Aktstykke nr.
Folketinget 2021-22
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
København, den 25. januar 2022.
a.
Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at regnskabs-
praksis ændres for innovationsmiljøerne på
§ 19.46.01.20. Medfinansiering af innovationsmiljøer,
således at innovationsmiljøerne regnskabsmæssigt håndteres som en tilskudsordning fra og med
2021.
Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
b.
Innovationsmiljøerne har eksisteret siden 1998 og består af individuelle, private aktieselskaber,
der på statens og egne vegne har investeret risikovillig kapital (kapitalindskud og udlån) og stillet
rådgivning til rådighed for iværksættere, forskere og andre, som har en videnbaseret idé med
et kommercielt potentiale. De statslige midler har på denne måde haft til formål at understøtte
kapitalmarkedet ved at muliggøre risikofyldte investeringer, hvor andre investorer er tilbageholden-
de. Tilbagebetalinger og salgsprovenuer fra innovationsmiljøerne har været anvendt til nye udlån
og kapitalindskud. Innovationsmiljøerne har hermed haft karakter af en tilskudsordning og ikke
investering af kapital, da indskuddene ikke er sket med ”gevinst for øje” for staten.
Det blev med Aftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti) og Dansk Folkeparti om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24. maj 2018
besluttet at afvikle innovationsmiljøerne. Der har således ikke været afsat midler på finansloven
til innovationsmiljøerne siden 2019, og der er ikke siden foretaget nye investeringer. Det statslige
engagement afsluttes frem til udgangen af 2024.
Det er konstateret, at der gennem årene er sammenblandet forskellige regnskabspraksisser
ifm. regnskabet for innovationsmiljøerne. På den ene side har udgifter til innovationsmiljøerne været
bogført som tilskud i overensstemmelse med budgetteringen på finansloven. På den anden side er
indtægter fra innovationsmiljøerne (tilbagebetalinger og salgsprovenu) blevet bogført som afgang af
udlån og værdipapirer, hvormed der fejlagtigt er registreret afgang af aktiver, der ikke har været
registret i statens balance. Herudover har der i innovationsmiljøernes første år været anvendt en
anden regnskabspraksis, hvor der har været registreret tilgang af lån og værdipapirer, som ikke har
været reguleret siden 2007.
Den hidtidige regnskabspraksis betyder, at opgørelsen af udlån og værdipapirer i statens balance
ikke er retvisende. Der er derfor behov for at foretage en ændring af regnskabspraksis, hvilket kræver
Finansudvalgets tilslutning,
jf. Budvejledningens pkt. 1.5.1. Ændring af regnskabspraksis.
Konkret
CE001200