Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om ministerrådsmøde (uddannelse) den 5. april 2022.
Der afholdes møde i EU's ministerråd for uddannelse den 5. april 2022. Der for-
ventes at skulle:
−
Vedtages rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt euro-
pæisk samarbejde om videregående uddannelse
−
Vedtages rådskonklusioner om en europæisk strategi styrkende videregå-
ende uddannelsesinstitutioner for Europas fremtid
−
Vedtages rådskonklusioner om styrkelse af læreres og underviseres mobili-
tet, særligt europæisk mobilitet, under deres grund- og efteruddannelse
−
Afholdes en politisk drøftelse om styrkelse af krisestyring og foregribelse i
det europæiske uddannelsesområde
Rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde
om videregående uddannelse
Regeringen støtter vedtagelsen af rådshenstillingen om brobygning med henblik
på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse.
Regeringen mener, at samarbejdet om videregående uddannelser i Europa ikke
skal føre til uønsket ensretning og harmonisering af de nationale uddannelsessy-
stemer. Der må ikke blive rykket ved institutionernes autonomi eller national kom-
petence.
I formandskabets forslag til kompromistekst er det for regeringen centralt, at der
nu i modsætning til i Kommissionens oprindelige forslag ikke indgår en forpligtelse
på at indføre en europæisk grad samt en juridisk vedtægt for europæiske universi-
teter.
For regeringen er det vigtigt, at der foretages en afdækning af behov, gevinster
samt risici ved eventuelle nye instrumenter, at eventuelle yderligere skridt skal
godkendes af rådet, samt at der i rådshenstillingen klart fremhæves frivillighed
samt respekt for subsidiaritetsprincippet og institutionel autonomi. Ligeledes finder
regeringen det positivt, at der i den proces betones brugen af eksisterende instru-
menter fra Bologna-processen.
Regeringen vil ikke forpligte sig på nye instrumenter uden at kende de nærmere
implikationer heraf for det danske videregående uddannelsessystem. Anvendelse
24. marts 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/3