Henvendelse til Børne- og Undervisningsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer
Hermed anmoder vi fra Fejøforeningen om et møde med hver af de to udvalg.
Fejø har brug for hjælp til sin skole, for at den allerede fra sommerferien kan komme til at fungere tilknyttet
en ny privatskole i Lolland Kommune.
Vi beder derfor om hurtigt foretræde for udvalget.
Nedenfor følger flere detaljer, og vi uddyber gerne hvis det er nødvendigt.
Fejøforeningen kan kontaktes på
eller på telefon 2210 7220 (formand Anne-
Grethe Laursen) eller 6061 2284 (kasserer Vagn Kjær-Hansen)
Med venlig hilsen
Anne-Grethe Laursen,
formand for Fejøforeningen
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>>>>
Fejø har brug for hurtig hjælp til at få godkendt at vores skole er en filial af Stenoskolen i Nakskov, ligesom
vi fik i 2015-16 med vedtagelse af den særlige Lov 76 om Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer.
Konkret har vi formentlig brug for en forkortet ansøgningsfrist som den i loven. Den gjaldt frem til 2019,
men er nu udløbet. Uden den forkortede ansøgningsfrist kan Fejø Skole først blive en filial af Stenoskolen
fra august 2023, hvilket betyder at Fejø selv må drive skolen uden tilskud i et år mere. Vi har allerede
indsamlet midler til at drive skolen fra februar i år og frem til sommerferien, men at forlænge den periode
til det tredobbelte vil trække store veksler på øens økonomiske formåen.
Med flere detaljer er historien således:
Lolland Kommune lukkede Fejø Skole som folkeskole i 2015, og det lykkedes dengang øen at få en
lovændring igennem Folketinget, som gjorde det muligt at skolen kunne drives videre som en filial af en
privatskole i kommunen.
På den måde har Fejø Skole siden 1. august 2016 været en filial af Horslunde Realskole i henhold til §36d i
Lov om friskoler og private grundskoler.
Det gik godt frem til januar 2022, hvor Horslunde Realskole opsagde samarbejdet af økonomiske grunde
med virkning fra 1. februar 2022. De tilbød børnene fra Fejø at fortsætte deres skolegang i Horslunde
derefter.
Den løsning ønskede forældrene på Fejø ikke (på nær en enkelt), og de har sammen med Fejøforeningen og
Fejø Børne- og Kulturhus fået en aftale med privatskolen Stenoskolen i Nakskov, som vil drive skolen på
Fejø som en filial på samme måde som Horslunde Realskole har gjort.
Indtil sommerferien fortsætter skolen på Fejø som en fælles ordning under forældrenes ansvar efter kapitel
8 i loven.
Efter sommerferien 2022 vil Stenoskolen i Nakskov være klar til at drive skolen på Fejø som en filial i