ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 37: Henvendelse af 26/1-2022 fra Landdistrikternes Fællesråd om tilskudsmidler i Bredbåndspulje, der rammer geografisk skævt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 37
Offentligt

Tilskudsmidler i Bredbåndspulje rammer geografisk

skævt

15.12.2021 06:30:00 |

Landdistrikternes Fællesråd

Årets Bredbåndspulje bestående af i alt 107,8 mio. kr. er netop fordelt mellem

177 ansøgere. Der var dog fortsat flere kvalificerede ansøgere end der var

tilsagn, og det ærgrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, der gerne

havde set, man prioriterede de tyndtbefolkede områder.

I alt 3700 adresser har i år søgt om tilskud til etablering af bredbånd i områder med

markedssvigt. I 2021 udgjorde puljen møntet på udrulningen af bredbånd godt 107,8 mio. kr.

– og desværre var der ikke midler nok til, at alle ansøgere kunne få det svar, de håbede på.

- Hvert eneste år kommer vi et skridt tættere på – og hvert eneste år er der kvalificerede

ansøgere tilbage, som ikke får andet end en lang næse, lyder meldingen fra formand for

Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der fortsætter:

- Senest i 2020 skulle alle borgere og virksomheder have adgang til mindst 100 Mbit/s.

Alligevel står vi atter her, hvor midlerne i Bredbåndspuljen er fordelt, og desværre er vi ikke

kommet nærmere det sidste afgørende spadestik til at indfri dén ambition, siger Steffen

Damsgaard og henviser til regeringens ambition at forbinde alle danske husstande og

virksomheder til en lynhurtig bredbåndsforbindelse på minimum 100 Mbit/s download og 30

Mbit/s upload.

Ifølge Energistyrelsens opgørelse er der i perioden i år modtaget 189 kvalificerede

ansøgninger til Bredbåndspuljen svarende til 3700 adresser for et samlet beløb på ca. 111

mio. kr. Af dem er der altså kun givet tilsagn om fuldt tilskud til 161 ansøgere fordelt på

3.539 adresser i 59 kommuner. Det gør bredbåndsstøtten til den historisk dyreste bl.a., fordi

hovedstaden, udover at være topscorer på antallet af bredbåndsstøttede adresser, også er det

geografiske område, hvor det er dyrest at etablere bredbånd.

Samtidigt vurderer man, at der fortsat er fire pct. af danskerne, svarende til godt 60.000

husstande, som står udenfor den nationale målsætning. Formanden for Landdistrikternes

Fællesråd ærgrer sig over, at man endnu ikke har indfriet sit løfte til dem:

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 37: Henvendelse af 26/1-2022 fra Landdistrikternes Fællesråd om tilskudsmidler i Bredbåndspulje, der rammer geografisk skævt

- Man beder nogle mennesker, der er bosat i områder med markedssvigt, om at væbne sig

med yderligere tålmodighed efter i årevis at være holdt udenfor den digitale infrastruktur.

Hjemmearbejde og hjemmeskoling er på godt og ondt blevet en del af vores nye virkelighed

– men vi taler stadig om adresser, hvor det kniber med at sende en mail. Det er problematisk,

at vi fortsat ser husstande afkoblet det, de fleste af os anser som en gængs nødvendighed for,

at virksomhed, hverdag og lokal udvikling fungerer, siger Steffen Damsgaard.

Skæv geografisk fordeling af puljemidlerne

Midlerne i år er geografisk fordelt fortrinsvist i Region Hovedstaden (1.067 adresser),

herefter Region Midtjylland (782 adresser) og Region Sjælland (751 adresser) i sammenlagt

59 kommuner. Her kommer formanden med en opfordring til, at man justerer

retningslinjerne, så landzone i land- og yderkommuner får flere ”point”, når ansøgningerne

behandles, end landzone i bykommuner:

- Land og yderområder kæmper imod et markedssvigt, og derfor er det iøjnefaldende, at disse

ansøgninger ikke forfordeles i bredbåndspuljen, idet hovedstadens udfordringer ”blot” er

konkurrencesvigt i og med at TDC sidder på langt størstedelen af fibernetinfrastrukturen,

siger han og tilføjer:

- Det er en af hovedpointerne med Bredbåndspuljen, at den som udgangspunkt er målrettet de

områder, hvor der ikke er andre muligheder. Det synes jeg i dette tilfælde ikke, den lever op

til. Hvis politikerne på Christiansborg ikke vil ændre i retningslinjerne, bør bredbåndspuljen

stige, så alle ønsker kan efterkommes, og de sidste titusindvis af berørte danskere omsider

kan få adgang til lynhurtigt bredbånd.

Garanti skal følge ambitionerne

I øvrigt står Folketingets partier aktuelt over for at skulle beslutte, hvordan man i Danmark

vil håndtere EU-Kommissionens forslag med 1 Gbit/s (1.000 Mbit/s) til alle i EU i 2030.

Skal Danmark fortsat ligge i front, krævet det en målsætning eller garanti om at alle

husstande og virksomheder - uden undtagelse - skal have adgang til 1 Gbit/s snarest muligt,

ifølge Steffen Damsgaard:

- Lige nu ser det ud til, at regeringen vil lade borgerne i landdistrikterne i stikken ved at lave

en delt målsætning, der ikke vil sikre 1 Gbit/s i 2026 til befolkningen og virksomhederne i

landdistrikterne. Imens vil Danmark blive overhalet af flere europæiske lande, som sætter

ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 37: Henvendelse af 26/1-2022 fra Landdistrikternes Fællesråd om tilskudsmidler i Bredbåndspulje, der rammer geografisk skævt

mere ambitiøse målsætninger. Vi har brug for, at ambitionsniveauet hæves og følges op med

en garanti, der sikrer alle husstande og virksomheder adgang til lynhurtigt bredbånd.

I 2022 er der afsat 100. mio. kr. til en fortsættelse af Bredbåndspuljen.

Kontakter

Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd,

tlf. 53850124, mail: [email protected]