Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 22
Offentligt
2491787_0001.png
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
www.landdistrikterne.dk
Dato:
November 2021
Notat vedr. landdistriktsudvikling til
Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Øer - december 2021
Enhed:
Sekretariatet
Ansvarlig:
RKA
Indhold
1) Finansieringsudfordringer i landdistrikterne.................................................... 2
2) En planlov, der understøtter landdistrikternes potentialer ............................. 3
3) Grøn omstilling i landdistrikterne
–
lokal værdiskabelse ................................. 6
4) Flere uddannelsesmuligheder i hele Danmark................................................. 8
5)
Øvrige forslag til politiske tiltag rettet mod landdistrikterne .......................... 9
Side 1 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
2491787_0002.png
1) Finansieringsudfordringer i landdistrikterne
Et ”forkert” postnummer har i en årrække gjort det sværere at få drømmeboligen, at
udvide virksomheden eller forløse iværksætterdrømme. En ulige adgang til
finansiering på tværs af landet medvirker til at igangsætte en selvforstærkende
negativ spiral for udviklingen i landdistrikterne. Det er problematisk ikke kun for de
enkelte områder, der går glip af bosætning og tilhørende effekter, men det er også
et større samfundsmæssigt problem, da det skaber en skævvredet udvikling
mellem land og by.
Landdistrikterne Fællesråd vil gerne kvittere for, at Regeringen har lyttet med sit
udspil vedrørende statsgaranti på boliglån i landdistrikterne samt ophævelse af
beløbsgrænsen på vækstlån under Vækstfonden. Fællesrådet håber på bred
opbakning fra Folketingets partier til forslagene.
Imidlertid er der fortsat behov for initiativer for at imødekomme
finansieringsudfordringerne i landdistrikterne. Det gælder ift. erhverv, nybyggeri og
selvejende institutioner.
1.1 Erhverv
Der er områder i landet, hvor særligt små- og mellemstore virksomheder er
udfordret af manglende adgang til risikovillig kapital. Det gælder både for opstart,
investeringer og udvidelser, hvilket derfor i sidste ende hæmmer potentialet for
vækst og udvikling.
Samtidig er der et uforløst potentiale i at skabe opmærksomhed omkring
alternative finansieringsmuligheder, såsom crowdfunding, som supplement til de
”almindelige”. Det gælder særligt i landdistrikterne, hvor der eksisterer en stærk
tradition for at gå sammen og bakke op om lokale initiativer. Landdistrikternes
Fællesråd har i forbindelse med et
projekt om crowdfunding i landdistrikterne
præsenteret en række forslag,
der skal fremme crowdfunding og styrke
rammevilkårene herfor.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der igangsættes en analyse af behovet for risikovillig kapital og
finansieringsudfordringerne for virksomhederne specifikt i landdistrikterne
med henblik på yderligere politiske tiltag via fx Vækstfonden, der kan
modgå problematikken.
1.2 Nybyggeri
Under covid-19 har vi set en blomstrende tendens til, at bl.a. børnefamilier flytter
fra de store byer og ud i landdistrikterne. Det er en positiv udvikling for
landdistrikterne, som ellers har været præget af stor fraflytning
1
. Tendensen har
foranlediget en stigende efterspørgsel efter moderne og bæredygtige boliger,
1
https://im.dk/Media/637716986185615426/Regional-
%20og%20landdistriktspolitisk%20redeg%c3%b8relse%202021.pdf
Side 2 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
herunder nybyggeri som for mange børnefamilier er et krav til en kommende bolig.
Borgerne oplever dog, at det kan være vanskeligt at optage lån til nybyggeri i
landdistrikterne.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der igangsættes en undersøgelse af, om forslaget om statsgaranti på
boliglån i landdistrikterne kan skrues sammen på en måde, så det også
omfatter nybyggeri. Dette kan bl.a. ske inden for rammerne af den
foreslåede model, men hvor kvadratmeterprisen ved nybyggeri sættes op
til maks. 17.000 kr. pr. kvm og et indbygget loft på den samlede
statsgaranti.
1.3 Selvejende institutioner
Mange selvejende institutioner, såsom efterskoler, friskoler eller højskoler, har
problemer med at opnå finansiering, fordi realkreditinstitutterne på grund af
ejerformen stiller krav om kommunal garanti. Ofte er kommunen dog ikke i stand til
at stille hele den garanti, som realkreditinstitutterne efterspørger. Det gælder
særligt i landdistriktsområder. Samtidig rejser det et spørgsmål om rimeligheden i,
at landdistriktskommuner skal påtage sig den forøget risiko, som andre kommuner
ikke i samme grad bliver mødt med.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der afsøges muligheden for ordning, hvor staten stiller en andel af
garantien, eksempelvis 50 pct. set i forhold til den kommunale garanti,
i forbindelse med belåning til selvejende institutioner.
2) En planlov, der understøtter landdistrikternes potentialer
Nutidens behov for at kunne udvikle bæredygtige, visionære og alternative
levemåder på landet, er udfordret af planlovens nuværende udformning. I højere
grad end tidligere efterspørges rammer for hjemmearbejdspladser,
iværksætterhuse og lignende i klyngelignende grupperinger, som integrerer
arbejde med fritid.
Helt centralt står behovet for at gentænke relationen mellem by og land og
herigennem understøtte udvikling af det moderne liv på landet. Derfor er det
afgørende, at planloven revideres på en måde, der tilgodeser og understøtter både
bosætnings- og erhvervsudviklingspotentialer på landet.
2.1 Mere fleksibel landsbyafgrænsning
Den nuværende landsbyafgræsning kommer flere steder til at spænde ben for
føromtalte målsætning om at skabe en større integration af bolig og erhverv på
landet. Der skal i stigende grad findes løsningsmodeller, som kommunen selv kan
vurdere og have mulighed for at gøre brug af.
Som et væsentligt forbehold påpeges, at en udvidelse af landsbyafgrænsningen
altid bør ske i respekt for de stedsspecifikke kvaliteter. Det vil dog være givtigt for
udviklingen på landet, hvis der er større fleksibilitet i forhold til at udvide
landsbyafgrænsningerne til at forløse projekter med stedspecifikke kvaliteter –
eksempelvis omdannelsen af en gård til flere boliger med tilknyttede erhverv.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
Side 3 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
•
At der iværksættes tiltag, der skal sikre en mere fleksibel
landsbyafgrænsning i respekt for et områdes stedsspecifikke kvaliteter.
2.2 Behov for større fleksibilitet mellem land-, byzone og nybyggeri
I flere områder ønsker man at sikre de grønne områder mellem byzone og
nybyggeri, idet tilstedeværelsen af naturområder er en del af attraktiviteten for
mange, der ønsker at bosætte sig på landet. Sagt med andre ord: Flytter man på
landet, er det for at bo på landet - ikke nødvendigvis for at bo i et parcelhuskvarter.
I dag må der ikke ligge landzoneområder mellem den eksisterende byzone og
nybyggeri, idet byudvikling som bekendt skal ske i tilknytning til eksisterende
byzone. Det betyder, at den nuværende zoneinddeling ofte er en barriere for at
kunne lave en meningsfuld byudvikling med afsæt i specifikke lokale behov.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At kravet om zoneinddelinger blødes op således, at landsbyernes
attraktivitet og naturkontakten bevares i takt med, at nybyggeri etableres.
Det er i den henseende værd at bemærke, at bebyggelsen i form af boliger
naturligvis ikke må udvides i støj og lugtkonsekvenszoner i forhold til
erhverv og landbrug.
2.3 Udvidelse af ordningen om omdannelseslandsbyer
I forlængelse af ovenstående nedslag vil det være gavnligt for udviklingen på
landet, hvis ordningen om omdannelseslandsbyer udvides, således at endnu flere
landsbyer er omfattet af ordningen. På sigt bør alle landsbyer få de samme
muligheder.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der for hver ny kommuneplan skabes plads til at gøre 25 pct. af
landsbyerne til en del af ordningen om omdannelseslandsbyer. På denne
måde vil det tage 16 år, før alle landsbyer kan blive
omdannelseslandsbyer.
2.4 Omdannelse af nedlagte driftsbygninger til erhverv og bofællesskaber
Planloven § 37 opleves som en hæmsko for en meningsfuld gentænkning af livet
på landet, idet den har fokus på ikke at ombygge eller tilbygge i væsentligt omfang.
Denne bestemmelse er med til at fastholde en ældre bygningsmasse på landet,
som med fordel kunne fornyes, gentænkes og videreudvikles med afsæt i nutidens
forventninger til at drive erhverv og skabe andre boformer - ikke mindst med afsæt i
den grønne omstilling og nye byggemetoder relateret dertil.
Man bør i stedet understøtte udviklingen af bofællesskaber, flergenerationsboliger
og lignende på nedlagte landbrug ved at muliggøre etableringen af et større antal
boliger i de nedlagte driftsbygninger.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der blødes op på planlovens § 37, så det i højere grad end hidtil bliver
muligt at bygge tidssvarende erhvervs- og boligbyggeri på landet.
Side 4 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
2.5 Landbrugsbygninger i kystnærhedszonen
Tiloversblevne landbrugsbygninger i Kystnærhedszonen kan ikke udnyttes, som de
tiloversblevne landbrugsbygninger, der ligger uden for jf. landzonebestemmelserne
i planloven.
Det er et problem, da der er mange ejendomme i Kystnærhedszonen, der egner
sig til nye anvendelser, uden der nødvendigvis behøver at blive lavet nye
bygninger. Kan en ejendom med tiloversblevne landbrugsbygninger ikke ændre
anvendelse i en eller anden grad, vil kystlandskabet blive mærket af forladte og
nedslidte bygninger, der kraftigt øger uattraktiviteten i et område for både beboere,
tilflyttere og turister.
Skabes der mulighed for ændret anvendelse og samtidigt fastholdelse af
eksisterende bygningsmasse, vil der ikke ske en yderligere bebyggelse af de
danske kyster, men en opgradering af kvalitet i allerede eksisterende
bygningsmasse med fordel for dem, der ønsker at arbejde i, bo i og besøge
kystområderne. At genanvende bygninger frem for at nedrive er i øvrigt ofte også
en bedre løsning ift. CO2 regnskabet. Der skal normalt laves en særlig
planlægningsmæssig begrundelse for nye aktiviteter i kystnærhedszonen, men vi
forholder os uforstående overfor, at samme regler ikke også kan gælde for ændret
anvendelse i tiloversblevne landbrugsbygninger i kystnærhedszonen.
2.6 En planlov, der understøtter multifunktionel jordfordeling
Planlovens nuværende udformning er lavet med henblik på at kunne behandle et
område ad gangen. Det giver udfordringer særligt ift. multifunktionel jordfordeling.
Skal man forløse de potentialer, multifunktionel jordfordeling rummer for ikke alene
landdistrikterne, men også for den grønne omstilling, er det afgørende, at man
overgår til en planlov, der ikke funktionsopdeler, men i højere grad end nu tænker
forskellige funktioner sammen i en overordnet områdeplan.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der formuleres en national strategi vedr. planlægning af det åbne land,
som understøtter multifunktionel jordfordeling.
2.7. Omplacering af boliger i det åbne land
Det er afgørende, at planloven understøtter udviklingen af attraktive boliger i
landdistrikterne – ikke mindst i det åbne land. Derfor bør det være muligt at
omplacere boliger i det åbne land, så fjernelsen af én bolig giver plads til
etableringen af en anden, ny bolig, på en attraktiv placering. Det kan desuden give
plads til etableringen af energianlæg på mindre attraktive placeringer i
landzonerne.
Samtidig er det i dag næsten umuligt at opføre nye boliger i en landzone. Når der
nedlægges boliger i landzonerne, kan der stort set ikke opføres nye boliger i en
landzone, medmindre der aktuelt ligger en bolig. Det er et benspænd for
opdateringen af den samlede boligmasse, så den også kan blive gjort mere
attraktiv for nye tilflyttere. Altså er der behov for ny udlægning til boliger i
landzonerne i visse dele af landet for at styrke bosætningen. Det er ikke mindst
aktuelt i særligt udfordrede kommuner, der kæmper med fraflytning.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
Side 5 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
2491787_0006.png
•
At der som anbefalet af Udvalget for Levedygtige Landsbyer
2
nedsættes
en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en model for
omplacering af boliger i det åbne land.
2.8 Strand- og kystbeskyttelseslinjen er en barriere for udvikling
Både i kystnære landdistrikter og på øerne efterlader strand- og kystbeskyttelse
ikke meget råderum til by- og områdeudviklingen. Dette er særligt et problem på de
små øer, da vi ser, at det meste af arealet på de små øer kan være dækket af
disse beskyttelseslinjer. Den nuværende regulering opleves som særdeles rigid,
idet den indebærer, at man ikke må ændre på tilstanden og anvendelsen af den
eksisterende bygningsmasse. Også selvom eksempelvis miljøbelastningen bliver
mindre efter ændringen.
Som det ser ud i dag, kan mange kystnære landdistrikter og kystnære landzone
landsbyer samt især mindre øer stort set ikke by- eller områdeudvikle, idet strand-
og kystbeskyttelseslinjen inddrager store arealer i landsbyerne eller langs hele en
ø’s kyst.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der blødes op på formuleringen vedr. ændringer inden for strand- og
kystbeskyttelseslinjen. Særligt gavnligt vil det være at ændre formuleringen
om, at man ”ikke må ændre på tilstanden og anvendelsen” til, at man ”ikke
må ændre på bygningsmassen ud over en grænse på fx max 15-20
procent.
3) Grøn omstilling i landdistrikterne
–
lokal værdiskabelse
Landdistrikterne har muligheden for at gribe førertrøjen inden for den massive
grønne omstilling, som Danmark med de danske klimamål står på tærsklen til. De
danske landdistrikter er nemlig beboet af ildsjæle og lokale organiseringer, som er
klar til at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Samtidig er landdistrikterne
gunstige for udvikling, afprøvning og implementering af bæredygtig innovation.
Ofte kommer mange af de mest interessante løsninger netop herfra.
Derfor skal der igangsættes effektive og kloge tiltag som kan sikre, at ambitiøse
grønne projekter får optimale vækstvilkår i landdistrikterne, så de er med til at tage
Danmark endnu tættere på de bindende klimamål.
3.1 Lokalt ejerskab og værdi af fremtidens grønne energiproduktion
Omstillingen til en mere grøn og bæredygtig samfundsmodel knytter land og by
uløseligt sammen. I Danmark er land og by hinandens forudsætninger, ikke
modsætninger. Det er helt afgørende at have for øje i planlægningen af fremtidens
grønne energiprojekter. Den grønne energi, som skal gøre byerne CO2-neutrale
kommer fortrinsvis til at blive produceret i landdistrikterne. Derfor er det nødvendigt
at skabe en balance mellem den grønne produktion og det grønne forbrug, hvis vi
skal bevare og fremadrettet sikre en lokal opbakning til de enorme energianlæg,
2
https://em.dk/media/8988/anbefalinger-fra-udvalget-for-levedygtige-landsbyer_pixi-
pdfa.pdf
Side 6 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
2491787_0007.png
som skal opstilles rundt om i det åbne land. Ifølge Dansk Energi
3
er det i dag
langsommelig kommunal sagsbehandling ved tilladelser til vindmøller og solceller
samt lokal modstand og protester mod opstillingen, som er de største barrierer for
den grønne omstilling.
Det understreger behovet for en større lokal forankring i planlægningen af
fremtidens energiproduktion. I fremtiden bør det derfor være en hjørnesten i
klimapolitikken at arbejde aktivt med at sikre lokalt ejerskab og dermed opbakning
til energiproduktionen. Derfor bør nye energiproducerende anlæg, såsom
solcelleparker, opførelse af hav- og land-vindmøller samt andre ambitiøse
projekter, basere sig på en folkelig inddragelse. Dette kan f.eks. gøres gennem
borgerråd, borgerhøringer samt dialogmøder med lokalråd og borgerforeninger
m.v.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår:
•
At lokalsamfundet og kommunerne sikres mærkbare økonomiske og
udviklingsmæssige gevinster ved opstillingen af vedvarende energianlæg i
form af økonomisk kompensation og ejerandele.
•
At man genindfører køberetsordningen i en ny version, som giver borgere
muligheder for at blive medejere og købe andele/anparter i lokale
energiprojekter. Det være sig havvindmøller, landvindmøller, solcelleparker
samt evt. også biogasanlæg og ptx-anlæg.
•
At de nuværende bonusordninger målrettet naboer til store energianlæg
forhøjes, således at naboer til energiprojekter sikres tilstrækkelig
kompensation.
At bonusordninger altid bør fungere som supplement til muligheden for at
købe andele, folkeaktier eller lignende i energiprojekter. I forlængelse heraf
bør staten stille kaution til lokalt ejede bæredygtige energiprojekter, for
hvilke økonomiske risici er en stor barriere.
•
3.2 En bæredygtig landfornyelse via multifunktionel jordfordeling
Multifunktionel jordfordeling er et planlægningsredskab, der sætter det lokale
landskab til genforhandling, og det rummer muligheden for at skabe bæredygtig
landfornyelse til gavn for både klima, erhverv og befolkningen i landdistrikterne. En
jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling er både landdistriktsudvikling og
CO2-reduktion og forløser dermed flere politiske målsætninger i én indsats. Hvis
indsatsen virkelig skal batte, og hvis Folketinget skal nå sit mål om en 70 pct. CO2
reduktion i 2030, er der imidlertid brug for, at langt flere midler stilles til rådighed til
en jordreform med udtagning af lavbundsjorde.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der afsættes én milliard kroner årligt over en tiårig periode i en statslig
jordfond til en bæredygtig jordreform baseret på multifunktionel
jordfordeling.
3
https://www.energy-supply.dk/article/view/644976
Side 7 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
3.3 Ny administrationsmodel som sikrer lokal forankring
Hvis multifunktionel jordfordeling skal blive en succes som
landdistriktsudviklingsredskab, er det afgørende, at den lokale forankring i
genforhandlingsprocessen sikres. Det er vigtigt, at lokalsamfundene inddrages i
løsningerne, og at beslutningerne planlægges og besluttes i fællesskab. Derfor
skal lokaldemokratiet styrkes i forbindelse med gennemførelsen af en jordreform
baseret på multifunktionel jordfordeling.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der etableres en ny administrationsmodel, som skubber kompetencerne
ud i landet og sikrer den lokale forankring. Derfor mener vi, at det bør være
kommunerne, ikke Landbrugsstyrelsen, som alene kan anmode om
fordeling eller agere som facilitatorer. Sideløbende kan man revitalisere
landsbyernes lokaldemokrati ved at inddrage landsbyklynger i samarbejdet
med lodsejerne om at genforhandle jordens anvendelse og adgang til
naturen m.m.
3.4 Understøttelse af energirenovering af boliger i landdistrikterne
I Danmark er godt hver tredje bolig i energimæssig dårlig stand. I
landdistriktsområderne er denne andel højere. Her gælder det for over 40 pct. af
boligerne. Samtidig er der økonomiske udfordringer forbundet med
energirenoveringer på landet. Der er tilfælde, hvor gennemgribende renoveringer
ikke er rentable for boligejerne pga. ejendommens værdi eller boligejerens
økonomi. Her er det heller ikke muligt at yde lån til renoveringen, hvorfor det er
nødvendigt med alternative tiltag til at løfte boligmassens energimæssige stand i
landdistrikterne.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
•
At der under nedrivningspuljen afsættes nye midler til en
energieffektiviseringspulje til ældre ejendomme, der kan danne rammen
om nye, bæredygtige boligformer.
At den statslige refusion øges fra 60 pct. til 80 pct. af kommunens udgifter i
forbindelse med landsbyfornyelsestiltag.
At statslig lånegaranti også omfatter lån til større energirenoveringer af
boliger
•
•
4) Flere uddannelsesmuligheder i hele Danmark
4.1 Videregående uddannelser
Grundet den store indsats og de mange store ambitioner på landdistriktsområdet,
er det vigtigt, at der fokuseres på udmøntningen af tiltagene. Der ligger derfor en
opgave for Folketinget i forhold til at følge op på, at målene opnås og mulighederne
udnyttes, således at tiltagene bliver en succes.
Side 8 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
Aftale om ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’ er et godt
eksempel på dette. Aftalen vil give de unge, som ikke ønsker at flytte til de første
byer flere muligheder for at tage en uddannelse tættere på. Imidlertid står
landdistrikterne stadig over for store udfordringer i forhold til, at en stor andel af
unge flytter fra landdistrikterne til byerne for at studere i en grad, der ikke opvejes
af andelen af unge, som flytter til et landdistrikt efter endt uddannelse. I mange år
har denne dynamik bidraget til en demografisk uholdbar skævvridning af
landdistrikterne, som blot vil fortsætte, hvis ikke disse vigtige politiske tiltag bliver
udmøntet efter hensigten.
Aftalens elementer om dels flytning af uddannelsespladser og etableringen af nye
velfærdsuddannelser i landdistrikterne er et vigtigt tiltag, som kan vise sig at have
store positive effekter - på kort sigt og langt ud i fremtiden. Det er samtidig en stor
opgave at etablere disse uddannelser. Det vil kræve et stort samspil mellem
uddannelsesinstitutionerne, aftagerne af uddannede samt den lokale kommune,
som også spiller en væsentlig rolle i at skabe et attraktivt studiemiljø med
studieboliger og aktiviteter i sammenhæng med uddannelsesstedet.
Derfor er det afgørende, at aftalen også bliver fulgt op med initiativer til at sikre
gode uddannelsesmiljøer lokalt, så de nyetablerede studiepladser rundt i landet
bliver et attraktivt valg for den studerende. Derudover er der fortsat behov for et
fokus på at uddanne flere i velfærdsfagene for at vedligeholde et nødvendigt
velfærdsniveau, især i landdistrikterne.
4.1 Ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser
Der er fortsat et udestående behov for at sikre de rette økonomiske rammer for
mindre gymnasier og erhvervsskoler i land- og yderkommunerne. Det er vigtigt, at
økonomien forbedres, så der sikres gode uddannelsesmuligheder i hele landet. På
langt sigt bør der også tænkes i at knytte nye uddannelsestilbud på allerede
eksisterende uddannelsesinstitutioner, hvor der i dag ellers er store afstande
mellem de udbudte ungdomsuddannelser. Dette vil sikre bredere geografisk
dækning af bæredygtige ungdoms- og erhvervsuddannelser.
5)
Øvrige forslag til politiske tiltag rettet mod landdistrikterne
5.1 Digital infrastruktur 2030
For et år siden udløb regeringens nationale målsætning om en
bredbåndsforbindelse på minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload for
alle danske husstande og virksomheder. Vi mangler stadig at få titusindvis af
danske husstande og virksomhed koblet på den digitale infrastruktur med adgang
til hurtigt bredbånd.
De fleste af adresserne befinder sig i landdistriktsområder. Det har resulteret i
digitale A- og B-samfund i Danmark, hvilket volder problemer for det lokale
potentiale for udvikling og for den nationale sammenhængskraft.
Efter i mange år at være foregangsland er Danmark overhalet af de europæiske
ambitioner. I EU-Kommissionen vedtog parterne tidligere i år en målsætning om at
sikre alle husstande adgang til 1000 megabit i 2030. Det er hele ti gange højere
end den danske.
Side 9 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
2491787_0010.png
Vi skal sikre, at vores samfund kan følge med den fremtidige digitale udvikling.
Uanset om vi bor på landet eller i byerne, er bredbånd med til at binde os sammen
og sikre et Danmark i balance, hvor bosætning og erhvervsudvikling fortsat kan
spire overalt i landet.
Derfor bør vi hæve den nationale målsætning, hvis vi fortsat skal klassificere sig
som foregangsland med lige adgang til hurtigt bredbånd for alle borgere.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår en samlet målsætning på 1 gigabit for alle
borgere og virksomheder i hele landet i 2030.
5.2 Landevejsprincippet
Færgetransport til de små øer og ø-kommunerne er af væsentlig betydning for at
bevare sammenhængskraften mellem fastlandet og øerne. Samtidig har det stor
betydning for at bevare et velfungerende og levende helårssamfund på øerne og
for øboernes mulighed for at drive virksomhed, herunder især turisterhverv. Flere
ø-borgmestre har i den forbindelse tilkendegivet, at de ser færgetakster som den
største barriere for udvikling af ørerne.
For at understøtte og fremme de danske øers udvikling mener Landdistrikternes
Fællesråd, at der bør indføres et fuldt landevejsprincip. Det betyder, at det skal
koste det samme at rejse den samme strækning til søs som på landevejen hele
året, og at staten som følge heraf yder tilskud til ø-kommuner til at dække de ekstra
omkostninger, der er forbundet med færgedriften. Indførelse af
Landevejsprincippet for ikke statslige færgeruter er i et svar fra Transportudvalget
opgjort til at koste 134,9 mio. kr. om året.
4
5.3 Nærhed på sundhedsområdet
Den specialiserede behandling på sundhedsområdet har sikret stærke faglige
miljøer og mere kvalitet i behandlingen på flere områder. Men den specialiserede
behandling og flere centraliseringsreformer er kommet med en pris for
landdistrikterne, hvor borgere, herunder bl.a. ældre og mindre mobile borgere,
oplever, at der er langt til behandling af selv mindre og relativt ukompliceret
sygdom og tilskadekomst. Med udsigt til en fremtid med flere ældre og flere med
kroniske lidelser bør det nære sundhedsvæsen løftes og udvikles. Alle borgere
skal have mulighed for behandling tæt på hjemmet. Desuden skal de tilbydes en
mere helhedsorienteret behandling. Det skal ske i lokale sundhedshuse med
sygehus- og akutfunktioner, som skal prioriteres og placeres i de områder i landet,
hvor der er langt til det nærmeste sygehus.
Landdistrikternes Fællesråd har på baggrund af dialog med interessenter på
sundhedsområdet udarbejdet udspillet
Det nære sundhedsvæsen – udviklingen
mod lige sundhedstilbud i hele landet,
som beskriver tiltag, som kan sikre et nært
og trygt sundhedsvæsen i hele Danmark.
5.5. Fokus på implementering af igangsatte tiltag
I løbet af 2021 har regeringen og Folketinget forhandlet, aftalt og igangsat flere
vigtige aftaler, som skal sikre en positiv udvikling af de danske landdistrikter.
Blandt de væsentligste tiltag for landdistrikterne har blandt andet været
4
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/tru/spm/718/svar/1692243/2249928/index.htm
Side 10 af 11
 ULØ, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Landdistrikternes Fællesråds notat til brug for mødet med udvalget 1/12-21
uddannelsesaftalen, sommerpakken, infrastrukturaftalen, landbrugsaftalen og
aftale om regionale vækstteams. Alle tiltagene har gode visioner for
landdistrikterne, og Landdistrikternes Fællesråd ser et stort potentiale i hver af
aftalerne - både i forhold til at bevare og udvikle landdistrikternes styrker samt at
skabe nye kvaliteter.
Den gode udmøntning forudsætter, at tiltag bliver fulgt fra planlægning til
implementering og evaluering. Meget viden og mange gode erfaringer opnås i
løbet af implementeringsprocessen, hvor lokale aktører sættes i spil.
For at sikre fuld indfrielse af tiltagenes potentialer, foreslår Landdistrikternes
Fællesråd, at Folketinget er i tæt dialog med kommunerne, regionerne og andre
relevante aktører med henblik på at sikre den bedst mulige implementering af
tiltagene. I den forbindelse bør Folketinget stille sig til rådighed for aktører som er
involveret i udmøntningen af tiltagene og være opmærksomme på, hvordan
Folketinget fortsat kan understøtte den gode udvikling, herunder bidrage til bedre
rammer for implementeringen af tiltagene.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd at der nedsættes en dedikeret
udmøntnings-følgegruppe på landdistriktsområdet, som arbejder gennem dialog
med aktører og evaluerer udviklingen lokalt, herunder implementeringsgraden.
Alternativt kan dette ske ved at genoplive Det Rådgivende Udvalg på
Landdistriktsområdet (DRUPL).
Side 11 af 11