Det er vigtigt at se ud over hele landet, når udvalget snart går i gang med fordelingen af
Velfærdsuddannelser.
Det er vigtigt, at der kommer mere oplysning ud om et par "velfærdsuddannelser", når der
skal flyttes uddannelser ud i landet. Det har slået mig, at to af de involverede uddannelser
ligger alt for decentralt i forhold til hvor de skal bruges - over hele landet.
Velfærdsuddannelserne defineres som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.
De kan dog nok ikke klare hele velfærdet, og f.eks skal sundhedsvæsenet have hjælp af
ambulancebehandlere (uddannelse i Hillerød og Esbjerg) og farmakonomer (uddannelse
kun i Hillerød). Jeg skriver her mest om farmakonomerne.
Samtidig med at uddannelser skal placeres, begynder sygehusene at trække
farmakonomer ind på sengeafsnittene for at afhjælpe mangelen på sygeplejersker. I
Region Midt og Nord er der i forvejen mangel på farmakonomer. Uddannelsen findes kun
eet sted i landet, Hillerød, og der har ikke været talt om at udvide med flere
uddannelsessteder for netop den uddannelse.
Hvorfor er det så jyske regioner, som mangler - tja, det er bare et eksempel, sikkert lige
slemt i Midt- ,Nord- og Sydjylland, for uddannelsen ligger i Hillerød Og ikke andre steder.
Den er endnu ikke med på listen over uddannelser, som skal videre ud i landet. Når det er
svært at tage den uddannelse for en jyde, især en, som har familie, er det fordi
uddannelsen indeholder 7 ophold à 3 ugers varighed og 1 ophold af 1 uges varighed i
Hillerød, allesammen. Med familie eller andre bindinger kan man ikke flytte sig så langt i
så mange uger.
Lad os få den uddannelse til Jylland, også. 100% flere uddannelsespladser oveni. Med det
forbrug af farmakonomer, som hospitalerne lægger op til, vil der blive brug for dem i de
kommende år. Der mangler også allerede Ambulancebehandlere.