UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Talepapir fra det åbne samråd med uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren om en bredere indsats for at imødegå udenlandsk industrispionage og påvirkningskampagner på danske universiteter, jf. UFU alm. del

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 89
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

1. marts 2022

2022 - 1166

bisahj

Samråd i UFU den 15. marts 2021– Spørgsmål F stillet efter

ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl(DF) Hans Kristian

Skibby (UFG).

Spørgsmål F

"Mener

ministeren, set i lyset af PET’s vurdering af spionagetruslen mod

Danmark, at det giver mening at stramme loven, så udlændinge fra ud-

valgte lande eksempelvis ikke kan blive ansat i en højtstående stilling i en

videnstung dansk virksomhed eller investere i bestemte typer virksomheder

i Danmark?”

•

Vi er selvfølgelig bekendt med Danmark er en lille åben øko-

nomi. Vi er enormt afhængige af at vi kan handle på tværs af

grænser det er også den samhandel, der langt hen ad vejen er

hele bagtæppet for at vi har økonomien for skabe et fantastisk

dejligt godt land at bo i.

•

Men det er klart når vi har brug for den åbenheden kræver

også, at vi værner os mod sikkerhedsmæssige trusler som kan

komme med eksempel spionage. Og så bliver virkeligheden

sådan som den altid er langt mere kompliceret end den over-

skrift det at værne sig mod spionage er, lidt mere kompliceret

end at udelukke mystiske personer.

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Talepapir fra det åbne samråd med uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren om en bredere indsats for at imødegå udenlandsk industrispionage og påvirkningskampagner på danske universiteter, jf. UFU alm. del – samrådsspm. C-G.

2/7

•

Og det siger jeg fordi i de senere år har vi set en tendens til,

at udenlandske investeringer i EU bliver rettet mod nye mar-

keder og strategiske aktiver

–

det kan være kritisk infrastruk-

tur, det kan være videnstunge virksomheder. Og det kan være

bekymrende, hvis den investoren, som står bag opererer un-

der statslig indflydelse for eksempel.

•

Derfor er det afgørende, at vi er opmærksomme her. At vi har

de rette værktøjer. For brodne kar kan komme alle steder fra.

[Besvarelse af spørgsmål F]

•

I det her spørgsmål som har fået titlen F, der

bliver jeg

spurgt, om jeg i lyset af PET's vurdering af spionagetruslen i

Danmark vil stramme investeringsscreenings-loven. Spør-

gerne foreslår også, at man kunne sikre, at udlændinge fra

udvalgte lande ikke kan blive ansat i højtstående stillinger i

en videnstung virksomhed i Danmark.

•

Først og fremmest er det vigtigt for mig, også at understreger

som det er blevet gjort, at vi som regeringen tager spionage

meget alvorligt. Og vi deler PET's bekymring i forhold til

fremmede staters spionagevirksomhed i Danmark

–

også i re-

lation til udenlandske investeringer.

•

Fordi vi

–

gennem investeringerne

–

kan risikere, at der po-

tentielt kan være fremmede magter som kan få fingrene i den

3/7

teknologi, som danske virksomheder udvikler. Og at de gen-

nem joint ventures med danske forskningsinstitutioner får ad-

gang til dansk viden.

•

Og dét kan være en trussel mod det danske samfund, hvis den

udenlandske part har det man kunne kalde

”bagvedliggende

ikke-kommercielle hensigter og hvis den udenlandske part er

under statslig indflydelse”.

•

Eller sagt på en anden måde: Hvis det er fremmede magter,

der har urent mel i posen, så kan vi have et problem.

•

Blandt andet derfor fremsatte jeg på vegne af regeringen for-

slag til lov om screening af visse udenlandske investeringer i

Danmark for et år siden.

•

Investerings-screenings-loven, som den siden er blevet kaldt,

blev vedtaget nu med et bredt flertal i Folketinget. Det vil jeg

gerne kvittere for det er en rigtig vigtig lov at få vedtaget. Og

det er Erhvervsstyrelsen, der administrerer den i dag sammen

med en række andre myndigheder, herunder efterretningstje-

nesterne.

•

Screenings-ordningen omfatter alle virksomheder registreret

i Danmark

–

uanset hvordan de er organiseret. Ordningen

omfatter også offentlige myndigheder og institutioner inden

for kritisk infrastruktur og forskningsinstitutioner, når de la-

ver joint ventures med udenlandske parter.

4/7

•

Og så er der ekstra opmærksomhed på virksomheder inden

for særligt følsomme områder. Her skal den udenlandske part

søge om tilladelse, inden man kan gennemføre sin investerin-

gen. Det gælder blandt virksomheder, der fremstiller eller ud-

vikler kritisk teknologi.

•

Det betyder, at en del investeringer og aftaler vil være ulov-

lige for den udenlandske part uden en tilladelse fra Erhvervs-

styrelsen.

•

Og Erhvervsstyrelsen kan foretage en konkret vurdering af

de øvrige typer virksomheder, så de kan underlægges samme

undersøgelser.

•

Så det er for at sige, at vi har en ganske grundig kontrol med

investeringer mv. allerede som vilkårene er i dag. Især, når

det gælder udenlandske investeringer og aftaler med videns-

tunge danske virksomheder.

•

Men det er også vigtigt at understrege, at investerings-scree-

nings-loven

ikke

er rettet mod et eller flere bestemte tredje-

lande. For en screenings-ordning, der forbyder investeringer

fra bestemte lande, ville give en forskelsbehandling af tred-

jelande.

5/7

•

Og den forskelsbehandling vil være i strid med vores forplig-

telser, internationalt og i EU.

•

Derfor er kontrollen rettet bredere mod den trussel, som visse

udenlandske investeringer og aftaler kan udgøre

–

hvis de

udenlandske parter har sikkerhedstruende hensigter.

•

Med den danske screeningsordning, der foretager vi en kon-

kret og individuel vurdering af hver eneste sag, der behandles

efter loven

–

uanset hvilken nationalitet, der ligger bag inve-

steringen

•

Dermed har vi med vores screeningsordningen fået et effek-

tivt værktøj i forhold til det foranderlige trusselsbillede.

•

Til gengæld sikrer loven, at vi kan gribe ind over for investe-

ringer og aftaler, der udgør en sikkerhedsmæssig trussel mod

Danmark.

•

Det giver os muligheden for at afbøde en trussel. Enten ved

at fastsætte nærmere krav til investeringen eller aftalen

–

eller

ved i sidste instans helt at forbyde, at den kan gennemføre på

dansk jord.

•

I forhold til det andet element af spørgsmål F omkring

ansæt-

telser,

så er de ikke i sig selv omfattet af screeningsloven. Det

hører under den almindelige ledelsesretten, at arbejdsgivere

6/7

må ansætte den arbejdskraft, de vil. Der er i dag ikke særlig

krav til bopæl eller statsborgerskab for ledelsesmedlemmer

eller almindelige medarbejdere.

•

Derfor er det bestyrelsen i den enkelte virksomhed, der må

sikre sig, at den, som bliver ansat, også varetager virksomhe-

dens interesser.

•

Virksomheden har også selv nogle muligheder i forhold til

ansatte. For eksempel kan de pålægge ansatte tavshedspligt,

hvis medarbejderen har adgang til fortrolig viden om virk-

somheden.

•

Justitsministeren har oplyst, at PET tilbyder myndigheder,

men også virksomheder og institutioner sikkerhedsrådgiv-

ning om forebyggelse og håndtering af spionagetruslen i

form af briefinger og det kan også være konkrete kurser. PET

står også til rådighed med rådgivning ved henvendelser om

konkrete sikkerhedsbrud eller mistænkelig adfærd.

•

Til gengæld er der nogle begrænsninger i forhold til hvilke

personer, der kan deltage i ledelsen. Blandt andet må en per-

son

–

uanset nationalitet - ikke deltage i ledelsen i et kapital-

selskab, hvis de er frakendt retten til at deltage i ledelse af en

erhvervsvirksomhed i Danmark eller i udlandet.

•

Det kan vi eventuelt, hvis der er interesse for det få lavet et

mere skriftlig materiale, der også bore den mulighed ud. Det

7/7

er en delkomponent af det her spørgsmål. Det oversender vi

meget gerne.

•

For at runde af kan jeg sige, at der er ingen tvivl om, at spio-

nage og sikkerhedsmæssige trusler er en risiko ved visse

udenlandske investeringer. Men det er mere kompliceret end

bare at blackliste enkelte lande.

•

Derfor er det vigtigt, at vi har den her brede i vores screening.

Investeringsscreeningsloven i dag er et stærk redskab til at

gøre lige præcis det. Og en grundig kontrol, der samtidig kan

bevare åbenheden i Danmark er også noget vi får med vores

investeringsscreeningslov. Så i det hele taget mener jeg, at vi

i dag har fået etableret en god balance mellem sikkerhed på

den ene side, men også et attraktivt dansk investeringsklima,

der er i stand til at tiltrække udenlandske investering på den

anden side. Og den balance er

–

for at vende tilbage til min

indledning

–

rigtig vigtig for en lille åben økonomi, der ba-

serer sig på samhandel, og det vil vi blive ved med at gøre i

mange år fremover.

•

Tak.