Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
ULØ Alm.del Bilag 18
Offentligt
2485779_0001.png
Til
Udvalget for Småøer
og Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Omø, den 23. november 2021
Vedr. almene boliger på småøerne.
Vi kan af dagsorden til Udvalget for Landdistrikter og Øers møde den 24. november se, at der er et punkt om almene
boliger på småøerne på dagsordenen.
Vi fremsender derfor en opdateret liste over ønsker til almene boliger på småøerne.
At der mangler lejeboliger på de små øer blev endnu engang understreget på det netop afholdte
repræsentantskabsmøde. Her hørte vi om øer, der gennem de sidste år har fået adskillige nye tilflyttere og endda flere
øer, hvor man har venteliste med familier, som gerne vil tage springet og blive øboere. Tilflytning er en nødvendighed
for at kunne opretholde vores helårssamfund, men på langt de fleste øer er der ikke boliger til salg. Derfor er vi helt
afhængige af nybyggeri, herunder bl.a. almene lejeboliger, for kunne huse de enkeltpersoner og familier, der ønsker at
blive øboere.
Skuffelsen var derfor også ekstra stor, da det blev meldt ud, at puljen med tilskud til byggeri af almene boliger på
øerne var opbrugt, og at der - ironisk nok, da det jo var Sammenslutningen af Danske Småøer, der har arbejdet for, at
puljen blev en realitet
blandt småøerne kun er ydet tilskud til seks almene boliger på Orø. Resten er gået til de store
ø-kommuner, som dels er deres egen kommune og dels har egne boligselskaber eller egen afdeling på deres øer og
dermed kan handle hurtigt.
På de små øer er det frivillige kræfter i fx beboerforeningen, som skal gøre benarbejdet for at få kommune og
boligselskab med på at bygge boliger på øen, og det tager tid. Derfor var vi også glade for, at puljen havde et langsigtet
ansøgningsperspektiv fra 2021 - 2026, men det hjalp os altså ikke.
Vi under de store øer de almene boliger, men må konstatere, at den afsatte pulje bestemt ikke virkede efter hensigten
for de små øer - snarere tværtimod, idet mange ildsjæle, der har lagt frivillig tid og kræfter i at få boligprojekter startet
op i boligselskaber og kommune, fik en lang næse, da puljen hurtigt blev opbrugt.
Vi håber derfor, at der afsættes en ny pulje til almene boliger på småøerne. En rundspørge blandt øerne viser, at flere
øer er i fuld gang med positive forhandlinger med både kommune og boligselskab om mindst 20 almene boliger
(opdateret liste vedhæftet som bilag). Der er afsat midler i kommunens budgetter, men projekterne er fuldstændig
afhængige af tilskud fra puljen for at kunne realiseres. Yderligere har en del øer svaret, at de fortsat er i gang med
forhandlinger med boligselskaber.
Venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]