UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: Orientering om Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for universiteter og forslag til rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Notat

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUD-

VALG

Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for universite-

ter og forslag til rådshenstilling om brobygning med henblik på et ef-

fektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse

COM (2022) 16, COM (2022) 17

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 18. januar 2022 en videregående uddannelses-

pakke bestående af meddelelsen om en europæisk strategi for universiteter med

tilhørende forslag til rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt eu-

ropæisk samarbejde om videregående uddannelse. Formålet hermed er at videre-

udvikle den igangværende proces med at skabe et tættere samarbejde mellem de

videregående uddannelsesinstitutioner, som bygger på både excellence og inklu-

sion. Der sættes i den forbindelse fire overordnede mål der skal indfris per 2024:

Styrke den europæiske dimension i videregående uddannelse og forsk-

ning.

Understøtte universiteter som fyrtårne for den europæiske levevis.

Fremme universiteter som forandringsagenter på den digitale og grønne

dagsorden.

Underbygge

universiteternes rolle som drivkraft i EU’s globale position.

Regeringen støtter overordnet op om strategien og ambitionen om at styrke de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner gennem tættere samarbejde. Særligt hilses

det velkomment, at både forskning, innovation og videregående uddannelser nu

for første gang er sammentænkt i en fælles strategi på EU niveau. Regeringen fin-

der, at størstedelen af tiltagene i strategien positivt bygger videre på de eksiste-

rende indsatser og programmer samt følger det hidtidige omdrejningspunkt om vi-

densdeling og erfaringsudveksling.

Regeringen mener, at samarbejdet om videregående uddannelser i Europa fortsat

bør have sit udgangspunkt i, at der ligger en styrke i diversitet i uddannelsessyste-

merne landene i mellem, og at samarbejdet ikke skal fokusere på ensretning af de

nationale uddannelsessystemer. Der må ikke blive rykket ved institutionernes au-

tonomi eller den nationale kompetence på uddannelsesområdet. I forlængelse

heraf er regeringen kritisk over for forslagene om en europæisk grad samt en juri-

disk vedtægt for europæiske universiteter.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 18. januar 2022 en videregående uddannelses-

pakke bestående af meddelelsen om en europæisk strategi for universiteter med

tilhørende forslag til rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt eu-

ropæisk samarbejde om videregående uddannelse. Forslagene er oversendt til

Side 1/8

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 86: Orientering om Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for universiteter og forslag til rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rådet i dansk sprogversion den 8. februar 2022. Baggrunden er, at der i de tidli-

gere meddelelser om skabelsen af et europæisk uddannelsesrum i 2025 (COM

(2020) 625) og meddelelsen om et nyt europæisk rum for forskning og innovation

(COM (2020) 628) var et fokus på styrke det transnationale samarbejde mellem

universiteter med henblik på, at studerende og forskere opnår de rette kompeten-

cer og færdigheder.

Endvidere skal meddelelsen bygge videre på den udvikling, der blev sat i gang

med lanceringen af Europæiske Universiteter initiativet med første ansøgnings-

runde i 2019 i regi af Erasmus+. Formålet med Europæiske Universiteter er at ud-

vikle tættere og mere strategiske samarbejder mellem udvalgte europæiske viden-

institutioner, herunder oprettelse af fælles uddannelser og øget udveksling af stu-

derende og ansatte.

3. Formål og indhold

Kommissionens formål med en videregående uddannelsespakke er at videreud-

vikle den igangværende proces med at skabe et tættere samarbejde mellem de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner, som bygger på både excellence og inklu-

sion. Der sættes i den forbindelse fire overordnede mål, der skal indfries per 2024:

- Styrke den europæiske dimension i videregående uddannelse og forsk-

ning.

- Understøtte universiteter som fyrtårne for den europæiske levevis.

- Fremme universiteter som forandringsagenter på den digitale og grønne

dagsorden.

Underbygge universiteternes rolle som drivkraft i EU’s globale position.

Meddelelsen om en europæisk strategi for universiteter COM (2022) 16

Kommissionens meddelelse er bygget op omkring ovenstående fire mål.

Under overskriften om at

styrke den europæiske dimension i videregående uddan-

nelse og forskning

lanceres fire flagskibsinitiativer. De nuværende 41 alliancer un-

der initiativet om Europæiske Universiteter skal øges til i alt 60 alliancer i 2024,

der skal involvere mere end 500 universiteter, med et samlet budget i Erasmus+

programmet 2021-2027 på 1,1 milliarder euro. Der skal arbejdes mod en juridisk

vedtægt for universitetsalliancer per 2024, som muliggør deling af personale, data,

infrastruktur, økonomiske ressourcer med mere på tværs af deltagende institutio-

ner. Der skal arbejdes mod skabelsen af en fælles europæisk grad per 2024

–

første omgang ved i 2022 at introducere et fælles europæisk

”label”,

der kan tilde-

les grader, som lever op til bestemte fælles kriterier. Det allerede igangsatte initia-

tiv med et Europæisk Studiekort skal udvides til at omfatte alle studerende på mo-

bilitetsophold.

Ud over de fire flagskibsinitiativer vil Kommissionen under denne overskrift blandt

andet gennemføre en revision af rådshenstillingen om europæisk samarbejde in-

den for akkreditering, med henblik på at skabe et europæisk system for akkredite-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/8

ring og anerkendelse. Kommissionen vil desuden indføre brugen

af et ”seal of ex-

cellence” i Erasmus+ programmet, samt sætte fokus på synergi mellem europæisk

og national finansiering af Europæiske Universiteter initiativet.

Under overskriften

understøtte universiteter som fyrtårne for den europæiske leve-

vis

vil Kommissionen styrke fokus på færdigheder og kompetencer ved at frem-

sætte forslag i 2023 om en europæisk ramme for attraktive og bæredygtige karrie-

rer inden for videregående uddannelse, understøtte samarbejde mellem virksom-

heder og videregående uddannelsesinstitutioner med fokus på udvikling af færdig-

heder og kompetencer, udvide det nuværende European Institute of Innovation

and Technology (EIT) label til at omfatte efter- og videreuddannelse samt styrke

brugen af Erasmus+ på praktikområdet.

Under samme overskrift vil Kommissionen med henblik på at fremme ligestilling og

demokratiske værdier blandt andet udvikle en europæisk ramme for diversitet og

inklusion, styrke repræsentationen af kvinder inden for STEM, opfordre universite-

ter til at sætte frivillige mål for inklusion, opfordre til at medlemsstater understøtter

flygtninges adgang til videregående uddannelse, i 2024 foreslå retningsgivende

principper for fremme af akademisk frihed samt understøtte implementering af ret-

ningslinjer for fremmed indblanding i forskning og innovation.

Under overskriften om

forandringsagenter for den grønne og digitale omstilling

vil

Kommissionen blandt andet fremme, at videregående uddannelsesinstitutioner

indtænker bæredygtighed på tværs af deres organisation, styrke et grønt og blåt

Erasmus+, der er bæredygtigt og beskytter havene, understøtte udviklingen af mi-

cro-credentials inden for den grønne omstilling, undersøge etableringen af en fæl-

les digital platform for samarbejde om videregående uddannelser samt under-

støtte videregående uddannelsesinstitutioners fokus på digitale færdigheder

blandt andet gennem Digital Europe programmet.

Som en del af

universiteter som

drivkraft i EU’s globale position

vil Kommissionen

videreudvikle ”Team Europe” tilgangen med udvikling af

en fælles portal for til-

trækning af internationale studerende fra tredje lande. Kommissionen vil desuden

opfordre til, at medlemsstater behandler visumansøgninger fra studerende fra

tredje lande i god tid inden studiestart samt understøtte brugen af Erasmus Mun-

dus Fællesgrader i globale samarbejder.

Endelig vil Kommissionen som en del processen omkring opfølgning og imple-

mentering af strategien samle dets nuværende dataindsamling på det videregå-

ende uddannelsesområde i et såkaldt Europæisk Videregående Uddannelser Ob-

servatorie, der vil skulle udvikle et Europæisk Videregående Uddannelsessektor

Scoreboard, der skal følge implementeringen af strategien på en række udvalgte

indikatorer.

Rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde

om videregående uddannelse COM (2022) 17

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/8

Formålet med rådshenstillingen om brobygning med henblik på et effektivt euro-

pæisk samarbejde om videregående uddannelse er at følge op på det overord-

nede mål om at styrke den europæiske dimension i videregående uddannelse og

forskning og særligt lanceringen af de fire flagskibsinitiativer om udbygning af de

europæiske universitetsalliancer, udvikling af en europæisk vedtægt, udvikling af

en europæisk grad samt videreudvikling af det europæiske studiekort.

I forslaget til rådshenstilling opfordres medlemsstaterne til at understøtte, at vide-

regående uddannelsesinstitutioner indgår i tests af muligheder og behov for en

fælles juridisk vedtægt, der muliggør ressourcedeling mellem deltagende institutio-

ner i en Europæisk Universitetsalliance. Ligeledes opfordres medlemsstaterne til

at understøtte de videregående uddannelsesinstitutioners deltagelse i udviklingen

af en fælles europæisk grad.

I forlængelse heraf opfordres medlemsstaterne til at understøtte institutioners ud-

vikling af hensigtsmæssige tilgange til spørgsmål om optag, undervisningssprog,

brug af virtuel undervisning, brug af micro-credentials, anvendelse af ECTS, an-

vendelse af akkrediteringsprocesser i overensstemmelse med European Standard

and Guidelines (ESG) samt udvikling af fælles grader.

Endvidere opfordres medlemsstater til at understøtte øget udvekslingsmobilitet

ved blandt andet at se på udfordringer i form af optagssystemer, akademiske ka-

lendere og studieafgifter.

Medlemsstater opfordres desuden til at tilvejebringe vedvarende finansiering af

Europæiske Universiteter tiltaget, fremme og beskytte institutionel autonomi,

fremme virtuelt samarbejde om undervisning, understøtte tværdisciplinære til-

gange samt tilskynde videregående uddannelsesinstitutioner til at involvere stude-

rende, undervisere og forskere i deres styringsprocesser.

Desuden opfordres medlemsstaterne til at arbejde mod brug af ekstern instituti-

onsakkrediteringssystemer frem for programakkreditering, med brug af den euro-

pæiske tilgang for akkreditering af fællesgrader uden yderligere nationale krav.

Medlemsstater anbefales at indsende en handlingsplan for opfølgning på rådshen-

stillingen til Kommissionen inden for 6 måneder efter vedtagelsen.

Endelig inviteres Kommissionen i forslaget til at arbejde mod udviklingen af en juri-

disk vedtægt for alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner samt udviklin-

gen af en europæisk grad per 2024. Herunder igangsætte pilotprojekter i 2022

omkring første skridt i denne retning inden for rammerne af eksisterende europæi-

ske instrumenter.

Kommissionen inviteres desuden til at fortsætte udviklingen af Europæiske Univer-

siteter initiativet med fokus på at tilvejebringe en vedvarende finansieringsmodel

samt udvide udrulningen af det europæiske studiekort.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/8

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget til rådshenstilling er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, idet forslaget har til formål at støtte og styrke det tværnatio-

nale samarbejde inden for de videregående uddannelser, og tværnationale samar-

bejdsspørgsmål i sagens natur behandles bedst på EU-plan. Samtidig henvises til,

at medlemsstaterne kan træffe uafhængige lovgivningsmæssige beslutninger og

gennemføre foranstaltninger, der tager sigte på at fremme et tættere samarbejde

mellem videregående uddannelsesinstitutioner.

Kommissionen baserer forslaget til rådshenstilling på artikel 165(4) og art. 166(4)

TEUF om bl.a. udvikling af et højt uddannelsesniveau gennem samarbejde mel-

lem medlemsstater. Kommissionen understreger, at evt. forpligtelser er baseret på

frivillighed for medlemsstaterne og med fuld respekt for national kompetence.

Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen og rådshenstillingen i sig selv vurderes ikke at få konsekvenser for

lovgivningen, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet.

En eventuel opfølgning herpå gennem implementering af visse af forslagene vil af-

hængigt af nationale beslutninger kunne medføre lovgivningsmæssige konsekven-

ser på det det videregående uddannelsesområde.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-

den for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme,

jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Regeringen finder, at der på nuværende tidspunkt er uafklarede forhold omkring

de over tid afledte konsekvenser af en evt. juridisk vedtægt og en europæisk grad,

som omtalt i forslaget til rådshenstillingen, der kræver yderligere afklaring.

8. Høring

Meddelelsen og rådshenstillingen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget

vedr. uddannelse og ungdom den 20. januar 2022. Der indkom følgende hørings-

svar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.

Side 5/8

Akademikerne

Akademikerne finder, at internationalt samarbejde er afgørende for uddannelse og

forskning på højeste niveau. Det er afgørende, at der afsættes midler til at sikre

mobiliteten, herunder særligt for medarbejdere.

Vi ved, at det generelt er mere vanskeligt at få undervisere til at deltage i udveks-

ling. Det er derfor afgørende, at der i det videre arbejde kommer et større fokus på

at etablere muligheder, der gør det attraktivt for fx undervisere at deltage i videre-

gående uddannelsessamarbejder i Europa.

Samtidig vil Akademikerne understrege, at det er vigtigt, at internationale samar-

bejder på universitetsniveau er baseret på excellence i forskning og uddannelse.

Det medfører også, at vi vil opfordre til at udvælgelsen af samarbejder sker på

baggrund af parametre for kvalitet i forskning og uddannelse. Det følger naturligvis

heraf, at forskningsfrihed og ytringsfrihed er fundamentet for høj kvalitet.

Endelig er det essentielt, at der i forbindelse med etablering af eventuel fælles eu-

ropæisk grad ikke må gå på kompromis med kvalitetssikringen af de videregående

uddannelser i Danmark

Danske Universiteter

Danske Universiteter takker for meddelelse om en europæisk strategi for universi-

teter (COM(2022)16) og et forslag til rådshenstilling om brobygning

(COM(2022)17), som er modtaget i høring via EU-specialudvalget for uddannelse

og ungdom den 20. januar 2022.

Den fælles europæiske strategi og rådshenstillingen skal styrke “opportunities for

innovative transnational cooperation in the higher education sector, as working to-

gether more closely is essential for the EU to consolidate its role as a global

player.”

Danske Universiteter deler fuldt ud ambitionen om internationalt samarbejde om

forskning og uddannelse, som både en akademisk og samfundsmæssig nødven-

dighed.

Nogle af de konkrete instrumenter (herunder legal statute og EU-degree) er ikke

udfoldet i strategien, derfor har vi ikke konkrete bemærkninger endnu.

Aktuelt er 7 danske universiteter engageret i European Universities Initiative (EUI).

Som nævnt i rådshenstillingen har alliancerne allerede vist stort potentiale og

samtidig tydeliggjort, at der er en række udfordringer for samarbejdet pga. national

regulering.

Danske Universiteter vil derfor i forlængelse af rådshenstillingen opfordre til en

langsigtet reform af gældende lovgivning vedr. internationalt uddannelses- og

forskningssamarbejde.

Konkret vil vi understrege behovet for at adressere følgende barrierer for danske

universiteters deltagelse i EUI-samarbejde:

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/8

• Lovhjemmel til virtuel mobilitet. Overordnet har der gennem en årrække været

stigende brug af digitale og blandede uddannelsesformater. I Danmark er der ikke

hjemmel til mobilitet, der inkluderer virtuelle elementer, og den manglende hjem-

mel begrænser danske studerendes muligheder og udgør en stopklods for at

indgå fuldt ud i EUI-samarbejdet.

• Engelsksprogede studiepladser. Reduktion

af engelsksprogede studiepladser

har konsekvenser for antallet af engelsksprogede kurser og uddannelser. Euro-

pean Universities forudsætter en stor cirkulation mellem studerende og VIP mel-

lem alliancernes deltagere. Dette kan danske universiteter kun leve op til med et

bredt udbud af hele uddannelser på engelsk.

• Finansiering. Danske Universiteter opfordrer til national medfinansiering af uni-

versiteternes arbejde i regi af European Universities Initiative.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FA takker for høringen.

FA bakker op om forslaget til rådshenstilling, som skal bidrage til et mere effektivt

samarbejde mellem universiteterne i EU om forskning og videregående uddan-

nelse.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen er overordnet blevet hilst velkommen blandt medlemslandene. En

række andre lande har dog udtrykt sig kritiske over for tiltagene om en juridisk

vedtægt for europæiske universitetsalliancer samt en fælles europæisk grad, her-

under at der fortsat er en række udeståender, herunder forholdet til den nationale

kompetence.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet op om strategien og ambitionen om at styrke de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner gennem tættere samarbejde. Særligt hilses

det velkomment, at både forskning, innovation og videregående uddannelser nu

for første gang er sammentænkt i en fælles strategi på EU niveau. Regeringen fin-

der, at størstedelen af tiltagene i strategien positivt bygger videre på de eksiste-

rende indsatser og programmer, samt følger det hidtidige omdrejningspunkt om vi-

densdeling og erfaringsudveksling.

Regeringen mener, at samarbejdet om videregående uddannelser i Europa fortsat

bør have sit udgangspunkt i, at der ligger en styrke i diversitet i uddannelsessyste-

merne landene i mellem, og at samarbejdet ikke skal fokusere på ensretning af de

nationale uddannelsessystemer. Der må ikke blive rykket ved institutionernes au-

tonomi eller national kompetence.

Side 7/8

I forlængelse heraf er regeringen kritisk over for forslagene om en europæisk grad

samt en juridisk vedtægt for europæiske universiteter. Der er tidligere blevet lagt

op til, at der skulle foretages et studie af behovet for disse to, samt afklaring af

hvad disse tiltag konkret vil medføre i forholdet til national lovgivning. Det virker

derfor præmaturt allerede nu at forpligte sig på indførelsen af disse tiltag, inden

det forberedende arbejde er tilendebragt.

Regeringen finder, at en europæisk grad og særligt en juridisk vedtægt på sigt, af-

hængig af den nærmere udformning, vil kunne rykke ved den nationale kompe-

tence på det videregående uddannelsesområde. Regeringen understreger, at for-

slagene vil skulle udformes med respekt for national kompetence og national lov-

givning.

I forhold til udviklingen af det europæiske studiekort mener regeringen, at dette

fortsat skal ske med respekt for den enkelte institutions autonomi.

For så vidt angår udviklingen af europæiske rammer for akkreditering mener rege-

ringen ligeledes, at dette bør være en proces baseret på frivillighed, som det hidtil

har været tilfældet i Bologna processen og med samtidig opretholdelse af den na-

tionale kompetence.

Endvidere er der behov for nærmere at få beskrevet tiltag såsom et Europæisk Vi-

deregående Uddannelsessektor Scoreboard, samt en ny europæisk platform for

videregående uddannelser i flere detaljer, for at have mulighed for at afklare de

nærmere implikationer heraf.

Endelig finder regeringen, at udarbejdelse af nationale handlingsplaner på uddan-

nelsesområder er et nationalt anlæggende, hvorfor rådshenstillingen ikke bør for-

udsætte udfærdigelsen heraf.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8/8