Til Udvalg for Småøer
Omø, 2.12.2021
Med tak for godt møde den 1.12. og som opfølgning på mødet fremsender vi her følgende:
Evaluering af planloven
Vi har følgende spørgsmål og bemærkninger til indenrigs- og boligministerens svar af 29.11.2021
til ULØ på spørgsmål 5 vedr. planloven:
•
Ministeren skriver i sit svar (nederst side 1-
side 2 øverst) at ”kommunalbestyrelsen bør
være imødekommende med at meddele landzonetilladelse på de små øer især til erhverv
og helårsbeboelse,
når
det ansøgte ikke strider mod planlægningen”.
Henvises der her til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne omtalt på side 1?
Hvad dækker de nationale planlægningsinteresser i kystområderne over? Er det Natura
2000, kystnærheds- og strandbeskyttelseszone og eller andre planlægningsinteresser?
Er der reelle muligheder for at tildele lempelige landzonetilladelser, når småøerne er
underlagt kystnærheds- og strandbeskyttelseszone?
Der er i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen lempeligere adgang til dispensation
på småøerne, når det gælder erhvervsmæssig udvikling
–
men der er efter vores mening
behov for at det også kommer til at omfatte boligområdet.
Det er problematisk at strandbeskyttelseszonen grundlæggende ikke levner mulighed for at
indrette tiloversblevne driftsbygninger til helårsboliger. Ser man på øerne over en længere
periode, fx 30 år, så er befolkningstallet faldet dramatisk og belastningen af øernes
kystområder må derfor tilsvarende være mindre og det kan argumenteres, at de godt kan
bære en øget helårsbosætning. Tilsvarende er det uhensigtsmæssigt at der overordnet ikke
må ske en ændring af driftsbygningernes tilstand og udseende. Der må kunne fastsættes
en ramme for graden af tilpasning af bygningerne, indenfor hvilken det er muligt at tilpasse
tiloversblevne driftsbygninger til moderne, energirigtige boliger.
-
-
-
•
•
Almene boliger
Som vi gav udtryk for på mødet, er vi overordentlig glade for, at der nu er afsat en ny pulje på 10
mio. kr. øremærket til tilskud til almene boliger på småøerne.
Vi har følgende bemærkninger og spørgsmål til aftaleteksten:
•
Ifl. aftaleteksten er der tale om en at puljen skal udmøntes i løbet af 2022-23. Det finder vi
er en meget kort periode, bl.a. set i lyset af at kommunerne allerede har vedtaget deres
budgetter for 2022. Vi anbefaler at perioden i hvert fald løber 2024 med.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.