Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 76
Offentligt
2526783_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
10. februar 2022
Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i
Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 8. februar 2022 vedr. udflytning
af studiepladser.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/7
UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Talepapir fra åbent samråd 8. februar 2022 vedr. vedr. udflytning af studiepladser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2526783_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Spørgsmål B
"Mener ministeren, at de konsekvenser vi ser af regeringens aftale om udflytning
af studiepladser fra de større byer, afspejler intentionen i aftalen, og får den kritik,
som er rejst af regeringens aftale om udflytning af studiepladser, bl.a. i artikel i
Politiken den 17. december 2021 ”Spirende studenteroprør kan hurtigt vokse sig
stort”, ministeren til
at genoverveje intentionerne bag aftalen?"
Svar på spm. B:
Tak for invitationen og for spørgsmålet til Henrik Dahl. Og i virkeligheden er der
lagt op til lidt forskellige ting i det, som der bliver spurgt om. Men selve det, som
der er spurgt om i samrådsspørgsmålet, som blev læst op for lidt siden går jo på,
om ministeren vil genoverveje intentionerne bag aftalen. Altså om jeg vil det. Det
korte svar på det spørgsmål kunne jo være et meget tydeligt nej. Og at det så i
øvrigt stopper der. Så kort vil jeg ikke gøre det. Men intentionerne de står
fuldstændig ved magt. Og det er en intention, som deles af partierne bag aftalen,
og som jeg vil mene er at tage et meget vigtigt ansvar for en god
uddannelsesbalance i Danmark.
Så tak for spørgsmålet og for anledningen til at udfolde, hvorfor den politiske aftale
om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark er så vigtig.
Jeg vil starte med at sige, at ikke at tage en beslutning i den situation vi står i
det
er også et valg. Hvis ikke vi handler politisk, vil centraliseringen af studerende i de
største byer fortsætte, en centraliseringstendens i hele vores samfund, som vi
som regering prøver at gå op i mod, fortsætte og en eksisterende udvikling vil tage
yderligere fart som følge af nogle markant faldende ungdomsårgange.
Frem mod 2040 vil ungdomsårgangene falde med 12 pct. Det er min bekymring,
at det vil føre til uddannelseslukninger og færre uddannelsesmuligheder uden for
de største byer.
Vi risikerer, at stadig flere virksomheder, børnefamilier og uddannelsessøgende
søger mod de største byer. Det kan blive en ond spiral af færre uddannelser,
færre arbejdspladser og færre indbyggere. En mindre gunstig udvikling på tværs
af hele vores land, end den jeg mener, vi bør søge, og som vi bør tage ansvar for
her i Folketinget at skabe.
For hvis udviklingen for lov at fortsætte, og vi ikke tager ansvar for den situation,
som vi er i, så vil det skade sammenhængskraften i Danmark og skabe en
voksende mulighedskløft mellem de unge på tværs af landet.
For at tage et regionalt eksempel og henvende mig direkte til hr. Henrik Dahl, som
spørger
vi er jo begge valgt i Sydjyllands Storkreds. Vi har et fælles ansvar for,
at unge mennesker i Esbjerg, Vejen, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Aabenraa,
Tønder og andre steder kan tage en uddannelser tæt på, hvor de bor.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/7
UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Talepapir fra åbent samråd 8. februar 2022 vedr. vedr. udflytning af studiepladser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2526783_0003.png
Nogle steder kan der godt være langt, men alligevel at der i landdelen er gode
uddannelsesmuligheder for de unge, men også for de borgere, der senere i livet
gerne vil tage en uddannelse og har mulighed for at tage en videregående
uddannelse.
De muligheder vil samtidig styrke erhvervslivet i det syd- og sønderjyske, når der
uddannes kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne
og det vil styrke kvaliteten
af de offentlige velfærdstilbud, når der uddannes flere medarbejdere til
virksomhederne, flere pædagoger til daginstitutionerne og flere lærere til skolerne.
[Regeringen vil en anden vej]
I regeringen vil vi sikre at vi fortsat har stærke universiteter i de største byer. Det
har vi behov for, som samfund og det vil vi også have på den anden side af den
her aftales implementering, men der skal samtidig være gode
uddannelsesmuligheder i hele Danmark.
Vi ønsker et Danmark, hvor unges muligheder i livet ikke bliver afgjort af, om man
bor i en af de største byer eller i resten af landet.
Der skal være gode muligheder for uddannelse i hele Danmark. Også for de unge,
der gerne vil tage en uddannelse tæt på, hvor de er vokset op eller senere hen i
livet, hvor de er mere bundet til, hvor de bor og ikke har samme mulighed for at
flytte sig
altså komme ind på en uddannelse i den landsdel, hvor de er.
Vi har med den politiske aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder sammen
med et bredt flertal af Folketingets partier sat os for at vende de senere års
centralisering af studerende i de største byer. Tak til alle aftalepartierne for at tage
medansvar.
Det nemme her havde været at lade tingene passere, bare lade tiden gå, og så
ville man om 10 år kunne sige, hvorfor i alverden gjorde I ikke noget, da I kunne
se, at ungdomsårgangene blev så meget mindre, og der ville være en risiko for
lukning af uddannelser og tiltagende dårlige muligheder for unge rundt omkring i
landet. Hvorfor gjorde I ikke noget. Det kunne vi så svare på til den tid. Vi vælger
synes jeg, hvad der er rettidig omhu og faktisk tage ansvar for den situation, som
vi er i. Det her er det svære at gøre, men det er også det rigtige at gøre.
Vi har afsat ekstra midler til 23 nye uddannelsesudbud uden for de største byer,
bl.a. dyrlæge i Foulum, pædagog i Holbæk og lærer i Svendborg.
En hel del. Jeg mener, at det er 7-8 af de uddannelsesudbud, som er nævnt i
aftalen, er der allerede blevet ansøgt om her i efteråret og godkendt oven på den
godkendelsesproces, som finder sted.
Vi har styrket økonomien for uddannelser uden for de største byer, bl.a. ved at
fordoble tilskuddet til decentrale udbudssteder og indført et regionalt taxameter.
Uddannelsesinstitutionerne vil med andre ord fremover modtage flere midler pr.
studerende uden for de største byer.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/7
UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Talepapir fra åbent samråd 8. februar 2022 vedr. vedr. udflytning af studiepladser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2526783_0004.png
Herudover styrker vi uddannelser til sygeplejerske, lærer, pædagog- og
socialrådgiver med flere uddannelsespladser uden for de største byer. Alle
regioner vil have flere pladser på de uddannelser.
Endelig vil der fremover være en øvre grænse for, hvor mange studerende, der
kan starte på en videregående uddannelse i de fire største byer. Og det her
kommer efter en lang årrække med kraftig stigning i optaget i de største byer. Det
er aftalens udgangspunkt, at der skal optages mellem 5-10 pct. færre i de største
byer frem mod 2030
enten som følge af udflytning eller nedskalering.
[Uddannelser skal gavne samfundet]
Det er ikke noget nyt, at der er diskussioner, når der etableres
uddannelsespladser uden for de største byer. Det samme gjorde sig gældende i
forbindelse med etableringen af uddannelsespladser på medicinstudiet i Aalborg
og Esbjerg. Havde vi alene set på, hvor der var flest ansøgere til medicinstudiet,
så skulle vi i stedet have øget antallet af uddannelsespladser på medicinstudiet i
København og Aarhus.
Det var et politisk valg at prioritere medicinstudiet i Aalborg og Esbjerg ud fra en
betragtning om, at der skal være gode sundhedsydelser og mulighed for at kunne
komme til lægen i hele landet.
Og hvis man uddanner mennesker tættere på, hvor man har arbejdskraftbehovet,
så er der også en større chance for, at man vil leverer arbejdskraft til den
beskæftigelse fremover.
Det samme kan siges om andre videregående uddannelser
hvis vi vil have
arbejdspladser, liv og udvikling i hele landet
så skal vi også have
uddannelsesmuligheder i hele Danmark.
[2030-målsætningen er nødvendig]
Aftalen har givet anledning til debat i den seneste tid. Og det er jo ikke så
mærkeligt, at den gør det. Vi har også diskussionen nu. Det er udmærket. Jeg vil
derfor gerne sige klart, at når vi begrænser optaget af studerende i de største
byer, er det fordi, at det er afgørende for, at vi lykkes med at skabe et Danmark i
bedre uddannelsesbalance i de kommende år og undgå en voksende
mulighedskløft blandt unge mennesker på tværs af landet.
Uden initiativet er der betydelig risiko for, at de nye uddannelsesudbud i aftalen
lukker igen. Uden initiativet vil en række af de nuværende uddannelsesmuligheder
ude i landet lukke i de kommende år, som følge af faldende ungdomsårgange.
De videregående uddannelser står på mange måder ved et vendepunkt. De
seneste 10-15 år har der været en voldsom vækst i optaget til de videregående
uddannelser. Siden 2008 er optaget af studerende på de videregående
uddannelser steget med mere end 50 pct. og særligt i de største byer. Samtidig er
der etableret en lang række nye uddannelsesudbud i Danmark, ca. 250 nye
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/7
UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Talepapir fra åbent samråd 8. februar 2022 vedr. vedr. udflytning af studiepladser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2526783_0005.png
uddannelsesudbud siden 2013. Vi har i dag ca. 1.400 videregående
uddannelsesudbud på tværs af landet
1
.
I de kommende år vil udviklingen vende. Der vil år for år være færre unge, der
søger ind på en videregående uddannelse. Vi vil selvfølgelig gerne have flere til at
få en uddannelse, men ungdomsårgangene tager altså nogle ret betydelig dyk.
Det er derfor uundgåeligt, at der vil ske forandringer i uddannelseslandskabet.
I en by som f.eks. Sønderborg. Vi er igen i den samme storkreds, hvor Henrik
Dahl og jeg er valgt, forventer vi et fald i ungdomsårgangene på mere end 20 pct.
frem mod 2040. Forestil jer, hvor mange uddannelser der vil lukke, hvis hver femte
studerende forsvinder i en by som Sønderborg, der så har nogle
ingeniøruddannelser og andre ting på universitetet og i nabobyer har uddannelser
på professionshøjskoleniveau, men hvor grundlaget for de uddannelser, som er
der, kan blive meget presset.
I aftalekredsen er vi optaget af, at forandringerne sker på en klog måde, hvor vi
aktivt tager stilling til, hvad det er for udbud af videregående uddannelser, som vi
ønsker i fremtiden. Hvor vi tager ansvar for, at der også fremover vil være gode
uddannelsesmuligheder i hele landet.
[Flere uddannelsespladser løser ikke udfordringen]
Flere har foreslået, at vi kun etablere flere uddannelsespladser ude i landet uden
at udflytte eller nedskalere i de største byer. Det er for nemt. Det er ikke at tage
ansvar for udfordringen.
Igen et nyere eksempel. Selvom det var i den bedste mening, synes jeg, at vi skal
ihukomme, hvad der skete i sidste valgperiode, da den daværende regering,
støttet af hr. Henrik Dahl’ parti, etablerede
ti lokale uddannelser forskellige steder i
landet
såkaldte uddannelsesstationer. Ambitionen var at tiltrække 500-1.000
studerende til uddannelserne.
Og det minder jo om den politiske ambition, som også lægger bag det, som er
blevet besluttet nu. Men vi må i dag konstatere, at det ikke er nok at etablere
uddannelsespladser og bevillige penge.
Søgningen til uddannelsesstationerne var årligt kun omkring 100 studerende
samlet, og i dag er en del af de ti stationer lukket.
Det korte svar er derfor, at vi
ikke
kun mangler uddannelsespladser uden for de
største byer
der vil også mangle studerende. Ved sommerens optag af
studerende var der ca. 15.000 ledige uddannelsespladser på de videregående
uddannelser i Danmark. En del af pladserne ligger i de største byer. Jeg mener, at
der er mere end 100 universitetsuddannelser i Danmark, hvor der er ledige
1
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Tallet omfatter alle ordinære videregående uddannelsesudbud, inkl. kandidatuddannelser
og top-up uddannelser og er opgjort inden den igangværende kandidatreform på RUC. På
universitetsområdet alene er der ca. 900 udbud, inklusiv kandidatuddannelser. Antallet af
indgangsuddannelser på det videregående uddannelsesområde, dvs. eksklusiv kandidat-
og top-up uddannelser, er tilsvarende ca. 900 udbud.
Side 5/7
UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Talepapir fra åbent samråd 8. februar 2022 vedr. vedr. udflytning af studiepladser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2526783_0006.png
pladser. Men ca. halvdelen af det tal jeg nævnte her var altså pladser uden for de
største byer.
Hvis vi ikke begrænser optaget lidt i de største byer, vil der ikke fremover være
studerende til uddannelserne uden for de største byer. Og altså det pres, som jeg
har beskrevet på muligheden for at tage uddannelse på uddannelser og i sidste
ende hele campus eller institutioner rundt omkring i landet.
[Uddannelsesinstitutionerne inddrages]
Det er selvfølgelig en uvant øvelse det her. Vi er i aftalekredsen enige om, at det
er afgørende at inddrage de videregående uddannelsesinstitutioner i arbejdet med
at realisere aftalen. Der blev lagt meget vægt på, at der er en involvering af de
enkelte uddannelsesinstitutioner i forbindelse med indgåelsen af den aftale, man
kunne også have forestillet sig, at man havde meldt et tal ud og så måtte man
ligesom selv stå for det, uden at vi i øvrigt så nærmere på det. Men vi har besluttet
ikke at kunne gennemføre forandringerne på en god måde fra Christiansborg,
uden at institutionerne er hørt og involveret.
Og aftalen indebærer derfor, at beder uddannelsesinstitutionerne komme med
indspil til, hvordan de kan udflytte eller nedskalere med 5-10 pct. i de største byer i
årene frem mod 2030
og vi har samtidig bedt dem tage en række væsentlige
hensyn i den sammenhæng.
Vi har for eksempel bedt uddannelsesinstitutionerne tage hensyn til erhvervslivets
behov
det er f.eks. nogle af de uddannelser, som hr. Henrik Dahl er inde på i sit
svar, og hvor jeg også synes, at billedet der tegner sig er mere nuanceret, end det
som blev beskrevet. Vi har bedt dem sikre sig, at der fortsat er et bredt udbud af
uddannelser i Danmark, herunder små fag og sproguddannelser.
Det afspejles også i de indspil, som jeg har modtaget fra
uddannelsesinstitutionerne. De er modtaget her i starten af januar, den 10-12
januar mener jeg, at det var, og vi er godt i gang med at se på tværs og drøfte
indholdet i aftalekredsen, inden vi lægger os fast på endelige sektorplaner for de
forskellige sektorer og dermed også, hvordan de forskellige institutioner vil
udmønte dem frem mod 2030.
Vi er i regeringen optaget af, at der fortsat skal være et bredt udbud af
videregående uddannelser af høj kvalitet i de største byer. Der vil fortsat være
rigtig gode muligheder for de unge, der ønsker at tage en uddannelse i en af de
største byer, og vi vil have stærk universiteter fortsat. Det er vigtigt, at vi har det.
Men til spørgsmålet om, hvorvidt kritikken får mig til at genoverveje intentionerne
bag aftalen, er svaret som sagt nej. Jeg mener, at det er afgørende politiske
hensyn at tage, hvis vi vil have en uddannelsesbalance i Danmark.
Vi har som politikere et ansvar for at sikre et Danmark, der hænger sammen. At
der er gode velfærdstilbud uanset hvor i landet, du bor. At virksomheder alle
steder i landet kan ansætte den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 6/7
UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Talepapir fra åbent samråd 8. februar 2022 vedr. vedr. udflytning af studiepladser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2526783_0007.png
Det er centralt for regeringens uddannelsespolitik, og det bidrager den her aftale
til.
Tak for ordet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 7/7