Genoplivning af dansestedet Sommerlyst på Ærø
23. februar 2022
Problem
Kystdirektoratet har d.08.02.22 afvist, at forlystelsesstedet Sommerlyst kan genopstå, som hotel og danserestaurant,
fordi ejendommen senest har været registreret som privatbolig. Begrundelsen er, at en genoplivning af Sommerlyst
vil belaste naturen mere, end hvis ejendommen står hen. Kystdirektoratet ignorerer følgende forhold:
- Sommerlyst har huset erhverv i 112 år.
- Genoplivningen af Sommerlyst vil skabe arbejdspladser og liv i et yderområde.
- Ærøboerne og borgmesteren har officielt sendt støtteerklæring til genåbning af Sommerlyst.
- Registreringen af Sommerlyst som privatejendom skyldes, at tidl. ejere mislykkede med at genåbne stedet.
- Kystdirektoratet tolker lovgivningen i strid med intentionen fra Christiansborg, hvilket fremgår af planloven
fra
2016: ”
Livet gøres nemmere for borgere i de kystnære områder og for virksomheder bl.a. inden for kyst- og naturturisme,
som kan skabe vækst og jobmuligheder også i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs.”
- Kystdirektoratet risikerer at danne en ærgerlig præcedens for udkantsområder, hvis erhverv der går konkurs
ikke må genoplives pga. en stram tolkning af lovgivningen.
Baggrund
På ejendommen Ommelsvejen 42, 5960 Marstal blev der i 1896 indviet forlystelsessted ved navn Sommerlyst, der
frem til 1984 blev drevet som udflugtssted for familier med mulighed for forskellige aktiviteter i den
omkringliggende have, restaurant, dansested med livemusik og diskotek. De fleste beboere på Ærø har en stærk
forbindelse til dansestedet og en kollektiv erindring forbundet til området.
I 1990’erne blev dansesalen nødtørftigt
omdannet til en lille ridehal, og de resterende bygninger anvendt til bolig og faciliteter til rideskolen. Siden 2008
har forskellige ejere arbejdet med at genrejse Sommerlyst, som det var i over 100 år. De tidligere ejere har måtte
erkende, at det er en meget stor og tung opgave med et sådant projekt på en lille ø. Fra 2008 har bygningerne stået
i forfald for til sidst at blive en ruin. Arkitektparret Dorte Mandrup og Louis Becker købte i efteråret 2020
Sommerlyst med henblik på at genrejse det ikoniske dansested som et lille hotel (ca. 12 værelser) med restaurant,
livemusik, dans og mulighed for at afholde kulturarrangementer for lokalbefolkningen. Renoveringen af
ejendommen blev påbegyndt i foråret 2021 og forventes at stå færdig XX.
Fakta
-
-
-
-
Ejendommen ligger 136 meter fra kysten og befinder sig derfor inden for kystbeskyttelseslinjen. Derfor blev
der den 20.10.2021 søgt om tilladelse til genoplivningen af Sommerlyst ved Kystdirektoratet (læs Bilag 1).
Ærøs borgmester har i den anledning sendt en støtteerklæring (læs Bilag 2)
D. 08.02.22 afviser kystdirektoratet ansøgningen om dispensation (læs bilag 3).
De nye ejere af Sommerlyst har forberedt en klage til myndighederne, hvor de fremhæver flere problematiske
punkter ved Kystdirektoratets afgørelse (læs Bilag 4)