Forslag
til
Lov om ændring af SU-loven
(Forhøjelse af fribeløb på grund af deltagelse i covid-19-beredskabet)
§1
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 328 af 31. marts
2020, § 1 i lov nr. 293 af 27. februar 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 2400 af 14. december 2021, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 24, stk. 12,
ændres »og 2021« til: »-2022«.
§2
I lov nr. 328 af 31. marts 2020 om ændring af SU-loven (Udvidede muligheder for studielån og slutlån samt
forhøjelse af fribeløb som følge af covid-19), som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. februar 2021 foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 4,
ændres »2023« til: »2024«.
§3
Loven træder i kraft den 1. maj 2022.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 21. december 2021 mellem regeringen
(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Liberal
Alliance om mulighed for forhøjelse af SU-fribeløbet i 2022 for uddannelsessøgende, der deltager i
samfundskritiske funktioner som led covid-19-beredskabet.
Lovforslaget har til formål at videreføre muligheden for, at uddannelsessøgende kan søge om forhøjet
fribeløb for støtteåret 2022, så uddannelsessøgende ikke risikerer at få et krav om tilbagebetaling af SU, som
følge af en særlig høj indkomst på grund af deltagelse i samfundskritiske funktioner som led i covid-19-
beredskabet, ligesom det har været muligt for støtteårene 2020 og 2021.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Forhøjelse af fribeløb
2.1.1. Gældende ret
En af betingelserne for at modtage SU er, at den uddannelsessøgendes indkomst ikke overstiger et nærmere
angivet beløb, det såkaldte årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb. Årsfribeløbet og uddannelsesfribeløbet er
1