Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 47
Offentligt
2539328_0001.png
Genoplivning af dansestedet Sommerlyst på Ærø
23. februar 2022
Problem
Kystdirektoratet har d.08.02.22 afvist, at forlystelsesstedet Sommerlyst kan genopstå, som hotel og danserestaurant,
fordi ejendommen senest har været registreret som privatbolig. Begrundelsen er, at en genoplivning af Sommerlyst
vil belaste naturen mere, end hvis ejendommen står hen. Kystdirektoratet ignorerer følgende forhold:
- Sommerlyst har huset erhverv i 112 år.
- Genoplivningen af Sommerlyst vil skabe arbejdspladser og liv i et yderområde.
- Ærøboerne og borgmesteren har officielt sendt støtteerklæring til genåbning af Sommerlyst.
- Registreringen af Sommerlyst som privatejendom skyldes, at tidl. ejere mislykkede med at genåbne stedet.
- Kystdirektoratet tolker lovgivningen i strid med intentionen fra Christiansborg, hvilket fremgår af planloven
fra
2016: ”
Livet gøres nemmere for borgere i de kystnære områder og for virksomheder bl.a. inden for kyst- og naturturisme,
som kan skabe vækst og jobmuligheder også i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs.”
- Kystdirektoratet risikerer at danne en ærgerlig præcedens for udkantsområder, hvis erhverv der går konkurs
ikke må genoplives pga. en stram tolkning af lovgivningen.
Baggrund
På ejendommen Ommelsvejen 42, 5960 Marstal blev der i 1896 indviet forlystelsessted ved navn Sommerlyst, der
frem til 1984 blev drevet som udflugtssted for familier med mulighed for forskellige aktiviteter i den
omkringliggende have, restaurant, dansested med livemusik og diskotek. De fleste beboere på Ærø har en stærk
forbindelse til dansestedet og en kollektiv erindring forbundet til området.
I 1990’erne blev dansesalen nødtørftigt
omdannet til en lille ridehal, og de resterende bygninger anvendt til bolig og faciliteter til rideskolen. Siden 2008
har forskellige ejere arbejdet med at genrejse Sommerlyst, som det var i over 100 år. De tidligere ejere har måtte
erkende, at det er en meget stor og tung opgave med et sådant projekt på en lille ø. Fra 2008 har bygningerne stået
i forfald for til sidst at blive en ruin. Arkitektparret Dorte Mandrup og Louis Becker købte i efteråret 2020
Sommerlyst med henblik på at genrejse det ikoniske dansested som et lille hotel (ca. 12 værelser) med restaurant,
livemusik, dans og mulighed for at afholde kulturarrangementer for lokalbefolkningen. Renoveringen af
ejendommen blev påbegyndt i foråret 2021 og forventes at stå færdig XX.
Fakta
-
-
-
-
Ejendommen ligger 136 meter fra kysten og befinder sig derfor inden for kystbeskyttelseslinjen. Derfor blev
der den 20.10.2021 søgt om tilladelse til genoplivningen af Sommerlyst ved Kystdirektoratet (læs Bilag 1).
Ærøs borgmester har i den anledning sendt en støtteerklæring (læs Bilag 2)
D. 08.02.22 afviser kystdirektoratet ansøgningen om dispensation (læs bilag 3).
De nye ejere af Sommerlyst har forberedt en klage til myndighederne, hvor de fremhæver flere problematiske
punkter ved Kystdirektoratets afgørelse (læs Bilag 4)
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0002.png
Bilag 1: Ansøgning om dispensation til Kystdirektoratet
20. oktober 2021
Ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen
På vegne af min klient, Sommerlyst Ærø ApS, CVR-nr. 39704102, ved arkitekt Dorte Mandrup-Poulsen og arkitekt
Louis Andreas Becker, fremsendes hermed ansøgning om dispensation, jf. natur-beskyttelseslovens § 65b, stk. 1,
til ændring af anvendelse af nuværende bebyggelse samt opførelse af yderligere bebyggelse på ejendommen matr.nr.
2 og 4, begge Pilegård, Marstal, beliggende Ommelsvejen 42, 5960 Marstal.
Ejendommen
Ejendommen beliggende Ommelsvejen 42, 5960 Marstal er beliggende i landzone og består af matr.nr. 2 og 4,
begge Pilegård, Marstal, der har et areal på hhv. 7.453 m2 og 6.059 m2. Hele den samlede ejendom er beliggende
inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Herudover er hhv. 3.800 m2 og 5.600
m2 noteret som fredskov, hvorfor der ligeledes er frem-sendt ansøgning om ophævelse, subsidiært dispensation,
fra fredskovspligten til Miljøstyrelsen.
Af oversigtskortet nedenfor fremgår det, at ejendommen er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen, der er
angivet med gul skravering på kortet. Det fremgår samtidig, at der fra ejendommens bygningssæt er ca. 136 meter
til kysten.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0003.png
Det fremgår samtidig af oversigtsfotos af ejendommen, at området fra ejendommens bygningssæt og til kysten er
tilplantet med skovlignende bevoksning, hvorfor udsyn til ejendommens bygningssæt fra kysten er begrænset.
I ejendommens BBR-meddelelse er der registreret et fritliggende enfamilieshus, ligesom der er registreret yderligere
5 bygninger på ejendommen i form af udhuse, bygning til ridehal, garage og halvtag. Bygningerne har et samlet
registreret areal på 710 m2 inklusiv 35 m2 overdækket veranda med 35 m2 terrasse ovenpå. Ved gennemgang af
oversigtsfotos over ejendommen fremgår det, at den nuværende godkendte bebyggelse er beliggende inden for det
fredskovspligtige areal.
Historisk baggrund og formål med ansøgningen
På ejendommen Ommelsvejen 42, 5960 Marstal blev der i 1896 indviet forlystelsessted ved navn Sommerlyst, der
i de efterfølgende år blev drevet som udflugtssted for familier med mulighed for forskellige aktiviteter i den
omkringliggende have, restaurant og dansested. Sommerlyst var Marstal og hele øens mødested. Her mødte man
sin udkårne, gik romantiske ture i haven og besøgte måske de dertil anlagte lysthuse.
Sommerlyst blev herudover blandt andet benyttet til Grundlovsfester, foreningsballer, fugleskydning og
ringridning.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
Fra århundredeskiftet og frem til 1984 var Sommerlyst dansested med livemusik og diskotek. Herefter blev
dansesalen nødtørftigt omdannet til en lille ridehal, og de resterende bygninger anvendt til bolig og faciliteter til
rideskolen. Bygninger og have forfaldt langsomt, en del af haven var ryddet til ridebane mv., mens den resterende
del voksede til. Rideskoleaktiviteten ophørte omkring år 2008. Ejendommen har siden haft 2 ejere, der begge har
ønsket igen at drive restaurationsvirksomhed. Den sidste ejer afholdt bl.a. åbent-hus arrangementer med salg af
brugskunst og julemarked.
Min klient har erhvervet ejendommen med henblik på at genoplive Sommerlyst som et lille design-hotel med 12
værelser med restaurant og plads til forskellige kulturbegivenheder som foredrag, akustisk musik, danseaftener mv.
i sommerhalvåret til glæde for både den lokale befolkning og turister. Alene driften forventes at medføre oprettelse
af min. 3-4 fuldtidsstillinger i sommerhalvåret samt min.1-2 fuldtidsstillinger i vinterhalvåret.
Herudover vil Sommerlyst skabe omsætning hos både lokale leverandører til stedet og i turismeerhvervet på øen
som helhed.
Min klient vil restaurere og ombygge ejendommen med respekt for den originale arkitektur, den oprindelige
anvendelse og bygningernes kulturhistoriske værdi. Dette betyder, at der ud over den generelle istandsættelse af
ejendommen foretages reparation af det originale skiffertag, reparation af det detal-jerige murværk, udskiftning af
døre og vinduer til nye med sprosser og kit-false, ligesom de originale træverandaer mod øst og vest genskabes
(mod vest er den nuværende veranda i beton opført omkring 1965). Herudover ønsker min klient at erstatte det
utidssvarende køkken og de nedslidte toiletfaciliteter, der nu er placeret i 2 tilbygninger i en ny kompakt bygning
med samme placering og ca. samme antal m2.
Der etableres i alt 7 dobbeltværelser med bad i stuen samt på 1. og 2. sal i hovedbygningen, og ønsket er at ombygge
og udvide den tidligere stald til 5 dobbeltværelser med bad med særligt gode adgangsforhold for handikappede,
der både kan komme fra receptionsområdet og direkte udefra til værelserne.
Af vedlagte tegningsmateriale fremgår de ønskede istandsættelser og bygningsændringer, ligesom der vedlægges
billede fra 1906 af ejendommen set fra kysten, hvoraf den oprindelige udformning og veranda fremgår.
Gennemførelse af projektet vil medføre en forøgelse på 92 m2 i forbindelse med hovedbygningen samt
genopførelse af verandaen mod øst på 38 m2.
Arealet på 1. og 2. sal vil blive reduceret med 12 m2 pga. det dobbelthøje værelse 7. I tillæg hertil vil der komme
en tagterrasse på den nye køkkenbygning med et areal på ca. 30 m2. De øvrige tiltag sker i allerede opførte
bygninger og vedrører udover restaurering af bygningernes ydre også indre renoveringer og ændringer til brug for
den planlagte fremtidige anvendelse af ejendommen. De påtænkte ændringer og nyopførelser er alle nødvendige,
for at Sommerlyst kan tilpasses den samfundsmæssige udvikling for drift af hotel og restauration.
Der planlægges yderligere med opførelse af skur til redskaber, maskiner og affaldshåndtering på 105 m2, der dog
grundet netop denne anvendelse vil blive placeret væk fra hovedbygningerne på arealet op mod Ommelsvejen,
hvor der ligeledes planlægges anlæggelse af 12 parkeringspladser på permeabel belægning, armeret græs eller grus.
Ansøgning om dispensation
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, at der i særlige tilfælde kan gøres undtagelse fra forbuddet mod
at foretage ændringer inden for strandbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1.
Ved ændring af lov om naturbeskyttelse den 8. juni 2017, nr. 681, blev den nuværende naturbeskyttelseslovs § 15,
stk. 1, affattet. I det fremsatte lovforslag til lovændringen (Lovforslag nr. 122 af 25. januar 2017) fremgår det af de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.4., at ansøgninger om dispensation til ændringer og udvidelser inden for
strandbeskyttelseslinjen i området fra 100 til 300 meter fra kysten skal behandles mere lempeligt end den sædvanlige
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0005.png
restriktive praksis, særligt ved udvidelse af visse virksomheder og helårshuse. Det fremgår af lovforslaget, at der
efter praksis i den udvidede zone fra 100 til 300 meter sædvanligvis dispenseres til tilbygninger og udvidelse af
helårshuse samt til terras-ser i niveau med terræn.
Det følger af tidligere praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ved afslag på ansøgninger om dispensation
fra strandbeskyttelseslinjen blandt andet lægges vægt på, hvorvidt det ansøgte projekts omfang og udseende vil
være markant i landskabet, herunder om projektet udføres meget kystnært og inden for den tidligere 100-meter
strandbeskyttelseslinje, jf. eksempelvis sag NMK-500-00705 af 26. januar 2018.
Da de påtænkte renoveringer og nybyggeri på ejendommen enten er en del af, eller beliggende i sammenhæng med,
eksisterende byggeri, der som ovenfor nævnt er beliggende mere end 100 meter fra kysten, vil en gennemførelse
af projektet ikke medføre negativ indvirkning på ejendommens samlede udtryk. Meddelelse af dispensation vil ej
heller påvirke ejendommens arealer ned mod kysten eller udsigten herfra, og kystlandskabet vil dermed ikke blive
påvirket negativt. Grundet hele ejendommens areal er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, er der ikke
andre relevante muligheder for projektet uden for strandbeskyttelseslinjen. Det følger også af Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. december 2018 i sag 18/04815/1000430, at der ved erhvervstiltag på en
mindre ø, hvor det ansøgte ligger i den yderlige del af strandbeskyttelseszonen, da skal der foretages en lempelig
behandling af en ansøgning om dispensation.
En dispensation til gennemførelse af projektet vil bidrage til, at ejendommen igen kan være samlingspunkt for
lokale og turister i stedets oprindelige ånd, områdets anvendelse og med respekt for den oprindelige historiske
anvendelse af ejendommen og bygningsmassen. Gennemførelse af projektet vil samtidig støtte op om Ærø, som
er et mindre ø-samfund, og dermed styrke øens erhvervsliv og turisme.
Afsluttende bemærkninger
I forbindelse med ansøgning om tilladelse til gennemførelse af projektet har min klient ligeledes rettet henvendelse
til Ærø Kommune. Jeg vedlægger i den forbindelse brev af 13. april 2021 fra Teknik-, Miljø- og Havneudvalget i
Ærø Kommune, der oplyser, at udvalget er positivt overfor projektets realisering.
Sommerlyst som fremtidigt hotel og dansested bliver beskrevet i revisionen af kommuneplanen for Ærø 2021.
Måtte nærværende ansøgning eller projektet i øvrigt give anledning til spørgsmål, bemærkninger eller yderligere
dialog, står såvel jeg som min klient og dennes arkitekt til rådighed. Hvis Kystdirektoratet ønsker det, kan
besigtigelse på ejendommen ligeledes arrangeres med henblik på at give et endnu bedre indblik i baggrunden for
projektet og ejendommens sammensætning af natur og bygninger samt disses indvirkning på kystlandskabet.
Jeg ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Rune Hyllested
[email protected]
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0006.png
Bilag 2: Støttebrev fra Ærø Kommune
04. februar 2022
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0007.png
Bilag 3: Kystdirektoratets Afslag
08. februar 2022
STORM Advokatfirma P/S
Mark Kray Brandt
Tankedraget 7 , 5.
9000 Aalborg
Kystdirektoratet
J.nr. 21/15425-13
Ref.Martin Cenholt
Kjeldgaard
08-02-2022
Afslag til ændret anvendelse af beboelsesejendom til hotel inden for
strandbeskyttelseslinjen på matr. nre. 2 og 4, Pilegård, Marstal beliggende
Ommelsvejen 42, Ærø i Ærø Kommune
Ansøgning
På vegne af ejendommens ejer har du den 20. oktober 2021 søgt om dispensation fra
naturbeskyttelseslovens
1
§ 15 til at indrette hotel og foretage bygningsmæssige ændringer inden for
strandbeskyttelseslinjen på ejendommen matr. nr. 2 og 4, Pilegård, Marstal, Ommelsvejen 42, 5960
Marstal , i Ærø Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte ændrede
anvendelse.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Ejendommen matr. nre. 2 og 4, Pilegård, Marstal er en beboelsesejendom på 13.512 m
2
beliggende ud
til kysten udenfor Marstal by på nordsiden af Ærø. Ejendommens bebyggelse er beliggende i landzone
1
Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0008.png
omtrent 140 m fra kysten, indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinje, der i Fyns Amt trådte i kraft
den 25. november 2001. Af BBR fremgår, at ejendommen er bebygget med et fritliggende enfamiliehus
på 296 m
2
bebygget areal, boligareal på 189 m
2
samt 148 m
2
erhverv, opført i 1905. Der er registreret et
udhus på 33 m
2
fra 1960, en ridehal på 177 m
2
fra 1905, en garage på 89 m
2
fra 1960, samt to halvtag
fra 1950 på henholdsvis 23 og 51 m
2
.
Figur 1. Ortofoto 2020. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den orange streg er den omtrentlige
beliggenhed af 100 m strandbeskyttelseslinjen. De orange streger markerer de vejledende matrikelskel. Den skraverede gule flade er
Natura2000-området.
Ejendommen er markeret med rød prik.
Storm Advokatfirma indgav den 20. oktober 2021, på vegne af ejendommens ejere,
Sommerlyst Ærø ApS, ved arkitekt Dorte Mandrup-Poulsen og arkitekt Louis Andreas Becker,
ansøgning om at indrette et hotel på ejendommen, og foretage bygningsmæssige ændringer, som følge
heraf.
Af ansøgningen fremgår:
På ejendommen Ommelsvejen 42, 5960 Marstal blev der i 1896 indviet forlystelsessted ved navn Sommerlyst, der i de
efterfølgende år blev drevet som udflugtssted for familier med mulighed for forskellige aktiviteter i den
omkringliggende have, restaurant og dansested. Sommerlyst var Marstal og hele øens mødested. Her mødte man sin
udkårne, gik romantiske ture i haven og besøgte måske de dertil anlagte lysthuse. Sommerlyst blev herudover blandt
andet benyttet til Grundlovsfester, foreningsballer, fugleskydning og ringridning.
Fra århundredeskiftet og frem til 1984 var Sommerlyst dansested med livemusik og diskotek. Herefter blev dansesalen
nødtørftigt omdannet til en lille ridehal, og de resterende bygninger anvendt til bolig og faciliteter til rideskolen.
Bygninger og have forfaldt langsomt, en del af haven var ryddet til ridebane mv., mens den resterende del voksede til.
Rideskoleaktiviteten ophørte omkring år 2008. Ejendommen har siden haft 2 ejere, der begge har ønsket igen at drive
restaurationsvirksomhed. Den sidste ejer afholdt bl.a. åbent-hus arrangementer med salg af brugskunst og
julemarked.
Min klient har erhvervet ejendommen med henblik på at genoplive Sommerlyst som et lille design-hotel med 12
værelser med restaurant og plads til forskellige kulturbegivenheder som foredrag, akus-tisk musik, danseaftener mv. i
sommerhalvåret til glæde for både den lokale befolkning og turister. Alene driften forventes at medføre oprettelse af
min. 3-4 fuldtidsstillinger i sommerhalvåret samt min.1- 2 fuldtidsstillinger i vinterhalvåret.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
Herudover vil Sommerlyst skabe omsætning hos både lokale leverandører til stedet og i turismeerhvervet på øen som
helhed.
Min klient vil restaurere og ombygge ejendommen med respekt for den originale arkitektur, den oprindelige
anvendelse og bygningernes kulturhistoriske værdi. Dette betyder, at der ud over den generelle istandsættelse af
ejendommen foretages reparation af det originale skiffertag, reparation af det detaljerige murværk, udskiftning af
døre og vinduer til nye med sprosser og kit-false, ligesom de originale træverandaer mod øst og vest genskabes (mod
vest er den nuværende veranda i beton opført omkring 1965). Herudover ønsker min klient at erstatte det
utidssvarende køkken og de nedslidte toiletfaciliteter, der nu er placeret i 2 tilbygninger i en ny kompakt bygning med
samme placering og ca. samme antal m2. Der etableres i alt 7 dobbeltværelser med bad i stuen samt på 1. og 2. sal i
hovedbygningen, og ønsket er at ombygge og udvide den tidligere stald til 5 dobbeltværelser med bad med særligt
gode adgangsforhold for handikappede, der både kan komme fra receptionsområdet og direkte udefra til værelserne.
Af vedlagte tegningsmateriale fremgår de ønskede istandsættelser og bygningsændringer, ligesom der vedlægges
billede fra 1906 af ejendommen set fra kysten, hvoraf den oprindelige udformning og veranda fremgår.
Gennemførelse af projektet vil medføre en forøgelse på 92 m2 i forbindelse med hovedbygningen samt genopførelse af
verandaen mod øst på 38 m2.
Arealet på 1. og 2. sal vil blive reduceret med 12 m2 pga. det dobbelthøje værelse 7. I tillæg hertil vil der komme en
tagterrasse på den nye køkkenbygning med et areal på ca. 30 m2. De øvrige tiltag sker i allerede opførte bygninger og
vedrører udover restaurering af bygningernes ydre også indre renoveringer og ændringer til brug for den planlagte
fremtidige anvendelse af ejendommen. De påtænkte ændringer og nyopførelser er alle nødvendige, for at Sommerlyst
kan tilpasses den samfundsmæssige udvikling for drift af hotel og restauration.
Der planlægges yderligere med opførelse af skur til redskaber, maskiner og affaldshåndtering på 105 m2, der dog
grundet netop denne anvendelse vil blive placeret væk fra hovedbygningerne på arealet op mod Ommelsvejen, hvor
der ligeledes planlægges anlæggelse af 12 parkeringspladser på permeabel belægning, armeret græs eller grus.
Det fremgår videre, at:
Ved ændring af lov om naturbeskyttelse den 8. juni 2017, nr. 681, blev den nuværende naturbeskyttelseslovs § 15, stk.
1, affattet. I det fremsatte lovforslag til lovændringen (Lovforslag nr. 122 af 25. januar 2017) fremgår det af de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.4., at ansøgninger om dispensation til ændringer og udvidelser inden for
strandbeskyttelseslinjen i området fra 100 til 300 meter fra kysten skal behandles mere lempeligt end den sædvanlige
restriktive praksis, særligt ved udvidelse af visse virksomheder og helårshuse. Det fremgår af lovforslaget, at der efter
praksis i den udvidede zone fra 100 til 300 meter sædvanligvis dispenseres til tilbygninger og udvidelse af helårshuse
samt til terrasser i niveau med terræn.
Det følger af tidligere praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ved afslag på ansøgninger om
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen blandt andet lægges vægt på, hvorvidt det ansøgte projekts omfang og
udseende vil være markant i landskabet, herunder om projektet udføres meget kystnært og inden for den tidligere
100-meter strandbeskyttelseslinje, jf. eksempelvis sag NMK-500-00705 af 26. januar 2018. Da de påtænkte
renoveringer og nybyggeri på ejendommen enten er en del af, eller beliggende i sammenhæng med, eksisterende
byggeri, der som ovenfor nævnt er beliggende mere end 100 meter fra kysten, vil en gennemførelse af projektet ikke
medføre negativ indvirkning på ejendommens samlede udtryk. Meddelelse af dispensation vil ej heller påvirke
ejendommens arealer ned mod kysten eller udsigten herfra, og kystlandskabet vil dermed ikke blive påvirket
negativt. Grundet hele ejendommens areal er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, er der ikke andre
relevante muligheder for projektet uden for strandbeskyttelseslinjen. Det følger også af Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. december 2018 i sag 18/04815/1000430, at der ved erhvervstiltag på en
mindre ø, hvor det ansøgte ligger i den yderlige del af strandbeskyttelseszonen, da skal der foretages en lempelig
behandling af en ansøgning om dispensation.
En dispensation til gennemførelse af projektet vil bidrage til, at ejendommen igen kan være samlingspunkt for lokale
og turister i stedets oprindelige ånd, områdets anvendelse og med respekt for den oprindelige historiske anvendelse af
ejendommen og bygningsmassen. Gennemførelse af projektet vil samtidig støtte op om Ærø, som er et mindre ø-
samfund, og dermed styrke øens erhvervsliv og turisme.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
Ansøger har den 7. februar 2022 fremsendt yderligere til ansøgningen, i form af et støttebrev fra
borgmesteren på Ærø.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet,
om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag
IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 127, Sydfynske Øhav) ligger umiddelbart øst for ejendommens
afgrænsning modsøterritoriet. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 111 og
fuglebeskyttelsesområde nr. 71. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af,
om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura
2000-området væsentligt.
Bilag IV-arter
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om
det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de
dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter
naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet har fundet anledning til indledningsvist at tage stilling til, om der kan ske ændret
anvendelse af ejendommen fra beboelsesejendom til hotel, forud for en eventuel stillingtagen til de
bygningsmæssige ændringer.
En ændret anvendelse af en bebyggelse kan være en tilstandsændring og kan som sådan kræve
dispensation efter strandbeskyttelseslinjen, selvom den ændrede anvendelse ikke medfører væsentlige
ændringer i bygningens ydre fremtræden. I overensstemmelse med den administrative praksis kan
ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse udgøre en tilstandsændring, når der er tale om en anden
og for naturen mere belastende anvendelse. Ændret anvendelse af bygninger vil typisk være forbundet
med visse ydre ændringer af bebyggelsen herunder nye døre, vinduer mv. Men også selv om der ikke
sker sådanne ændringer, vil ændret anvendelse f.eks. fra udhusformål til beboelse kunne udgøre en
tilstandsændring, der forudsætter dispensation. Afgørende er, om den ændrede anvendelse
–
på kortere
eller længere sigt, evt. i forbindelse med udlejning eller ejerskifte
–
må antages at ville medføre en for
naturen mere belastende anvendelse.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0011.png
Kystdirektoratet finder, at den ændrede anvendelse fra fritliggende enfamiliehus, beboelsesejendom, til
hotel er en sådan ændret anvendelse, der vil medføre en yderligere belastning, hvorfor selve den
ændrede anvendelse forudsætter dispensation. Ejendommen ligger i landzone i tilknytning til anden
bebyggelse, på en kyststrækning, der fremtræder relativt åben.
Administrativ praksis for dispensation til, at ændre den eksisterende anvendelse til en mere belastende
fremtidig anvendelse, er restriktiv. Kystdirektoratet finder, at der i sagen ikke er sådanne særlige
omstændigheder, der kan medføre en dispensation. Det forhold, at ejendommen tidligere har været
anvendt som forlystelsessted med restaurant og danselokale, kan ikke føre til et andet resultat. Det er
indgået i vurderingen heraf, at forlystelsesstedet var nedlagt, og ejendommen overgået til anvendelse
som beboelsesejendom, da den udvidede strandbeskyttelseslinje i 2001 omfattede ejendommens
bebyggelse, ligesom det ikke kan ændre på udfaldet, at Ærø Kommune er positive over for projektet.
Kystdirektoratet finder endvidere, at en dispensation vil medføre en betydelig og uheldig
præcedenseffekt, i strid med formålet med bestemmelsen.
Ærø er ikke med i sammenslutningen af Danske Småøer, hvorfor lovebemærkningerne om en
lempeligere praksis ikke finder anvendelse på ansøgningen.
Kystdirektoratet meddeler på ovenstående baggrund, og efter en samlet vurdering, afslag til at ændre
anvendelsen fra beboelsesejendom til hotel.
Da der meddeles afslag på ansøgningen om den ændrede anvendelse, har Kystdirektoratet ikke
foretaget en nærmere vurdering af de ansøgte, bygningsmæssige ændringer.
Med venlig hilsen
Martin Cenholt Kjeldgaard
Specialkonsulent
[email protected]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
•
Ærø Kommune,
[email protected]
/
[email protected]
•
Danmarks Naturfredningsforening,
[email protected]
•
Danmarks Naturfredningsforening, Ærø,
[email protected]
•
Friluftsrådet centralt,
[email protected]
•
Friluftsrådet; Kreds Sydfyn,
[email protected]
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0012.png
•
•
•
•
•
Dansk Ornitologisk Forening,
[email protected] og [email protected]
Dansk Ornitologisk Forening Ærø,
[email protected]
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen,
[email protected]
Dansk Kano og Kajak Forbund,
[email protected]
Danmarks Jægerforbund,
[email protected]
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside,
www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens
2
§ 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af
strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen.
Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så
uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages
terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke
etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§
15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er
tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne
om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden
konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen
3
skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og
projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet
vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de
arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets
virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende
2
Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.
3
Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november
2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0013.png
område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der
ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter
(arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et
af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de
pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen
dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges
klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
•
•
•
•
•
•
•
adressaten for afgørelsen
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
offentlige myndigheder
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige,
rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på
www.naevneneshus.dk,
eller alternativt på
www.borger.dk
og
www.virk.dk.
Der logges ind med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen
til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for
myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at
indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge
Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet
videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0014.png
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav
De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af
Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til
justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000område i juni
2020.
Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende
udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om
forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.
Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.
Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127
(fra
Natura
2000-planen 2016-21)
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0015.png
Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127
(fra
basisanalysen, juni
2020)
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
2539328_0016.png
Bilag 4: Klage over Kystdirektoratets afgørelse
4. marts 2022
Klage over Kystdirektoratets afgørelse j.nr. 21/15425-13
Hermed påklages Kystdirektoratets afgørelse af den 8. februar 2022, j.nr. 21/15425-13.
Den 20. oktober 2021 indgav undertegnede på vegne af min klient, Sommerlyst Ærø ApS, CVR-nr.
39704102, anmodning om dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, til ændret anvendelse af
nuværende bygninger samt opførelse af yderligere bygninger på ejendommen beliggende Ommelsvejen
42, 5960 Marstal. Støtteerklæring fra Borgmesteren på Ærø blev den 7. februar 2022 fremsendt til
Kystdirektoratet.
Det i ansøgning af den 20. oktober 2021 anførte fastholdes. Supplerende gøres nedenstående gældende
til støtte for det ansøgte.
Forvaltes der i overensstemmelse med lovens formål?
De relevante bestemmelser
i naturbeskyttelsesloven er et resultat af den politiske aftale ”Bedre
rammer
for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”
fra 2016. Af aftalen fremgår det blandt andet, at
(mine uddrag):
Der er behov for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Uden for
de største byer og i landdistrikterne er man mange steder udfordret af faldende beskæftigelse, et svagt
boligmarked og en ændret befolkningssammensætning
Danmarks smukke kyster og strande er et særkende, og den frie og lige adgang til strandene er et fælles
gode. Disse værdier skal bevares, samtidig med at livet gøres nemmere for borgere i de kystnære områder og
for virksomheder blandt andet inden for kyst- og naturturisme, som kan skabe vækst og jobmuligheder
også i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs.
Vedr. dispensationsmuligheder er anført:
Lempelse af dispensationspraksis på områder, hvor der fortsat skal søges om dispensation.
Dispensationspraksis er i dag restriktiv, og i de nedenfor nævnte tilfælde er det i dag ofte ikke muligt at få
dispensation. Aftaleparterne er enige om, at reglerne skal justeres, så dispensationspraksis lempes i forhold
til blandt andet private haver og boliger samt faciliteter, der opføres i tilknytning til eksisterende bygninger
ved en turismevirksomhed.
Reglerne er i dag udformet således, at der er mulighed for en lempelig dispensationspraksis, når det drejer
sig om anlæg, der vil komme en bredere kreds af offentligheden til gavn, men praksis er restriktiv, når det
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
drejer sig om anlæg, der alene er til brug for en begrænset kreds, fx for klubber, foreninger, institutioner
eller en turismevirksomheds kunder. Aftaleparterne er enige om, at der skal ske justeringer i reglerne, så
det bliver muligt at opføre mindre faciliteter langs strandene, der opføres til brug for en begrænset kreds.
Dette skal ske under fortsat hensyntagen til natur og landskab samt til offentlighedens adgang til strandene,
ligesom den stedlige kommune skal tages med på råd.
Efterfølgende er der fremsat og vedtaget lovforslag som en udmøntning af »Aftale om Danmark i bedre
balance
–
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet«, som daværende regering
indgik i 2016.
Det har været lovgivningens intention, at livet skulle gøres nemmere for borgere og for virksomheder,
sådan der kunne skabes vækst og jobmuligheder i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye
jobs. Det synes vanskeligt at se, at Kystdirektoratet har inddraget lovens formål og ånd om at skabe vækst
og job uden for de større byer i den trufne afgørelse.
Belastningen af naturen øges ikke
Kystdirektoratet begrunder afslaget som følger:
Afgørende er, om den ændrede anvendelse
–
på kortere eller længere sigt, evt. i forbindelse med udlejning
eller ejerskifte
–
må antages at ville medføre en for naturen mere belastende anvendelse.
Det må forstås, at det afgørende for, hvorvidt der kan gives dispensation eller ej er, hvorvidt den ønskede
kommende anvendelse er mere belastende for naturen end den hidtidige anvendelse.
Det forekommer, at Kystdirektoratet, uden konkret vurdering, antager, at den hidtidige anvendelse af
ejendommen er som anført i Bygnings- og Boligregisteret, nemlig fritliggende enfamilieshus. Vurdering
af den hidtidige aktivitets belastning af naturen kan ikke foretages ved et opslag i Bygnings- og
Boligregisteret. Ved blot at henvise til den i Bygnings- og Boligregisteret anviste registrering foretages der
ikke det konkrete skøn, der er et helt grundlæggende princip for forvaltningsudøvelse.
Som det fremgår nedenfor, da har den brede offentlighed siden opførelsen af stedet benyttet
ejendommen og den omkringværende natur.
Det gøres gældende, at vurderingen af, hvilken påvirkning den hidtidige anvendelse har haft, skal ske på
baggrund af den reelle årelange anvendelse og ikke på baggrund af et øjebliksbillede af, hvad der står
anført i Bygnings- og Boligregisteret.
Behov for dispensation
Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at de ansøgte ændringer kræver dispensation, bedes
nævnet tage stilling til, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan udstedes
dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1.
Vurderingen af, hvorvidt de ansøgte ændringer kan tillades, skal vurderes med udgangspunkt i den forskel
af belastning, der er imellem den reelle tidligere anvendelse og fremtidig anvendelse.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
Fra omkring 1896 og frem til 1984 blev ejendommen anvendt som forlystelsessted, udflugtssted,
dansested med livemusik mv.
Fra 1984 og frem til 2008 blev ejendommen erhvervsmæssigt anvendt som rideskole. Bygning nr. 3 på
177 m
2
blev omdannet til ridehal, og bygning nr. 4 på 89 m
2
blev anvendt som stald. I tillæg hertil har
ejendommens øvrige bygninger (nr. 2, 5 og 6) udgjort faciliteter til rideskolen, på et samlet areal af 107
m². Således har ca. 373 m
2
af ejendommen været anvendt erhvervsmæssigt som rideskole. Endvidere
fremgår det af Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrbrugsregister, at der på ejendommen i samme periode
har været dyrehold.
Sammenfattende kan det altså konstateres, at ejendommen i 112 år har været anvendt erhvervsmæssigt
med aktivitet, der har haft samme eller større påvirkning af den omkringliggende natur end den ansøgte.
Det gøres gældende, at den ansøgte anvendelse ikke vil medføre en for naturen mere belastende
anvendelse end den hidtidige.
Siden 2008 har forskellige ejere arbejdet med at genrejse Sommerlyst, som det var i over 100 år. De
tidligere ejere har måttet erkende, at det er en meget stor og økonomisk tung opgave med et sådant
projekt på en lille ø. Det forekommer derfor paradoksalt, at de store vanskeligheder med at realisere
projektet nu bliver brugt som en argumentation for, at genoptagelsen af driften på Sommerlyst er en
tilstandsændring.
Når der henses til ejendommens historik og fordelene for lokalområdet, turismen og det lokale
erhvervsliv, ses det at være særdeles formålstjenligt og relevant at dispensere i denne konkrete sag.
En dispensation til det ansøgte ses at være i overensstemmelse med den politiske intention med loven.
Er der behov for en dispensation?
Af ovenstående grunde gøres det gældende, at der ikke kræves en dispensation til de ansøgte ændringer,
da belastningen ikke øges i forhold til tidligere anvendelse, og at der således ikke sker en øget belastning
af naturen. Såfremt nævnet finder, at der ikke påkræves dispensation, skal jeg anmode nævnet om at
ophæve Kystdirektoratets afgørelse.
Det gøres hernæst gældende, at naturbeskyttelseslovens § 15 ikke hjemler et forbud mod ændring af
anvendelsen af bygninger. Afgørelsen er således uhjemlet.
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Henvendelse af 4/3-22 fra Louis Becker vedr. notat om genoplivning af Sommerlyst
Praksis
Kystdirektoratet meddelte i j.nr. 20/04376-12 dispensation til opførelse af hotel og konferencefaciliteter inden
for strandbeskyttelseslinjen i Frederikssund. Afgørelsen blev truffet den 8. februar 2022, samme dato som den
påklagede afgørelse.
Her fandt Kystdirektoratet, at der var tale om et ganske betydeligt byggeri indenfor
strandbeskyttelseslinjen, helt kystnært og grænsende op til et grønt område. Direktoratet fandt samtidig,
at byggeriet i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet negativt, på trods af bynær placering.
På trods af ovenstående gav Kystdirektoratet dispensation, idet ansøgeren bl.a. havde fået en berettiget
forventning, på baggrund af tidligere tilkendegivelser fra tilsynsorganet.
De ansøgte ændringer i denne sag (j.nr. 21/15425-13) har for det første en særdeles uvæsentlig påvirkning
af ejendommen, jf. oplysningerne i min ansøgning af den 20. oktober 2021. Hernæst er de planlagte
ændringer placeret mere end 100 meter fra strandbredden, hvorfor direkte påvirkning af strandbredden
må anses for minimal. Min klient har ligeledes, som de tidligere ejere, en forventning om, at ejendommen
kan anvendes, som den altid har været, og burde derfor have opnået dispensation som ansøgt.
Præcedens
Omstændighederne i nærværende sag er så konkrete og specielle, at der ikke er en risiko for ”uheldig
præcedenseffekt”,
hvilket er anført som begrundelse for Kystdirektoratets afslag på den ansøgte
dispensation. Ønsket om at skabe liv og vækst på en lille ø som Ærø er netop det, loven giver mulighed
for. En sådan mulighed bør benyttes og kan ikke afvises med en frygt for
”uheldig præcedenseffekt”.
Det er meget svært at se en mere oplagt sag at give tilladelse i end denne.
Afsluttende bemærkninger
Det er min opfattelse, at nævnet bør ophæve Kystdirektoratets afgørelse og meddele klager den ansøgte
dispensation, subsidiært meddele, at det ansøgte er tilladt uden dispensation, eller mere subsidiært, at
sagen hjemvises til fornyet behandling.
Med venlig hilsen
Rune Hyllested