Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 52
Offentligt
2559159_0001.png
Bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter
I medfør af § 3, stk. 3, § 8, stk. 5, § 10, stk. 4, § 11, stk. 2, § 12, stk. 5, § 13, stk. 5, § 14, stk. 9, og § 16, stk.
2, i lov nr. [lovforslag 116] om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne af [dato] fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på Finansiel Stabilitets udstedelse af garantier på vegne af staten
for dele af visse ejendomskreditaftaler.
Kapitel 2
Vilkårsaftale
§ 2.
Finansiel Stabilitet indgår på vegne af staten en vilkårsaftale med ejendomskreditgiveren i medfør af §
11 i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
I situationer omfattet af § 3, stk. 2, i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, kan Finansiel Stabilitet indgå vilkårsaftalen med den
ejendomskreditgiver, der har stillet en garanti, indgået en modregningsaftale omfattende tab på
ejendomskreditaftalen, eller på anden måde indestået over for realkreditinstituttet for tab på den
statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen.
Stk. 3.
Anmodning om indgåelse af en vilkårsaftale fremsættes af ejendomskreditgiveren over for Finansiel
Stabilitet.
§ 3.
Vilkårsaftalen skal som minimum indeholde bestemmelser om
1) ejendomskreditgiverens oplysningsforpligtelser,
2) opsigelse og bortfald af garanti,
3) tabsopgørelse,
4) realisation af sikkerheder,
5) indtrædelsesret, og
6) regreskrav.
Stk. 2.
Vilkårsaftalen skal være godkendt og underskrevet af begge parter, forinden der kan udstedes
garantierklæringer i henhold til § 6.
Kapitel 3
Ansøgning om statsgaranti
§ 4.
En ansøgning om statsgaranti skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 1. Ansøgningen skal
derudover vedlægges den eller de til forbrugeren tilbudte ejendomskreditaftaler (lånetilbud), for hvilke der
ansøges om statsgaranti.
Stk. 2.
Når lånet er udbetalt til forbrugeren, fremsender ejendomskreditgiveren den endeligt indgåede
ejendomskreditaftale samt en amortiseringsplan for ejendomskreditaftalen, som også viser garantiprovisionen,
jf. §§ 8 og 9. Ved ekstraordinære afdragsbetalinger eller andre forhold, som medfører ændringer i
garantiprovisionen, fremsendes en ny amortiseringsplan opgjort ultimo kvartalet.
Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 1 og 2, skal indsendes digitalt til Finansiel Stabilitet.
§ 5.
I situationer omfattet af § 3, stk. 2, i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, kan ansøgningen indsendes til Finansiel Stabilitet af den
ejendomskreditgiver, der har stillet en garanti, indgået en modregningsaftale omfattende tab på
Side 1 af 8
ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Høring vedr. bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter, fra erhvervsministeren
2559159_0002.png
ejendomskreditaftalen, eller på anden måde indestået over for realkreditinstituttet for tab på den
statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen.
Stk. 2.
Ejendomskreditgivere omfattet af stk. 1, indsender tillige med oplysningerne i § 4, også oplysninger
om det realkreditinstitut, som har ydet ejendomskreditten til forbrugeren.
Kapitel 4
Udstedelse af garantierklæring
§ 6.
Når betingelserne for statsgaranti er opfyldt, og Finansiel Stabilitet har modtaget de i § 4, stk. 1, og § 5
nævnte oplysninger, bekræfter Finansiel Stabilitet over for ejendomskreditgiveren, at der kan ydes statsgaranti
på det foreliggende grundlag. Når lånet er udbetalt til forbrugeren, og Finansiel Stabilitet har modtaget de i §
4, stk. 2, 1. pkt. nævnte oplysninger, udsteder Finansiel Stabilitet en digital garantierklæring, der dokumenterer
statsgarantien eller regarantien på den konkrete ejendomskreditaftale.
Stk. 2.
Garantierklæringen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 2.
Kapitel 5
Udbetaling under garantien
§ 7.
Statsgarantien udgør 90 pct. af ejendomskreditaftalen i belåningsintervallet mellem 60 pct. og 90 pct.,
jf. § 9 i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne. Statsgarantien
dækker tab på lån, hvis forbrugeren misligholder forpligtelsen til at indfri det statsgaranterede lånebeløb.
Stk. 2.
Ejendomskreditgiveren skal underrette Finansiel Stabilitet, når en forfalden terminsydelse trods
fremsendt påkravsskrivelse (rykker) ikke betales. Ejendomskreditgiveren må ikke uden aftale med Finansiel
Stabilitet meddele henstand med betaling af terminsydelser ud over seks måneder fra forfaldsdagen.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitets forpligtelse til at udbetale det statsgaranterede beløb til ejendomskreditgiveren
indtræder på det tidligste af følgende tidspunkter:
1) 24 måneder efter tidspunktet for forbrugerens misligholdelse af ejendomskreditaftalen på baggrund
af en foreløbig tabsopgørelse.
2) Når der foreligger en endelig tabsopgørelse.
Stk. 4.
I situationer omfattet af stk. 3, nr. 1, skal ejendomskreditgiverens foreløbige tabsopgørelse være
modtaget i Finansiel Stabilitet senest 30 dage før 24-måneders fristens udløb.
Stk. 5.
Tabene skal dokumenteres af ejendomskreditgiveren og en endelig tabsopgørelse godkendes af
Finansiel Stabilitet. Tabsopgørelsen og de poster, der kan indgå heri, reguleres i øvrigt af vilkårsaftalen, jf.
kapitel 2.
Kapitel 6.
Garantiprovision
§ 8.
Forbrugere, som er omfattet af statsgarantiordningen, skal betale garantiprovision til staten.
Garantiprovisionen udgør 1 pct. p.a. af det statsgaranterede beløb og beregnes ud fra restgælden på den
statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen.
§ 9.
Ejendomskreditgivere, over for hvilke der er stillet statsgaranti i medfør af lov om etablering af
statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, skal betale garantiprovision til staten.
Garantiprovisionen beregnes ud fra restgælden på den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Garantiprovisionens størrelse fastsættes på baggrund af en trappeordning i intervallerne 60-70 pct.,
70-80 pct. og 80-90 pct. af belåningsomfanget i forhold til boligejendommens kontantværdi på
bevillingstidspunktet og udgør følgende:
1) 60-70 pct.: 0,75 pct. p.a. af det statsgaranterede beløb i intervallet.
2) 70-80 pct.: 1 pct. p.a. af det statsgaranterede beløb i intervallet.
3) 80-90 pct.: 2 pct. p.a. af det statsgaranterede beløb i intervallet.
Side 2 af 8
ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Høring vedr. bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter, fra erhvervsministeren
2559159_0003.png
Stk. 3.
Ejendomskreditgiveren betaler den i stk. 2 omhandlede garantiprovision for den andel af den
statsgaranterede ejendomskreditaftale, der er i det pågældende interval. Spænder den statsgaranterede andel af
ejendomskreditaftalen over mere end et interval, beregnes garantiprovision for hvert interval, som
ejendomskreditaftalen omfatter. Når den statsgaranterede del af ejendomskreditaftalen nedbringes og
belåningsomfanget bringes under et af de i stk. 2 nævnte intervaller, ophører betalingen af garantiprovision for
det pågældende interval.
Stk. 4.
Er der etableret flere ejendomskreditaftaler med statsgaranti for samme boligejendom, beregnes
garantiprovisionen efter stk. 2, for hver enkelt ejendomskreditaftale.
Stk. 5.
Ændringer af ejendomskreditaftalens prioritetsstilling medfører ikke ændring af garantiprovisionen
efter stk. 2.
§ 10.
Den samlede garantiprovision i medfør af §§ 8 og 9 beregnes kvartalsvis af den enkelte
ejendomskreditgiver på baggrund af restgælden i forrige kvartal og betales til Finansiel Stabilitet.
Stk. 2.
Bortfalder statsgarantien i medfør af § 22, stk. 2, i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne i løbet af terminsperioden, beregnes en forholdsmæssig
garantiprovision.
Stk. 3.
I situationer omfattet af § 2, stk. 2, kan den ejendomskreditgiver, som har ansøgt om statsgaranti, jf.
§ 5, varetage opkrævning og afregning af garantiprovisionen.
Kapitel 7
Overtagelse, ændringer og transport af ejendomskreditaftalen
§ 11.
I situationer, hvor erhververen af en boligejendom overtager en eksisterende ejendomskreditaftale i
medfør af § 14, stk. 1, i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne,
skal ejendomskreditgiveren hurtigst muligt indsende en ansøgning, jf. § 4, til Finansiel Stabilitet, hvis
statsgarantien ønskes opretholdt.
Stk. 2.
I situationer, hvor forbrugeren skifter ejendomskreditgiver, jf. § 14, stk. 6, i lov om etablering af
statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, kan den overtagende ejendomskreditgiver
underrette Finansiel Stabilitet om, at statsgarantien ønskes opretholdt. Den overtagende ejendomskreditgivers
underretning om, at statsgarantien ønskes opretholdt, kan enten indgives separat eller i forbindelse med
indgåelsen af en vilkårsaftale.
Stk. 3.
Ejendomskreditgiveren er i øvrigt forpligtet til at underrette Finansiel Stabilitet om ændringer
omfattet af § 14 i lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne.
Underretningen kan ske i den kvartalsvise rapportering, jf. § 15, stk. 1, i samme lov.
Kapitel 8
Ledelseserklæring fra ejendomskreditgiver
§ 12.
Ejendomskreditgiveren skal årligt udarbejde en ledelseserklæring i overensstemmelse med bilag 3.
Stk. 2.
Ledelseserklæringen udarbejdes for hvert kalenderår og skal være indsendt til Finansiel Stabilitet
senest den 1. maj i det følgende kalenderår.
Stk. 3.
Ledelseserklæringen skal indsendes første gang for det kalenderår, hvor ejendomskreditgiveren har
udstedt ejendomskreditaftaler med statsgaranti.
Stk. 4.
I situationer omfattet af § 3, stk. 2, i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, skal ledelseserklæringen indsendes af den ejendomskreditgiver,
som har indgået vilkårsaftalen.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 13.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.
Side 3 af 8
ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Høring vedr. bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter, fra erhvervsministeren
2559159_0004.png
Erhvervsministeriet, den [XX]
[]
/ []
Side 4 af 8
ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Høring vedr. bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter, fra erhvervsministeren
2559159_0005.png
Bilag 1
Oplysninger til brug for ansøgning om statsgaranti på
en underliggende ejendomskreditaftale
OPLYSNINGER OM EJENDOMMEN
Matrikelnummer
Ejendommens adresse
Ejendommens vægtede areal
Postnummer
Formål med ejendommen
Kontantværdi, jf. § 7, stk. 2, i lov
om etablering af statsgaranti på en
del af ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne
Vurderingsdato
Hvor er ejendomsvurderingen foretaget?
Forventet handelspris
iht. købsaftale/skøde, jf. § 4, stk. 1, i lov om
etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne
Hæftelser på ejendommen
OPLYSNINGER OM EJENDOMSKREDITAFTALEN
Dato
Evt. løbenummer
Parter
Forbrugerens navn og adresse
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM
GARANTERET/REGARANTERET
Lån ydet af Ejendomskreditgiveren
Lån ydet af realkreditinstitut - hvilket
Hovedstol:
Rentetype:
Løbetid:
Sikkerhedsstillelse
(form)
prioritetsstilling
Afdragsprofil (serielån/annuitetslån)
Forventet dato for lånets udbetaling*
EJENDOMSKREDITAFTALEN,
[Ja/Nej]
DER
ØNSKES
[Medarbejder
hos
ejendomskreditgiver/ekstern
virksomhed]
[Ved ekstern virksomhed oplyses navn på virksomheden]
og
(*Bemærk at ejendomskreditgiveren, når
lånet er udbetalt, skal fremsende
en amortiseringsplan for
ejendomskreditaftalen, jf. § 4, stk. 2, i
Side 5 af 8
ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Høring vedr. bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter, fra erhvervsministeren
2559159_0006.png
bekendtgørelse om ordning med
statsgaranti på ejendomskreditaftaler i
landdistrikter)
Anden sikkerhedsstillelse
Beregning af belåningsintervallet for
Garantien
ANDRE OPLYSNINGER
Andre oplysninger (medtages i bilag)
[Ja/Nej]
Side 6 af 8
ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Høring vedr. bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter, fra erhvervsministeren
2559159_0007.png
Bilag 2
Garantierklæring vedrørende statsgaranti på en
underliggende ejendomskreditaftale
Garantierklæring
Garanti nr.
Dato for Garantiens ikrafttræden
Dato for forfald af første betaling af
Garantiprovision
Garantiens hovedstol
Ejendommens matrikelnummer
Ejendommens postnummer
Belåningsinterval
Forbrugerens navn og adresse
Hvis Regaranti, navn på
realkreditinstitut
Identifikation af Ejendomskreditaftale
Lånets hovedstol
Lånets løbetid
Andre vilkår
DKK [●]
Side 7 af 8
ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 52: Høring vedr. bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter, fra erhvervsministeren
2559159_0008.png
Bilag 3
Ledelseserklæring vedrørende ejendomskreditaftaler med statsgaranti
Til brug for gennemgang og kontrol af ejendomskreditaftaler med statsgaranti indgået i perioden 1. januar
[202X]
31. december [202X] bekræfter undertegnede repræsentant for [<indsæt ejendomskreditgiverens
navn>] ledelse følgende:
-
-
-
-
-
De belånte ejendommes kontantværdi på handelstidspunktet er opgjort efter reglerne i § 10, i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., og kontantværdien er fastsat af en
vurderingssagkyndig, der er uafhængig af kreditbevillingsprocessen og har de nødvendige
kvalifikationer, evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse.
Der er foretaget en grundig kreditværdighedsvurdering af forbrugerne i overensstemmelse med
kreditaftalelovens § 7 c samt regler fastsat i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og
§ 8 a, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber. Vurderingen har sandsynliggjort, at forbrugeren kan
overholde sine forpligtelser i henhold til ejendomskreditaftalen.
Den indbetalte garantiprovision er korrekt beregnet i medfør af § 13, stk. 2, og 3, i lov om etablering
af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne.
Risiciene på lånene ligger inden for [<indsæt ejendomskreditgiverens navn>] risikoappetit i henhold
til de grænser, som er fastsat i [<indsæt ejendomskreditgiverens navn>] politikker og videregivne
beføjelser.
De oplysninger, som [<indsæt ejendomskreditgiverens navn>] kvartalsvis i det forgangne år har
indsendt til Finansiel Stabilitet i medfør af § 16, i lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, er korrekte og dokumenterede.
Undertegnede er bekendt med ledelsens ansvar for, at ejendomskreditaftaler med statsgaranti er indgået i
overensstemmelse med lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne
og den indgåede vilkårsaftale mellem [<indsæt ejendomskreditgiverens navn>] og Finansiel Stabilitet.
Undertegnede bekræfter i øvrigt, at alle ejendomskreditaftaler med statsgaranti i perioden 1. januar [202X]
31. december [202X] er indgået på normale forretningsmæssige vilkår.
Afgivelsen af urigtige eller vildledende oplysninger vil blive indberettet til Finanstilsynet og kan føre til, at
[<indsæt ejendomskreditgiverens navn>] udelukkes fra fremadrettet at yde lån med statsgaranti.
Ejendomskreditgiverens navn og CVR-nummer:
Ledelsesrepræsentantens navn og stillingsbetegnelse:
Dato og underskrift:
_______________________________
_______________________________
_______________________________
Side 8 af 8