Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 25
Offentligt
Den foreslåede Statsgaranti til boligkøbere i landdistrikterne vil i sin nuværende udformning
skævvride yderdistrikterne yderligere.
Ministeriet lægger op til at adgang til statsgarantien skal gives i forhold til postnummer. Det er
selvfølgelig den letteste måde at administrere ordningen på, men kommer det til at virke efter
hensigten? - Næppe.
For eksempel dækker postnummer 9800 Hjørring, som ikke er omfattet af ordningen, store områder
uden for Hjørring by. Disse områder
er i allerhøjeste grad ”udkantsdanmark”
og afviklingstruede,
de har langt større lighed med postdistrikterne der omkranser 9800 Hjørring. Der er uden tvivl
lignende forhold andre steder i landet.
At bruge postnummer som kriterie vil gøre det endnu mindre attraktivt at købe hus i f.eks. udkants
9800 i forhold til nabopostnumrene - og dermed affolke områderne endnu mere. I disse områder får
”Statsgaranti til boligkøbere i landdistrikterne”
præcis den modsatte effekt af intentionen med
initiativet.
Måske kunne sogn anvendes som kriterie, i lighed med indsatsen mod Covid?