ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 6
Offentligt

HAVNERAPPORT

27 DANSKE SMÅØER

Ø-HAVNEN, 27 danske småøer

Havnerapport

Udarbejdet for LAG Småøerne

af LABLAND architects

august 2021

Rapporten er en del af LAG Småøernes projekt Ø-HAVNEN. I

projektet skaber LAG Småøerne også netværk, afholder havne-

møder, udgiver Småøernes HAVNENYT og driver en havnegrup-

pe på Facebook. På fem ø-havne udvikler LABLAND i projektet

sammen med lokale havnegrupper konkrete ideer og forslag til

forbedringer, som er samlet i fem havnedokumenter.

LAG Småøerne gennemfører projekt

Ø-HAVNEN: Forretning,

samarbejde og udvikling hos småøernes havne

med midler fra

Bolig- og Planstyrelsens Landdistriktspulje samt med EU-midler

fra den danske LAG-indsats.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

INDHOLDSFORTEGNELSE

Ø-HAVNEN

FORORD

INTRODUKTION

Havneudvikling i fællesskab

Havnen som knudepunkt

VISION OG UDVIKLINGSPRINCIPPER

INDSATSOMRÅDER

Konkrete tiltag og udviklingsmuligheder

Et stærkt ankomstpunkt

Infrastruktur, der binder sammen

Havnen som mødested

Erhverv, iværksætteri og turisme

Vandet som attraktion

Funktionstømte bygninger

Fiskeri

Samarbejder på tværs

TRENDS OG TENDENSER

PERSPEKTIVERING

Turismeudvikling og erhvervsudvikling på havnen

Et antropologisk perspektiv

108

132

156

HAVNEDOKUMENTER

5 danske småøer

Dybvig Havn - Fejø

Lyø Havn

Omø Havn

Hjarnø Havn

Aarø Havn

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Lyø Havn - Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FORORD

Havnen er for os øboere det vigtigste sted på øen. Det er

herfra, færgen skaber forbindelsen til fastlandet. Det er

på havnen, man møder trygheden, når man kommer hjem.

Det er også der, man føler sig spændt, når man tager fra

øen for at møde verden.

Hos LAG Småøerne har vi et stort hjerte for havnene, og vi

har havneudvikling som et strategisk fokus. Vi har derfor

bedt LABLAND om at se på vores ø-havne. Vi har sendt

dem på havnerundfart, og vi har skabt havnemøder, hvor

rådgiverne fra LABLAND har mødt øboerne, havnefolket

og de kommunale planlæggere. Vi har fodret arkitekterne

med vores ø- og havneviden. Vi har kort sagt skabt ram-

mer for tilstedeværelse, dialog, samarbejde og udvikling.

Det er inden for de rammer, at LABLAND nu løfter blikket

og sætter ord på Ø-HAVNEN, på udfordringer, potentialer

og behov.

I et lille års tid har vores koordinator, Morten Priesholm

sammen med LABLANDs antropolog, Majken Hviid, og

arkitekt, Søren Kristensen, været vores havneteam. Vi sy-

nes, vi har haft et stærkt team: med Mortens sans for stra-

tegi, forretningsudvikling og organisation, Majkens stær-

ke tilgang til dialog, relationer og forandringsprocesser og

Sørens øje for æstetik, arkitektur og kreative løsninger.

Kernen i vores arbejde har været mødet med havnegrup-

perne fra Fejø, Lyø, Omø, Hjarnø og Aarø. Det er i møder-

ne med de fem havne og havnefolket dér, at vi for alvor har

været tæt på havnefronten, øboerne og lokalsamfundet.

Det er også her, LABLAND har skabt fundamentet for de

fem havnedokumenter, som er en del af denne rapport.

Havnedokumenterne er LABLANDs bud på styrkeposi-

tioner, nålestik og pejlemærker. Resultatet er analyser,

perspektiver, ideer, visioner, principper og anbefalinger.

Nålestikkene og pejlemærkerne skal inspirere og skabe

arbejdslyst og danne grobund for udvikling.

De fem lokale havnegrupper har taget en stor tørn. De har

holdt møder, skrevet rapporter til os, besvaret spørgsmål,

fotograferet og givet feedback. Havnegrupperne har på

den måde sat deres præg på de fem havnedokumenter –

og på denne havnerapport.

Det er mange mennesker og mange interesser, der mø-

des på ø-havnen: infrastruktur, færge og færgetrafik,

gods, hverdag, fest, events, lystbådehavn, iværksætteri,

vandsport, fiskeri, erhverv osv. Ø-havnen er en smelte-

digel. Her mødes elementerne, her skabes nye forbind-

elser og nye møder, her kan tingene koge op og overophe-

de, og her smelter tingene sammen og mødes.

Vores projekt har også til tider været en smeltedigel. Så-

dan er det med gode projekter. Især med projekter, der

foregår på stedet og udvikler sig sammen med de menne-

sker, der arbejder og har en hverdag på stedet.

Vi har skullet forene mange interesser, og vores havne-

team har skullet få enderne til at mødes og skabe forstå-

else og kompromiser. Vi har også været nødt til at træffe

valg og sætte en retning, som ikke har kunnet forene alle

interesser. Men vi har bestræbt os på at møde alle og hele

havnefolket. Vi har skabt relationer og kompromiser på

tværs af havnebassinerne – til gavn for Ø-HAVNEN.

Nu ser vi fremad. Vi tager alle de nye inputs med i vores

havnearbejde. Vi forvandler analyser, ideer, perspekti-

ver og anbefalinger til en havnestrategi. Vi slår os måske

sammen med nye samarbejdspartnere, der vil være med

til at løfte Ø-HAVNEN ind i fremtiden. Og vi sætter helt

sikkert også nye, store og små projekter i søen. Det glæd-

er vi os til.

God arbejdslyst – havnearbejdet venter.

Søren Noes, formand for LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

INTRODUKTION

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

De danske øer er noget ganske særligt. Danmark er et lille

land, og de geografiske afstande mellem øerne er altid

relativt korte. Alligevel er der stor variation og forskellighed

ude på øerne. Landskabet og den måde det bugter sig på.

Vandets møde med land. Hjarnø, der midt i Horsens fjord

er omringet af det bløde vand fra fjorden. Aarø i sundet

med kort afstand til fastlandet. Omø i Storebælt, med

udsigt til Storebæltsbroen og Anholt, mellem Sverige og

Danmark, hvor Kattegats bølger går højt.

Det varierede landskab skaber forskellige vilkår for

bosætning, erhvervsliv og herunder turismeerhverv. Det

rummer et utal af muligheder for forskellige oplevelser. Et

utal af forskellige liv. Fælles for de danske småøer er deres

afgrænsning ud mod vandet og havnen som det primære

ankomstpunkt på øen, hvorudfra øen opleves. Det er det

første, du møder, og det sidste sted du oplever, inden

turen går tilbage til fastlandet. Havnen er et knudepunkt

for hverdagsliv og oplevelser på øen hele året rundt,

hvad enten det er de mange turister, der ankommer om

sommeren, de få lokale fiskere, der stadigvæk holder til

på havnen, den lokale købmand, der får leveret varer hele

året rundt eller øens børn, der bruger havnens legeplads.

På den ene side udgør havnen et stykke basal infrastruktur

med færgeforbindelse og lystbådehavn. Det er en virk-

somhed med kunder, der forventer service og kvalitet.

Der skal være plads til lystbådene, når de ankommer,

brodæk og fortøjringspæle samt gode servicefaciliteter

på land. Færgen skal kunne sejle trygt ind og ud af

havnen, passagerene skal kunne købe billetter, og der

skal være mulighed for at læsse varer af og på færgen.

På den anden side er havnen samtidig også et mødested

og en arena for sociale aktiviteter og oplevelser. Havnen

er øens ”ansigt udadtil” og stedet, hvor ø-gæsten får et

”førstehåndsindtryk”. Med disse to funktioner spiller

ø-havnen en vigtig rolle i lokalsamfundet - både i en

turismesammenhæng og i en bosætningssammenhæng.

Med denne rapport løfter vi blikket og kigger ud over det

danske ø-landskab på tværs af kysterne og retter fokus på

potentialet i ø-havnene som knudepunkter for hverdagsliv

og oplevelser. Det betyder også, at vi ikke direkte har fokus

på de fysiske og tekniske anlæg, herunder havnemoler,

høfter, kystsikring og havneudvidelser. Vi ved, at det i

arbejdet med udviklingen af ø-havnene fylder meget. Vi

ved også, at det kræver store investeringer og langsigtet

planlægning. Med havnerapporten dannes grobund for

udvikling.

Udviklingen af de danske småøers havne handler om

meget mere end bare glade gæster – det handler om

stedsbundne arbejdspladser og levende lokalsamfund.

En levende og autentisk havn er første skridt til at skabe

et stærkt grundlag for bosætning, en aktiv turisme og

et aktivt erhvervsliv. Det strategiske potentiale ligger

derfor også i muligheden for at arbejde med udviklingen

af ø-havnen som en katalysator for udvikling af hele øen.

Fokus er derfor ikke kun på udviklingen indenfor havnens

matrikel, men også alt det der omgiver havneområdet,

øens udvikling som sådan og samarbejdet på tværs af

vandet over til fastlandet. En udvikling, der tager afsæt

i de specifikke lokale forhold og kigger på de enkelte

steders unikke potentialer og udfordringer. En udvikling,

der er forankret i det, som de lokale interessenter kender

til og brænder for.

Hver havn har et hav af projekter i gang. Store som små. Der

iværksættes nye initiativer og aktiviteter for turisterne.

Lokale frivillige knokler for at fremtidssikre deres havne,

hvor udfordringer med tilsanding og renovering af moler

suppleres med ønsker om alt fra saunaer, grejbanke og

havnetorve til store udvidelser af havnebassinet. Det er

i høj grad de lokales engagement, der driver de mange

projekter fremad, og der er ingen tvivl om, at en havn - og

en ø - i udvikling kræver en vedholdende arbejdsindsats

fra øboerne. Ikke kun for at skabe stærke rammer omkring

de lokale fællesskaber samt livet ved og omkring havnen,

men også for at sikre overlevelse og fremtidssikring på den

lange bane. Selvom de lokale aktører arbejder energisk

og engageret, kan de dog ikke løfte opgaven alene. Det

er afgørende, at de enkelte kommuner engagerer sig i

arbejdet med udviklingen af ø-havnene, hvad enten det er

en kommunal- eller privatejet havn.

Potentialet i de danske småøers havne er uendeligt stort.

Det er derfor også oplagt at kigge ud over ø-havnenes

geografi og arbejde strategisk med samarbejder om

stedsudvikling på havnene - som en del af en større sam-

menhæng på tværs af kommunegrænser og destinations-

selskaber.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

PROCESPLAN

LAG Småøerne kickstartede projekt Ø-HAVNEN med et havne-

møde i Odense for de 27 danske småøer. Efterfølgende er der

arbejdet intensivt med de fem udvalgte øer, hvor der er etable-

ret en god forståelse for de ting, der rører sig lokalt, herunder

de særlige interesser, der går på tværs af øerne og havnene.

Den viden tager vi med, når vi formulerer de fælles visioner,

principper og indsatsområder for arbejdet med udviklingen af

de danske småøers ø-havne.

Orø - Foto: Morten Priesholm, LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

2020

Okt.

Nov.

HAVNEMØDE I ODENSE

Dec.

2021

Jan.

Feb.

Mar.

HAVNERUNDFART X 5

Apr.

STATUSMØDER

Maj

HAVNEMØDE I ODENSE

Jun.

HAVNERUNDFART X 5

Jul.

AFLEVERING AF

5 X HAVNEDOKUMENTER

Aug.

PRÆSENTATION AF

HAVNEDOKUMENTER X 5

Sep.

AFLEVERING AF

HAVNERAPPORT

Okt.

OPFØLGNINGSMØDE

I ODENSE

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

EN TUR OVER Ø-HAVNEN

Øer med erhvervsfiskeri - både fisk og skaldyr (baseret på tal fra Fiskeristyrelsen, 2020)

Antal bådpladser (og jollepladser) angivet i intervaller

EGHOLM

Aalborg Kommune

Havneejer: Aalborg Kommune

Antal ø-havne: 1 (uden egentlig havn til lystsejlere m.m.)

FUR

150

Skive Kommune

Havneejer: Skive Kommune (drift: Fur Havneforening)

Antal ø-havne: 1

VENØ

Struer Kommune

Havneejer: Venø Havn

Antal ø-havne: 1 (og et separat færgeleje)

TUNØ

150

Odder Kommune

Havneejer: Odder Kommune

Antal ø-havne: 1

HJARNØ

Hedensted Kommune

Havneejer: Hjarnø Bådehavn (få pladser ejes af kommunen)

Antal ø-havne: 1

ENDELAVE

100

Horsens Kommune

Havneejer: Horsens Kommune

Antal ø-havne: 1

MANDØ

Esbjerg Kommune

Havneejer: Der er ingen havn

Antal ø-havne: 0

BAAGØ

Assens Kommune

Havneejer: Assens Kommune

Antal ø-havne: 1

AARØ

Haderslev Kommune

Havneejer: Haderslev Kommune

Antal ø-havne: 1

BARSØ

Aabenraa Kommune

Havneejer: Aabenraa Kommune (drift: Barsø Bådelav)

Antal ø-havne: 1

LYØ

100

Faaborg-Midtfyn Kommune

Havneejer: Foreningen Lyø Bådelaug (færgeleje: kommunen)

Antal ø-havne: 1

BAAGØ

Assens Kommune

Havneejer: Assens Kommune

Antal ø-havne: 1

AVERNAKØ

50 (1. Avernakø Bådehavn)

50 (2. Korshavn Bro)

Faaborg-Midtfyn Kommune

Havneejer: 1. Fonden Avernakø Bådehavn (færgeleje: kommunen) og 2. Foreningen Korshavn Bro.

Antal ø-havne: 2

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

250

ANHOLT

Norddjurs Kommune

Havneejer: Anholt Havn A/S

Antal ø-havne: 1

150

SEJERØ

Kalundborg Kommune

Havneejer: Kalundborg Kommune

Antal ø-havne: 1

NEKSELØ

Kalundborg Kommune

Havneejer: Kalundborg Kommune

Antal ø-havne: 1

100

ORØ

Holbæk Kommune

Havneejer: Holbæk Kommune (drift: Orø Bådelaug)

Antal ø-havne: 1

AGERSØ

Slagelse Kommune

Havneejer: Fonden for Agersø Lystbådehvan (Færge- og fiskerihavn ejes af kommunen)

Antal ø-havne: 1

100

OMØ

Slagelse Kommune

Havneejer: Slagelse Kommune

Antal ø-havne: 1 (Kirkehavn)

100

FEMØ

Lolland Kommune

Havneejer: Lolland Kommune

Antal ø-havne: 1

50 (1. Vesterby Havn)

50 (2. Dybvig Havn)

FEJØ

Lolland Kommune

Havneejer: Lolland Kommune for begge havne

Antal ø-havne: 2 (færge fra Vesterby Havn)

ASKØ/LILLEØ

Lolland Kommune

Havneejer: Lolland Kommune

Antal ø-havne: 1

BJØRNØ

Faaborg-Midtfyn Kommune

Havneejer: Faaborg-Midtfyn Kommune (drift: Bjørnø Bådelaug)

Antal ø-havne: 1

SKARØ

Svendborg Kommune

Havneejer: Svendborg Kommune

Antal ø-havne: 1

HJORTØ

Svendborg Kommune

Havneejer: Svendborg Kommune

Antal ø-havne: 1

STRYNØ

Langeland Kommune

Havneejer: Langeland Kommune

Antal ø-havne: 1

50 (1. Drejø Havn)

50 (2. Drejø Gl. Havn)

DREJØ

Svendborg Kommune

Havneejer: 1. Svendborg Kommune og 2. Svendborg Kommune (drift: Drejø Bådelaug)

Antal ø-havne: 2 (færge fra Drejø Havn)

BIRKHOLM

Ærø Kommune

Havneejer: Foreningen Birkholm Havn (drift: Birkholm Beboerforening)

Antal ø-havne: 1

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

VISION OG UDVIKLINGSPRINCIPPER

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

[VISION]

FREMTIDENS Ø-HAVNE SKAL VÆRE KNUDEPUNKTER FOR OPLEVELSER OG HVER-

DAGSLIV PÅ DE DANSKE

SMÅØER - SOM LØFTESTANG FOR BÅDE BOSÆTNING, TURISME OG

LOKAL ERHVERVSUDVIKLING.

Knudepunkt.

Et sted, hvor flere færdselslinjer løber sam-

men eller skærer hinanden. Et sted, der fungerer som

samlingspunkt eller spiller en central rolle for bestemte

aktiviteter eller funktioner.

Oplevelser.

Noget, som man oplever f.eks. en særlig hæn-

delse eller begivenhed, som man er vidne til eller en sam-

let helhed af (sanse)indtryk, der møder én.

Hverdagsliv.

Det liv, som almindelige mennesker lever

hver dag.

Med havnerapporten rettes et strategisk blik på udviklings-

potentialerne på de danske ø-havne. Formålet er at sikre,

at kræfterne bliver brugt, hvor de har størst nytte. Indsats-

en og kræfterne på den enkelte havn skal ikke smøres ud

i et tyndt lag over det hele i et forsøg på at ville lidt af det

hele. Der skal turde satses på en simpel fælles fortælling

og en stærk sammenhængskraft - med en koncentreret

strategisk indsats på de felter, hvor der er størst potentia-

le for udvikling.

Arbejdet med udviklingen af fremtidens

ø-havne har ét overordnet mål - og det er at styrke hav-

nen som et knudepunkt og skabe de mest optimale for-

hold for oplevelser og hverdagsliv på de danske småøer.

Udgangspunktet for udviklingen er de lokale stedbundne

kvaliteter på den enkelte havn. En styrkelse af faciliteter,

tiltag og aktiviteter skal bidrage til en bredere brug af

det store potentiale,

der er på de danske småøer, når det

kommer til både bosætning, turisme og andre erhverv.

Med de seks udviklingsprincipper er ønsket at sætte en

overordnet retning for en fremtidig udvikling for ø-havn-

ene. De seks principper skal bruges til at prioritere frem-

tidige indsatser på de forskellige havne. De skal derfor

ikke ses som forskellige veje, havnene kan vælge at gå

eller skal prioritere imellem, men som seks strategiske

pejlemærker, der i større eller mindre grad kan være styr-

ende for udviklingen.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Endelave - Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

VISION

UDVIKLINGSPRINCIPPER

INDSATSOMRÅDER

FREMTIDENS Ø-HAVNE SKAL VÆRE

KNUDEPUNKTER

FOR

OPLEVELSER

OG HVERDAGSLIV

PÅ DE DANSKE SMÅØER - SOM LØFTESTANG FOR BÅDE

BOSÆTNING, TURISME OG LOKAL ERHVERVSUDVIKLING.

Styrk sammenholdet

og sammenhængskraften

på tværs af de 27

danske småøer

Et stærkt

ankomstpunkt

Positionér det bedste, I har

og skab synlighed omkring

øens mange potentialer

nede på havnen

Havnen som

mødested

Infrastruktur,

der binder sammen

Koncentrér udviklingen

og skab kritisk masse

på havnen

Erhverv, iværksætteri

og turisme

Tænk i flere sæsoner

og skab dermed et

grundlag for flere

besøgende på forskellige

tidspunkter af året

Vandet som

attraktion

Skab værdi for pengene

klimasikring skaber mer-

værdi på havnene

Funktionstømte

bygninger

Skab synergi

mellem lokale levevilår

og turismen

Fiskeri

Samarbejder

på tværs

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

UDVIKLINGSPRINCIPPER

#1.

og sammenhængskraften på tværs af de 27 danske småøer

Relationerne mellem aktørerne på tværs af de danske småøer og havnene skal styrkes. Skal vi have det maksimale ud af det, vi

har, skal stærke oplevelser på småøernes havne således ikke begrænse sig til den enkelte ø. Derfor skal det være nemmere for

aktørerne at agere sammen, bidrage til og profitere af en større sammenhæng.

Styrk sammenholdet

og skab synlighed omkring øens mange potentialer nede på havnen

De vigtigste stedbundne kvaliteter - med betydning for oplevelser på de danske ø-havne - skal op til overfladen. Det skal gøres

krystalklart, hvori det særlige ved ø-havnene består og dermed, hvad det er, de forskellige øer og havne kan tilbyde besøgende.

Derfor er det også af afgørende betydning, at havnenes aktører løbende har fokus på at forbedre og formidle de muligheder, øen

og havnen tilbyder.

Positionér det

bedste,

I har

#2.

Koncentrér udviklingen

og skab kritisk masse på havnen

For at skabe en leve- og bæredygtig destination skal kræfterne ikke smøres ud i et tyndt lag over hele øen. Udviklingen skal i stedet

koncentreres. Havnen udgør et mulighedsrum for udvikling, da området er udlagt til havneformål og dermed underlagt færre

restriktioner end ude i det åbne land. Det betyder ikke, at alt kan lade sig gøre, men ved at koncentrere udviklingen omkring havnen

bliver fokus lagt på et område, hvor turisterne allerede opholder sig. En prioriteret tilgang til anvendelse af havnens arealer og en

styrket adgang til vandet omkring den kan dermed også bidrage til at friholde andre, typisk mere sårbare, områder.

#3.

og skab dermed et grundlag for flere besøgende på forskellige tidspunkter af året

For at skabe aktiviteter på alle tidspunkter af året kan en bedre udnyttelse af ø-turismens store potentiale bidrage til større

spredning af turismen. Der kan derved skabes bedre grobund for flere helårsåbne forretninger på havnen og deraf øget

beskæftigelse

- og i sidste ende øget bosætning og et levende lokalsamfund.

Tænk i flere sæsoner

#4.

Skab værdi for pengene

klimasikring skaber merværdi på havnen

Udvikling af de danske ø-havne skal hvile på et solidt fundament, der holder på den lange bane. Vi skal skabe nyt, men også være i

stand til at vedligeholde det, vi har skabt. Renovering og omdannelse er lige så vigtigt som nye faciliteter - og omdannelse er ofte

en mere bæredygtig løsning end at bygge nyt. Når vi klimasikrer og transformerer, skal vi sørge for, at vi får det fulde udbytte og

ikke overser muligheden for at skabe arkitektoniske forbedringer, der øger kvaliteteten, og som gør, at havnen åbner sig mod sin

omverden, nye brugere, nye aktiviteter eller kommercielle tiltag.

#5.

mellem de lokale levevilkår og turismen

Lad udviklingen af lokalsamfund og turisme gå hånd i hånd. Nye initiativer på havnen skal have rod i stedets karakter og skabe

synergi mellem turisme og lokale levevilkår.

Skab synergi

#6.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Udviklingsprincipperne kan ses

som

et filter,

som kommunerne,

øboerne og øvrige interessenter

kan

prioritere fremtidige

indsatser,

tiltag og projekter ud fra.”

(Citat: LABLAND)

Aarø Fyr - Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

INDSATSOMRÅDER

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Et stærkt ankomstpunkt

Samarbejder på tværs

Infrastruktur, der

binder sammen

Fiskeri

HAVNEN

KNUD

UNKT

Havnen som

mødested

Funktionstømte

bygninger

Erhverv, iværksætteri

og turisme

Vandet som attraktion

Så mange tiltag og så mange ideer. Hver havn er sin egen,

og det er ikke alting. der giver mening alle steder. Alligevel

kan det være gavnligt at overveje hvor og hvordan, der

kan arbejdes helt konkret med udviklingen af nye tiltag på

havnen, så det bidrager til både gode hverdagsliv på øerne

og oplevelser for besøgende. Skal fokus være på at styrke

havnens ankomst? Eller er der et uforløst potentiale i de

gamle funktionstømte bygninger?

Med otte indsatsområder dykker vi ned på havnene og

fremhæver mulighederne for udvikling. Indsatsområderne

sætter fokus på en række konkrete initiativer og indsatser,

der kan iværksættes på de danske småøers havne.

Indsatserne knytter sig til et løft af det fysiske miljø på

og omkring havnen, men handler i lige så høj grad også

om tiltag, der styrker organiseringen og aktiverer de

eksisterende rammer. Ud af indsatsområderne fremhæves

en række tiltag, der kan sættes i gang, og som kan bidrage

til at styrke havnene som knudepunkter for hverdagliv og

oplevelser.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ET STÆRKT ANKOMSTPUNKT

Ø-havnen er et trafikalt knudepunkt, hvor mobilitet, logi-

stik og infrastruktur skal gå op i en højere enhed. Varer

leveres til øen, trafikken til og fra færgen skal afvikles, lyst-

bådesejlere lægger til og fra kaj, og de mange besøgende

skal guides naturligt videre ud på øen. Som et ankomst-

punkt er havnen også øens ”ansigt udadtil” og stedet,

hvor ø-gæsten får et ”førstehåndsindtryk”. Havnen rum-

mer derfor et stærkt formidlings- og oplevelsesmæssigt

potentiale, hvor man på den ene side kan formidle øens

historier og mange tilbud - og inspirere de besøgende til

at gå på opdagelse - og på den anden er det også en unik

mulighed for at skabe impuls til et gensyn, enten til et gen-

besøg senere på sæsonen eller som tilflytter.

De besøgende skal guides.

En forudsætning, for at ople-

velserne når ud til de besøgende, er, at information om

øerne og dets muligheder er tilgængelige. Formidling kan

ske via skiltning på udvalgte lokaliteter på havnen, men

det kan også være i form af digitale løsninger som f.eks.

QR-koder. En synliggørelse af de mange tilbud skal gøre

det nemt at indtage øen og gå på opdagelse på egen hånd.

Det er ofte nærliggende at fokusere på de praktiske skil-

te; forbudt at lave bål, prisen på diesel, brug ikke mark-

skellene som toilet osv. Men gæsterne har også brug for

andre skilte, der formidler lige så relevant, men måske

overset information; afstand til butikken i landsbyen, gra-

tis trækvogne, gode gåture, muligheder på øen og meget

mere. Disse skilte og informationsformidlere kan sagtens

levere relevant information og samtidig virke som en imø-

dekommende gestus til de besøgende.

Værtskab.

Havnefogedens rolle er først og fremmest at

stå for driften af havnens maskineri og at opretholde hav-

nesikkerheden og den korrekte anvendelse af havnens fa-

ciliteter. Det kræver selvfølgelig ressourcer og stiller krav

til bemanding, men der er også et potentiale i at styrke

havnefogedens rolle som turistguide på såvel havnen som

lystbådehavnen. Havnekontor og turistkontor kan med

fordel samles i én funktion – en servicestation - hvor de

besøgende kan høre mere om øens mange potentialer.

Havnefogeden får dermed også en formidlende rolle, der

byder de besøgende velkommen og leder dem videre ud

og rundt på øen. Denne rolle kan alternativt suppleres af

frivillige havne- og turistguider.

Digital formidling.

Mange ø-havne har egne kommunika-

tionskanaler (hjemmeside og sociale medier). Og netop

de kommunikationskanaler er vigtige for de besøgende,

da det - for nogle - kan kræve mere planlægning at tage

til en lille dansk ø end at besøge en by på fastlandet. Man

kan derfor med fordel kommunikere ”på vores havn kan

du opleve” i stedet for at fokusere på, at ”vores havn er

dejlig”. Praktisk information som åbningstider, færgeti-

der, overnatningsmuligheder, cykeludlejning med mere

skal gøres lettilgængeligt.

På gensyn.

Mange besøger øerne hen over sommeren,

og nogle af de besøgende forelsker sig - i en bestemt ø.

Det er en oplagt mulighed for at konvertere disse gæster

til nye beboere på de dejlige danske øer. Formidling af

mulighederne for tilflytning bør derfor møde gæsterne

på selve destinationen – og her er havne et oplagt sted at

møde den potentielle tilflytter med information og inspi-

ration. Det kan være informationer om huspriserne, hvad

der er til salg og ikke mindst, hvem de besøgende kan

tale med, hvis de overvejer at flytte til øen.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

TILTAG

Sæt fokus på værtskabet og den gode service.

Gør formidling lettilgængelig, både før, under

og efter et besøg på øen.

Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

PORTEN TIL OMØ

”Porten til Omø” er et eksempel på et nålestik, der er

udarbejdet som en del af projektet Ø-HAVNEN. Med

projektet rettes fokus på det potentiale, der ligger i

at styrke ankomsten og afgangssituationen på Omø.

Først og fremmest skal der arbejdes med at styrke

de sikkerhedsmæssige og logistiske forhold omkring

varelevering, parkering og trafik, både i bygningen

og i området omkring. På samme tid er ”Porten til

Omø” en unik mulighed for at rette et øget fokus

på turismen på Omø. Havnefogedens kontor kan

fungere som turistkontor i højsæsonen, hvor du har

mulighed for at få information om øens mange

muligheder og købe lokale produkter fra de lokale

iværksættere på øen. I vinterhalvåret kan det danne

rammen for et mindre arbejdsfællesskab, hvor

lokale iværksættere og havnefogeden tjekker ind

og skaber et fællesskab på tværs af havnen og øen.

Der kan derudover skabes plads til en grejbank, der

understøtter de rekreative aktiviteter på vandet,

og hvor man fra taget kigger ud over havnen og

Storebælt med højbroen i horisonten.

Se mere på side 108, Havnedokument for Omø.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Håbet

er,

at vi får en bygning,

hvor man kan

mødes på tværs,

både som

øboer, sommer-

husejer og turist.”

(Citat: Havnegruppen, Omø)

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

INFRASTRUKTUR, DER

BINDER SAMMEN

En ø skal opleves i bevægelse, hvad enten det er sejllad-

sen med lystbåden, turen med færgen, i bil, på cyklen på

tværs af øen, eller vandreture langs kysten. Med indsats-

området ”Infrastruktur, der binder sammen” peges der på

potentialet i at gøre havnen til et stærkt udgangspunkt for

bevægelse ud på øen og vandet.

Gode sammenhængende forbindelser mellem øen og

fastlandet (færgen), mellem havnen, byen(erne) og det

åbne land/kysten er en forudsætning for at kunne ople-

ve alt, hvad de danske øer har at byde på. Forbindelser

er typisk markerede ruter, eksempelvis vandreruter eller

cykelruter, men det kan også være gennemgående land-

skabstræk eller særlige oplevelsesruter i landskabet, der

giver et sug i maven og bevægelse på landskabets præ-

misser.

Transport på øerne.

Det skal være nemt at komme rundt

og opleve, hvad øerne har at byde på. Derfor er det også

afgørende, at der bliver stillet forskellige services til rådig-

hed på havnen – det kan være udlejning af cykler og golf-

biler eller tilbud om guidede ture med traktorbussen. Det

kan skabe grobund for mere erhvervsmæssig aktivitet og

ikke mindst færre biler på de danske småøer.

Flaskehalse og skuffede turister kan undgås ved at tilbyde

forhåndsbooking af f.eks. cykler og guidede ture.

Intern infrastruktur og wayfinding.

I sig selv sikrer en ud-

lejningscykel eller en golfbil ikke, at de besøgende kom-

mer ud og oplever øen. Forskellige stisystemer skal åbne

øen op – for både gående og cyklister. Det er her væ-

sentligt, at der etableres et sammenhængende netværk

af forbindelser, der bliver bundet sammen - og forankret

- med havnen som sløjfe. Det er her, man kan stå på eller

for den sags skyld af og tanke op, inden turen går videre

ind på øen. Wayfinding kan bidrage til at skabe synlighed

omkring de forskellige ruter ud på øen - og samtidig un-

derstøtte en samlet identitet.

En cykelvenlig infrastruktur, der binder sammen.

Den

enkelte havn skal ikke kunne eller tilbyde alt, men skabe

samarbejder og funktionelle sammenhænge på tværs af

øerne og fastlandet.

Øerne og deres havne er ikke isole-

rede enheder, men kan forstås som lokale knudepunkter,

der er en del af et større netværk og infrastruktur, til

lands og til vands. For at de besøgende kan opleve sam-

menhængene på tværs af øerne og naturligt komme vi-

dere, kan øer i nærhed til hinanden med fordel tænkes

som en samlet destination, der bliver bundet sammen

af eksempelvis turbåde eller cykelfærger i højsæsonen.

Afmærkede stier og ruter kan også med fordel fortsæt-

te på næste ø og på den måde binde øerne sammen og

skabe nye oplevelser.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

TILTAG

Skab tiltag, der styrker infrastrukturen på tværs

af øerne og fastlandet.

Gør det nemt at efterlade bilen på fastlandet og

komme rundt på øen på anden vis.

Brug fysisk inventar og wayfinding som iden-

titetsmarkør, der binder havnen og øen sammen.

Skarø - Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

EN GRØN FORBINDELSE

MELLEM BY OG HAVN

Forbindelsen mellem havnen og byen på Aarø er

illustreret som en del af projektet Ø-HAVNEN. Med

projektet rettes fokus på det potentiale, der ligger

i at skabe forbindelser, der adskiller den hårde og

den bløde trafik i forbindelse med ankomst- og

afgangssituationen på Aarø. En alternativ rute for

de gående trækkes ind omkring havnepladsen og

guider de besøgende ud på en rekreativ sti op til

byen. En sti, der tilbyder en anden type oplevelse,

hvor landskabet mellem by og havn sættes i spil.

Se mere på side 156, Havnedokument for Aarø.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HAVNEN SOM MØDESTED

Ligesom større byer har et centrum, eller mindre byer har

et gadekær, er havnen den lille ø’s centrum. Et offentligt

og aktivt sted, som hele øens befolkning har en aktie i.

Som en iboende del af kulturen fungerer havnen mange

steder som et naturligt samlingspunkt og mødested for

såvel de lokale som de besøgende. For de besøgende er

det primært i højsæsonen, at havnen fyldes op med liv og

aktivitet, hvad enten det er de sejlende eller øens turister,

der besøger havnen. Der grilles og hygges, mens børne-

ne fanger krabber. Måske en lokal restaurant eller is-butik

lokker mere liv til. For de lokale er havnen et mødested

hele året rundt, også en kold vinterdag. Flere skal ofte lige

ned at ’vende havnen’. Måske enkelte fiskere stadigvæk

mødes på havnen, eller den lokale sejlklub holder ons-

dagshygge i foreningshuset.

Havnen - et sted, der giver ly og læ.

Alt dette stiller dog

krav til rammerne omkring havnen, der gerne skal støtte

op omkring det sociale liv og fællesskab, hvad enten det

er for de lokale eller besøgende. En havn kan være en kold

og blæsende fornøjelse, og det er derfor vigtigt, at der er

mulighed for at slå sig ned og/eller trække i læ og ly. Det

kan være; en god bænk i læ for vinden, et overdække el-

ler sejlerstuen, der danner rammen om fællesskab blandt

sejlerne. Det kan være små hyggelige kroge, hvor man kan

søge ophold, inden den står på opdagelse på øen eller tu-

ren går videre med færgen eller lystbåden.

Et mødested året rundt.

Havnen rummer et stort poten-

tiale til at være et samlingssted - hele året rundt. Men for

at styrke havnen som et mødested kan det være oplagt at

optimere rammerne og tænke flere aktiviteter og funk-

tioner ind i de eksisterende bygninger. Hvad der henven-

der sig til turisterne i sommerhalvåret, kan være et sted

for de lokale øboere om vinteren. Sejlerstuen skal f.eks.

ikke ”bare” være fyldt med liv i højsæsonen, men også

gerne om vinteren. Det kan være her, at der etableres et

erhvervsfællesskab, et samlingssted for foreningslivet, en

prøvebolig for den kommende øbo eller et undervisnings-

lokale for skoleklasser, hvor man på nært hold kan udfor-

ske livet under vandoverfladen.

Events.

Havnen danner ofte også rammerne om en ræk-

ke aktiviteter, store som små. Det kan være den klassiske

havnefest i sommerhalvåret, men det kan også være sejl-

sportsbegivenheder som Lyø Escape i august eller Æb-

lets dag på Fejø, der afholdes i efterårsferien. Aktiviteter,

der trækker en særlig målgruppe af besøgende til øen,

og som bidrager til en udvidelse af sæsonen. Typisk vil

antallet af gæster i skuldersæsonen være mindre end om

sommeren, men en satsning på aktiviteter udenfor sæ-

sonen kan alligevel være betydningsfuld af flere årsager.

Det er godt for de lokale erhvervsdrivende at få lidt eks-

tra omsætning udenfor sommersæsonen, men det kan

også være værdifuldt på flere planer for havnene at have

færre gæster over en længere periode end store grupper

af sommergæster på få dage. Det skaber liv og aktivitet

på havnen og på øen. Synkronisering og fleksibilitet mel-

lem færgerne og erhvervsdrivende på havnen har ofte

en stor gevinst for begge parter. Det kunne være ekstra

afgange ved særlige arrangementer, samkøb af billetter,

events på færgerne med mere. Det vil være værdifuldt

at have fokus på dette samarbejde og gøre havnene til

centrale samlingspunkter for de gæster, der rejser med

færgerne.

Plads til leg og børneliv.

Havnen er ofte et yndet ud-

flugtsmål for mange børn og børnefamilier. Her kan man

kaste sten i vandet, kigge på både, fiske og fange krabber.

En havnenær legeplads kan dog også skabe stor værdi

for både de børnefamilier, der ligger til i eller besøger

havnen, og ikke mindst for de lokale familier på øen, der

bruger havnen hele året rundt. Det er trygt sted, hvor

man kan trække op, når man vil have børnene lidt væk

fra vandet. Det kan også være her, der tilbydes en lidt

anderledes legeoplevelse for børnene, der netop tager

udgangspunkt i vandet. Det vigtigste er, at der skabes et

mere sikkert rum for leg. Og man kan skrue op og ned

for ambitionerne. En legeplads kan potentielt blive en

attraktion for børnefamilier, der kommer langvejs fra.

Væsentligt er det, at legepladsen understøtter havnens

eksisterende miljø og særlige karakter - og dermed un-

derstøtter den stemning, man gerne vil have.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

TILTAG

Styrk havnen som et levende mødested hele

året.

Brug havnen som omdrejningspunkt for oplevel-

ser til lands og til vands - og skab aktiviteter, der

styrker det bredde og det ”nicheprægede” fæl-

lesskab.

Skab plads til børn og unge som en del af hav-

nens områder.

Skarø Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

DÆKKET

”Dækket” på Lyø er et eksempel på et nålestik, der er

udarbejdet som en del af projektet Ø-HAVNEN. Med

projektet rettes fokus på det potentiale, der ligger i

at styrke havnen som et mødested på kanten mellem

land og vand.

Det arkitektoniske greb for ”Dækket” bygger på en

forlængelse af brodækket, der allerede er etableret

på havnen i dag. Selve ”Dækket” følger kanten af ve-

jen med to spor - et direkte spor, der adskiller de hår-

de og bløde trafikanter, samt en alternativ blød for-

bindelse langs vandet til leg og ophold i vandkanten.

Ved sejlerstuen folder ”Dækket” sig ud i en større

terrasse. Et nyt centralt mødested på havnen, der

både kan blive brugt til grill og hygge på havnen,

samt i forbindelse med særlige lejligheder f.eks. kon-

certer. Bygningen åbnes op, og der skabes rammer

til, at sejlerstuen kan bruges af de lokale hele året

rundt.

Se mere på side 84, Havnedokument for Lyø.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ERHVERV, IVÆRKSÆTTERI

OG TURISME

På flere danske småøer danner havnene rammen om for-

skellige typer af erhverv og iværksætteri. Ofte er det tu-

rismerelateret, men det kan også være som på Omø, hvor

Omø Tang og Omø Bryg har deres produktionslokaler på

havnen. Med erhverv, iværksætteri og turisme som ind-

satsområde rettes fokus på det muligheder, havnen rum-

mer for vækst for hele øen med lokale arbejdspladser og

et turismeerhverv, der har havnen som sit omdrejnings-

punkt.

Lystbådehavnen.

Ø-havnene er først og fremmest en for-

retning; jo flere pladser, jo flere sejlere kan lægge til kaj,

overnatte og ikke mindst udforske øen og dens mange

tilbud. Lystbådehavnen har dermed stor betydning for

havnen, men også for hele øen, da den danner grobund

for både økonomi og beskæftigelse. Det er derfor først

og fremmest vigtigt at skabe rammerne om og tilbyde de

sejlende gæster adgang til gode opholdsmuligheder og

servicefaciliteter ved og omkring lystbådehavnen, så de

sejlende kommer igen, år efter år.

Iværksætteri.

Der bliver skabt mange små iværksætter-

virksomheder på småøerne i disse år. Her kan havnen spil-

le en afgørende rolle ved at hjælpe små starts-ups med

at være synlig overfor turisterne. Det kræver dog, at de

lokale iværksættere er synlige på havnen og inviterer de

besøgende indenfor. Det kan eksempelvis være til prøves-

magning eller rundvisning i produktionslokalerne.

Fælles udsalgssted på havnen.

Ø-havnen er et udstillings-

vindue til øen og en unik mulighed for at skabe synlighed

omkring iværksættertiltag, de lokale råvarer, produkter

eller andet, der venter ude på øen. Det kan være gennem

prøvesmagning, salg og formidling, f.eks. af is fra Skarø

eller gin fra Læsø. Dermed formidler man ikke kun øens

mange tilbud, men tilbyder også en oplevelse på havnen.

En oplevelse, der understøtter det lokale erhvervsliv og

bidrager til mersalg. Det kan give god mening, at de gode

lokale produkter er til salg på havnen. Det skyldes, at ikke

alle gæster på havnen kommer rundt på øen, og dermed

går de lokale fødevareproducenter glip af et potentielt

salg. Næsten alle gæster på de små dejlige danske øer er

forbi havnen, så hvis man kan sælge produkter fra produ-

center fra hele øen, har man maksimeret antallet

af po-

tentielle købere. Det kan også være svært for små produ-

center at have lange åbningstider, fordi ejerne ofte også

deltager direkte i produktionen. Hvis man samarbejder

med havnen som udgangspunkt, kan man deles om vag-

terne eller give en andel af prisen for, at andre varetager

salget.

Nye overnatningsmuligheder på havnen.

Hvor der førhen

lå fiskekuttere og vuggede langs kajen, kan disse pladser

i stedet benyttes som base for nye faciliteter - og en ny

økonomi for havnen. Husbåde kan tilbyde en anderledes

overnatningsmulighed eller være rammerne for et ‘prø-

veophold’ for den kommende øbo. Opholdet i husbådene

kan med fordel kombineres med samarbejder med an-

dre erhvervsdrivende, der kan tilbyde oplevelser på øen.

Flere og flere gæster nyder også at besøge øerne med

deres autocamper. En plads hertil kan ligeledes skabe

grobund for en øget indtjening på havnen, der med sin

placering tilbyder en smuk udsigt ud over vandet.

En gentænkning af de eksisterende rammer kan altså

blive udgangspunkt for et levende havnemiljø, der kan

trække folk til - såvel i højsæsonen som skuldersæsonen.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

TILTAG

Brug havnen som afsæt for mere varierede over-

natningstilbud og oplevelsesprodukter.

Hav fokus på at skabe tiltag, der tiltrækker for-

skellige målgrupper på forskellige tider af året.

Organiser jer på tværs af erhvervsdrivende, og

brug havnen som et fælles udstillingsvindue for

øen.

Fejø - Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HAVNEPLADSEN

”Havnepladsen” på Aarø er et eksempel på et nå-

lestik, der er udarbejdet som en del af projektet

Ø-HAVNEN. Med projektet rettes fokus på det po-

tentiale, der ligger i at styrke havnen som kommer-

cielt og levende mødested for både de lokale og

turister.

”Havnepladsen” er ideen om at skabe et samlet

område, der bygger på en fremtidig klimasikring

af havnen. Der skabes plads til en mangfoldighed

af aktiviteter i forskellige niveauer, samt bedre ad-

gangsmuligheder til vandet i form af en havnetrappe.

Klynger af større og mindre huse udgør tilsammen

havnehusene, hvor mellemrummet mellem husene

danner forskellige opholdsrum. Rum, der kan over-

dækkes med sejl og forlænge opholdsmulighederne

på havnen. Udover de kommercielle tiltag kan byg-

ningerne også indrettes med plads til gode bade- og

toiletforhold, grejdepot, sejlerstue, madpakkehus

eller klubhuse til foreningsaktiviteter.

Se mere på side 156, Havnedokument for Aarø.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

VANDET SOM ATTRAKTION

Vandet. Det er netop det, der gør ø-havnen til noget sær-

ligt, og som adskiller havnen fra byen. Fra ø-havnen kan

man nå det dybe vand ved blot et enkelt spring. Ø-hav-

nen tilbyder altså en anden type adgang til vandet end

stranden kan. En adgang, der giver mulighed for at bruge

vandet aktivt til alt fra paddleboards og kajak til (vinter)

badning og krabbefiskeri.

Havnen rummer derfor potentiale til i endnu højere grad

at sætte vandet i fokus, hvor det er oplagt, at man i arbej-

det med og udviklingen af havnen tænker over, hvordan

man tilgængeliggør forbindelsen mellem land og vand - og

netop binder de to ting sammen - for såvel store som små.

Tilgængelighed til vandet.

I udviklingen af ø-havnen er

det væsentligt at sikre, at man ikke bare har en havn med

dybe bassiner, men at der er noget, der kan facilitere mø-

det mellem land og vand. Brodæk og badeplatforme kan

danne ramme for både leg, aktivitet og ophold ved vandet

- ligesom de kan skabe tilgængelighed til vandet for per-

soner med et fysisk handicap. Da mange sejlende gæster

øerne, er tilgængeligheden fra vand til land derfor essen-

tiel. For at ø-havnen bliver et stop - for ikke kun sejlbåde,

men også kajakroere - er det vigtigt at tænke ind, hvordan

man nemt kan komme ind/op på land.

Grejdepot og adgang til udstyr.

For at styrke mødet mel-

lem land og vand - og muligheden for leg og aktivitet -

kan man med fordel etablere et grejdepot på havnen med

forskelligt udstyr. Grejdepotets omfang og kapacitet kan

være alt fra et foreningshus med adgang til leje af f.eks.

paddleboards, kanoer og kajakker til en lille kasse med

krabbefiskeudstyr og redningsveste.

Overnatning på og ved vandet.

Vandets sagte skvulpen og

bølgernes vuggende bevægelser kan danne rammen om

alternative overnatningsmuligheder, der kan trække nye

målgrupper til øerne, selv i skuldersæsonen. Ø-havnen

kan være base for f.eks. husbåde eller flydende shelters,

der tilbyder en ny og anderledes form for ophold og over-

natning - og bidrager med liv og aktivitet i vandkanten. Et

bredere udvalg af overnatningsmuligheder sikrer, at hav-

nen kan rumme flere slags besøgende, som både havnens

og resten af øens salgs- og servicetilbud vil kunne mærke.

Det kan også skabe grobund for mere erhvervsmæssig ak-

tivitet og bidrage til en økonomi for lystbådehavnen.

Det kolde dyp.

Vinterens iskolde vand er en forfriskende

fornemmelse for kroppen - og netop det rummer et po-

tentiale til at gøre havnen og vandet til et sted, der kan

dyrkes hele året rundt. Havnen emmer af liv om sommer-

en, men det er vigtigt også at styrke havnen som et

mødested i de kolde vintermåneder. En mobil sauna og

nem adgang til vandet kan derfor styrke havnen, som et

særligt samlingssted for øen, hvor man sammen dypper

kroppen i bølgen kold.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

TILTAG

Sæt fokus på tilgængeliggørelse og oplevelses-

udvikling ved vandet.

Styrk muligheden for at bruge vandet og dets

mangfoldige kvaliteter - både roligt og aktivt, i

de varme sommermåneder og på de kolde vin-

terdage.

Brug vandet som afsæt for nye kommercielle til-

tag, der kan understøtte havnens forretning og

trække nye målgrupper til øerne.

Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

BROEN TIL HJARNØ

”Broen til Hjarnø” er et eksempel på et nålestik, der

er udarbejdet som en del af projektet Ø-Havnen.

Med projektet rettes fokus på det potentiale, der

ligger i at udnytte arealerne omkring havnebassinet

til rekreative formål med fokus på leg og aktivitet

ved vandet. Omdrejningspunktet er et brodække

langs vejen og et par broarme, der strækker sig

ud i vandet. Det skaber tilsammen en serie af rum

i vandet, der kan bruges til badning, krabbefiskeri

og som kravlegård for f.eks. kajak og paddleboards.

Som en del af projektet er der indarbejdet et

mindre grejdepot med plads til krabbefiskeudstyr

og redningsveste. Det er også her, at historien om

øen kan fortælles og formidles - og inspirere til

oplevelserne inde på øen. Et flydende shelter for

kajakroere eller en mobil sauna til vinterbadere

kan med fordel blive en del af projektet. ”Broen til

Hjarnø” giver havnen noget særligt og har ét formål;

at få flere mennesker i kontakt med vandet. Mens

børnene leger, kan de voksne slå sig ned på kanten

og stikke fødderne i vandet.

Se mere på side 132, Havnedokument for Hjarnø.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FUNKTIONSTØMTE

BYGNINGER

Ø-havnene har for manges vedkommende været der i

flere hundrede år. De har tilpasset sig nye tider og ude-

frakommende forandringer. Som Dybvig Havn på Fejø der

først var en havn med færge og fragtforbindelser til i dag

at være en lystbådehavn. Tiderne skifter, nye behov op-

står, og havnene udvikler sig med den. At se de små fi-

skekuttere lægge til i havnen en tidlig morgen og fiskerne,

der i deres waders begynder at losse dagens fangst eller

rense garnet - det er efterhånden et sjældent syn på øer-

ne. Fiskeriet er et godt eksempel på et erhverv, der har

haft stor betydning og sat sit præg på mange af de små

danske ø-havne med bygninger og områder, der tidligere

har været præget af fiskeri.

Skab liv i de gamle bygninger.

Fiskeskure, pakhuse, både-

værfter, frysehuse eller gamle auktionshaller. For nogle

opleves det som noget gammelt skrot, for andre vidner

det om en anden tid. Det afhænger af, hvad øjet ser. Det

kan være nærliggende at tænke i nybyggeri, når havnen

skal udvikles. Undersøg dog altid muligheden for at skabe

liv i eksisterende funktionstømte bygninger. Nye brugere,

nye erhvervstiltag- eller arbejdsformer kan måske få glæ-

de og gavn af bygningen fremadrettet. Ved at bevare, gen-

tænke, bygge videre på og aktivere bygninger fra en an-

den tid, understøttes havnens karakter, sjæl og stemning.

Formidling af livet, der har været.

Øernes kulturarv er

mere end bygninger og artefakter fra fortiden. Det er

også de fortællinger, den kultur, samt de tidligere funkti-

oner og kundskaber, der knytter sig til bygningerne. De er

spor af en anden tid og derfor værdifulde. Havnen rum-

mer således et stærkt formidlings- og oplevelsesmæssigt

potentiale, hvor fortællingerne og kulturen kan blive mere

levende og tydelige på havnen - og hvor der kan bygges

flere lag på i forhold til at skabe oplevelser for besøgende,

også i skuldersæsonen. Formidlingen kan ske som guidede

ture, oplevelser ’på egen hånd’ med ”podcast og fortællin-

ger”, men også som stedsspecifik QR-kode formidling.

Vend vrangen ud.

En stor del af oplevelsen af havnen er,

at man kan følge med i den

daglige

aktivitet - om det er

fiskerne, der losser dagens fangst, eller bådebyggeren,

der er ved at istandsætte de to gamle kvaser. Mange af

havnens gamle bygninger, pakhuse og værfter kan frem-

stå lukkede og funktionstømte, på trods af det modsat-

te. Bygningerne rummer derfor et uforløst potentiale;

at formidle og få skabt synlighed omkring det liv og den

aktivitet, som faktisk stadig er bag murerne. Ved at akti-

vere bygningerne, åbne op og invitere ind, kan de blive en

integreret del af havnemiljøet - men det handler i lige så

høj grad også om at sætte uderummet i spil og trække

funktioner ud. Det, der foregår indenfor, skal blive en del

af det, der foregår udenfor, og bidrage til mere liv mellem

bygningerne.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

TILTAG

Skab liv og aktivitet i de funktionstømte byg-

ninger, hele året rundt, med fokus på både hver-

dagslivet og turismen på øen.

Hav fokus på at synliggøre og formidle livet på

havnen (før og nu) og invitér indenfor.

Omø - Foto: Hanne Schultz

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

DET RØDE OG DET GULE

PAKHUS

I arbejdet med at skabe et samlet havnetorv på Dyb-

vig Havn, Fejø, er der også blevet peget på poten-

tialet i at åbne bygningerne endnu mere op og akti-

vitere rummet omkring. Bygningerne skal signalere

åbenhed, og der skal arbejdes med, at flere får glæde

og gavn af bygningerne hele året rundt, f.eks. ved at

trække funktioner udenfor. Det kan være bådebyg-

geren, der flytter ud på pladsen foran værftet og ar-

bejder. Eller fællesspisning både inden- og udenfor

i det gule pakhus. Det gule pakhus rummer poten-

tiale til at blive et fælleshus på havnen og centrum

for en lang række af aktiviteter. Det kan være her,

der afholdes pop-up middage eller intime koncer-

ter eller udlejning af lokalerne til mødeaktiviteter.

Selve indretningen af ”Det gule pakhus” skal opti-

meres, og der skal skabes plads til nye funktioner,

som henvender sig til turisterne i sommerhalvåret

og de lokale øboere om vinteren, så man får mere

lys i vinduerne hele året.

Se mere på side 60, Havnedokument for Fejø.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Fællesskab

og øliv

Kommercielle

aktiviteter

Åbninger

Turisme og events

Sammenhæng mellem ude og inde

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FISKERI

Fiskeri er en vigtig del af såvel historien som kulturen på

de danske småøer og har været med til at understøtte

småøerne som helårssamfund gennem mange hundre-

de år. Og heldigvis er der stadig driftige fiskerihavne og

energiske erhvervsfiskere på 11*

(Agersø, Anholt, Birk-

holm, Fur, Hjortø, Omø, Orø, Sejerø, Strynø, Venø og Årø)

af de 27 småøer, der hver dag skaber beskæftigelse og

bidrager til havnens og øens samlede økonomi. Fra mange

af øerne er fiskeriet et traditionelt småskala-garnfiskeri,

hvor fiskerne i små fartøjer stævner ud fra ø-havnen for

at fiske i det lokale farvand nær øen, inden de igen ven-

der hjem til ø-havnen for at losse dagens fangst. På Anholt

lander mange ikke-hjemmehørende fiskere dog også de-

res fangst på havnen, grundet placeringen midt i Kattegat.

Særligt øerne i Limfjorden er centrum for skaldyrsfiskeri.

Hvor der på Fur er mange hjemmehørende fiskere, som

lander deres fangst på den lokale ø-havn, er ø-havnen på

Venø i stedet omdrejningspunkt for ikke-hjemmehøren-

de fiskere, der lander deres fangst til Venø Seafood (kilde:

Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne).

Havet og fiskeriet kan danne grundlag for aktiviteter både

indenfor produktion og forædling - og ikke mindst inden-

for oplevelsesturismen.

Styrk erhvervet, der hvor det er.

På flere øer er fiskeri-

et som erhverv desværre allerede forsvundet, og det er

derfor væsentligt at understøtte og styrke erhvervet, hvor

det fortsat er. En levende fiskerihavn kan være en stor at-

traktion for øernes mange besøgende, hvor de på Anholt

oplever, at øens gæster stimler til kajen, når fiskerne læg-

ger til, for at købe en friskfanget hummer med hjem til

frokosten. De friskfangede råvarer fra havet har dog også

potentiale til at nå længere ud end ø-havnen og blive en

stærk eksportvare. Venø Seafood eksporterer blandt an-

det deres råvarer til såvel virksomheder som private rundt

om i Danmark. Og ikke nok med at Venø Seafood bidra-

ger til beskæftigelse lokalt, så er de også med til at sætte

Venø på landkortet og dermed trække nye besøgende til

øen.

Havet som produkt.

Med blå vidder til alle sider kan ø-havnene tilbyde ople-

velser både i, på og ved vandet - om det er krabbefiske-

ri fra brodækket, fiskeri fra molen eller undervandsjagt i

bølgen blå. På mange danske småøer og ø-havne vil det

være muligt at tilbyde gæsterne fisketure mod betaling

to gange om ugen, tangsafari, østersplukning osv. Hav-

nen er det naturlige salgssted for disse aktiviteter, da alle

kommer der, og koblingen mellem land og vand er oplagt.

En gentænkning af fiskerihavnen.

Ved at gentænke fi-

skeriets rolle på øerne kan fiskerihavnen stadig være af-

sæt for udvikling og nye erhverv. Det handler om at stil-

le skarpt på fiskerne og de bygninger, der tidligere har

dannet ramme om fiskeriet, hvor oplevelsesbaserede

forretningskoncepter og partnerskaber på tværs af aktø-

rer kan danne grobund for mere aktivitet, liv og turisme

på havnen. Det kan f.eks. være fisketure med båd, under-

vandsjagt langs øens kyst eller en pop-up fiskerestaurant

i den eksisterende, men tomme havnebygning. Fiskeriet

har stadig potentiale til at spille en rolle på de danske

småøer og deres havne - blot i nye klæder.

* Baseret på tal fra Fiskeristyrelsen, 2020.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

TILTAG

11 ø-havne er stadig fiskerihavne - støt op om

den fortsatte udvikling af erhvervet for at un-

derstøtte lokal beskæftigelse og bosætning.

Brug fiskeriet og havet som produkt som afsæt

for udvikling af nye oplevelsesbaserede forret-

ningskoncepter på havnen.

Fur - Foto: Morten Priesholm, LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

SAMARBEJDER PÅ TVÆRS

Havnen er på mange måder et knudepunkt, også for inte-

resser. Havnen - og udviklingen af den - vedrører dermed

ikke kun nogle få, men hele øen. Samarbejde på tværs af

interesser er altså forudsætningen for at kunne skabe

gode sammenhængende løsninger for øboere, brugere af

havnen, erhvervsdrivende og øerne generelt. En koordi-

nering på tværs af turismeaktører kan bidrage til at styrke

oplevelsen på havnen - og øen.

Samarbejder med hele øen.

Alle skal involveres; om det er

øboerne generelt, borgerforeningen, øens forskellige for-

eninger, de deltidslokale (sommerhusejere og erhvervs-

drivende/forpagtere) eller rederiet. Det betyder dog ikke,

at alle har samme beslutningskraft, men i stedet at hav-

nens udvikling kræver et bredt forankret samarbejde.

Der kan naturligvis også være udfordringer med sam-

arbejdet i forbindelse med de forskellige interesser og

grupper på havnen. Væsentligt er det, at der er en klar

organisering og retning som alle, i større eller mindre grad,

kan støtte op omkring.

Og hvor der også skal være plads

til det gode initiativ og de spontane tiltag. Kommunikation

er et element, der kan have betydning i det daglige og

som enten kan understøtte eller hindre godt, tværgående

samarbejde omkring udviklingen af havnen.

Samarbejder med fastlandet.

Der skal et stærkt samar-

bejde på tværs af vandet til for at løse nogle af de sto-

re udfordringer - eller udnytte potentialer - både når det

kommer til basal infrastruktur i forhold til færgedrift, men

også de mere bløde tiltag i forhold til formidling af øens

potentialer. Turen starter på fastlandet. Det er derfor væ-

sentlig at samarbejde med fastlandet om formidling af

øen og ikke mindst at inspirere de besøgende til at gå på

opdagelse i de mange tilbud. Det kan ligeledes være en

god idé at koordinere tiltag på tværs af vandet; øen skal

skille sig ud, man skal derfor ikke blot etablere det sam-

me som på fastlandet, men samtidig skal man også tænke

f.eks. kajak-faciliteter ind på øen, hvis fastlandet fokuserer

på dette.

Ø-passet.

En stærk destination kræver flere lokationer.

Og det er derfor væsentligt at styrke synergien og ikke

mindst forbinde og skabe nye forbindelser på tværs af

ø-landskabet - og kommunegrænserne. Ø-passet er et

godt eksempel på, hvordan man kan styrke de danske små-

øer som sammenhængende destinationer, og hvor man

ikke ser hinanden som konkurrenter, men i stedet løfter

i flok. Men denne synergi behøver ikke kun ske gennem

ø-passet. Udvikling handler om at gøre tingene på en ny

måde - og her kan særligt samarbejde, netværksdannel-

se og ikke mindst udveksling af viden og erfaringer spille

en central rolle i destinationsudviklingen. Hvordan kan

vi hjælpe hinanden? Og hvordan kan vi sammen arbej-

de med at styrke småøerne, både som selvstændige øer

spredt rundt i Danmarks farvande og som én samlet de-

stination?

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

TILTAG

Sæt fokus på etableringen af et stærkt samar-

bejde og koordinering på tværs af de forskellige

foreninger og aktører på øen, f.eks. i regi af en

turistforening.

Dyrk netværket og partnerskaber på tværs af

øerne.

Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

TENDENSER OG TRENDS

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

De deltidslokale

Sommerhusejere og erhvervsdrivende

Naturturister

Gastro-oplevelser

Lystsejlere

(Lejr)skoler - børn og unge

Autocamperturisme

Havnene er foranderlige rum, der over tid tilpasser sig

nye tider. Nye behov opstår, og der kommer nye brugere

og besøgende til havnene. Bygninger, der tidligere var

relevante kommer ud af funktion, og nye tiltag rykker

ind. Med dette afsnit sætter vi fokus på en række aktuelle

tendenser, der peger i retning af en række nye målgrupper,

som havnene kan henvende sig til i et turismeøjemed.

En første indskydelse er selvfølgelig, at havnene er for alle,

og at man ikke må udelukke nogen. Det kan dog alligevel

være relevant at overveje, hvad der gør den enkelte ø til

noget ganske særligt og hvilke målgrupper, man gerne vil

fokusere på.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

AUTOCAMPERTURISME.

At dreje nøglen i autocamperen

og køre ud i det blå er forbundet med frihed, en mobil fe-

riebolig. Og flere har netop fået øjnene op for den frihed.

Særligt i skyggen af covid-19 steg salget af autocampe-

re med godt 39% i 2020’s første fire måneder sammen-

lignet med 2019. Autocamperturismen vokser generelt

med eksplosiv fart i hele Europa, hvor der nu er godt 2

mio. registrerede autocampere (kilde: www.fmk.dk). Flere

og flere danske og udenlandske gæster besøger da også

småøerne med autocamper - og slår sig ned på havnen

med udsigt ud over vandet. Her er adgang til de nødven-

dige faciliteter, og mange steder er der også mulighed for

afskaffelse af spildevand. Der er ingen tvivl om, at plads til

autocampere kan give mulighed for mere liv og dermed

en øget indtjening på havnen, da autocampister er rela-

tivt højt forbrugende og gerne vil betale for overnatning/

faciliteter (kilde: livogland.dk). Mange bruger også deres

autocamper hele året rundt og ikke kun i højsæsonen.

Havnene kan derfor have en interesse i at skabe de ret-

te faciliteter. Men samtidig rummer autocampere også

en række centrale udfordringer for det miljø, man gerne

vil skabe på havnen, samt bidrager til mere hård trafik på

øen. Det er her væsentligt nøje at overveje placeringen af

autocampere og antallet af pladser i forhold til havnens

størrelse og karakter. Ikke alle havne hverken kan eller

skal have plads til autocampere. Skal autocamperne have

plads på havnen, så skab rammerne for parkering med god

afstand til havnebassinet - og prioritér gode udsigtsfor-

hold til vandet. Naturskønne områder er værdsat.

LYSTSEJLERE.

De seneste år har budt på et stigende an-

tal lystsejlere. Faktisk var 2020 året, hvor Dansk Sejlunion

oplevede den største årlige vækst af medlemmer i lan-

dets sejlklubber - i 36 år. Cirka 1.900 nye medlemmer har

fået lyst til at mærke bølgerne under sig og drømmer om

eventyret i næste bugt eller havn. Særligt medlemstallet

for de unge i aldersgruppen 19-24 år er steget med 22%

sammenlignet med 2019, og Dansk Sejlunion har i dag

54.904 medlemmer på tværs af aldersgrupper og køn (kil-

de: Dansk Sejlunion). Derudover oplever flere havne også,

at der ligger flere og flere større både til kaj. Det tilsam-

men betyder, at flere havne i højsæsonen har udfordringer

med at få plads til de mange og store både - og derfor

ønsker at udvide havnebassinerne. Store anlægsprojekter

er dog ikke altid svaret på de danske småøer. Det kræver

store investeringer både til lands (flere servicefaciliteter)

og til vands (flere bådpladser). Og det kan samtidig be-

tyde markante ændringer i det eksisterende kulturmiljø

og dermed stedets og havnens karakter. Det kan derfor

være relevant at undersøge mulighederne for en opti-

meret indretning af de eksisterende forhold, hvor man

skaber eller bibeholder det gode stemningsfulde miljø

omkring lystbådehavnen. Balancen mellem en fuld og at-

traktiv lystbådehavn i højsæsonen og en stor og halvtom

lystbådehavn i skuldersæsonen skal overvejes.

NATURTURISTER.

Øernes natur er og kan noget sær-

ligt, både til lands og til vands. Flere og flere søger net-

op også disse kyst- og naturoplevelser, hvor 2019 blev et

rekordår for dansk kyst- og naturturisme med 39,7 mio.

overnatninger (kilde: VisitDenmark). Om det er i kajak, på

paddleboard, i vandresko, på cykel eller noget helt femte,

så er fællesnævneren, at natur-turisterne ønsker at kom-

binere afslapning med oplevelser og aktiviteter i naturen.

Og havnen kan netop være et centralt udgangspunkt for

de oplevelser og aktiviteter, øen kan byde på. For at styr-

ke muligheden for leg og aktivitet i, på og ved vandet kan

man med fordel gøre det lettilgængeligt at tilgå/låne/

leje forskelligt udstyr - det kan være alt fra en lille kasse

med krabbefiskeudstyr til et større grejdepot med f.eks.

paddleboards og kajakker.

Et netværk af sammenhængende stisystemer og forbin-

delser er derudover væsentlig for at lede de besøgen-

de rundt på opdagelse. Man kan her lade sig inspirere af

indsatsområdet ‘Infrastruktur, der binder sammen’, side

24 - det handler både om formidling og wayfinding, men

også at man som ø er en del af et større netværk og in-

frastruktur, der binder de besøgendes tur naturligt sam-

men på tværs af øerne.

(LEJR)SKOLER - BØRN OG UNGE.

Fremtidens mobilitet

er bæredygtig og fleksibel - og øerne har her potentiale

til at tiltrække nogle af de målgrupper, der før plejede at

rejse langt væk. Man behøver ikke tage til fjerne egne for

at finde eventyret, de anderledes og store oplevelser - de

er spredt rundt i hele Danmarks blå baghave. Og netop

det skal synliggøres. I den forbindelse er det derfor også

værd at overveje, hvordan øernes faciliteter kan aktive-

res og bruges af nye målgrupper - også uden for højsæ-

sonen. Kan den tomme bygning på havnen f.eks. danne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Vi vil lave mad, som vi selv er stolte af,

og være med til at

skabe en fortælling

om, at et besøg på

Avernakø Havn

ud over det forventelige…”

- Asbjørn, deltidslokal og forpagter af Avernakø Havnecafé

(kilde: LAG Småøernes hjemmeside).

rammen om lejrskoler for såvel folkeskoler som gymna-

sier?

Det er oplagt at optimere rammerne og tænke flere ak-

tiviteter ind i de eksisterende bygninger, så de ikke står

tomme halvdelen af året. Projektorienteret undervisning

fylder mere og mere på skoleskemaet, hvor den lokale

skole i den sammenhæng også kan bruge havnen og dens

bygninger som læringsrum - men også skolen på fastlan-

det kan bruge det som en lille satellit til på nært hold at

udforske det mangfoldige liv under bølgerne og brodæk-

ket.

GASTRO-OPLEVELSER.

Dansk gastronomi og danske

råvarer har i en årrække været i rivende udvikling både

i forhold til eksport og turisme - og er derfor blevet en

central del af den internationale markedsføring af Dan-

mark. Og det med god grund. 43% af de udenlandske tu-

rister fremhæver nemlig, at de gode spisesteder er en af

grundene til at vælge Danmark som feriedestination. En

udenlandsk gastroturist på kystferie bruger derudover i

gennemsnit 1.100 kr. pr. døgn sammenlignet med den ge-

nerelle udenlandske kystturist, der bruger 750 kr. (kilde:

VisitDenmark).

Flere af de danske småøer gemmer da også på masser af

smagsoplevelser og lokale fortællinger om øens råvarer.

Dyrk det og tilbyd lokale forankrede kvalitetsoplevelser,

der sætter de lokale aktører og råvarer i spil. Man kan med

fordel samarbejde på tværs, så de forskellige tiltag kan

supplere hinanden til gensidig vækst. På Årø Vingård er

det blandt andet muligt at nyde gårdens lokalproducere-

de vine til en bid varmrøget laks fra Aarø Fiskerøgeri. Og

Venø er kendt for sin eksport af østers - kan en arrangeret

østersplukning kombineres med en rundtur på Venø Seaf-

ood efterfulgt af champagne og østers-tapas?

Mange er derudover begyndt at opsøge stilheden og nær-

heden til naturen udenfor den hektiske højsæson. Man

kan derfor med fordel overveje, hvordan madoplevelser

og gastronomi kan kombineres med overnatningsfacili-

teter, der tilsammen skaber en unik oplevelse og vækker

lysten til at komme tilbage i skuldersæsonen, hvor der er

mere stille på havnen.

En stærk branding af de lokale rå- og fødevarer er essen-

tiel og kan positionere øerne som destinationer, der kan

tiltrække såvel danske som udenlandske turister, kursi-

ster og besøgende - hele året rundt.

DE DELTIDSLOKALE (SOMMERHUSEJERE OG ER-

HVERVSDRIVENDE).

Nye - udefrakommende - kræfter

kan ofte sætte gang i nye spændende tiltag. Tiltag, der

tiltrækker besøgende, som blandt andet havnecaféen på

Avernakø. De deltidslokale kan i høj grad bidrage med ny

viden, energi, kapital og idéer, hvor flere da også har en

stor interesse i øen og at ‘levere varen på et højt niveau’.

Og netop interessen for øen kan bruges til sammen at

udvikle lokale forankrede oplevelser med kvalitet, lokale

råvarer og en stærk fortælling i fokus.

For nogle øboere kan det dog være en udfordring, at øens

caféer, restauranter og andre faciliteter er ejet/forpagtet

af deltidslokale, da disse ofte er lukket ned i skuldersæ-

sonen - hvilket bevirker, at det som enkelt turismeaktør,

f.eks. udbyder af overnatningsmulighed, kan være svært

at tiltrække besøgende udenfor højsæsonen. Det er i den

forbindelse essentielt at involvere og engagere de deltids-

lokale i udviklingen af havnen og øen - og have en dialog

om udfordringerne - så de netop også kan være med til at

styrke og sikre den attraktive ø, som de ønsker at drive

forretning på.

Øboerne og de deltidslokale kan i høj grad være hinandens

værdifulde ressourcer. Hvor øen og øboerne har rammer-

ne og de lækre råvarer, kan de deltidslokale bidrage med

inspiration og fornyet energi - og sammen kan de skabe

en stærk fortælling. En fortælling og en oplevelse, hvor de

ikke blot tilbyder de besøgende en stangvare, men noget

helt særligt for øen.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

PERSPEKTIVERING

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HAVNEN SOM KNUDEPUNKT

- ET ANTROPOLOGISK PERSPEKTIV

Et knudepunkt er et sted, der samler en vifte af funktioner,

og der kan opstå en helt særlig energi og magi i mødet

mellem mennesker og funktioner. Et knudepunkt er et

sted, hvor alle er velkomne, og hvor der er mange gode

grunde til at komme.

Havnenes mange udesignede og irregulære rum bidrager

til dets charme og særegenhed. Ofte knytter der sig en

historie til det; de gamle fiskerskure, der i dag bliver brugt

som fælleshus til bådelauget, eller slæbestedet, der er

blevet det perfekte spot for krabbefiskeri.

I forbindelse med de mange besøg på de danske

småøers havne og dialogen med de lokale aktører er det

bemærkelsesværdigt, hvordan der bliver sagt de samme

ting på tværs af havnene. En indskydelse er ofte; ”havnen

må ikke blive et tivoli”, ”det må ikke blive for pænt” eller

”det er vigtigt, at vi holder fast i autenticiteten”.

Det kan her være interessant at udfolde begrebet ”friktion”.

I fysikkens og teknikkens verden betegner friktion den

modstand mod bevægelse, som skyldes molekylære

kræfter i skillefladen mellem legemer i kontakt.

I vores sammenhæng bruges begrebet til at betegne den

modstand, som havnen frembyder mod de funktioner og

brugsformer, der finder sted dér. Heri er vi inspireret af

antropolog Anna Tsing, der understreger, at friktion på en

og samme tid er det, der stiller sig i vejen for “the smooth

operation of power”, og samtidig det, der får hjulene til at

køre.

Vender vi os mod havnene, kan det i denne sammenhæng

være relevant at se på, hvordan både stedets friktion og

den sociale friktion gør sig gældende.

Stedets friktion kan eksempelvis være relateret til tidens

gang. Friktionen kan være spor af det liv, der leves, af den

tid, der er gået, eller af at havnen er andet og mere end

et logistik knudepunkt, hvor det handler om at komme

fra a-b. Charmen i de skæve rumligheder, skalaspring og

spor af liv over tid syntes at have at gøre med designet

og den friktion, som

stedets topografi frembyder. Stedets

friktion må gerne få havnen til at stritte imod.

Men den

må omvendt ikke stille sig helt i vejen for funktionaliteten.

Det skal være nemt og sikkert at komme til og fra færgen.

Det skal være trygt at færdes på havnen.

Havnen samler på tværs af traditionelle skel, interesser

og hierarkier - og er et rum for flow og bevægelse. Det

er et offentligt åbent rum, som vi er sammen omkring,

hvad enten du kører i bil, cykler eller er gående. Det er

et sted, vi møder hinanden, krydser hinanden og måske

hilser på hinanden, f.eks. i forbindelse med færgefarten.

De gentagne friktioner og den mulige udveksling er et

potentiale, der skal udnyttes. Friktionen skaber en form

for positiv modstand, der gør, at vi sætter tempoet ned.

Den sociale friktion gør sig derimod gældende i den

forskellighed, som menneskene på den enkelte havn

rummer. Det kan også være et “clash” mellem de

forskellige interesser og grupper på havnen, hvilket kan

skabe grobund for både gnidninger og konflikt. Som

sådan en naturlighed, når der er mange forskellige

interesser på spil. Opgaven er i den grad at skabe et

konstruktivt samarbejde og rum, hvor der er plads til de

små sammenstød – og samtidig at sætte en klar retning

som alle, i større eller mindre grad, kan støtte op omkring.

Set i lyset af denne tilgang skal arbejdet med udviklingen

af havnen netop skabe plads til og bevare muligheder for

friktion. Havnen må gerne stritte og i højsæsonen rumme

kaos og menneskemylder uden, at det går i vejen for

funktionen. Der skal være plads til spor af fortiden, plads

til det skæve og de skæve eksistenser - også i fremtiden.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Hjarnø - Foto: Hedensted Kommune

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HAVNEDOKUMENTER

5 DANSKE SMÅØER

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Havnedokumentet er en del af

LAG

Småøernes

projekt

Ø-HAVNEN.

I projektet skaber vi

netværk,

afholder havnemøder, udgiver

Småøernes HAVNENYT

og på fem

ø-havne udvikler vi sammen med

lokale havnegrupper

konkrete

ideer og forslag

til forbedringer.

Havnedokumentet er udarbejdet

LABLAND

for hver af de fem

havnegrupper”

(LAG Småøerne om projekt Ø-HAVNEN)

Ø-HAVNEN

Havnedokumentet er et resultat af arbejdet med

udviklingen af projektet Ø-HAVNEN. I tæt dialog

med de lokale havnegrupper er der blevet arbejdet

med potentialer og problematikker på hver havn.

Projekter og ideer er undervejs blevet modnet og

kvalificeret via samtaler mellem LABLAND, den

lokale havnegruppe og LAG Småøerne. Resultatet

er fem havnedokumenter. Dokumenter, der hver

udfolder øen og havnens styrkepositioner, visua-

liserer et konkret nålestik samt udpeger en række

potentielle fremtidige projekter. Ønsket med do-

kumenterne er, at de vil fungere som et inspireren-

de og dialogisk værktøj, der skal understøtte den

videre udvikling af havnen. LAG Småøerne gen-

nemfører projekt Ø-HAVNEN:

Forretning, samar-

bejde og udvikling hos småøernes havne

med mid-

ler fra Bolig- og Planstyrelsens Landdistriktspulje

samt med EU-midler fra den danske LAG-indsats.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

NEDSLAG

Hver ø er et nedslag - en udvalgt

lokation i DK, som rummer et

potentiale for udvikling, der i

denne rapport bliver undersøgt.

STYRKEPOSITIONER

En styrkeposition udgør et

potentiale og en kvalitet, der er

særlig for det enkelte sted eller

by. Med en strategisk tilgang kan

styrkepositionerne udnyttes og

bruges som afsæt for en

stedsspecifik udvikling på havnen.

NÅLESTIK

Et nålestik er en arkitektonisk

intervention af høj kvalitet, der

skaber et markant aftryk på stedet

og en mærkbar effekt, eksempelvis

flere besøgende, en længere

turistsæson, et udviklet erhvervsliv

eller en øget bosætning. Nålestikket

bygger på én eller flere udpegede

styrkepositioner i den enkelte

havn og hægter sig på allerede

eksisterende planer og projekter.

PEJLEMÆRKER

Pejlemærker er en række potentielle

fremtidige projekter, der kan

understøtte udviklingen af havnen.

Nogle ideer er ikke nye, men

kan måske tænkes ind i andre

sammenhænge og samarbejder. Andre

projektideer kommer fra øboerne selv,

men er kommet mere tydeligt op til

overfladen i løbet af arbejdsprocessen.

Enkelte projektideer er nye input,

udviklet med udgangspunkt i øens

styrkepositioner.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

SMÅLANDSFARVANDET

ØSTERBY

SLETTEREN

DYBVIG HAVN

VESTERBY

FEJØ KIRKE

VESTERBY HAVN

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FEJØ

Ud fra Nordlollands kyst ligger Fejø, som er Lollands stør-

ste ø med ca. 455 indbyggere (tal fra 2021). Færgeturen

varer kun 18 minutter, men bringer dig til en ganske anden

verden.

Fejø består af to landsbyer, Vesterby og Østerby, der sam-

men med spredte gårde og landhuse er vokset sammen til

ét lille øsamfund.

Fejø beskrives som en dansk ”Sydhavs-ø” med mere sol

og lunere klima end resten af landet. Det er også derfor,

at Fejø er blevet til et vigtigt centrum for dansk frugtavl.

Fejø er særligt kendt som frugtens ø. Æbler og pærer er

i vejboderne næsten året rundt, ligesom most og mar-

melade. Men der er meget mere end frugtavl på Fejø.

Øen rummer også en række større virksomheder, som

eks. svineavl, entreprenører, samt diverse landmænd og

håndværkere, der alle skaber vækst og arbejdspladser på

øen. Fejø har alle de faciliteter, der skal bruges i et velfun-

gerende helårssamfund - f.eks. skole, læge og købmand

samt en række aktiviteter og attraktioner i årets løb, der

ofte arrangeres af øens frivillige ildsjæle. Det kan være

driften af den gamle mølle, kammermusikfestival, Æblets

Dag, Den Helbredende Have samt arkiv og ø-museum.

Dybvig havn eller ’Dyvet’, som stedet oprindeligt blev

kaldt, er placeret på sydsiden af Fejø i læ for den frem-

herskende vestenvind. I 1930’erne og frem til 2. verdens-

krig sejlede man en del af øens frugthøst til København i

pæreskuder og solgte fra kajen i Børskanalen. Denne skik

blev genoptaget i 1992 og foregår stadig hvert år henover

ni dage i begyndelsen af september.

I dag er Dybvig havn en stemningsfuld lystbådehavn med

ca. 70 bådepladser. I sommerhalvåret er det muligt at spi-

se på Cafe Dybvig og hvert år er der masser af aktiviteter

på havnen. Af faste aktiviteter kan blandt andet nævnes

Æblets Dag, hvor man ved æblehøsten fejrer frugten, som

øen er så kendt for. Træskibssammenslutningen har en

uges arrangement med ældre træskibe, samt aktiviteter

der er forbundet med sejlads fra den svundne tid.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HISTORIE FRA DYBVIG

Dybvig havn har i generationer været benyttet som

naturhavn af fiskere. Skibene, der besejlede de

større havne i Smålandsfarvandet, har ikke kunnet

sejle helt ind til kysten. Derfor foregik transporten

det sidste stykke ind til land med mindre joller og

pramme. Behovet for et ind- og udskibningssted

blev gradvist større. En egentlig havn blev derfor

anlagt i årene 1810-1814 af de tre brødre Knud, Lars

og Peder Nielsen fra Ærø. Dette blev starten på

det, vi i dag kender som Dybvig Havn. Størstedelen

af brødrenes familie bosatte sig efterfølgende på

Fejø.

Havnen blev løbende udvidet og forbedret, da Dybvig

var øens eneste havn, der i større stil blev benyttet

erhvervsmæssigt. Fejøs landbrugsprodukter blev

udskibet fra Dybvig. Frugt blev sejlet til hovedstaden

med bl.a. de berømte pæreskuder, og roerne blev

på pramme slæbt til Saxkjøbing Sukkerfabrik af

slæbebåden ”Havkatten”, som havde roeaffald

til kreaturerne med retur. Svin og kreaturer blev

fragtet til slagteriet i Vordingborg med skibene

”Særimner” og ”Galten”, og der var ugentlig

paketsejlads til København og Ærø. På havnen blev

der opført lagerbygninger til korn, foderstoffer

og alskens byggematerialer. Handel, håndværk og

industri blomstrede op i havnens nærhed.

Skibsforbindelsen Dybvig-Bandholm ophørte i

1960, og i stedet blev forbindelsen til fastlandet

varetaget af en privat færge Vesterby-Kragenæs.

Forbindelsen var til at starte med via robåd

og siden 1920’erne med en motorfærge. Efter

anlæggelsen af havnen i Vesterby i 1920 mistede

Dybvig Havn stille og roligt sin betydning, og fra

midten af 1950’erne havde Vesterby helt overtaget

– hovedsageligt på grund af transportmønstret

ændrede sig fra søtransport til landtransport.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Ø-havnen er på den ene side et

stykke

infrastruktur, et mødested

og en

arena for sociale aktiviteter.

På den anden side er havnen en

virksomhed med kunder, der

forventer service, kvalitet og

attraktion.

Med disse to funktioner

spiller ø-havnen en vigtig rolle i

lokalsamfundet. Som mødested

er havnen øens ”ansigt

udadtil”

og stedet, hvor ø-gæsten får et

”førstehåndsindtryk”

(Citat: LAG Småøernes hjemmeside)

Mæfikken - og Christiane, der er den største fiskekutter med sprydstagesejl i landet.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”En

styrkeposition

udgør et

potentiale og en kvalitet,

der er

særlig for det enkelte sted eller by.

Med en

strategisk tilgang

kan

styrkepositionerne udnyttes og

bruges som afsæt for en

stedsspecifik udvikling

på havnen”

(Citat: LABLAND)

SMAGEN AF FEJØ

Styrk aktiviteterne, fortællingerne og

oplevelserne omkring øens lokale rå-va-

rer - også nede på havnen.

Fejø er, grundet sin sydlige beliggenhed med vand hele

vejen rundt, særdeles velegnet til frugtavl. Det skyldes

dels, at vandtemperaturen i blomstringstiden i høj grad er

med til at forhindre nattefrost, og dels at vandet reflekterer

solens stråler, hvilket er med til at give frugten den flotte

farve. En af landet største frugtavlere på Fejø leverer

årligt 1000 tons frugt til Irma. Der er 500.000 frugttræer

på Fejø, som producerer 3.500 tons frugt om året. På Fejø

kan de rigtig godt lide æbler, det ved de fleste. Men de kan

i det hele taget godt lide gode råvarer. Det ses også tydeligt

på de mange lokale produktionsvirksomheder, der hører

hjemme på øen. Udover frugtavlere er der flere ciderier,

mange forskellige most-varianter, vingårde, pastari,

lokalproducerede smoothies, frilandskød og utallige

lækre delikatesser som gastrik, honning og marmelader

- og meget mere. Men den fælles kærlighed for mad og

gode fødevarer afspejler sig også i de aktiviteter, der

foregår rundt omkring på øen. Fejø huser f.eks. store årlige

fællesspisninger og mange små spiseklubber. Ved mange

af øens lokale events finder man også små madvogne og

boder med lækkerier. Æblets dag fejres i efterårsferien,

hvor man kan smage på alt fra æblekager til frilands-

okseburgere og æbleflæsk. Som en styrkeposition for

Dybvig Havn er smagen af Fejø derfor et stærkt brand for

hele øen - og potentialet er uendeligt stort. Hvad enten

det er salg af lokale produkter, muligheden for at spise

den lokale pasta, drikke den lokale cider eller deltage i

diverse events med æbler og produktion af most.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Vejbod med marmelade mm. på Fejø - Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

I efterårsferien 2002 blev Æblets

dag for første gang afholdt på Fejø.

Her kunne fejbattinger og andre

interesserede udstille og sælge

deres produkter, der primært

relaterede sig til frugtavl. Det har

udviklet sig til en tradition, der nu

afvikles hvert år den første lørdag

i skolernes efterårsferie, med over

2000 besøgende. Denne dag er

færgen gratis.

Æblets dag på Dybvig Havn - Foto: Søren Jensen

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Der er mange

særlige historier

for

Dybvig, som kan gøres

levende

for de

besøgende her på havnen”

(Citat: Havnegruppen)

DEN LEVENDE KULTURARV

Skab aktivitet og liv i og omkring det unik-

ke kulturmiljø, der er på Dybvig Havn og

inviter besøgende indenfor

Det røde pakhus står som et vartegn, når man anløber

Dybvig Havn. I den lave tilbygning mod øst, svinestalden,

blev svinene tidligere transporteret ned før udskibning fra

havnen. Mod vest opbevares bådebygger Ejner Mortensens

sidste projekt, som nu er overtaget af Kvaselauget, der

holder til i det gul pakhus.

Fejø Bådeværft fremstår som et kulturelt samlingssted for

foreningens medlemmer, hvor gode kræfter i dag arbejder

på at få skabt endnu mere liv i den historiske bygning. Det

gule pakhus danner rammen om bevarelsen af de 2 kvaser

Mæfikken og Christiane, hvoraf den ene normalt foretager

en sejlads til Nyhavn med frugt i starten af september.

En håndfuld gæve folk har gennem de sidste 20 år stået

for istandsættelse og vedligehold af de to kvaser, der

ligger side om side i Dybvig Havn.

Som en styrkeposition på Dybvig Havn er den levende

kulturarv en unik mulighed for at styrke formidlingen og

synliggørelse af historierne på Fejø. Fejøs kulturarv er

mere end bygninger og artefakter fra fortiden. Det er en

kultur og kundskaber, der stadigvæk har potentiale til at

spille en rolle på Dybvig Havn.

Havnen rummer således et stærkt formidlings-, oplevel-

ses- og fortællermæssigt potentiale, der bl.a. knytter sig

til Fejøs bådebyggertradition og udskibningen af land-

brugsprodukter. Et potentiale, der kan bygges flere lag

på i forhold til at skabe oplevelser til besøgende, også

udenfor højsæsonen.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

I Dybvig Havn ligger to veterantræbåde. De er i sin tid bygget på Fejø og vedligeholdes af fejøboere i drivkvaselauget.

Fejø Bådeværft eksisterede i

perioden 1889-2010 og var i hele

perioden ejet og drevet af familien

Mortensen.

Bådeværftet

har

været i Mortensen familien i tre

generationer, og der er bygget 22

både, joller, kvaser og fiskekuttere.

Værftet ejes og drives i dag af en

forening, der i 2010 overtog efter

4. generation. I dag fungerer Fejø

Bådeværft hovedsageligt som

reparationsværft.

Værftet på Dybvig Havn, set indefra.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Vi har haft

ustyrligt travlt, og

sæsonen har lært os,

hvad der

fungerer og ikke fungerer på vores

øer. Nu skal vi have lagt

en plan

for, hvordan vi sammen kan sætte

turismen bedre i system,

så vi både

får en

bæredygtig udvikling,

og vores

erhverv og foreninger bliver endnu

bedre til at tjene endnu flere penge på

turisterne”

(Frits Mønsted, repræsentant fra Fejø Foreningen,

i pressemeddelse om projekt

Udvikling af fælles

turismestrategi for øerne nord for Lolland)

TURISME PÅ TVÆRS

Styrk synergien og sammenhængskraf-

ten på tværs af øerne ved Sydhavet.

Skab nye kommercielle samarbejder med

fokus på at tilbyde et diffentieret oplevel-

sestilbud hele året rundt.

Sydhavsøerne er en samlet betegnelse, der omfatter Lol-

land, Falster, Askø, Fejø, Femø, Vejrø samt diverse øer i

Nakskov Fjord. Og netop nærheden til de andre øer udgør

et potentiale for at styrke turismen på tværs af de for-

skellige øer og ikke mindst for at få flere gæster til øernes

turisterhverv udenfor højsæsonen. Derfor har beboer-

foreningerne på de tre småøer sammen med udviklings-

organisationen Gate21 og Visit Lolland-Falster igangsat

projektet ”Udvikling af fælles turismestrategi” målrettet

øerne nord for Lolland. I projektet ser man sammen med

Lolland Kommune på, hvordan turismen kan styrkes på

hver ø og på tværs af øerne i et fælles samarbejde.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Rundt i Danmark

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Vi ønsker ikke, at havnen skal

være et

Tivoli,

men netop et sted

for gode

naturoplevelser og

i havnens område, og som

godt udgangspunkt for øvrige

oplevelser på øen.

Uanset at der

er højsæson med mange både i

havnen, er der altid en egen ro at

finde i Dybvig.

Det er vi mange, der

sætter stor pris på - også blandt

turisterne”

(Citat: Havnegruppen)

Planmæssige rammer

Fejø er omfattet af planlovens 3 km kystnærheds-

zone, hvor det gælder, at der ved placering og ud-

formning af byggeri, skal tages særlig hensyn til

den visuelle indvirkning på kystlandskabet. Yder-

mere ligger store dele af øen inden for Naturbe-

skyttelseslovens 300 m strandbeskyttelseslinie,

hvor der generelt er forbud mod bebyggelse og

ændringer i det hele taget. Dybvig Havn er belig-

gende i et Natura 2000-område og der er ikke ud-

arbejdet en lokalplan for området.

Dybvig Havn med Cafe Dybvig I baggrunden

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FUNKTIONER I DAG

Havnens karakter

Dybvig Havn ejes af Lolland Kommune og består af

to bassiner samt indsejling til Dybvig Bådeværft. En

ca. 600 m lang, smal og gravet rende fører til hav-

nen. Havnen opleves som autentisk og stemnings-

fuld, bl.a. pga. de ældre pakhuse og gamle pæresku-

der i havnebassinet, der vidner om en anden tid. Et

hav af forskellige aktører og foreninger har deres

gang til- og på havnen, og der er generelt et højt

aktivitetsniveau, både i hverdagen samt ved særli-

ge begivenheder. Cafe Dybvig er den lokale cafe på

havnen, der tilbyder mad og drikke om sommeren.

I umiddelbar nærhed finder man en petanquebane,

og der planlægges etableringen af en ny legeplads.

Der er generelt identificeret et behov for en for-

bedret servicebygning samt efterspørgsel på en

sejlerstue placeret på havnen.

Infrastrukturen

Der er også identificeret et behov for at se nærmere

på infrastrukturen på havnen og skabe mere plads

til parkering og så vidt det er muligt begrænse kør-

sel med biler rundt på havnen i højsæsonen. Parke-

ringen kan med fordel flyttes væk fra bassinkanten.

Området til vinteropbevaring af både kan muligvis

anvendes til parkering i højsæsonen.Derudover er

der peget på et potentiale i forhold til genbrugs-

pladsen, der fylder et stort areal tæt på havnen.

Med en anden placering af genbrugspladsen i frem-

tiden og en ny, rekreativ udnyttelse af området, kan

det på sigt give større værdi til havnen.

Lugtgener om sommeren

En væsentlig problematik på havnen er lugtgener i

store dele af sommersæsonen. Lugtgenerne kom-

mer fra en tangophobning på den vestlige side af

havnen, hvor vegetationen også dør 1-2 meter op ad

strandbredden. Havnens bassiner stopper ofte til

med store mængder af tang, da der ikke længere er

en beskyttelse mod dette. Det aflejrer mængder af

bundslam, der skal oprenses, da det ikke forsvinder

ved egen kraft. I dag er 20–30 % af havnens pladser

derfor ubrugelige. hvilket betyder færre indtægter

til havnen. Løsningen kræver en genetablering af

havnens yderste stenmoler for at undgå ophobning

af tang og bundmateriale i havnens indre bassiner.

En sidegevinst for havnen vil være et mindre behov

for oprensning af havnebassinet, de nuværende

pladser ville kunne udnyttes bedre, og havnen vil

blive en mere tryg havn at ligge i og lugtgenerne vil

helt forsvinde.

+ Cafe Dybvig

+ Fremtidig legeplads

+ Infosta

+ Genbrugsplads

+ Vinteropbevarin

+ Spejderne

+ Toile

+ Muligt område til opfyld

+ Havnebassin

+ Muligt nyt havnebassin

+ Forslag til genetablering af havnens ydre værker

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

+ Havnekontor

+ Grund ejet

af DLG

ander

+ Parkering

+ Boliger

+ Ny toiletbygning

+ Havnebassin

+ Foreningshus

+ Bådeværft

+ Det gule pakhus

et/bad

”HAVNETORVET”

´+ Det røde pakhus

+ Slæbested

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Et

nålestik er en arkitektonisk

intervention

høj kvalitet,

der

skaber et

markant aftryk

på stedet

og en

mærkbar effekt.

Dette kan

være flere besøgende, en længere

turistsæson, et udviklet erhvervsliv

eller en øget bosætning. Nålestikket

bygger på én eller flere

udpegede

styrkepositioner

i den

enkelte havn”

(Citat: LABLAND)

NÅLESTIK - ”DYBVIG

HAVNETORV”

På Fejø ’vender man altid lige havnen’ – og de lokale

oplever også en øget grad af liv på havnen hele året rundt,

især om sommeren. Som en iboende del af kulturen på

Fejø fungerer havnen derfor allerede som et naturligt

samlingspunkt og mødested for både lokale og besøgende.

Men rammerne og faciliteterne omkring fællesskabet på

havnen kan styrkes, så det i endnu højere grad kan komme

flere til gode - hele året rundt. Her rummer pakhusene og

værftet et uforløst potentiale. Bagsiderne på bygningerne

skal aktiveres, og der skal skabes mere liv inde mellem

bygningerne. Med ”Dybvig Havnetorv” som et naturligt

samlingspunkt på havnen er mulighederne derfor store.

Nålestikket på Dybvig havn arbejder ud fra principperne

om at åbne op og binde sammen. Det gule pakhus, det

røde pakhus og bådeværftet skal i højere grad åbnes op og

sættes i spil, til gavn for både besøgende og lokale øboere.

Havnetorvet skal binde det hele endnu bedre sammen.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

I Dybvig Havn ligger to veterantræbåde. De er i sin tid bygget på Fejø og vedligeholdes af fejøboere i drivkvaselauget.

Mæfikken er 102 år gammel og bygget af Mortensen, og Christiane er bygget af Nielsen familien.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Vesterby

Kragenæs

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Turen til

Fejø

starter allerede i

Kragenæs,

hvor det er oplagt at

formidle

øens mange muligheder”

(Citat fra havnemøde)

Østerby

Fejø

Dybvig Havn

Synergi og sammenhæng på

tværs af vandet

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Illustration: Et samlet havnetorv

Tæpper mellem bygningerne binder

dem sammen og skaber rum til ophold

og aktivitet.

IDE OG KONCEPT

Et samlet havnetorv skal være med til at skabe

et endnu stærkere samlingspunkt - både indenfor

og udenfor på Dybvig Havn. Uderummet skal

aktiveres ved at åbne op og skabe mulighed

for trække funktioner udenfor. Det kan være

bådebyggeren, der flytter ud på pladsen foran

værftet og arbejder. Eller fællesspisning både

inden og udenfor i det gule pakhus. Det gule

pakhus rummer potentiale til at blive et fælleshus

på havnen og centrum for en lang række af

aktiviteter. Det kan være her, der afholdes pop-

up middage eller intime koncerter eller udlejning

af lokalerne til mødeaktivitet. Selve indretningen

af ”Det gule pakhus” skal optimeres og der skal

skabes plads til nye funktioner, der henvender sig

turisterne i sommerhalvåret og de lokale øboere

om vinteren og få mere lys i vinduerne hele året.

Ankomstbygningen rummer i dag borgerservice. Dette kan med fordel flyttes op i byen og

dermed skabes der mere plads til funktioner der knytter sig til ankomstsituationen.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Illustration: Sammenbinding

Med en sammebinding i belægningen

defineres en række rum på havnetor-

vet og mellemrummene aktiveres.

Dette bidager til at skabe forbindelse

og sammenhæng på tværs af bygning-

erne. I det røde pakhus kan der derud-

over arbejdes med at åbne bygningen

mere op ind til Ejners Jolle.

Illustration: Nyt liv i Pakhuset

Med en iscenesættelse af Pakhuset og

de nye åbninger er det oplagt at skabe

mere liv i Pakhuset. Bygningerne skal

signalere åbenhed, og der skal arbej-

des med at flere får glæde og gavn af

bygningerne, hele året rundt.

Fællesskab

og øliv

Kommercielle

aktiviteter

Turisme og events

Åbninger

Sammenhæng mellem ude og inde

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ARKITEKTUR

Arkitekturen er der allerede. Med simple flader i

belægningen og åbninger i bygningerne iscene-

sættes ”Dybvig Havnetorv” og skaber et samlen-

de rum, med plads til ophold og aktiviteter.

Med åbningerne skabes en stærkere sammen-

hæng mellem det udenfor og det indenfor. Åbnin-

gerne i bygningerne kan eksempelvis være stør-

re glaspartier i porten. Dette vil også bidrage til

at få dagslys indenfor. I det røde pakhus kan der

etableres større glaspartier, der ved særlige lej-

ligheder kan skydes ud for at skabe læ og ly i om-

rådet. Som tæpper mellem bygningerne foreslås

en sammenbindning af arealerne i belægningen.

Det kan f.eks. være et tæppe i beton eller i et

mere blødt materiale som træ. Mellemrummene

mellem bygningerne bindes sammen, bagsiderne

bliver til forsider, hyggekroge og pladser til op-

hold - både ved værftet og det gule pakhus. På

tæpperne kan der bl.a. afholdes torvedag, hvor

“Dybvig Havnetorv” danner rammen om salg af

lokale produkter.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Eksempel på transformation af en ældre bygning, med fokus på at skabe åbninger

Eksempel på, hvordan belægningen bruges til at binde et område sammen

Eksempel på en åben bygning med farvet glas,, der skaber læ for vinden

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Pejlemærker

er en række

potentielle

fremtidige projekter,

der kan

understøtte udviklingen

på havnen. Nogle idéer er ikke

nye, men kan måske tænkes i

nye

sammenhænge og samarbejder.

Andre idéer

kommer fra øboerne

selv,

men er kommet mere

tydeligt op til overfladen i løbet af

arbejdsprocessen. Enkelte

idéer

nye input, udviklet med udgangspunkt

øens styrkepositioner”

(Citat: LABLAND)

PEJLEMÆRKER

”Dybvig Havnetorv” - De næste skridt

Når havnedokumentet er færdigt, skal det præsenteres

for de relevante udvalg i Lolland Kommune, med henblik

på at få skabt dialog og forankring omkring projektet

samt, at få drøftet de næste skridt i processen. Derud-

over skal der opstartes en dialog med kvaselauget angå-

ende de fremtidige planer for det gule pakhus og deres

rolle fremadrettet.

Det er oplagt at projektet bliver tænkt sammen med ud-

arbejdelsen af en samlet plan for havnens arealer og hav-

nens værker. Der er et stort ønske om at få genetaberet

havnens ydre moler, så der ikke ophobes tang, som ska-

ber lugtgener på havnen. ”Dybvig Havnetorv” samt andre

tiltag på havnen kan derfor med fordel indarbejdes i det-

te projekt, således at der ikke kun bliver arbejdet med at

løse de konkrete problematikker men også bliver arbej-

det med, at udvikle rammerne på kanten mellem land og

vand.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Dybvig havnebassin

Renovering af bådebyggerværftet og nye forretnings-

modeller på havnen

Bygningen er faldefærdig og bidrager ikke positivt på

havnen. Den rummer potentiale til at blive et formidlings-

punkt på øen. Ligesom Møllen, kan værftet blive en leven-

de signaturbygning. En bygning, der først og fremmest

skal være aktiv og være en del af kulturmiljøet på havnen,

hvor der også kan foregå aktiviteter som undervisning,

kurser, teambuilding eller langbordsmiddage i autentiske

ramme.

Fra genbrugsplads til autocamperplads

Flere besøgende på Fejø vil betyde en efterspørgsel på

overnatningsmuligheder. På den lange bane er den kom-

munalt ejet genbrugsplads en mulighed for at skabe mere

plads nær havnen. Genbrugspladsen optager i dag et stør-

re areal, der i fremtiden kan spille en positiv rolle for hav-

nen. Her kunne eksempelvis indrettes en plads til auto-

campere med udsigt ud over smålandsfarvandet og som

vil bidrage til livet på havnen.

Havnen som udstillingsvindue for lokale fødevarer

Havnen er et knudepunkt på øen. Udover salg ved vej-

boder og hos de lokale restauranter, er havnen også et

oplagt sted for salg af lokale råvarer og oplevelser, der

knytter sig dertil. Med ”Dybvig Havnetorv” skabes ram-

merne for, at miljøet omkring pakhusene bliver aktiveret

og pakhusene åbnes op.

Eksempelvis kan ”Dybvig Havnetorv” ved særlige lejlig-

heder omdannes til en torveplads, og det gule pakhus

kan indrettes med salg, produktion eller prøvesmagning

af lokale produkter på tværs af de forskellige aktører på

øen. Havnetorvet kan i perioder derfor blive et åbent ud-

stillingsvindue for de mange oplevelser, der venter ude

på øen.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FAABORG

FJORD

LYØ HAVN

LYØ BY

DET SYDFYNSKE

ØHAV

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

LYØ

7 km. sydvest for Faaborg ligger Lyø med ca. 100

fastboende. Øen er ca. 4 km bred med et kuperet og

afvekslende landskab, præget af stendiger og levende

hegn af poppel og pil.

Øens absolutte midtpunkt er Lyø By og landsbykirken

med den runde kirkegård, der daterer sig tilbage til

reformationen. De fleste af byens smukke, gamle

bindingsværkshuse blev bygget i 1700-tallet, mens

enkelte af dem er endnu ældre. Byens fem gadekær og de

smalle og spændende gyder, der adskiller dem og husene,

er med til at gøre Lyø By til et af de mest interessante

landsbymiljøer i Danmark. Her opleves stadig mund-

blæste ruder i unikke vinduesrammer, trælåse i dørene og

en række karakteristiske dekorationer, der ellers hører en

svunden tid til.

Nordsiden af øen er kendetegnet ved Lyøs lystbådehavn,

hvor der er ca. 80 bådepladser samt et færgeleje med

fast færgeforbindelse til Faaborg og Avernakø, med op

til 8 afgange dagligt. Lyø Havn er en populær havn i Det

Sydfynske Øhav mellem Als, Ærø og Fyn. Havnen blev

sidste gang opgraderet i vinteren 2010/2011, og selvom

havnens kapacitet blev udvidet, er havnen typisk overfyldt

i sommermånederne. Det er altså ikke atypisk at ligge

udenpå en anden båd midt i højsæsonen.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HISTORIER FRA LYØ

Der er et historisk vingesus over Lyø. 20 gravkamre

vidner om, at Lyø var et vigtigt sted allerede i

oldtiden. Den mest berømte er ”Klokkestenen”.

Middelalderens konger brugte øen som populært

jagtområde. Lyø fik storpolitisk betydning i år 1223,

da Valdemar II blev kidnappet af sin lensmand under

en jagtudflugt på øen.

Lyø er også en gammel landbrugsø, der blev beboet

efter borgerkrigen Grevens Fejde (1534 -1536) af

24 bondeoprørere fra Lolland. De havde deltaget

i borgerkrigen, men på den forkerte side, og blev

derfor efterfølgende sendt til Lyø som en del af

deres straf. Godt og vel 50% af indbyggerne og

husejerne på Lyø i dag nedstammer direkte fra de

første øboere.

Landsbyen på Lyø blev i forbindelse med de 24

bondeoprørers ”landsforvisning” grundlagt og

måden, den er bygget på indikerer, at kongen og

lensmanden (dvs. datidens byplanlæggere) havde

tænkt sig, at Lyø skulle være et landbrugssamfund.

Derfor ligger landsbyen inde midt på øen. Man kan

af samme grund sige, at det aldrig var meningen,

at der f.eks. skulle være maritim kultur eller fiskeri

som befolkningens primære ernæringskilde på øen.

Bønderne var dog ikke fremmedgjorte for havet,

da de skaffede sig føden ved at fiske fra stranden

eller i vandet omkring Lyø, når der var dårlige år i

landbruget. Havet er således blevet ligeså stor en

del af Lyøs DNA som landbruget eller jorden er det.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Ø-havnen er på den ene side et

stykke

infrastruktur, et mødested

og en

arena for sociale aktiviteter.

På den anden side er havnen en

virksomhed med kunder, der

forventer service, kvalitet og

attraktion.

Med disse to funktioner

spiller ø-havnen en vigtig rolle i

lokalsamfundet. Som mødested

er havnen øens ”ansigt

udadtil”

og stedet, hvor ø-gæsten får et

”førstehåndsindtryk”

(Citat: LAG Småøernes hjemmeside)

Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”En

styrkeposition

udgør et

potentiale og en kvalitet,

der er

særlig for det enkelte sted eller by.

Med en

strategisk tilgang

kan

styrkepositionerne udnyttes og

bruges som afsæt for en

stedsspecifik udvikling

på havnen”

(Citat: LABLAND)

PORTEN TIL DET FYNSKE

Ø-HAV

Lyø er et godt geografisk udgangspunkt

for at tage på opdagelse i Det Sydfynske

Ø-hav. Styrk havnen og aktiviteterne om-

kring, som et stærkt knudepunkt for sej-

lads og sejlsport.

Et kendetegn ved Lyø Havn er, at det er en meget hyggelig

og velholdt havn. Det er en af de største småø-havne på

Fyn, men ikke desto mindre er det svært at få plads i høj-

sæsonen - både fordi den er populær, og fordi den ligger

ideelt i forhold til både danske og tyske sejlere, der sejler

rundt i Det Fynske Ø-hav. Lyø Escape er et stærkt eksem-

pel på et sejlsportsevent, der samler sejlende fra både

Danmark og udlandet. Et event, der har udgangspunkt

på havnen, men hvor hele øen bliver sat i spil.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Landsbyen

på Lyø

blev i forbindelse

med de 24 bondeoprørers ”landsfor-

visning” grundlagt og måden, den er

bygget på/placeret i landskabet, in-

dikerer, at kongen og lensmanden

havde tænkt sig, at

Lyø skulle være

et landbrugssamfund.

Derfor ligger

landsbyen inde midt på øen”

(Citat: Havnegruppen)

ET UNIKT KULTURMILJØ TÆT

PÅ HAVNEN

Oplevelsen af Lyø som en sammenhæn-

gende destination, der både rummer

unikke oplevelser ved vandet samt ø-liv

og kulturhistoriske perler i byen, kan bi-

drage til et styrket turismegrundlag – og

at de besøgende bliver længere på øen.

Lyø By udgør en harmonisk helhed med mange oplevel-

sesmæssige kvaliteter, der varierer fra åbne byrum om-

kring gadekæret og ved kirken, til fortættede, krogede

gadeforløb med stengærder, beplantning og huse langs

vejkanten. Flere steder i byen har man desuden udsigt

til det omkringliggende kuperede landskab. Kulturmil-

jøet på Lyø udgør derfor en styrkeposition for udviklin-

gen på havnen. Udviklingen skal ikke koncentreres på

hverken havnen eller i byen men samtænkes, således at

byen og havnen tilbyder et differentieret oplevelsestil-

bud men i nær tilknytning til hinanden.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Havnen kunne være et glimrende

sted for

aktiviteter i regi af både

erhverv, foreninger og uformelle

fællesskaber,

der arbejdede med

vandsport og vandaktivitet”

(Citat: Havnegruppen)

MED VANDET I FOKUS

Styrk tilgængeligheden til vandet og

skab faciliteter, der kan understøtte de

rekreative oplevelser til vands.

Lyø er allerede en populær turistdestination i det Syd-

fynske Ø-hav, og havnen er godt fyldt op i højsæsonen.

Ø-livet udspiller sig dog i høj grad i byen, hvor der er

indkøbs-, overnatnings- og spisemuligheder.

Havnen rummer potentiale til i endnu højere grad at

sætte vandet i fokus og skabe rammerne for rekreativt

ophold, nye spændende overnatningsmuligheder på

vandet samt aktiviteter på og ved vandet - for store som

små.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Planmæssige rammer

Hele Lyø er omfattet af planlovens 3 km

kystnærhedszone, hvor det gælder, at der ved

placering og udformning af byggeri, skal tages

særlig hensyn til den visuelle indvirkning på

kystlandskabet. Ydermere ligger store dele af

øen inden for Naturbeskyttelseslovens 300

m. strandbeskyttelseslinje, hvor der generelt

er forbud mod bebyggelse og ændringer i det

hele taget. Lyø Havn har tidligere ligget i et

strandbeskyttelsesområde, men på baggrund

af kommunens ansøgning til Kystdirektoratet,

blev beskyttelseslinjen ophævet i dec. 2019.

Der er udarbejdet en lokalplan for udvidelse af

Lyø Havn i 2008-11. Lokalplanområdet omfatter

færgemolen, lystbådehavnen og de tilhørende

landfaciliteter.

Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FUNKTIONER I DAG

Lyø Bådelaug er en selvejede forening, der ejer

og driver bådehavnen på Lyø med 80 pladser

samt slæbested. Lyø Havn er forbundet til øen

med en 250 m. lang dæmning. Bådehavnen ligger

i tilknytning til færgemolen, der ejes og drives af

Faaborg-MidtFyn kommune. Lyø Bådelaug ejer

derudover 2 bygninger, der indeholder sejlerstue,

6 baderum, 6 toiletter, 1 handicaptoilet med bad,

1 vaskerum med vaskemaskine samt tørretumbler,

teknikrum til blandt solvarmeanlæg, 1 depotrum

samt havnefogedkontor.

Hvert år besøger ca. 70.000 turister Lyø, hvoraf

langt hovedparten kommer i sommerhalvåret en-

ten med færgen eller med egen båd. Lyø Både-

havn har besøg af godt 7.000 både hvert år. Tallet

har været stigende de seneste år, hvor der blev sat

rekord med 7.600 både i 2018.

Havnens karakter

Lyø Havn er en stemningsfuld færge- og lystbåde-

havn. På havnen har man udbygget de indre broer

med store arealer/brodæk, som både benyttes af

sejlerne, turisterne og de lokale. Her kan man gril-

le og slappe af, når vejret tillader det.

I tillæg har man en havnebygning yderst på molen,

der ejes af kommunen. Derudover er der sejler-

stue/sejlerhus med bad - og toiletfaciliteter inde

på land, hvor molen starter. Det er Faaborg-Midt-

fyn kommune, der ejer jorden og Lyø Bådelaug,

der ejer bygningerne. Et strandområde og en min-

dre legeplads inde på land bidrager til havnens re-

kreative karakter, og er i højsæsonen fyldt med liv

og aktivitet.

Trafik

Til trods for øens begrænsede størrelse, vælger

mange at tage bilen med til Lyø. Det giver udfor-

dringer i forhold til parkering, samt trafik til og fra

færgen. Der findes også udlejningscykler på hav-

nen, som den lokale beboerforening stiller billigt

til rådighed.

+ Havnebassin

“DÆK

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

+ Færgeleje

+ Store både

+ Ankomstbygning

+ Badebro

+ Parkering

+ Slæbested

+Brodæk

KKET”

+ Opfyld skal fjernes

+ Sejlerstue

+ Servicebygning

+ Legeplads

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Et

nålestik er en arkitektonisk

intervention

høj kvalitet,

der

skaber et

markant aftryk

på stedet

og en

mærkbar effekt,

eksempelvis

flere besøgende, en længere

turistsæson, et udviklet erhvervsliv

eller en øget bosætning. Nålestikket

bygger på én eller flere

udpegede

styrkepositioner

i den

enkelte havn”

(Citat: LABLAND)

NÅLESTIK - ”DÆKKET”

Lyø er allerede en populær turistdestination i det Syd-

fynske Øhav, og havnen er godt fyldt op i højsæsonen.

Ø-livet udspiller sig dog i høj grad oppe i byen, hvor der

er indkøbs- overnatnings- og spisemuligheder. Med det-

te nålestik styrkes rammerne for rekreativt ophold med

vandet i fokus knyttet til havnen. På samme tid styrkes

forbindelsen mellem havn og havnehusene, hvor de gå-

ende kan bevæge sig på et boardwalk langs den trafike-

rede vej.

Det arkitektoniske greb integrerer forbindelsen med op-

hold i vandkanten, hvor vand og land i højere grad bindes

sammen. Der tilbydes en alternativ gå-sti langs vejen,

hvor man kan gå trygt og sikkert fra færgen op til Sej-

lerstuen. Rammerne omkring Sejlerstuen styrkes som et

samlende mødested, der i sammenhæng med forbindel-

sen bliver en stærkere del af hele havnen.

Indretningen af bygningen skal optimeres og der skal

skabes plads til nye funktioner, der henvender sig turi-

sterne i sommerhalvåret og de lokale øboere om vinte-

ren. Det kan være her, der i fremtiden bliver etableret en

prøvebolig for den kommende øboer, eller der skabes

plads til undervisning af skoleklasser fra fastlandet, hvor

man på nært hold kan udforske livet under vandoverfla-

den.

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Kasper Orthmann, Geopark Det Sydfynske Øhav

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Lyø

100

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Et

kendetegn

ved Lyø Havn er,

at det er en

meget hyggelig og

velholdt havn.

Det er en af de største

småø-havne på Fyn, men ikke desto

mindre er det

svært at få plads,

når

vi nærmer os højsæsonen. Det har

noget at gøre med, at den er populær

ligger ideelt i forhold til både

danske og tyske sejlere”

(Citat: Havnegruppen)

101

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“På Lyø er ”indlandets”

potentialer

rimelig opdyrkede:

Der er

traktorture, guidede ture, stisystemer,

veje til cykler og biler, samt butikker,

galleri og spisesteder. Men som turist

er der

ingen som helst aktivitet

forbundet med havet

–hverken

udlejning af

kajakker, ture på havet

eller noget som helst andet”

(Citat: Havnegruppen)

IDÉ OG KONCEPT

’Dækket’ er ideen om at trafiksikre forbindelsen for

de bløde trafikanter, styrke den rekreative forbin-

delse mellem havn og ø - og samtidig skabe rum til

ophold og fællesskab ved vandet.

Med udgangspunkt i det eksisterende brede bro-

dæk, der i dag anvendes til ophold og grillplads, bli-

ver der skabt en rekreativ og legende forbindelse

herfra og op til Sejlerstuen.

Ved Sejlerstuen bliver der skabt et opholdsdæk, der

inviterer til ophold og aktivitet for både sejlende og

turister på havnen. Bygningen åbnes op og blikket

vendes ud mod kysten og vandet. Det er her aktivi-

teterne sker, og omdrejningspunktet bliver et træ-

dække, der binder ø og havn sammen. På samme

tid genetableres den oprindelige kystlinje nord for

Sejlerstuen.

102

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

1 03

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ARKITEKTUR

Det arkitektoniske greb for ”Dækket” bygger på en

forlængelse af brodækket, der allerede er etableret

på havnen i dag. Selve ”Dækket” følger kanten af

vejen med to spor - et direkte spor, der adskiller de

hårde og bløde trafikanter, samt en alternativ blød

forbindelse langs vandet til leg og ophold i vand-

kanten. På vandet etableres en række flydende

shelters, der tilbyder mulighed for alternativ over-

natning i havnen og bidrager med liv og aktivitet i

vandkanten. Ved sejlerstuen folder ”Dækket” sig

ud i en større terrasse. Her kan man træde direkte

ud på ”Dækket” og bevæge sig videre langs vejen

eller slå sig ned og nyde udsigten over vandet. De

flydende shelters udvikles i et tæt samarbejde med

Kystdirektoratet og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Trædækket ved Sejlerstuen respekterer den oprin-

delige kystlinje og beskytter færdslen på kanten.

10 4

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

105

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Pejlemærker

er en række

potentielle

fremtidige projekter,

der kan

understøtte udviklingen

af havnen. Nogle idéer er ikke nye,

men kan måske tænkes ind i

andre

sammenhænge og samarbejder.

Andre idéer

kommer fra øboerne

selv,

men er kommet mere

tydeligt op til overfladen i løbet af

arbejdsprocessen. Enkelte

idéer

nye input, udviklet med udgangspunkt

øens styrkepositioner”

(Citat: LABLAND)

PEJLEMÆRKER

”Dækket” - De næste skridt

Det videre arbejde med at realisere ”Dækket” kan be-

stå i at få projektet konkretiseret yderligere, i tæt dialog

med Faaborg-Midtfyn Kommune. Projektets ambitioner

kan tilpasses de stedslige forhold, og projektet kan med

fordel udvikles i etaper.

Der er umiddelbart ikke noget

i lokalplanen, der begrænser etablering af en terrasse i

terræn indenfor den oprindelige kant. Området ligger

udenfor strandbeskyttelseslinjen, og er derfor som ud-

gangspunkt ikke et problem. Dog skal kystlinjen nord for

Sejlerstuen tilbageføres til sit oprindelige forløb.

Flere

gæster på Lyø vil også betyde et større pres på de ek-

sisterende faciliteter, der anvendes af både lystbådesej-

lere, færgens gæster samt andre besøgende på havnen.

Næste skridt i arbejdet med udviklingen af havnen skal

derfor også være en udvidelse af servicefunktionerne, så

de bedre kan servicere havnens gæster.

Hvis der, i forbin-

delse med et samlet løft af sejlerstue og toiletbygninger,

skal bygges udover byggefeltet, skal der som udgangs-

punkt laves en ny lokalplan. For begge bygninger gælder

10 6

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Eksempel på flydende shelter

det, at hvis benyttelsen ændres, skal Faaborg-Midtfyn

Kommune godkende ændringen.

Flydende shelters

Shelters på vandet kan trække nye målgrupper til Lyø,

også udenfor højsæsonen. Det giver mulighed for et an-

derledes ophold på Lyø, og udvider havnens tilbud til gæ-

sterne. Tættere på vandet kommer man ikke. Et bredere

udvalg i overnatningsmuligheder sikrer, at øen og havnen

kan rumme flere slags turister, hvilket både havnens- og

resten af øens salg- og servicetilbud tydeligt kan mærke.

Som en del af det videre arbejde med udviklingen af fly-

dende shelters på Lyø, er det væsentligt at der bliver ud-

viklet en stærk forretningsmodel. Dette skal blive et bæ-

redygtigt grundlag for konceptet på den lange bane og

en bedre økonomi for havnen. I det videre arbejde med

udvikling og placeringen af shelters i havnen, skal mu-

lighederne i forhold til beliggenhed kortlægges. Her skal

mulighederne og begrænsningerne for en placering uden-

for havnebassinet undersøges nærmere, førend der kan

opnås tilladelse. Dette skal blandt andet ske i en tæt og

udviklende dialog med Faaborg-Midtfyn Kommune.

En legeplads udviklet til stedet

Lyø vil gerne have flere børn, der kan understøtte de næ-

ste generationer på øen.

En havnenær legeplads giver stor værdi til de børnefa-

milier, der ligger til i havnen, til besøgende på havnen og

ikke mindst de lokale børn og familier på øen, der bru-

ger havnen hele året rundt. En legeplads kan også blive

et sted, man rejser efter og som en havn er kendt for. På

Lyø er der allerede enkelte legeredskaber, og det er op-

lagt at styrke pladsen for leg og skabe et unikt legemiljø i

høj kvalitet. Det er væsentligt, at legepladsen understøt-

ter havnens eksisiterende miljø og karakter - en legeplads

på den Lyø’ske måde og som understøtter øen og stedets

særlige karakter.

107

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

STOREBÆLT

HAVNEN

KIRKEHAVN

OMØ BY

SKOVBAKKEN

(UDSIGTSPUNKT)

OMØ FYR

OMØ

OMØ ØLEJR

SOMMERHUSE

SMÅLANDSFARVANDET

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

OMØ

Omø er en dansk ø cirka 17 kilometer sydvest for Skæl-

skør. Oprindelig bestod øen af to mindre øer adskilt af et

lille sund, hvoraf Omø Sø er den sidste rest. Det smalleste

sted på Omø er knap 2 km bredt. Fra Revspidsen i nord til

Ørespidsen i syd måler øen 4,5 km. Omøs højeste punkt

er den 24 meter høje Skovbakke på øens nordlige del. På

Omøs vestligste punkt ligger det 22 meter høje Omø Fyr

fra 1894.

Nord for Omø ligger Omø Sund, der adskiller Omø og

Agersø. Mod vest ligger Storebælt, og mod øst og syd lig-

ger Smålandsfarvandet.

Landsbyen Omø By ligger midt på øen. Omø By har flere

velbevarede gårde og huse, der ligger i krogede gader i et

autentisk miljø. På øens sydlige del ligger et mindre som-

merhusområde med ca. 160 sommerhuse.

Kirkehavn, som man finder på nordvestsiden af øen, er

Omøs eneste havn og rummer både færge-, lystbåde- og

fiskerihavn.

Omø har tidligere været et bonde-og fiskersamfund op-

delt mellem byen på midten af øen og havnen. Øen har

grundet sejltiden været et isoleret, selvforsynende hel-

årssamfund med præst, skole, post, sognefoged, fattig-

gård, barber, brugs, købmand, bager, mejeri, smed, slagter

og bank. Med færgens ankomst i 1962 blev der så småt

åbnet op for turismen.

I dag har øen 166 beboere (tal fra 2020). Øen har en køb-

mandsbutik og en skole, der tilbyder undervisning til og

med 6. klassetrin. Der er daglig færgeforbindelse til Stigs-

næs færgehavn ved Skælskør - en tur, der tager 45 min.

10 9

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

110

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Ø-havnen er på den ene side et

stykke

infrastruktur, et mødested

og en

arena for sociale aktiviteter.

På den anden side er havnen en

virksomhed med kunder, der

forventer service, kvalitet og

attraktion.

Med disse to funktioner

spiller ø-havnen en vigtig rolle i

lokalsamfundet. Som mødested

er havnen øens ”ansigt

udadtil”

og stedet, hvor ø-gæsten får et

”førstehåndsindtryk”

(Citat: LAG Småøernes hjemmeside)

Foto: Hanne Schultz

111

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”En

styrkeposition

udgør et

potentiale og en kvalitet,

der er

særlig for det enkelte sted eller by.

Med en

strategisk tilgang

kan

styrkepositionerne udnyttes og

bruges som afsæt for en

stedsspecifik udvikling

på havnen”

(Citat: LABLAND)

ET FYRTÅRN FOR

Ø-TURISME

Omø har potentialet til at blive et fyr-

tårn for ø-turisme med stor tiltræknings-

kraft. Turismen skal være med til at skabe

grundlaget for et blomstrende erhvervs-

liv, med havnen som udgangspunkt.

Øens slogan lyder: »Omø - Fyrtårnet i Storebælt«. Med

denne styrkeposition sættes der spot på Omø’s visuelle

kendetegn, Omø Fyr - kendt for sin karakteristiske gule

farve og smukke beliggenhed. Et fyr, der stadig udfører en

vigtig rolle for sikkerheden på det tæt trafikerede Store-

bælt. På samme tid har »fyrtårnet« også en overført be-

tydning som noget, der udmærker sig eller skiller sig ud.

Som ø er Omø placeret helt centralt i Storebælt og har

derfor en unik placering i forhold til turismen, både når

det kommer til lystsejlerne samt de mange besøgende,

der ankommer med færgen. Omø har netop etableret

en arbejdsgruppe, der skal påbegynde arbejdet med at

styrke turismen på Omø. Dette er et vigtigt første skridt.

Arbejdsgruppen skal bl.a. arbejde på at skabe en bedre

koordinering på tværs af de forskellige aktiviteter og ak-

tørerne på øen. Den skal sikre, at der generelt er et højt

kvalitetsniveau på de eksisterende overnatningssteder

(og flere overnatningsmuligheder) samt koordinere og

skabe bedre rammer for flere erhvervsdrivende. Målet er

ikke nødvendigvis at få flere turister til øen, men at få

flere af de ”rigtige turister”, som er købestærke og mu-

ligheden for at kunne bruge endnu flere penge på Omø.

112

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Omø Fyr ligger på Omøs vestlige spids og er øens mest markante bygning. Til trods for, at fyret blev opført i 1894, er det stadig i drift.

Foto: Rundt i Danmark

113

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Sporene i landskabet

Kirkehavns rolle som fiskerby,

synes vi er vigtige at

fremhæve og

bevare.

Som det fremgår af vores

bud på havnens fremtid, rummer

havnens historie et stort

”fortælle-

potentiale”

(Citat: Havnegruppen)

FISKERI OG TURISME GÅR

HÅND I HÅND

Med fiskeriet som omdrejningspunkt skal

fiskerihavnen udvikles som et sted for tu-

risme og oplevelser. Havnen skal binde

fortiden og nutiden sammen og styrke

hele Omø som en samlet besøgsdestina-

tion.

I dag er der kun to erhvervsaktive fiskere tilbage på Omø.

Derudover sælges der i højsæsonen frisk og røget fisk

samt hjemmelavede fiskefrikadeller i Omø Fiskebutik.

Havnens bygninger bliver dog ikke brugt optimalt. Der er

derfor behov for at gentænke fiskeriets rolle og de byg-

ninger på Omø Havn, der tidligere har dannet ramme om

fiskeriet.

Med denne styrkeposition sættes fokus på potential-er-

ne i fiskeriet på Omø, der knytter sig til turismen.

Ved at skabe nyt og mere liv i de eksisterende bygning-

er kan Omø Fiskerihavn blive et udgangspunkt for et le-

vende havnemiljø med salg af fisk fra fiskebutikken, samt

udviklingen af nye forretningskoncepter. Alt sammen ba-

seret på fiskeri.

114

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

I slutningen af 1800-tallet bliver

fiskeri til et selvstændigt erhverv på

Omø. Forinden var det bønder, der

også fiskede. Ved folketællingen i

1901 var der 32 fuldtidsfiskere

på Omø og 15 personer, der

fiskede kombineret med et

husmandsbrug, et håndværk eller

et købmandserhverv. Da Achton

Friis besøgte Omø i 1923 skrev

han: ”I Kirkehavn bor ikke mindre

end tredive fiskerfamilier og blandt

jordbrugerne findes omtrent en

halv snes lejlighedsfiskere.

Foto : Rundt i Danmark

115

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Vi skal

udnytte det kæmpe

potentiale, der er i havsport

som

bl.a.

dykning, surfing

osv. Dette kan

være ved en permanent

badebro

fra

perlestranden, hvorfra man kan lægge

til med

kajak,

man kan gå ud på sit

board,

og der kan bades i Storebælt”

(Citat: Havnegruppen)

ET UNIKT VAND- OG

VINDMILJØ

Skab faciliteter og aktiviteter på Omø

havn, der understøtter de rekreative op-

levelser til vands.

Ved Omø finder man et vandmiljø med gode forhold og

muligheden for flere former for vandsport. Området har

meget varierede vanddybder, og strømmen kan være

stærk. Området er derudover præget af stærke vindfor-

hold, hvor næsten alle kyststrækninger er udsatte for

direkte vind, men hvor man også finder lommer for det

rolige vand, særlig i området ved lystbådehavnen. Med

udsigt til Storebæltsbroen rummer Omø potentialet til at

kunne tiltrække turister, der rejser efter de gode vand- og

vindforhold. Udviklingen af havnen skal ske med øje for de

mange brugere af kysten og vandet, og der skal udvikles

tilbud og aktiviteter, der faciliterer mødet mellem land og

vand. Fremadrettet kan der også arbejdes med at afdæk-

ke nye muligheder for udviklingen af nye samarbejder og

synergi på tværs af de nærtliggende øer og på fastlandet,

med udgangspunkt i vand- og vindsport.

116

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Sydspidsen af Omø - Foto: Rundt i Danmark

117

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Om 5, 10, 15 eller 20 år forestiller

vi os, at

havnen fortsat vil være en

vigtig del af den samlede oplevelse,

man får på Omø (...) Beboerne vil, ud

over at ernære sig ved servicejob, for

en stor dels vedkommende ernære

sig gennem en “oplevelsesbaseret

turisme”

forankret på tværs af øen”

(Citat: Havnegruppen)

118

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Planmæssige rammer

Omø som helhed er beliggende i naturbeskyt-

telsesområde kaldet Natura 2000. Derudover er

hele øen omfattet af planlovens 3 km. kystnær-

hedszone, hvor det gælder, at der ved placering og

udformning af byggeri, skal tages særlig hensyn til

den visuelle indvirkning på kystlandskabet. Yder-

mere ligger store dele af øen inden for Naturbe-

skyttelseslovens 300 m strandbeskyttelseslinje,

hvor der generelt er forbud mod bebyggelse og

ændringer i det hele taget.

Omø Lystbådehavn er omfattet af en lokalplan

fra marts 2014. Lokalplanområdet ligger i kyst-

nærhedszonen. Dele af havneområdet, primært i

området hvor campingpladsen ligger, er et strand-

beskyttelsesområde. Fiskerihavnen er en del af

en større lokalplan, som omfatter hele Kirkehavn.

Jf. Naturbeskyttelseslovens §15 gælder strand-

beskyttelseslinjen og kystbeskyttelseszonen ikke

for havneanlæg og de arealer, der i en lokalplan er

udlagt til havneformål. Ved konkrete ændringer

inden for lokalplanområdet skal det vurderes,

om der er tale om havneformål eller om der for-

udsættes en dispensation.

Legepladsen, med kig ud mod lystbådehavnen

119

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FUNKTIONER I DAG

Det er Slagelse Kommune, der er ejer af havnema-

triklen, havneanlægget og en stor del af dens byg-

ninger. På fiskerihavnen ejes bl.a. Fiskernes hus af

Fiskeriforeningen. Havnen bærer præg af at være

en større ø-havn, der både rummer trafik i forbin-

delse med færgens ankomst, en større lystbåde-

havn med plads til ca. 100 både samt en fiskerihavn

med tilhørende bygninger.

Lystbådehavnen blev anlagt i 1986 som et lokalt

initiativ for at aflaste fiskerihavnen, som i sommer-

sæsonen måtte huse et stort antal gæstesejlere.

Det medførte, at fiskerne havde problemer med at

komme ud af havnen og med at komme til at losse.

Lystbådehavnen er blevet renoveret ad flere om-

gange og er nu en af de kommunale havne i Slagel-

se Kommune. Den har 100 gæstepladser, og hvert

år besøger ca. 4.500 sejlere Omø.

Fiskerihavnen og området omkring Stejlepladsen

og fiskerhusene opleves som autentisk og stem-

ningsfuld, bl.a. pga. de ældre bygninger og spor ef-

ter fiskeriet, der stadigvæk spiller en mindre rolle

på havnen. Både, fiskegrej, skure, beding, spilhus,

stejleplads mm. bidrager til karakteren af havnen.

Der er en god atmosfære at bygge videre på om-

kring fiskerihavnen.

Som en del af havnen finder man også en kommu-

nal ejet campingplads, der ligger på lejet jord - et

tidligere strandengsareal med udsigt over havnen,

havet og Skovbakken. Campingspladsen drives til

dagligt af havnefogeden.

Som en del af havnearealet er der etableret en sej-

lerstue, hvorfra der er mulighed for ophold, at lave

mad samt adgang til toiletter. Havnestuens areal

udnyttes ikke optimalt, og den rummer et potentia-

le for en bedre udnyttelse hele året rundt.

Iværksættere som Omø Bryggeri og Omø Tang har

fået adgang til lokaler på havnen, hvorfra der bl.a.

produceres øl og bearbejdes tang. Deres synlighed

og rolle på havnen er begrænset og der kan på sigt

arbejdes med at de bliver en større eller mere syn-

lig del af havnen. I samme bygning finder man også

Havnens Genbrug og Omø Traktorbus.

+ Perlestranden

+ Garnpladsen

+ Frysehus

+ Fiskernes Hus

+ Marineservice

+ Fiskerihavnen

+ Genbrugsplads

+ Omø Fiskebutik

+ Omø Bryggeri

+ Omø Tang

+ Omø Traktorbus

+ Havnens Genbrug

+ Den Spanske

Trappe

+ Slæbested

+ Spilhuset

+ Fiskehuse

+ Nørkleboden

+ Sejle

+ Stejlepladsen

+ Havn

120

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

+ Færgehavnen

+Ankomstbygning

+ Lystbådehavnen

”PORTEN TIL

OMØ”

+Ankomstområde

+Parkering

+ Affald og

cykelskur

+ Ophold og grillpladser

+ Legeplads

erstue

+ Toilet/bad

negrill

+ Campingplads

121

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Et

nålestik er en arkitektonisk

intervention

høj kvalitet,

der

skaber et

markant aftryk

på stedet

og en

mærkbar effekt,

eksempelvis

flere besøgende, en længere

turistsæson, et udviklet erhvervsliv

eller en øget bosætning. Nålestikket

bygger på én eller flere

udpegede

styrkepositioner

i den

enkelte havn”

(Citat: LABLAND)

NÅLESTIK - ”PORTEN TIL

OMØ”

Lige ved ankomsten til Omø ligger det gamle havnehus

på venstre side. En bygning, der er ejet af Slagelse Kom-

mune. Bygningen er det første mange ser, når man kom-

mer til Omø, hvad enten det er med Omø Færgen eller

med egen båd. De eksisterende funktioner i bygningen

består af havnefogedens kontor, Slagelse Kommunes

borgerservice, godsafsætningssted og -opbevarings-

sted for færgen samt gamle toiletter, der er ved at blive

nedrevet. Bygningen er nedslidt, og det vurderes at re-

paration og vedligehold ikke er en langsigtet og hold-

bar løsning. Derudover er bygningen placeret uden for

dæmningen, og der er derfor et generelt behov for at

klimasikre bygningen.

Med den centrale placering på havnen, rummer an-

komstbygningen et stort potentiale for havnen som hel-

hed. Med dette nålestik styrkes ankomst- og afgangs-

situationen på Omø, og der skabes et identitetsstærkt

ankomstpunkt centralt på havnen.

Et kvalitetsløft af bygningen skal give de optimale for-

hold for ankomst- og afgangssituationen, både når det

kommer til de praktiske og logistiske forhold samt sel-

ve oplevelsen af mødet med Omø. Selve indretningen

af bygningen skal optimeres og der skal skabes plads til

nye funktioner, der henvender sig turisterne i sommer-

halvåret og de lokale øboere om vinteren. Funktioner

som fx. borgerservice kan med fordel flyttes op i byen,

således at der skabes plads til mere turismerelaterede

faciliteter på havnen. Derudover skal opbevaringsmu-

lighederne for færgen optimeres.

122

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Ankomstbygningen set fra lystbådehavnen en kold vinterdag.

123

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Fiskeri

124

Land

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Det er et ønske fra

færgeselskabet

og fra

øens erhvervsliv

at få

udvidet

opbevaringsmulighederne

for

gods til- og fra øen, som i dag er

begrænset til et halvåbent rum under

tag som en del af det

eksisterende

havnehus.

Dette vil også kunne løse

dele af det

infrastrukturelle kaos,

and

der opstår, når man henter og/eller

afleverer varer til færgen”

(Citat: Havnegruppen)

Lystbådehavn

125

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Vand

Logistik

Færgeleje

Rekreativt

Havnebassin

Land

KONCEPT OG IDE

Med ”Porten til Omø” rettes fokus på det poten-

tiale, der ligger i at styrke ankomsten og afgangs-

situationen på Omø. Først og fremmest skal der

arbejdes med at styrke de sikkerhedsmæssige og

logistiske forhold omkring varelevering, parkering

og trafik, både i bygningen og i området omkring.

På samme tid er ”Porten til Omø” en unik mulig-

hed for at sætte et øget fokus på turismen på Omø.

Havnefogedens kontor kan fungere som turistkon-

tor i højsæsonen, hvor du har muligheden for at få

information om øens mange muligheder og købe

lokale produkter fra de lokale iværksættere på øen.

I vinterhalvåret kan det danne rammen for et min-

dre arbejdsfællesskab, hvor lokale iværksættere og

havnefogeden tjekker ind og skaber et arbejdsfæl-

lesskab på tværs af havnen og øen. Der kan skabes

plads til en grejbank, der understøtter de rekreative

aktiviteter på vandet, og hvor man fra taget kigger

ud over havnen og Storebælt med højbroen i hori-

sonten.

Illustration: Mellem land og vand.

Der skal arbejdes med at skabe

en bygning, der både vender ud

mod færgelejet og skaber gode

rammer omkring logistikken og

infrastrukturen, samt vender sig

mod lystbådehavnen og inviterer til

rekreativt ophold på såvel bagsiden af

bygningen som ovenpå bygningen.

126

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Depot

Logistik,

Færge

Passage

Udeareal - ophold

Illustration: En åben bygning.

Med en ny bygning er der muligheden

for at skabe passage gennem

bygningen

samtidig

styrke

havnefogedens kontor som et

centralt og åbent rum, der inviterer

indenfor og formidler øens mange

potentialer.

Havnehus,

kontor og info.

Lokale

Tagterrasse

Indgang Havnehus

Depot og logistik

Passage

Havnehus, kontor

& info

127

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Håbet

er,

at vi får en bygning, hvor

man kan

mødes på tværs

både som

øboer, sommerhusejer og turist”

(Citat: Havnegruppen)

ARKITEKTUR

Arkitekturen iscenesætter Omø’s ankomst, og

skaber en unik ankomstsituation med plads til

både logistik og infrastruktur, samt formidling af

øens potentialer og aktiviteter. Det arkitektoni-

ske greb for bygningen udformes som en delvist

åben og flerfunktionel bygning. Selve bygningen

og området omkring indrettes med øje for en for-

bedret logistik og sikkerhed og selve oplevelsen

omkring ankomstsituationen.

Med en ny bygning er der muligheden for at kunne

variere overgange og facader. En mere fleksibel

facade mod færgehavnen, biltrafikken og fiskeri-

havnen mod vest, hvor der er muligheden for at

åbne op og lukke til. En åben facade mod byen og

legepladsen mod syd og læskabende opholdsrum

mod lystbådehavnen. Fra toppen af taget kan der

skabes et “reason to go” med udsigt over hav-

nen og med Storebæltsbroen og højbroen som

kulisse.

128

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Eksempel på en åben bygning, med en tæt forbindelse til vandet

Eksempel på hvordan der kan arbejdes med en åben og fleksibel facade

Eksempel på hvordan der kan arbejdes med formidiing af øen på bygningen

129

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Pejlemærker

er en række

potentielle

fremtidige projekter,

der kan

understøtte udviklingen

af havnen. Nogle ideer er ikke nye,

men kan mås-ke tænkes ind i

andre

sammenhænge og samarbejder.

Andre idéer

kommer fra øboerne

selv,

men er kommet mere

tydeligt op til overfladen i løbet af

arbejdsprocessen. Enkelte

idéer

nye input, udviklet med udgangspunkt

øens styrkepositioner”

(Citat LABLAND)

PEJLEMÆRKER

”Porten til Omø” - Et forprojekt

I den videre proces med realisering af ”Porten til Omø”

skal der arbejdes med en konkretisering og videreudvik-

ling af projektet. Her skal både færgens folk, erhvervs-

livet og resten af øen involveres, således at projektet

bliver bredt forankret på Omø. I kvalificeringen af ma-

terialet kan der arbejdes med midlertidige test i forbin-

delse med infrastrukturen omkring ankomst og afgang

i højsæsonen. Som en kommunal servicebygning er det

også yderst relevant at få Slagelse Kommune til at tage

ejerskab til projektet.

En samlet plan for havnens områder

Omø Havn er et større areal, der strækker sig fra lystbå-

dehavnen og hele vejen ud til Perlestranden. En samlet

plan for havnens områder, der bl.a. har fokus på infra-

struktur og parkering, kan bidrage til at styrke sammen-

hængen på tværs af både lystbådehavnen og fiskerihav-

nen forankret i aktørerne på havnen. De næste skridt i

denne proces vil være at få defineret projektet, i dialog

130

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

med både de lokale aktører på havnen og Slagelse Kom-

mune.

Udvikling af nye forretningskoncepter

Fiskerihavnen har kun få fiskere tilbage, og den rummer

derfor et potentiale til at gentænke fiskeriets rolle på

Omø. Nye oplevelsesbaserede forretningskoncepter og

partnerskaber på tværs af aktørerne kan danne et spir-

rende forretningsgrundlag for flere turister og mere liv på

fiskerihavnen. Det kan eksempelvis være fisketure med

båd, UV jagt eller en pop-up fiskerestaurant i højsæsonen.

Fiskerihavnen kan også i fremtiden blive base for husbå-

de og dermed kunne tilbyde en ny overnatningsmulighed

på Omø, hvor indtægterne kan understøttea havnens

økonomi. Opholdet i husbådene vil med fordel kunne

kombineres med gastronomiske samarbejder med Perlen

eller andre erhvervsdrivende, der kan tilbyde anderledes

smags- og madoplevelser på Omø (smagen af Omø).

Flere overnatningsmuligheder

Flere besøgende på Omø vil betyde en stigende efter-

spørgsel på overnatningsmuligheder. En kommunalt dre-

vet campingplads på havnearealet (på lejet jord) giver

muligheden for overnatning og dermed at understøtte

livet på havnen. Campingpladsen rummer derfor også et

potentiale til at kunne blive en god forretning og tiltræk-

ke andre målgrupper, hvis der etableres mere luksuriøse

hytter eller glampingtelte, hvor barren for oplevelser og

kvalitet sættes højt.

Formidling af havnens historie

Sporene i landskabet af Kirkehavns rolle som fiskerby kan

fremhæves og bevares i samarbejde med Historiens Hus

på Omø. Havnens historie rummer et stort ”fortælle po-

tentiale” og kan samtidig bidrage til at styrke sammen-

hængen mellem Omø By og Kirkehavn.

Formidlingen kan ske som guidede ture, oplevelser ”på

egen hånd” med ”podcast og fortællinger” men også som

stedsspecifik QR-kode formidling.

131

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HORSENS FJORD

ALRØ SUND

HJARNØ BY

HJARNØ HAVN

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HJARNØ

Hjarnø er placeret ca. 800 meter fra fastlandet midt i

Horsens fjord. Af de fem småøer i projekt Ø-Havnen, er

Hjarnø den eneste ø, der ligger i en fjord. Hjarnø er 3,2

m2 og har et indbyggertal på 117 personer. Dertil kommer

eleverne og lærerne på Livsstilsefterskolen.

For et par hundrede år siden var beboerne på Hjarnø et

udpræget søens folk, der ofte havde langfartens barske

vilkår bag sig. I 1906 begyndte den første færgemand at

sejle fast mellem øen og fastlandet. Før det havde øbo-

erne sejlet turen selv, men i dag har øen sit eget lille

færgeleje, hvor færgen sejler fra Snaptun cirka 25 gange i

døgnet. I dag er øen hovedsageligt beboet af landmænd,

aktive pensionister og folk med arbejde på fastlandet,

herunder børnefamilier.

Søfarten begrænser sig i dag til

færgetransporten til fastlandet og fritidssejlads.

Hjarnøs højeste punkt er 7 meter højt, og størstedelen af

øen består af dyrkede marker. På nordsiden af øen kan

du finde en lille blandet løvskov, mens øens kyststrækning

primært er et sammenhængende bælte af strandenge.

Hjarnø Bådehavn er en hyggelig lille havn med god stem-

ning og rolige omgivelser. På havnen er der bad og toilet

i forbindelse med servicebygningen, og der er mulighed

for at sidde og hygge ved borde-/bænkesæt langs broen.

Havnen ligger godt placeret i forhold til oplevelser på øen.

Nær havnen ligger en pølsevogn og øens spisested, Café

Den Gamle Smedie. I udkanten af havnen ligger øens kirke

fra omkring 1500-tallet, som er et smukt vartegn for øen.

Få hundrede meter fra havnen ligger en fin badestrand

ved Hjarnø Odde. Her finder du også kalvestenene, som

er skibssætninger fra vikingetiden.

133

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HISTORIER FRA HJARNØ

Øens navn er ifølge Saxo opstået efter sagnkon-

gen Hjarne, der blev smykket med krone og kon-

genavn som tak for et mindekvad, han skrev over

den folkekære Frode Fredegod. Stridighederne

om-kring kongemagten resulterede dog i, at kong

Hjarne flygtede til Hjarnø, hvor han senere blev

dræbt. Folkeoverleveringerne beretter endvidere,

at det er kong Hjarne, der er højsat med hele sin

hær i skibssætningerne på sydøstsiden af øen.

Navnet Hjarnø har i virkeligheden intet med Kong

Hjarne at gøre, men stammer i stedet af det old-

danske “hiarni” med betydningen terrænforhøj-

ning.

Flere steder langs kysten ligger undersøiske bo-

pladser fra ældre stenalder. Oldsager fra Ertebøl-

lekulturen skylles jævnligt op på stranden. Som

endnu et vidne om nogle af øens tidligste indbyg-

gere er fundet enkelte pilespidser helt tilbage fra

rensdyrjægerne, der levede omkring 9500 år før

Kristi fødsel. Senest er der fundet et stort guld-

fund på en mark på Hjarnø, der med andre ord er

et åbent vindue til fortiden.

134

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Ø-havnen er på den ene side et

stykke

infrastruktur, et mødested

og en

arena for sociale aktiviteter.

På den anden side er havnen en

virksomhed med kunder, der

forventer service, kvalitet og

attraktion.

Med disse to funktioner

spiller ø-havnen en vigtig rolle i

lokalsamfundet. Som mødested

er havnen øens ”ansigt

udadtil”

og stedet, hvor ø-gæsten får et

”førstehåndsindtryk”

(Citat: LAG Småøernes hjemmeside)

135

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”En

styrkeposition

udgør et

potentiale og en kvalitet,

der er

særlig for det enkelte sted eller

by. Med en

strategisk tilgang

kan

styrkepositionerne udnyttes og

bruges som afsæt for en

stedsspecifik udvikling

på havnen”

(Citat: LABLAND)

FJORDEN

Hjarnø skal i endnu højere grad være en

eftertragtet destination for børnefamili-

er og vandsports-interesserede. Med et

afskærmet og roligt farvand midt i fjor-

den har Hjarnø potentiale til at tiltrække

flere lokale og besøgende, der ønsker at

få en bid af fjordens bløde vand og bruge

vandet som en aktiv ressource.

Vandet er allerede en ressource for havnen, men havnen

rummer et potentiale for i endnu højere grad at udnytte

de naturlige kvaliteter i området. Med etableringen af fa-

ciliteter, der understøtter aktiviteter på vandet, kan Hjar-

nø blive en attraktiv destination for vandsport i Horsens

Fjord, som en del af et større netværkt på tværs af de

mange forskellige havne. Hjarnø vil deraf kunne tilbyde

andre aktiviteter og tiltrække nye målgrupper, der ellers

ville søge udfordringerne andre steder på de danske øer

eller ude langs kysten.

136

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

Foto: Destination Kystlandet

137

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Ø-LIV FOR BØRN OG UNGE

Styrk rammerne for leg og læring ved og

omkring havnen. Dermed kan havnen i

endnu højere grad blive et naturligt mø-

dested for lokale og besøgende.

Hjarnø har i løbet af de seneste år haft en stor tilflytning af

børnefamilier. Derudover er der opstartet en livsstilefter-

skole på øen. På fastlandet finder man også flere højsko-

ler og efterskoler i umiddelbar nærhed. De mange børn,

unge og familier kan komme til at spille en aktiv rolle på

øen og dermed også på havnen. Det skal gøres interessant

for især børn og unge mennesker at vende blikket mod

havnen og farvandet ud for Hjarnø.

138

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

Foto: Destination Kystlandet

139

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Ifølge Saxo er Hjarnø opkaldt efter

sagnkongen Hjarne.

Hjarne blev

kronet til konge, fordi han skrev et

smukt mindekvad om kongen

Frode

Fredegod,

men flygtede til Hjarnø på

grund af de følgende stridigheder om

kongemagten. Han blev senere

dræbt

på øen,

og folkeoverleveringerne

fortæller, at han blev højsat med sin

hær ved Kalvestenene”

(www.Kystlandet.dk)

KULTURSPORENE PÅ ØEN

Der blæser et historisk vingesus over

Hjarnø. Skibssætninger fra vikingetiden,

kampesten og Kong Hjarne, der siges at

være begravet her. Hjarnø har det hele,

og en stærk formidling af historierne

kan bidrage til at styrke Hjarnø som be-

søgsdestination.

Hjarnø skal være ro og fred. Det skal være et sted, hvor

du oplever naturen og fordyber dig i historien. En for-

midling af spor fra historien skal ske i respekt for øen

og uden larm. Formater som lydvandringer eller fortæl-

linger formidlet ude i landskabet kan bidage til at skabe

synlighed omkring øens særlige historie og trække nye

målgrupper til øen. Fortællinger formidlet på havnen

kan bidrage til at pirre nysgerrigheden og blive et første

stop, før turen går videre ud på øen.

140

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Destination Kystlandet

Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

141

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

142

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Planmæssige rammer

Hjarnø er beliggende i et naturbeskyttelsesområde

kaldet Natura 2000. Hele øen er omfattet af

planlovens 3 km kystnærhedszone, hvor det gælder,

at der ved placering og udformning af byggeri, skal

tages særlig hensyn til den visuelle indvirkning

på kystlandskabet. Ydermere ligger store dele af

øen inden for Naturbeskyttelseslovens 300 m

strandbeskyttelseslinje, hvor der generelt er forbud

mod bebyggelse og ændringer i det hele taget.

Havnen ligger uden for strandbeskyttelseslinjen,

hvilket giver mulighed for havnerelaterede faciliteter.

Der er ingen lokalplan for havneområdet. Dog skal

man være opmærksom på at dele af havneområdet

ligger indenfor kirkebeskyttelseslinjen.

Hjarnø - Foto: Hedensted Kommune

143

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FUNKTIONER I DAG

Hjarnø Bådehavn ejes af den selvejende institution

Hjarnø Bådehavn og har plads til 30 både. Et

brohoved med færgeleje og få bådepladser ejes

af Hedensted Kommune.

Bådehavnen er ikke stor, til gengæld emmer

den af stemning. Ved broen er der mulighed

for at sidde ved borde-/bænkesæt og grille. Og

børnene kan benytte krabbevæddeløbsbanen,

som er et tidsfordriv for familiens yngste. I det

lave vand ved havnen er der fundet rester af en

boplads fra stenalderen. Det er muligt at udforske

dette og soppe rundt efter flinteredskaber og

andre rester fra oldtiden.

Fra Hjarnø Havn er det også muligt at tage med

turbåd til nabo-øen Alrø via den lille cykelfærge,

der sejler fra maj til og med efterårsferien.

Der arbejdes i andet regi med et projekt, der skal

styrke ankomstsituationen og med en sti langs

vejen forbinde havn og servicebygning - med

fokus på den bløde trafik mellem havnen og byen.

Der arbejdes derudover med at samle venterum

og cykelparkering i en ny samlet træoverdækning

placeret på havnen.

+ Cykelskur

+ Færgeleje

+ Turbåd

+ Grillterrasse

+ Kra

+ Parkering

+ Havnebassin

144

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

+ Toilet og bad

+ Færgekontor

+ Parkering

“ BROEN”

abbebro

+ Jollepladser

145

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Et

nålestik er en arkitektonisk

intervention

høj kvalitet,

der

skaber et

markant aftryk

på stedet

og en

mærkbar effekt,

eksempelvis

flere besøgende, en længere

turistsæson, et udviklet erhvervsliv

eller en øget bosætning. Nålestikket

bygger på én eller flere

udpegede

styrkepositioner

i den

enkelte havn”

(Citat: LABLAND)

NÅLESTIK -

”BROEN TIL HJARNØ”

Hjarnø Havn skal være Hjarnø Havn. Her skal man finde

ro og fred, fordi sådan er Hjarnø. Hjarnø Havn samler og

spejler hele øens identitet, og her er et nært, hyggeligt og

trygt miljø. Sådan skal det også være i fremtiden, og nåle-

stikket skal understøtte denne stemning.

Med nålestikket sætter vi fokus på de rekreative poten-

tialer på Hjarnø Havn. Rammerne omkring havnen styrkes

som et lokalt mødested, der emmer af idyl og feriestem-

ning. Placeret et stenkast fra havnebassinet tager nåle-

stikket afsæt i vandet som en ressource, der skal dyrkes

endnu mere på havnen. Projekter, der ligger på kanten

mellem land og vand, er sanselige projekter. Det er pro-

jekter, der danner rammen om mødet mellem mennesker

og natur. Det er her vi mærker naturens kræfter og om-

skifteligheden på vores egen krop.

146

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

147

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Alrø

Horsens fjord

Hjarnø

Snaptun

148

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Horsens Fjord

er en af Danmarks

smukkeste med helt ideelle for-

hold for

havkajaksejlads.

Her kan

du opleve

varieret natur med skov,

mark og øer.

I fjorden kan du opleve

marsvin og sæler, mens der også er

gode forhold for fiskeri. Du kan også

opleve det

maritime miljø omkring

øerne Hjarnø

og Alrø og havne- og

færgebyen Snaptun på sydsiden af

fjorden”

(www.Kystlandet.dk)

Endelave

149

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

IDÉ OG KONCEPT

”Broen til Hjarnø” er ideen om at udnytte arealer-

ne omkring havnebassinet til rekreative formål med

fokus på leg og aktivitet ved vandet. Omdrejnings-

punktet er et brodække langs vejen, samt et par

broarme, der strækker sig ud i vandet. Dette skaber

tilsammen en serie af rum i vandet, der kan bruges

til badning, krabbefiskeri samt som kravlegård for

f.eks. kajak og paddleboards.Som en del af projektet

er der indarbejdet et mindre grejdepot med plads

til krabbefiskeudstyr og redningsveste. Det er også

her, at historien om øen kan fortælles og formidles -

og inspirere til oplevelserne inde på øen. Et flydende

shelter for kajakroere eller en mobil sauna til vin-

terbadere kan med fordel blive en del af projektet.

”Broen til Hjarnø” giver havnen noget særligt og har

ét formål; at få flere mennesker i kontakt med van-

det. Mens børnene leger, kan de voksne slå sig ned

på kanten og stikke fødderne i vandet.

150

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Eksempel på brodæk i flere niveauer

Illustration - Mødesteder.

Der skabes rum til ophold både på

brodækket og i vandet omkring de to

broarme, der stikker ud.

Illustration - Forbindelser.

Havnen er et knudepunkt for

forbindelser.

Forbindelser

via

færgen, der binder øen sammen

med fastlandet. Forbindelser ind på

land, hvor du kan opleve øen. ”Broen

til Hjarnø” bliver en forbindelse, der

binder landet og vandet sammen

gennem aktiviteter og fortællinger.

Eksempel på platform ved vandet

Eksempel på flydende sauna

151

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ARKITEKTUR

Det arkitektoniske greb for ”Broen til Hjarnø”

lægger sig i sammenhæng med grillterrassen.

Ved at skabe et brodække langs vejen, skabes

en rekreativ lomme tæt på havnen og et

mødested for både øens beboere og besøgende.

To broarme binder vand og land sammen og

skaber beskyttende rum for vandet, hvor børn og

forældre vil kunne udfordre vandet på forskellig

vis.

Som en del af projektet skal der graves ud, så

der bliver plads til flere bådepladser langs den

eksisterende nordlige bro. Mindre joller kan evt.

flyttes og få plads ved ”Broen”.

152

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“I dag

mødes

man på

lystbådehavnens terrasse, hvor

der står borde og bænke. Med den

stigende turisme

er der nok brug

for, at der findes

flere mødesteder.

på havnen”

(Citat: Havnegruppen)

153

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Pejlemærker

er en række

potentielle

fremtidige projekter,

der kan

understøtte udviklingen

på havnen. Nogle idéer er ikke nye,

men kan måske tænkes ind i

andre

sammenhænge og samarbejder.

Andre idéer

kommer fra øboerne

selv,

men er kommet mere

tydeligt op til overfladen i løbet af

arbejdsprocessen. Enkelte

idéer

nye input, udviklet med udgangspunkt

øens styrkepositioner”

(Citat: LABLAND)

PEJLEMÆRKER

”Broen til Hjarnø” - de næste skridt

Det videre arbejde med at realisere ”Broen til Hjarnø”

kan bestå i at få projektet konkretiseret yderligere, både

de tekniske forhold og de rekreative rammer. I dialog

med Hedensted Kommune og med andre relevante myn-

digheder skal der derudover arbejdes med at få de nød-

vendige tilladelser, og der skal ses på finansieringen. Men

projektet er også skalerbart. En mindre bro kan fungere

som et hyggeligt samlingssted på havnen. Et større an-

læg kan blive en lokal turistattraktion for endagsbesø-

gende og et aktivt hverdagsrum for børnefamilierne og

eleverne på øen.

Forening for vandaktiviteter på Hjarnø

Hjarnø har meget at byde på og særligt et aktivt for-

eningsliv. Styrkes faciliteterne og rammerne omkring

vandaktiviteter på havnen, kan der også arbejdes med at

styrke kulturen og foreningslivet, så endnu flere kommer

i gang med at bruge vandet - ikke mindst børnene, de

unge og eleverne på efterskolen. Det kan gøres ved at

154

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

samles om at tilbyde nye vandsportsaktiviteter forankret i

etableringen af en ny forening.

Flere tilbud til turisterne

Hjarnø rummer et stort potentiale i form af de mange tu-

rister, der hvert år kommer til øen. Der er kun få steder og

tilbud, hvor turisterne kan bruge penge, og dermed med-

virker de besøgende meget lidt til det lokale erhverv og

den lokale beskæftigelse. Der skal derfor arbejdes med

at koordinere og styrke indsatsen i forhold til at skabe

nye tilbud til turisterne. Her kan havnen spille en rolle ved

at formidle de muligheder, der er på øen og ved at guide

de besøgende hen til øens kommercielle aktiviteter. Men

også ved at give plads til små iværksættere på havneom-

rådet, for eksempel en foodtruck eller en pop-up-som-

merbar. Målet er ikke flere turister på Hjarnø, men at dem,

der allerede kommer til øen, skal bruge flere penge og

derved bidrage til udviklingen af øen som et levende og

bæredygtigt lokalsamfund forankret i turismen.

Formidling af kulturen og historierne

Kulturoplevelser finder ikke længere kun sted i bygninger.

De formidles i stigende grad udendørs - en tendens, der

har fået ekstra vind i sejlene de sidste par år. Kun fantasi-

en sætter grænser for, hvordan landskaber kan inddrages

og bruges aktivt i et kultur-i-det-fri-perspektiv.

Hjarnø er et stærkt udgangspunkt for oplevelser i naturen

- og fred og ro til sjælen. Styrk derfor formidlingen af det

unikke landskab, fortællingerne og historien, der knytter

sig til Hjarnø og forbindelserne rundt i naturen. Der ligger

et potentiale i at udvikle og formidle stiforbindelserne,

binde havnen og naturen bedre sammen, samt styrke de

besøgendes mulighed for at opleve naturen – både rekre-

ativt og aktivt.

155

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

LILLEBÆLT

AARØ BY

AARØ HAVN

AARØ CAMPING

AARØSUND

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

AARØ

Aarø er beliggende i Lillebælt ved udmundingen af Hader-

slev Fjord. Aarø er placeret i et område, der er betegnet

ved at være et særligt værdifuldt kystområde. Den meget

lave ø består af smalle, nord-syd-gående morænerygge

med mellemliggende sumpområder, og øen har ofte væ-

ret plaget af oversvømmelse. Ved stormfloden i 1872 blev

det meste af Aarø sat under vand, hvor den sidste sk-

ovrest på nordenden af øen forsvandt. Der er senere

plantet en mindre ny skov sydøst for Aarø by. Siden 1960

har øen været sikret med et havdige langs nord- og øst-

kysten. Langs sydvestkysten findes en strandeng og lagu-

nezone. Fra klintekysten mod syd er der udviklet et stadig

voksende strandvoldssystem, Aarø Kalv, der rækker 2,5

km mod nordøst mod Småholme på Aarø Flak. Det høje-

ste punkt er 7,6 m over havets overflade, og kystlængden

er ca. 22 km.

Øen er beliggende ca. 1,5 km fra fastlandet, og før 1965

var der ingen bilfærge til Aarø. Der var kun en lille båd til

persontransport og større ting blev sejlet over i pramme.

I 1931 – 1965 sejlede en fragtbåd til Haderslev hver man-

dag og fredag. Aarø Færgefart var indtil 1976 privat ejet.

I 1976 overtog Haderslev Kommune sejladsen.

I dag er havnen hjemsted for Aarøfærgen, der forbinder

øen med Aarøsund. Sejltiden til Aarø er ca. 7-8 minutter,

og der sejles ca. hver time fra Aarøsund. Aarø by er pla-

ceret højt og tæt på havnen. Den er tæt bebygget med

små slyngede stræder og består dels af tætliggende går-

de med tilhørende arbejderboliger og dels af en randbe-

byggelse af mindre huse. Aarø var tilbage i tiden præget

af at være et fisker- og landbrugssamfund. I dag er der

fortsat enkelte fiskere og landmænd tilbage på øen, men

i et begrænset omfang. I stedet er det erstattet af andre

erhverv, der danner grundlag for turismen.

157

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

158

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Med Ø-havnen vil

LAG Småøerne

påbegynde en indsats, som har til

formål at styrke og

udvikle havnene,

så de som

mikro-destinationer,

turistprodukter og virksomheder

parate til at møde fremtidens kunder”

(Citat: LAG Småøernes projektbeskrivelse)

159

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”En

styrkeposition

udgør et

potentiale og en kvalitet,

der er

særlig for det enkelte sted eller

by. Med en

strategisk tilgang

kan

styrkepositionerne udnyttes og

bruges som afsæt for en

stedsspecifik udvikling

på havnen”

(Citat: LABLAND)

ENDAGSTURISME SOM DRI-

VER FOR UDVIKLING

Styrk oplevelsen på og omkring havnen

for endagsturisten - med fokus på den

kommercielle udvikling og fysiske tiltag

på havnen.

Langt de fleste turister på Aarø er endagsturister. Med en

kort afstand til fastlandet er det muligt at komme ud og

hjem den samme dag - og en masse oplevelser rigere.

Med fjordbåden Helene er der i sommerhalvåret også en

stor del besøgende, der lander i havnen, som en del af en

længere sejltur fra Haderslev by gennem Haderslev Fjord

og med Aarø som målet for turen. Som ankomst- og af-

gangsdestination på Aarø rummer havnen et stærkt for-

midlings- og oplevelsesmæssigt potentiale - både i for-

hold til at give de besøgende en god oplevelse på øen og

til at formidle øens mange tilbud.

1 60

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Færgen er kommunalt ejet. Den sejler stort set i timedrift imellem kl. 6 og kl. 22.40 med mulighed for ekstra ture, hvis der er ventende

passagerer. Der er god mulighed for parkering på Aarøsund Havn, som mange benytter sig af, så de ikke har bilen med på øen.

Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

Brummers Gaard ligger midt i

Aarø by og stammer helt tilbage

fra 1800-tallet. Den stråtækte

gård har fået sit navn efter den

sidste ejer, Knud Brummer, der

udover at være landmand også

var amatørarkæolog. Knud Brum-

mers mange vandringer rundt

på Aarø har resulteret i en stor

samling af sten med spor fra

øboernes virke i oldtiden. En del

af denne spændende historiske

samling kan du opleve på Brum-

mers Gaard.

Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

161

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Aarøs Perle serverer ud over

grillmad også almindelige retter, men

havneudvidelse

vil helt sikkert

skabe grundlag for en rigtig

gourmet

fiskerestaurant”

(Citat: Havnegruppen)

SMAGEN AF AARØ

Dyrk smagsoplevelserne og de lokale for-

tællinger omkring Aarøs råvarer - både

på havnen, men også ovre på fastlandet.

En stærk branding af de lokale rå- og fø-

devarer positionerer Aarø som en desti-

nation, der kan tiltrække turister og be-

søgende fra hele landet.

Aarø er et skattekammer af smagsoplevelser, og øen er

klimamæssigt godt placeret. Der er relativt flere solskins-

timer på Aarø end målt inde på fastlandet sommeren

igennem,

hvilket giver gode betingelser for produktion af

blandt andet

vin. Fra Årø Vingård produceres lokale vine

med mulighed for vinsmagning. Det er også på Årø Vin-

gård, man kan smage varmrøget laks fra Aarø Fiskerøge-

ri, der bliver serveret til frokostretterne i caféen. Aarø

Bryg, der er et lokalt bryggeri placeret i Aarø by, er et

andet eksempel på smagen af Aarø. Her brygges og tap-

pes øllet på flasker og distribueres lokalt på Aarø, men

også til de nærliggende restauranter på fastlandet - og

det smager godt.

De forskellige tiltag

supplerer hinanden til gensidig vækst

og styrke

Aarøs turisme ved at tilbyde kvalitetsoplevel-

ser forankret i smagsoplevelser med

potentiale for

ga-

stronomi.

162

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

På Aarø Vingård produceres mange forskellige slags vin - fremstillet på egne druer.

Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

Aarø Galloway kvæg leverer både

velsmagende kødprodukter og

naturpleje. Kvægavlere på Aarø

viser gerne kvæget frem og

deler ud af deres erfaringer med

dyrehold og naturpleje. De driver

desuden gårdbutik på gården og

giver gode råd om tilberedning af

de fine skæringer fra Galloway-

kvæget.

Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

163

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Med udviklingen af rekreative

faciliteter og opholdsmuligheder

på havnen

kan der skabes bedre

rammer for det sociale liv – til glæde

for både

lokale

og det stigende antal

endagsturister

på Aarø. Havnen skal

nu og i fremtiden være for alle; et sted,

hvor

turisme og erhverv

samles side

om side og går hånd i hånd”

(Citat: LABLAND)

HAVNEN SOM SAMLINGS-

PUNKT

Koncentrer udviklingen og skab en

kritisk masse på havnen.

Flere besøgen-

de i ’skuldersæsonen’ vil løfte det forret-

ningsmæssige grundlag for de lokale er-

hvervsdrivende på havnen.

Havnen er allerede i dag et centralt område på øen. Men

stedet har potentiale til i endnu højere grad at danne af-

sæt for den fremtidige udvikling af Aarø og blive et na-

turligt mødested for både lokale og besøgende. Men

rammerne og faciliteterne omkring havnen er nedslidte

og trænger til et løft. Med en udvikling af rekreative faci-

liteter og opholdsmuligheder centralt på havnen kan der

skabes bedre rammer for liv – til glæde for både lokale

beboere og det stigende antal endagsturister på Aarø.

Især turisme-erhvervet på øen efterspørger en opgrade-

ring af lystbådehavnen, der også er ansigtet udadtil og

noget af det første, man ser, når man ankommer til Aarø.

Et ansigtsløft til havnen vil ikke bare bidrage til en bed-

re oplevelse på Aarø Havn, men sprede ringe i vandet og

have stor betydning for hele øen; både når det kommer

til udviklingsmulighederne for det lokale erhverv, skabe

gode oplevelser for turismen og blive en løftestang for

bosætning på øen. Havnen skal nu og i fremtiden være

for alle; et sted, hvor turisme og erhverv samles side om

side og går hånd i hånd.

164

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Aarø Havn og færgen.

Foto: Sammenslutning af Danske Småøer

Aarøs Perle en højsommerdag. Rundt om Aarøs Perle opsættes telte og en hoppeborg.

165

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Planmæssige rammer

Aarø ligger i et naturbeskyttelsesområde kaldet

Natura 2000. Selvom det kun er Aarø Kalv, der

er et egentligt reservat, bør der også på resten

af øen vises hensyn ved færdsel i strandenge -

specielt i ynglesæsonen.

Derudover er Aarø omfattet af planlovens 3

km kystnærhedszone, hvor det gælder, at der

ved placering og udformning af byggeri, skal

tages særlig hensyn til den visuelle indvirkning

på kystlandskabet. Ydermere ligger store dele

af øen inden for Naturbeskyttelseslovens 300

m strandbeskyttelseslinje, hvor der generelt

er forbud mod bebyggelse og ændringer i det

hele taget. Jf. Naturbeskyttelsesloven gælder

strandbeskyttelseslinjen og kystbeskyttelses-

zonen ikke for havneanlæg og de arealer, der

i en lokalplan er udlagt til havneformål eller ligger

indenfor en byzone. Ved konkrete ændringer

indenfor lokalplanområdet skal det vurderes,

om der er tale om havneformål eller om der

forudsættes en dispensation fra strand-

beskyttelseslinjen.

Aarø Havn er omfattet af en lokalplan, der er

udarbejdet i 1999. En mindre del af Aarø Havn

ligger i et §3 naturbeskyttelsesområde.

166

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Fiskerihavnen er fortsat i drift, idet

øens eneste

erhvervsfisker

fortsat har

sin kutter liggende i havnen, hvorfra han

lander sin fangst,

ligesom øens mange

fritidsfiskere har deres

både og joller

liggende i lystbådehavnen”

(Citat: Havnegruppen)

167

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

FUNKTIONER I DAG

Aarø Havn ejes af Haderslev Kommune og består

af to bassiner og et færgeleje. Havnen på Aarø

består af færgehavn, lystbådehavn og fiskerihavn.

Der er plads til 64 lystbåde i havnen – afhængigt

af størrelsen. På havneområdet finder man

et havnekontor, en toilet -og badebygning, en

havnegrillkiosk, en informationstavle om øen,

et cykelskur, adskillige fiskeskure, legeplads og

opholdsareal med borde, bænke og grillfaciliteter

samt en bålhytte og et shelter. Ejeren af Aarøs

Perle er også havnefoged og sørger for, at bådene i

højsæsonen kommer ind- og ud af havnen.

Havnens karakter

Havnen har karakter af primært at være en

transithavn, og faciliteterne fremstår delvist

utidssvarende. Aarøs Perle står for den primære

aktivitet og trækker i sommerhalvåret masser af

liv og stemning ned på havnen. Rammerne omkring

Aarøs perle fremstår dog nedslidte, og ud over en

fiskeriforening er der i dag ingen aktive foreninger

på havnen.

Infrastruktur til og fra havnen

Aarø Havn er et trafikalt knudepunkt ved ankomst

og afgang - og særligt i højsæsonen. Som blød

trafikant og gående skal man over en smal bro for

at komme op til byen, hvor der ofte opstår farlige

situationer i mødet mellem de gående og bilerne.

Broen er generelt en udfordring i forhold til at

afvikle trafikken. Alternative forbindelser for de

bløde trafikanter kan bidrage til en bedre og mere

sikker ankomst - og understøtte oplevelsen af den

omkringliggende natur.

+ Hav

+ Fiskeri

+ Redningsbåd

+ Turbåd

+ Færgeleje

168

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

+ Opholds- og grillpladser

vnebassin

+ Shelter

+ Bålhytte

+ Legeplads

+ Slæbested

+ Aarøs Perle

“HAVNEPLADSEN”

+ Havnekontor,

toilet og badebygning

+ Fiskehuse

+ Parkering

+Cykelskur

169

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Et

nålestik er en arkitektonisk

intervention

høj kvalitet,

der

skaber et

markant aftryk

på stedet

og en

mærkbar effekt,

eksempelvis

flere besøgende, en længere

turistsæson, et udviklet erhvervsliv

eller en øget bosætning. Nålestikket

bygger på én eller flere

udpegede

styrkepositioner

i den

enkelte havn”

(Citat: LABLAND)

NÅLESTIK - ”HAVNEPLADSEN”

Pladsen foran havnegrillen er kendetegnet ved primært at

være grå befæstede arealer - hvilket fylder meget på Aarø

Havn. Det skyldes, at vejen oprindeligt gik foran Aarøs

Perle, og området har derfor karakter af vejareal. Områ-

det omkring Aarø Havn er åbent, og landskabet danner et

grønt og rekreativt rum mellem byen og havnen. Der er et

stort potentiale i at få ændret karakteren af havnepladsen

og få trukket naturen helt frem til havnens kant og frem

på havnens flader.

Med nålestikket sættes fokus på de rekreative potentialer,

der ligger i området,

hvor land møder vand. I havnekanten

og på havnepladsen skabes

rammerne omkring et aktivt

havneliv med plads til såvel nye som eksisterende aktører.

Aarøs Perle spiller allerede i dag en stor rolle på havnen.

Sådan skal det også være i fremtiden, men der er

mulig-

hed for endnu flere tiltag og aktiviteter på havnen.

De eksisterende bygninger på havnen er stærkt nedslid-

te og utidssvarende. De lever simpelthen ikke op til de

fremtidige krav til service, som turisterne på havnen måt-

te have. Der mangler flere kvadratmeter til basal havne-

service, og nålestikket peger derfor også på potentialet i

et samlet løft af faciliteterne på land med nye bygninger

til både kommercielle aktiviteter og service. Bygningerne

designes, så de kan holde til, at vandet ved særlige lej-

ligheder står højt i havnen og går over havnekanten og

havnens flader. Det er sket før, og det kan ske igen.

En ø-havn har potentiale til at samle hele øens identitet

i et nært og maritimt miljø – der favner øens natur, ind-

byggerne, traditionerne og særpræg som et kondensat

af alt det, der gør en lille dansk ø til sin helt egen. Og net-

op det potentiale skal nålestikket på Aarø bidrage med

at forløse.

170

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

171

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Havnen er et

naturligt

samlingspunkt.

Den er

indgangen

til

det

grønne landskab

og udgangen

til

kulturlandskabet

rundt på øen

omkranset af det

blå landskab

i form

af vandet”

(Citat: LABLAND)

Aarøsund

172

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Aarø

Aarø Havn

173

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

IDÉ OG KONCEPT

”Havnepladsen” er ideen om at skabe et sam-

let område, der bygger på en fremtidig klimasik-

ring af havnen. Plinte i form af hævede terrasser

højvandssikrer de fremtidige bygninger på havnen

og definerer et uderum i nærhed til den enkelte

bygning.

De nye bygninger rummer havnens nuværende

funktioner, men giver også mulighed for nye ak-

tører på havnen i fremtiden - side om side med

hinanden. De hævede terrasser og placeringen af

bygningerne skaber tilsammen et varieret land-

skab, der leder gående fra færgen på tværs og ind

gennem området. Det giver restauranterne og de

fremtidige aktører på havnen mulighed for at ska-

be gode opholdsmuligheder og faciliteter på hav-

nen. En havnetrappe skaber forbindelsen mellem

land og vand, hvor man udenfor højsæsonen kan

lægge til med havkajak.

Illustration: Forbindelser

Ved ankomsten til Aarø følger den hår-

de trafik vejen. Den bløde trafik guides

ind omkring havnepladsen, hvorfra

man kan bevæge sig videre og følge

en rekreativ sti op til byen. Eksempel-

vis i form af et hævet boardwalk, der

folder sig ud i landskabet og tilbyder

en anden oplevelse.

1 74

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

“Vi

drømmer om

en lystbådehavn,

der er omkring

dobbelt så stor

som

i dag. En ny

færge, der drives mere

grønt.

Et mylder af liv på havnen,

der tilbyder

gode servicefaciliteter

til lystbådene og til de mange

endagsturister, der besøger øen”

(Citat: Havnegruppen)

Illustration: Havnetrappe, plinte og havnehuse.

Havnetrapper skaber en blød forbindelse mellem land og vand, hvor

støttepunkter, understøtter oplevelser og aktiviteter på og ved vandet.

Plinte hæver sig over terræn og tilbyder et tydeligt defineret opholdsrum.

Overdækning mellem bygningerne kan yder-ligere bruges som rumskabende

element, og ved særlige lejligheder kan hele plinten dækkes af med et telt.

175

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

ARKITEKTUR

Arkitekturen iscenesætter Aarøs nye havneplads

og skaber et samlet rum med plads til både kom-

mercielle tiltag, turisme og ø-liv på havnen. Der

skabes plads til en mangfoldighed af aktiviteter

i forskellige niveauer, samt bedre adgangsmulig-

heder til vandet i form af en havnetrappe. Klyn-

ger af større og mindre huse udgør tilsammen

havnehusene, hvor mellemrummet mellem huse-

ne danner forskellige opholdsrum. Rum, der kan

overdækkes med sejl og forlænge opholdsmu-

lighederne på havnen. Udover de kommercielle

spisesteder, kan bygningerne også indrettes med

plads til gode bade- og toiletforhold, grejdepot,

sejlerstue, madpakkehus eller klubhuse til for-

eningsaktiviteter.

Mulighederne er store, men væsentligt for dem

alle er, at de bidrager til liv og aktiviteter på hav-

nen. Havnetrappen binder land og vand sammen

og tilbyder et rekreativt rum til ophold og aktivi-

teter på vandet.

176

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Eksempel på plinte til ophold på havnen

Eksempel på rum, der skabes mellem havnehusene

Eksempel på aktivitet ved havnetrappen

177

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

”Pejlemærker

er en række

potentielle

fremtidige projekter,

der kan

understøtte udviklingen

på havnen. Nogle idéer er ikke nye,

men kan måske tænkes ind i

andre

sammenhænge og samarbejder.

Andre idéer

kommer fra øboerne

selv,

men er kommet mere

tydeligt op til overfladen i løbet af

arbejdsprocessen. Enkelte

idéer

nye input udviklet med udgangspunkt

øens styrkepositioner”

(Citat: LABLAND)

PEJLEMÆRKER

”Havnepladsen” - De næste skridt

Et nyt havne- og byrum med havnehuse og tilstødende

faciliteter som overdækning/pavillon, toiletter mv. skal

gribes ambitiøst an for at sikre både funktion og attrakti-

onsværdi. Det vil kræve en investering i både havneområ-

det og havnebassinet. Det vil også være rettidig omhu, at

der forud for en investering i et projekt som dette gøres

nogle tanker om indhold og fremtidig udvikling for hav-

neområdet som helhed.

På Aarø ønskes en udvidelse af havnen og i den forbin-

delse et samlet løft af rammerne omkring havnen. En ud-

videlse af havnen vil være en katalysator for øget bosæt-

ning, turisme og erhvervsudvikling - et oplagt tiltag som

alle, både lokale beboere og besøgende, vil få stor glæde

af. Næste skridt for arbejdet med en havneudvidelse vil

være udarbejdelsen af en samlet plan for havnens arealer

med fokus på både de rekreative, trafikale og tekniske

forhold i forbindelse med en potentiel havneudvidelse og

en mulig klimasikring af bygningerne på havnen.

178

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Eksempel på vandaktivitet i form af SUB

Nye kommercielle tiltag på havnen

Det kan tage mange år at realisere udvidelsen af en

havn. Derfor er det også oplagt at få mere liv og aktivi-

tet på havnen allerede nu. En forankring og et initiativ

til samarbejder på tværs af lokale erhvervsdrivende på

Aarø (og i Aarøsund) kan bidrage til, at nye kommerciel-

le tiltag og aktiviteter finder vej til havnen, allerede nu.

Nye vandaktiviteter på havnen

Aarø Havn har potentiale til i fremtiden at blive et mekka

for vandsport. En destination man rejser til, et stop på

vejen rundt i Aarø Sund eller som en del af en kursusak-

tivitet hos en lokal erhvervsdrivende, hvad enten det er

SUP, havkajak eller vinterbadning.

179

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

HUSK

når du arbejder med projektudvikling på havnen:

• Tjek lokalplanen, når du arbejder med udvikling af havnen.

Lokalplanen skal ikke bremse udvikling men sætte rammern.

Gå gerne i dialog med kommunen omkring mulighederne.

• Vær opmærksom på om dele af havnen eller områder tæt

på havnen er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3

(”§3-område”) eller af en Natura 2000-udpegning. Dette

kan have betydning for udviklingsmulighederne på havnen.

Kommunen kan hjælpe med at afklare og belyse disse forhold.

• Strandbeskyttelseslinjen er til for at bevare de åbne kyster

og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier,

der er knyttet til kysten. Der gælder dog særlige regler for

havnearealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Sæt

dig ind i de gældende regler for havnens arealer og gå tidligt

i dialog med kommunen - de kan have erfaringer fra andre

projekter, der med fordel kan anvendes ind i jeres projekt.

• Snak med de andre på øen. Havnen vedrører alle, og det er

vigtigt, at alle får mulighed for at byde ind. Husk her også

sommerhusejerne, som kan være vigtige ressourcer, der kan

engageres i lokalarbejdet på havnen.

• Inddrag gerne LAG Småøerne i jeres arbejde. De vil gerne være

med tidligt i forløbet og kan hjælpe med projektudvikling og

fundraising.

• Fundraising - sæt en retning og husk de overordnede mål. Det

kan være svært at skabe en stram plan og følge denne, men

det er vigtigt, at der arbejdes ud fra en fælles vision.

180

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

Anholt - Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

181

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Havnerapporten: Øhavne - potentialerne og udviklingsmulighederne, fra LAG Småøerne

LAG Småøerne gennemfører projekt Ø-HAVNEN:

Forretning, samarbejde og udvikling hos småøernes havne

med

midler fra Bolig- og Planstyrelsens Landdistriktspulje samt med EU-midler fra den danske LAG-indsats