Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 89
Offentligt
2545294_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
18. marts 2022
Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i
Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 15. marts 2022 vedr.
industrispionage.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/7
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Talepapir fra det åbne samråd med uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren om en bredere indsats for at imødegå udenlandsk industrispionage og påvirkningskampagner på danske universiteter, jf. UFU alm. del – samrådsspm. C-G.
2545294_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål C
Mener ministeren, at der er behov for en bredere indsats for at imødegå
udenlandsk industrispionage og påvirkningskampagner på danske universiteter,
end den indsats, som det enkelte universitet kan yde inden for rammerne af det
såkaldte faglige selvstyre?
Samrådsspørgsmål D
Er ministeren optaget af andre former for udøvelse af indflydelse på danske
universiteter end industrispionage, eksempelvis i form af påvirkningskampagner
eller ved at udenlandske myndigheder eller ambassader forsøger at få sine
ansatte ansat ved danske universiteter, og i så fald, bør det så være således, at
eksempelvis en ambassadeansat fra Tyrkiet, Rusland, Kina eller Saudi-Arabien
fast kan forestå undervisning af danske bachelorstuderende?
Samrådsspørgsmål E
Vil ministeren styrke de interne retningslinjer der er for udpegning og ansættelse
af f.eks. kinesiske forskere, således at forskere fra lande der er kendt for at begå
industrispionage, ikke kan lede forskningsgrupper og forskningsafdelinger mv. i
Danmark?
Samrådsspørgsmål G
Vil ministeren
–
i lyset af, at skiftende ministre har de seneste mange år opfordret
til et øget samarbejde mellem industrien og universiteterne - i samarbejde med
regeringens andre ministre tage initiativ til at beskytte danske virksomheder og
sikre de videnstunge industrier?
Samrådsspørgsmål F (til EM-M)
Mener ministeren, set i lyset af PET’s vurdering af spionagetruslen mod Danmark,
at det giver mening at stramme loven, så udlændinge fra udvalgte lande
eksempelvis ikke kan blive ansat i en højtstående stilling i en videnstung dansk
virksomhed eller investere i bestemte typer virksomheder i Danmark?”
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
[Indledning]
Først og fremmest vil jeg gerne takke udvalget for fire relevante og aktuelle
spørgsmål. Jeg har set frem til at kunne drøfte udfordringerne med udenlandsk
indblanding på danske uddannelses- og forskningsinstitutioner og til at redegøre
for regeringens holdning og igangværende initiativer.
Jeg skal indledningsvist understrege, at der naturligvis er grænser for, hvad jeg
kan komme ind på under et åbent samråd. Selv hvis vi lukkede dørene, er der
forhold, jeg kun ville kunne redegøre for under skærpet fortrolighed. Det antager
jeg, at udvalgsmedlemmerne forstår.
Side 2/7
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Talepapir fra det åbne samråd med uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren om en bredere indsats for at imødegå udenlandsk industrispionage og påvirkningskampagner på danske universiteter, jf. UFU alm. del – samrådsspm. C-G.
2545294_0003.png
Jeg vil besvare spørgsmålene C, D, E og G samlet, og erhvervsministeren
spørgsmål F.
[Forskning er per definition international]
Lad mig indledningsvist understrege, at internationalt uddannelses- og
forskningssamarbejde helt generelt er til Danmarks fordel. Forskning og innovation
er udpræget international i sin natur, og internationalt samarbejde er af særlig
interesse for en lille, åben økonomi som den danske.
Et stærkt og åbent internationalt forsknings- og innovationssamarbejde giver
adgang til højtspecialiserede forskningsfaciliteter i udlandet og den nyeste viden.
Og så understøtter det tiltrækning af talenter til Danmark.
Hvis vi skal løse de globale samfundsmæssige udfordringer såsom
klimaforandringerne. Hvis vi skal sikre, at Danmark er med i kapløbet om
fremtidens teknologi. Og hvis vi skal bibeholde dansk forsknings høje kvalitet. Ja
så kræver det, at vi samarbejder med de bedste forskningsinstitutioner og
virksomheder rundt om i verden.
[Forskning som del af den geopolitiske magtkamp]
Det er der som sådan ikke noget nyt i. Bohr diskuterede kvantemekanik med
Einstein. Og Henrik Dam, Aage Bohr, Niels K. Jerne og Jens Christian Skou
modtog også alle en Nobelpris sammen med de internationale topforskere, de
forskede med.
Der er heller ikke noget nyt i, at visse forskningsområder ikke kun har civil
anvendelse. Niels Bohrs forskning i atomenergi er et godt eksempel.
Men vi ser i disse år en udvikling, hvor forskning og innovation i stadig stærkere
grad kobles sammen med nationale sikkerhedspolitiske og økonomiske hensyn og
er blevet en del af den geopolitiske magtkamp. Det viser situationen i Ukraine, og
mange landes beslutning om at udelukke Rusland og Belarus som
forskningspartnere tydeligt. Danmark var et af de første lande, der opfordrede
uddannelses- og forskningsinstitutionerne til at indstille samarbejdet med
institutioner i Rusland og Belarus.
Det er generelt vurderingen, herunder fra danske og andre vestlige
efterretningstjenester, at visse lande har opprioriteret deres internationale
forsknings- og innovationssamarbejde blandt andet med henblik på uretmæssig
viden- og teknologioverførsel. Det gælder for eksempel støtte til talentprogrammer
og udveksling af forskere og studerende. Det er vurderingen, at lande som Kina,
Rusland og Iran bl.a. gennem spionage forsøger at få fat i den nyeste viden og
teknologi.
Der er tale om et komplekst samspil af lovlige og ulovlige metoder, der i praksis er
svære at gennemskue for danske institutioner og myndigheder.
I EU-regi havde man også fokus på dette i forbindelse med overgangen fra det
ottende rammeprogram for forskning og innovation Horisont 2020 til det
nuværende rammeprogram Horisont Europa, hvor Europa-Kommissionen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/7
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Talepapir fra det åbne samråd med uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren om en bredere indsats for at imødegå udenlandsk industrispionage og påvirkningskampagner på danske universiteter, jf. UFU alm. del – samrådsspm. C-G.
2545294_0004.png
ændrede programmets internationale strategi. Hvor programmet tidligere var
”åbent for verden”, er det nu ”så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt”.
Helt konkret betød det, at bl.a. Kina og Rusland er blevet udelukket fra deltagelse
på særligt følsomme forskningsområder som kvanteteknologi og rumforskning.
[Truslen er reel]
På dette samråd kan jeg ikke udtale mig i detaljer om, hvad vores
efterretningstjenester måtte foretage sig i relation til udenlandsk indblanding på
danske forskningsinstitutioner.
Men helt generelt kan jeg sige, at både Politiets og Forsvarets
Efterretningstjenester løbende følger udviklingen i det eksisterende trusselsbillede.
Det gælder også i forhold til industri- og forskningsspionage samt
påvirkningsvirksomhed og cybersikkerhed.
Som vi senest har set med PET’s ”Vurdering af spionagetruslen mod Danmark”, er
tjenesterne åbne omkring dette. Både FE og Center for Cybersikkerhed udgav i
2021 lignende vurderinger i form af ”Udsyn 2021” og ”Cybertruslen mod
Danmark”.
Disse rapporter påpeger, at dansk forskning kan være særligt udsat for spionage,
udenlandsk indblanding, påvirkningsvirksomhed og cyberangreb. Rusland, Iran og
Kina fremhæves specifikt som landeeksempler.
Så ja, truslen er reel, institutionerne er under pres, og tilfældene på udenlandsk
indblanding bliver flere og flere.
[Vi skal være mere kritiske]
Vi må nok erkende, at vi tidligere og på flere områder har været for naive, for så
vidt angår internationalt forskningssamarbejde.
Åbenhed er stadig et helt centralt princip for dansk forskning. Men vi skal tænke
os om og tage de nødvendige forholdsregler. Vi kan ikke bare ukritisk dele viden,
data og resultater med forskere fra alverdens lande i forskningens almennyttige
navn. Vi må ikke sige ja til samarbejde, alene fordi der f.eks. følger en stor pose
penge med. Og vi må ikke blindt stole på udenlandske samarbejdspartneres gode
intentioner og respekt for grundlæggende værdier.
Der er derfor behov for en ny og skærpet tilgang til danske institutioners
internationale samarbejde, hvor vi er opmærksomme på sikkerhedsmæssige,
økonomiske og etiske risici, samtidig med at vi fremmer egne interesser.
Min opfordring til universiteterne og de videregående uddannelsesinstitutioner om
at indstille deres samarbejde med institutioner i Rusland og Belarus er et tydeligt
eksempel på, at regeringen er klar til at tegne en rød linje for, hvem vi vil
samarbejde med. Selvfølgelig med fuld respekt for forskningsfrihed og den
institutionelle autonomi. Og Danske Universiteters hurtige bekræftelse af at følge
dén opfordring viser, at institutionerne er handlekraftige og opmærksomme på
deres samfundsansvar.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/7
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Talepapir fra det åbne samråd med uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren om en bredere indsats for at imødegå udenlandsk industrispionage og påvirkningskampagner på danske universiteter, jf. UFU alm. del – samrådsspm. C-G.
2545294_0005.png
[Regulering er ikke vejen frem]
Indstillingen af samarbejdet med institutioner i Rusland og Belarus er imidlertid
exceptionel. Og jeg må slå
fast, at udfordringerne, som fremhæves i PET’s
vurdering af spionagetruslen mod Danmark, ikke løses med stram regulering og
fuld nedlukning af samarbejde.
Der er allerede regulering, som strafpålægger spionage, krænkelse af IP-
rettigheder mv. Der er også regler for eksportkontrol, der både gælder produkter,
men også ”viden”. Og som erhvervsministeren vil redegøre for om lidt, har vi
vedtaget en ny lov om investeringsscreening. Endelig er der en række principper
for forskningsintegritet, ansvarlig forskningspraksis, institutionel autonomi og
akademisk frihed, som vi skal værne om.
Mange af dilemmaerne i internationalt forskningssamarbejde handler om at skulle
navigere i en gråzone, hvor der ikke nødvendigvis er tale om ulovligheder.
Dette stiller i høj grad krav om, at der opbygges både en opmærksomhedskultur
og sikkerhedsprocedurer på de danske forskningsinstitutioner, som kan imødegå
de potentielle etiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske risici, som internationalt
forskningssamarbejde indebærer.
[Internationalt samarbejde er ikke risikabelt per definition]
Det er vigtigt for mig at understrege, at internationalt samarbejde er nødvendigt for
de danske institutioner, for danske virksomheder og for dansk økonomi og
konkurrenceevne. Det giver institutionerne udsyn og adgang til talenter og
forskningsinfrastruktur. Det giver virksomhederne adgang til den nyeste viden, og
det er en vigtig brik i Danmarks økonomiske diplomati og myndighedssamarbejde.
Og bare fordi, der er enkelte aktører, der vil gøre alt for at få fingre i dansk
forskning eller for at udøve påvirkningsvirksomhed, betyder det selvfølgelig ikke,
at udenlandske forskere, undervisere og studerende generelt har urent mel i
posen.
Der kan med andre ord ikke sættes direkte lighedstegn mellem på den ene side
risici og på den anden side internationalt forskningssamarbejde eller udenlandske
universitetsansatte.
[Ansvarsfordeling]
I Danmark har institutionerne selvstyre. Det betyder, at det er institutionernes
ansvar at bestemme, hvem de samarbejder med, ansætter, og indskriver som
studerende. Det er også institutionernes ansvar at have blik for både sikkerhed og
grundlæggende værdier i forbindelse med eksterne undervisere, herunder f.eks.
ambassadeansatte.
Det er også deres ansvar at tilpasse ansættelses-, indskrivnings- og
kvalitetssikringsprocedurer til det aktuelle trusselsbillede og løbende revurdere
behov for konkrete tiltag på den baggrund.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 5/7
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Talepapir fra det åbne samråd med uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren om en bredere indsats for at imødegå udenlandsk industrispionage og påvirkningskampagner på danske universiteter, jf. UFU alm. del – samrådsspm. C-G.
2545294_0006.png
Det er myndighedernes ansvar at holde institutionerne orienteret om den
geopolitiske udvikling og trusselsbilledet og klæde dem bedst muligt på, så de er i
stand til at modstå de risici, internationalt samarbejde kan indebære.
[PET pjece]
Og myndighederne tager dette ansvar meget alvorligt. Lad mig komme med et par
eksempler:
For godt et år siden udgav Uddannelses- og Forskningsministeriet sammen med
PET en pjece med otte gode råd til forskere og medarbejdere på danske
institutioner om håndtering af udenlandsk indblanding og spionage.
PET har iværksat et opfølgende arbejde og har bl.a. rådgivet og briefet næsten
alle danske forskningsinstitutioner om at beskytte ansatte, studerende og
forskning mod udenlandsk indblanding.
Og PET er fortsat i dialog med universiteterne.
[URIS]
Uddannelses- og Forskningsministeriet har nedsat et Udvalg om retningslinjer for
internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, som er ved at færdigøre
deres anbefalinger til, hvordan vi fra dansk side kan finde den rette balance
mellem potentielle risici og gevinster i danske forskningsinstitutioners
internationale samarbejder.
Udvalget består af repræsentanter fra alle otte danske universiteter, en
repræsentant fra professionshøjskolerne og en repræsentant fra hver af de
offentlige forskningsfinansierende fonde.
Udvalget forholder sig bl.a. til, hvordan danske institutioner kan sikre sig mod:
Brud på principperne for forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis,
herunder ansvarlig administration af forskningsdata og beskyttelse af ophavsret.
Misbrug af teknologi, herunder militær anvendelse eller uetisk anvendelse i strid
med menneskerettighederne.
Udenlandsk indblanding og sikkerhedsbrud fra udenlandske studerende og
ansatte ved danske institutioner samt danske studerende på udveksling og
ansatte på rejse i udlandet.
At samarbejdet bidrager til at styrke og opbygge forsknings- og
innovationskapacitet på følsomme områder i ikke-ligesindede lande.
Jeg forventer, at udvalget afrapporterer til mig i løbet af foråret. Dernæst vil
regeringen tage stilling til, om der er behov for nye tiltag.
Jeg kan dog allerede nu forudsige, at der løbende vil være behov for at justere
den nye tilgang til internationalt forskningssamarbejde. Geopolitikken og
trusselsbilledet ændrer sig hurtigt, og dette skal selvsagt reflekteres i det
internationale forskningssamarbejde. Det tydeliggør ikke mindst krigen i Ukraine.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 6/7
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Talepapir fra det åbne samråd med uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren om en bredere indsats for at imødegå udenlandsk industrispionage og påvirkningskampagner på danske universiteter, jf. UFU alm. del – samrådsspm. C-G.
2545294_0007.png
[Udvalgsarbejdet har allerede haft effekt]
Udvalgsarbejdet og udviklingen de seneste år har allerede haft en effekt på de
danske institutioners opmærksomhed på udenlandsk indblanding. Universiteterne
har indført strengere krav til deres forskeres internationale samarbejdsaftaler.
Nogle universiteter har stoppet samarbejder med udenlandske talentprogrammer.
Nogle er ved at revidere deres ansættelsesprocedurer. Og så har de oprustet
arbejdet med at sikre institutionerne fysisk og digitalt mod udenlandsk indblanding.
Det er noget, der betrygger mig i, at vi er på rette spor i Danmark, og at
institutionerne tager truslen alvorligt.
[Virksomheder kan trygt samarbejde med universiteterne]
Alle disse indsatser skal også bidrage til, at danske virksomheder ikke skal være
bekymrede for, at samarbejde med danske forskningsinstitutioner medfører, at
viden og nye resultater lander i de forkerte hænder.
Samarbejde mellem danske virksomheder og forskningsinstitutioner er helt
centralt for dansk konkurrenceevne. Det ligger derfor regeringen meget på sinde,
at virksomhederne har tillid til, at viden ikke uretmæssigt siver fra danske
institutioner.
[Afslutning]
Lad mig runde af med at understrege, at jeg er enig i, at vi står over for nogle nye
udfordringer på uddannelses- og forskningsområdet. Men jeg håber, at det står
klart, at myndighederne og institutionerne allerede har igangsat et stort arbejde
med at ruste dansk forskning og innovation bedre mod udenlandsk spionage,
påvirkningsvirksomhed og uønsket viden- og teknologioverførsel.
Jeg håber også, at jeg har tydeliggjort, at indsatsen skal understøtte, at danske
institutioner og virksomheder kan fortsætte med deltage i internationale
forskningsprojekter, have udenlandske studerende og ansætte en udenlandsk
medarbejder, hvis hun er den bedste til jobbet.
Vi må vænne os til, at internationalt samarbejde om uddannelse, forskning og
innovation potentielt kan indebære en risiko. Men den risiko skal ses i forhold til
risikoen ved at lade være.
Jeg vil nu give ordet videre til erhvervsministeren, som vi svare på spørgsmål F.
Tak for ordet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 7/7