Til
Svendborg Kommunalbestyrelse
cc. Udvalget for Småøer, Folketinget
Omø, den 15. december 2021
Vedr. besparelser på færgedriften til Drejø og Skarø.
Sammenslutningen af Danske Småøer, der er en interesseorganisation for 27 øer
1
, er af Skarø og Drejø
Beboerforeninger blevet gjort opmærksom på de besparelser, der er budgetteret med på færgefarten til de to øer i
2022 og i de følgende overslagsår. En besparelse på 186.000 kr. årligt, der skal udmøntes gennem længere sejltid og
indførsel af en klimavenlig sejlplan.
Svendborg Kommune iværksatte for år tilbage et projekt, hvor øerne udarbejdede en udviklingsplan for deres øer, og
jeg deltog selv i det afsluttende møde.
Set fra Ø-sammenslutningens side var det rigtig positivt, og en af de første gange vi mødte en proaktiv kommune, der
tog teten for i samarbejde med øerne at lave en plan for øernes fremtid. Her lagde kommune og øer i fællesskab
planer for, hvad skulle til for at sikre Skarø og Drejøs overlevelse som helårsbeboede ø-samfund.
Derfor undrer vi os over, at man nu udmønter en besparelse på færgefarten gennem en forringelse af fartplanen. Vi
ved af erfaring fra andre øer, at en regelmæssig og hyppig færgedrift er et af de vigtigste parametre for at tiltrække
nye beboere og fastholde de nuværende øboere. Færgen er og bliver øernes livslinje, som vi som øboere er helt
afhængige af, og man kan ikke som i andre landdistrikter tage sin bil, en taxa, en bus, sin cykel eller - hvis alt andet
glipper
–
gå for at komme afsted.
Når man flytter ud på en småø, ser man på, om man kan få dagligdagen til at hænge sammen med den fartplan, der er
gældende. Derfor kan en forringelse af fartplanen kun få en række negative konsekvenser for Drejø og Skarø.
Det er vigtigt at understrege, at færgedriften til de små øer selvfølgelig er til for at fragte turister ud til øerne og give
dem gode oplevelser, men at det overordnede formål med færgedriften er at sikre opretholdelse af helårsbeboede
øer.
Vi kan se, at Svendborg Kommune har søgt ’den grønne færgepulje’ mhp. at anskaffe en ny klimavenlig færge til Drejø
–
Skarø-ruten. Inden en sådan færge kan indsættes, går der nogle år. Kommunalbestyrelsen bør derfor overveje, om
der kan foretages andre, mindre energiinvesteringer, der kan nedbringe CO
2
-udledningen, inden en ny færge kan
indsættes, således at det ikke går ud over fartplanen til de to øer.
Alle andre steder i landet bygger Staten omfartsveje, nye motorveje og broer for at danskerne kan komme hurtigere
frem og spare 3
–
4 minutter for at fremme effektiviteten og mobiliteten i samfundet. Der er derfor god grund til at
antage, at det at øge overfartstiden med 10 minutter har den stik modsatte effekt for Skarø og Drejø.
Vi skal derfor på det kraftigste opfordre til at tilbagerulle de fremlagte besparelser og fastholde den gældende
fartplan.
Venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
1
Agersø, Anholt, Askø-Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø, Aarø.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.