landdistrikterne, idet man dog anerkender, at en udvidelse af

anvendelsesområdet ikke er mulig i den bekendtgørelse, som nu er sendt i

høring.

3. Bemærkninger til de konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

3.1. Konverteringer

3.2. Erhvervsejendomme

3.2. Ansøgning om statsgaranti (§ 4)

3.4. Ansøgning om statsgaranti (§ 5)

3.5. Udbetaling under garantien

3.6. Bekendtgørelsens bilag 1

3.7. Ændringsforslag fra erhvervsministeren (ØLU L 116 bilag 7)

3.1. Konverteringer

Finans Danmark har anført, at lovforslaget og bekendtgørelsen efterlader

mange uafklarede spørgsmål, når det kommer til konvertering af boliglån

med statsgaranti. Dette komplicerer institutternes rådgivning til kunderne

og rejser mange spørgsmål alt efter den konkrete situation og måden, fi-

nansieringen er skruet sammen på, de foretagne afdrag samt udviklingen i

ejendomspriser m.v.

Kommentar

Det fremgår af lovforslagets § 14, stk. 4, at konvertering af en ejendoms-

kreditaftale med statsgaranti kan ske til et nyt lån inden for samme belå-

ningsinterval som den oprindelige ejendomskreditaftale. I konverteringssi-

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

3/9

tuationen skal det statsgaranterede beløb modsvare restgælden på den op-

rindelige, statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen. Det medfører, at

den til enhver tid værende værdi af den statsgaranterede del af ejendoms-

kreditaftalen ikke kan forhøjes ved en konvertering. Hvis værdien af den

statsgaranterede del er nedbragt fra fx 100.000 kr. til 90.000 kr., er det

således et garantibeløb på 90.000 kr., som ved konvertering vil kunne over-

føres til en ny ejendomskreditaftale.

Lovforslagets § 14, stk. 4, er imidlertid ikke til hinder for, at et nyt lån efter

konvertering er større end det oprindelige lån på grund af sædvanlige lå-

neomkostninger, differencerenter m.v. under forudsætning af, at lånekon-

verteringen ikke giver forbrugeren et provenu.

Forbrugeren skal kunne foretage normale konverteringer, hvorfor det ikke

er en forudsætning, at restløbetiden fastholdes ved konvertering. Forbru-

gere vil derfor have mulighed for at konvertere en ejendomskreditaftale

med statsgaranti til et ny lån med ændret løbetid. Ejendomsværdien på kon-

verteringstidspunktet har ikke betydning for statsgarantien, da det afgø-

rende for statsgarantien er, at den statsgaranterede del af ejendomskredit-

aftalen ikke forhøjes ved konverteringen.

Lovforslagets § 14, stk. 4, blev justeret på baggrund af Finans Danmarks

bemærkninger i den offentlige høring. Erhvervsministeriet finder, at den

justerede bestemmelse

–

og den supplerende regel i bekendtgørelsesudka-

stets § 11, stk. 3,

–

giver forbrugerne frihed til at foretage normale konver-

teringer og institutterne frihed til at imødekomme sådanne ønsker på en

smidig måde, hvor der ikke stilles krav om forudgående tilladelse fra Fi-

nansiel Stabilitet. Der er således alene i bekendtgørelsesudkastets § 11, stk.

3, indsat et krav om, at ejendomskreditgiveren skal underrette Finansiel

Stabilitet om eventuelle konverteringer, hvilket smidigt kan ske i den kvar-

talsvise rapportering.

Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være behov for at justere

bekendtgørelsesudkastet.

3.2. Erhvervsejendomme

De Samvirkende Købmænd har anført, at man er bekendt med, at det i hø-

ringsnotatet til lovforslaget bl.a. fremgår:

”Regeringen har også fokus på erhvervsvirksomheders udfordringer i landdi-

strikterne. Regeringens overordnede ambition er, at det skal være lettere for

danskerne at bo og drive virksomhed på landet. Derfor er forventningen, at

når regeringens øvrige initiativer, der skal gøre det mere attraktivt at bo i

landdistrikterne, bliver ført ud i livet, vil det have en positiv afledt effekt på

erhvervsejendomsmarkedet.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

4/9

Endelig skal det nævnes, at regeringen har besluttet at øge adgangen til så-

kaldte vækstlån for mindre virksomheder ved at ophæve den nedre beløbs-

grænse for vækstlåneordningen i Vækstfonden og dermed åbne muligheden

for at optage mindre lån. Dette forventes i særlig grad at komme små virk-

somheder i landdistrikterne til gode.”

De Samvirkende Købmænd har gennem en årrække gjort opmærksom på

de ulige forhold, der hersker i forhold til finansiering af dagligvarebutikker

i landdistrikterne. Det er fortsat de Samvirkende Købmænds opfattelse, at

det ville have haft en større effekt for finansieringen af erhvervsejen-

domme, hvis sådanne ejendomme også havde været omfattet af statsgaran-

tiordningen.

Kommentar

Det er regeringens klare ambition, at det skal være lettere for danskerne at

bo og drive virksomhed på landet. Målgruppen for statsgarantilovforslaget

er de forbrugere, som har fået nej i banken, fordi drømmeboligen ligger i

det forkerte postnummer. Det er vurderingen, at det ikke er muligt inden

for statsstøttereglerne at udvide lovforslaget til også at omfatte erhvervs-

ejendomme. Som anført har regeringen imidlertid også fokus på erhvervs-

virksomheders udfordringer i landdistrikterne, og ved at fjerne den nedre

lånegrænse for Vækstlån er der allerede skabt en bedre adgang til finan-

siering. Det er forventningen, at den bedre adgang til finansiering især vil

komme mindre virksomheder uden for de større byer til gode.

Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være behov for at justere

bekendtgørelsesudkastet.

3.3. Ansøgning om statsgaranti (§ 4)

Finans Danmark har til formuleringen i § 4, stk. 2, 1. pkt., om

”den endeligt

indgåede ejendomskreditaftale” anført, at man forstår dette som en henvis-

ning til den til kunden fremsendte låneafregning og ikke det signerede pan-

tebrev.

Derudover har Finans Danmark anført, at § 4, stk. 2, 2. pkt., bør ændres

således, at det ved ændringer i amortiseringen er tilstrækkeligt at fremsende

en ny amortiseringsplan årligt frem for kvartalsvis. Finans Danmark ser

ikke behov for kvartalsvis fremsendelse af reviderede amortiseringsplaner

og finder, at årlig fremsendelse vil kunne medvirke til at reducere byrderne

ved ordningen.

Endelig ønsker Finans Danmark

ordet ”væsentlige”

indsat i § 4, stk. 2, 2.

pkt., således at en ny amortiseringsplan kun skal fremsendes, hvis amorti-

seringen

–

og dermed garantiprovisionsbetalingen

–

væsentligt ændrer sig.

Kommentar

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

5/9

Bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 2, 1. pkt., bestemmer:

”Når

lånet er ud-

betalt til forbrugeren, fremsender ejendomskreditgiveren den endeligt ind-

gåede ejendomskreditaftale […]”.

Erhvervsministeriet finder på baggrund

af Finans Danmarks kommentar, at formuleringen

”den endeligt indgåede

ejendomskreditaftale” kan give anledning til tvivl om, hvilket materiale der

efterspørges. Det er afgørende for, at en ansøgning om statsgaranti kan

behandles korrekt, at der fremsendes fuld dokumentation for, hvad der er

udbetalt til forbrugeren og under hvilke vilkår, udbetalingen er sket. Be-

kendtgørelsesudkastet vil derfor blive tilpasset i overensstemmelse med

ovenstående, således at

ordene ”den endeligt indgåede

ejendomskreditaf-

tale” udgår og erstattes af

ordene

”dokumentation for den

indgåede ejen-

domskreditaftale og det udbetalte lån”.

Bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 2, 2. pkt.,

bestemmer: ”Ved ekstraordi-

nære afdragsbetalinger eller andre forhold, som medfører ændringer i ga-

rantiprovisionen, fremsendes en ny amortiseringsplan opgjort ultimo kvar-

talet.”

Der er således ifølge bekendtgørelsesudkastet ikke tale om en gene-

rel pligt til fremsendelse af kvartalsvise amortiseringsplaner, men der er

alene tale om en forpligtelse, som udløses, hvis den konkrete forbruger fo-

retager en ekstraordinær nedbringelse af lånets hovedstol, eller hvis andre

forhold medfører en ændret amortisering i forhold til den amortiserings-

plan, som ejendomskreditgiveren oprindeligt har indsendt til Finansiel Sta-

bilitet som led i garantiansøgningen, jf. bekendtgørelsesudkastets § 4, stk.

2, 1. pkt. Forbrugerens garantiprovision beregnes på baggrund af den ak-

tuelle amortisering. Ændres ejendomskreditgiverens forpligtelse til at ori-

entere Finansiel Stabilitet om ændringer i amortiseringen fra kvartalsvis

til årlig, er der risiko for, at forbrugeren i en længere periode på op til et

år kommer til at betale en for høj (eller lav) garantiprovision. For at sikre

retvisende garantiprovisionsopkrævninger er det derfor nødvendigt, at in-

tervallet

”ultimo kvartalet” fastholdes.

Hensynet til at sikre retvisende garantiprovisionsopkrævninger betyder

også, at Erhvervsministeriet ikke imødekommer Finans Danmarks ønske

om indsættelse af

ordet ”væsentlige” i § 4, stk.

2, 2. pkt. Hvis pligten til at

fremsende nye amortiseringsplaner alene udløses ved væsentlige ændrin-

ger, er der ligeledes risiko for, at forbrugeren kommer til at betale en for

høj (eller lav) garantiprovision.

Der vurderes på baggrund af ovenstående at være behov for at justere be-

kendtgørelsesudkastets § 4, stk. 2, 1. pkt., men ikke bekendtgørelsesudka-

stets § 4, stk. 2, 2. pkt.

3.4. Ansøgning om statsgaranti (§ 5)

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

6/9

Med henblik på at skabe overensstemmelse med formuleringerne i § 4, har

Finans Danmark foreslået, at bekendtgørelsesudkastets § 5 justeres som

følger:

”§

I situationer omfattet af § 3, stk. 2, i lov om etablering af statsgaranti på

en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, kan ansøgningen indsen-

des til Finansiel Stabilitet af den ejendomskreditgiver, der har stillet

stiller

en garanti, indgået

indgår

en modregningsaftale omfattende tab på ejen-

domskreditaftalen, eller på anden måde indestået

indestår

overfor realkredit-

instituttet for tab på den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen.

Stk. 2.

Ejendomskreditgivere omfattet af stk. 1, indsender tillige med oplys-

ningerne i § 4, også oplysninger om det realkreditinstitut, som har ydet

yder

ejendomskreditten til forbrugeren.”

Kommentar

Erhvervsministeriet er enig i Finans Danmarks bemærkninger. Bekendtgø-

relsesudkastets § 5 stk. 1 og 2, vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed.

3.5. Udbetaling under garantien

Finans Danmark er usikker på, om det er en korrekt formulering, at garan-

tien ifølge § 7, stk. 1, sidste punktum

dækker ”tab på lån, hvis forbrugeren

misligholder forpligtelsen til at indfri

det statsgaranterede lånebeløb”.

Fi-

nans Danmark har til støtte herfor anført, at statsgarantien kan komme til

udbetaling allerede ved låntagers misligholdelse af enkelte betalinger og på

baggrund af en foreløbig tabsopgørelse.

Kommentar

Erhvervsministeriet finder, at formuleringen er korrekt.

Under dansk ret er forskellen på en selvskyldnerkation og en tabskaution

særligt det tidspunkt, hvor beneficianten (ejendomskreditgiveren) kan

kræve, at der sker udbetaling under garantien. Under en selvskyldnerkau-

tion indtræder garantistillerens udbetalingsforpligtelse så snart, der fore-

ligger misligholdelse af låneforholdet, uanset om der på dette tidspunkt er

konstateret, eller forventes konstateret, et tab. Under en tabskaution skal

der være konstateret et endeligt tab, førend der kan kræves udbetaling un-

der garantien.

Statsgarantien er udformet som en hybrid mellem en selvskyldnerkaution

og en tabskaution, som opfylder kravene i kapitalkravsforordningen (CRR)

for at kunne anvendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning. Således

fremgår det af bekendtgørelsesudkastets § 7, stk. 3, at Finansiel Stabilitets

forpligtelse til at udbetale det garanterede beløb indtræder på det tidligste

af følgende tidspunkter: 1) 24 måneder efter tidspunktet for forbrugerens

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

7/9

misligholdelse af ejendomskreditaftalen på baggrund af en foreløbig tabs-

opgørelse eller 2) når der foreligger en endelig tabsopgørelse.

Det ses heraf, at statsgarantien ikke kan komme til udbetaling på baggrund

af en foreløbig tabsopgørelse allerede ved låntagers misligholdelse af en-

kelte betalinger. Tværtimod skal det i sådanne tilfælde afventes, at ejen-

domskreditgiveren indsender en endelig tabsopgørelse. Kun såfremt det

ikke indenfor 24 måneder er muligt for ejendomskreditgiveren at indsende

en endelig tabsopgørelse, er der mulighed for udbetaling på baggrund af

en foreløbig tabsopgørelse.

Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være behov for at justere

bekendtgørelsesudkastet.

3.6. Bekendtgørelsens bilag 1

Finans Danmark har anført, at

ordet ”underliggende” i

bilagsoverskriften:

”Oplysninger til brug for ansøgning om statsgaranti på en underliggende

ejendomskreditaftale” er

misvisende og bør udgå. Begrundelsen herfor er,

at der er tale om statsgaranti på en del af låneaftalen, og at ordet

”underlig-

gende” skaber uklarhed. Finans Danmark har derudover anført, at der er

behov for samme type sproglige justeringer som beskrevet ovenfor under

afsnit 3.4, således at der skabes overensstemmelse med formuleringerne i

§ 4. Finans Danmark foreslår på den baggrund, at felterne

”Lån ydet af

Ejendomskreditgiveren” hhv. ”Lån ydet af realkreditinstitut”

omformule-

res, da lånene ikke er ydet endnu.

Kommentar

Erhvervsministeriet er enig med Finans Danmark i, at ordet

”underlig-

gende” skal udgå af bilagsoverskriften. Erhvervsministeriet er ligeledes

enig med Finans Danmark i, at felterne

”Lån ydet af Ejendomskreditgive-

ren” hhv. ”Lån ydet af realkreditinstituttet” skal omformuleres, da lånene

ikke er ydet endnu. Disse felter slås derfor sammen i ét fælles felt benævnt

”Långiver”.

Bekendtgørelsesudkastets bilag 1 tilrettes i overensstemmelse med Finans

Danmarks bemærkninger.

3.7. Ændringsforslag fra erhvervsministeren (ØLU L 116 bilag 7)

Finans Danmark har om ændringsforslaget til lovforslagets § 14, stk. 1, an-

ført, at kravet om, at alle øvrige betingelser for statsgaranti fortsat skal være

opfyldt, indebærer, at hvis kvadratmeterprisen i den mellemliggende peri-

ode har bevæget sig op over beløbsgrænsen, så kan garantien ikke følge

med. Finans Danmark har endvidere anført, at i en situation, hvor alle be-

tingelser for statsgaranti stadig er opfyldt på gældsovertagelsestidspunktet

(efter udløbet af den treårige periode), og hvor statsgarantien således kan

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

8/9

følge med, vil der være afdraget på gælden, og garantien vil være nedskre-

vet i takt hermed. Under forudsætning af, at prisen på ejendommen er uæn-

dret, vil dette indebære, at erhververen alt andet lige skal stille med en

større egenfinansiering, end hvad der var tilfældet ved den oprindelige ejers

erhvervelse af ejendommen.

Kommentar

Erhvervsministerens ændringsforslag til lovforslagets § 14, stk. 1, udvider

muligheden for gældsovertagelse i forhold til det fremsatte lovforslag. Æn-

dringen foretages for at sikre, at omsætningen af fast ejendom ikke hæm-

mes unødigt. Det er ikke hensigten med ændringsforslaget, at ejendomme,

som er steget i værdi, og som på gældsovertagelsestidspunktet ligger over

kvadratmeterpriserne i lovforslagets § 4, fortsat skal kunne omsættes med

en statsgaranti (efter udløbet af den treårige periode). Finans Danmarks

observationer vedrørende ændringsforslaget er derfor korrekte.

Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være behov for tilretnin-

ger.

4. Administrative konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget be-

kendtgørelsesudkastet i høring og afgivet følgende bemærkninger om de

administrative konsekvenser for erhvervslivet:

”OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører

administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Konsekvenserne består blandt andet af løbende administrative konsekvenser

ved behandling og udarbejdelse af vilkårsaftaler og ansøgninger.

Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvan-

tificeres nærmere.

Derudover vurderes det, at bekendtgørelsesudkastet kan medføre administra-

tive omstillingsomkostninger for virksomheder hvor en udvikling af it-syste-

mer er nødvendig, fremfor en manuel håndtering fx i Excel.

Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvan-

tificeres nærmere.”

Erhvervsministeriet er enig i OBR’s vurdering.

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Beskæftigelsesmi-

nisteriet, Børne- og Undervisningsministeriet, CBS, CEPOS, Danmarks

Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, DI

Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Orientering om høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter

9/9

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Danske

Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuar-

forening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerfor-

ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dom-

stolsstyrelsen, EjendomDanmark, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing,

Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansministeriet, Fi-

nanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen

af Interne Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsvarsministeriet,

FSR

–

danske revisorer, Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, In-

denrigs- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima-

Energi-, og Forsyningsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes

Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet,

Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landsdækkende Banker,

Landdistrikternes Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitut-

ter, Miljøministeriet, Ministeriet for udviklingssamarbejde og nordisk sam-

arbejde, Mybanker, National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Næv-

nenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrel-

sen, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, SMV

Danmark, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sikkerhedsstyrelsen,

Skatteministeriet, Social- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundheds-

ministeriet, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet,

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge-

og Integrationsministeriet, Økonomistyrelsen.

6. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til bekendtgørelsen:

Følgende organisationer har haft bemærkninger med indhold:

De Samvirkende Købmænd, Finans Danmark og Erhvervsstyrelsen (OBR).