Notat om betydningen af ordet ’dannelse’ i udviklingsgruppens notater
Udviklingsgruppen foreslår i sine notater, at der etableres to nye ’dannelsesfag’, som træder i stedet for
Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM). De nye fag kaldes
Lærerens professionelle autoritet og dannelse og Skolen som dannelsesinstitution. Det første har ”fokus
på personlig dannelse af den studerende til lærerjobbet”, mens det andet er ”mere målrettet dannelsen
af den studerende til at forstå skolens almendannende rolle og formål” (s. 39). I den første karakteristik
betyder ’dannelse’ nærmest kvalifikation, som er målrettet professionen. I den anden karakteristik er
betydningen uklar. Der kunne have stået ’uddannelsen’ i stedet for ’dannelsen’. Faget handler ikke om
den studerendes almene dannelse, men om at kvalificere en forståelse af almen dannelse i skolen.
Udviklingsgruppen bruger ’dannelse’ i en række forskellige ordsammenhænge, hvor der er stillet ét eller
flere ord foran. Den studerendes dannelse omtales aldrig som ’almen’ i det fremlagte forslag, men er
’personlig’, ’praktisk-pædagogisk’, ’fagpersonlig’ og ’lærerfaglig’, uden at det er klart, hvori forskellen
består. Samtidig adskiller ’lærerfaglig dannelse’ sig åbenbart fra ’dannelse’: ”Dannelse og lærerfaglig
dannelse må altid forholde sig til forandringer i samtiden.” Dannelsen synes her at være uden
kulturhistorisk forankring. Udviklingsgruppen taler desuden om ’forsknings- og udviklingsdannelse’ og
’professionskompetencer og -dannelse’ uden at forklare disse orddannelsers betydning. Det kunne se
ud til, at udviklingsgruppen forveksler dannelsesbegrebet med kompetencebegrebet.
Udviklingsgruppens notater synes i høj grad inspireret af et dokument fra Danske Professionshøjskoler
(DP). Mange af de ord, udviklingsgruppen stiller foran ’dannelse’, kommer fra dette dokument, uden at
det er klart markeret i udviklingsgruppens egen tekst. Det, udviklingsgruppen kalder ’dannelse’, hedder
hos DP enten ”udvikling” eller ”spor”. Eksempelvis bliver ”fagpersonlig udvikling” ændret til
’fagpersonlig dannelse’, uden at betydningen dermed ændres. DP taler om ”professionsudvikling”;
udviklingsgruppen veksler det til ’professionsdannelse’.
Udviklingsgruppen genbruger et forslag fra DP om tre progressionsspor i uddannelsen, men omdøber
dem. Et ”praktisk-pædagogisk spor” bliver til et spor for ’praktisk-pædagogisk dannelse’, et
”forsknings- og udviklingsspor” bliver til ’forsknings- og udviklingsdannelse’, mens et ”fagpersonligt
udviklingsspor – lærerens professionelle autoritet” reduceres til ’fagpersonlig dannelse’. Den udeladte
del af dette spor (’lærerens professionelle autoritet’) ophøjes til et fag ved at tilsætte ’dannelse’: Lærerens
professionelle autoritet og dannelse. Ordet ’dannelse’ er i udviklingsgruppens brug ikke bærer af sin
leksikalske betydning længere, men synonym for flere andre ord, der betyder noget andet.
Udviklingsgruppen ”betragter dannelse som et kerneelement i læreruddannelsen” og forslår derfor, ”at
dannelse skal indgå i hele uddannelsens indhold” (s. 8). Det betyder, at kvalifikation, udvikling og
kompetencer ses som kerneelementer. Udviklingsgruppen nævner ikke almen dannelse som et
kerneelement, skønt den almene dannelse har tydelig prioritet både i forligsteksten fra 2012 og
tillægsaftalen fra 2018. Udviklingsgruppen har heller ikke et progressionsspor for almen dannelse.
Udviklingsgruppen omtaler kun almen dannelse i relation til KLM, som ønskes afskaffet.
Anvendte kilder
Danske Professionshøjskoler,
Udvikling af Læreruddannelsen. Retning, indhold, principper og progression i
fremtidens læreruddannelse,
2020.
Udviklingsgruppens notater med uddybning af forslag til en nytænkt læreruddannelse,
2021.